Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Relaterede dokumenter
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Blåvandshuk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Brorsonskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Brorsonskolen Januar 2013

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Nordenskov Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Døgninstitutionen Tippen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2015

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Psykiatri og Voksenservice 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Blaabjergegnens Dagtilbud 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Trivsel og Sundhed 2016

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Tema Beskrivelse Tegn

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center Bøgely 2015

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Principper for evaluering på Beder Skole

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2016

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Skolens handleplan for sprog og læsning

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2015

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2013

Greve Kommunes skolepolitik

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Bilag modtageklasser

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Brande, 2012 november

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Handleplan for inklusion jan 2018

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Helhedsskole på Issø-skolen.

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

LABYRINTEN. Vi er forskellen

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Handleplan for inklusion 2014

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Fælles indsatsområder

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde NordVest 2013

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret

Transkript:

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Værdigrundlag for Ølgod Skole Se www.vardekommune.dk for yderligere information. Ølgod Skoles værdigrundlag: Læring * Trivsel * Fællesskab Læring: På Ølgod Skole vægter vi både faglig-, social- og samfundsmæssigt læring meget højt På Ølgod Skole vægter vi højt, at den enkelte elev dagligt udfordres og udvikles i de enkelte læringssituationer og selv er medansvarlig På Ølgod Skole skal undervisningen til enhver tid være af høj kvalitet og i videst mulig omfang have videnskabelig evidens På Ølgod Skole skal undervisningen dagligt give faglige udfordringer for den enkelte og for klassen Trivsel: På Ølgod Skole skal alle have en hverdag med god trivsel og tryghed På Ølgod Skole accepterer vi ikke at nogen føler sig mobbet På Ølgod Skole skal der være en tilstrækkelig og tydelig kommunikation på alle niveauer På Ølgod Skole skal alle trives psykisk og fysisk, hvorfor sundhedsfremmende miljøer og tiltag har høj prioritet Fællesskab: På Ølgod Skole skal alle have en hverdag som medlem af et fællesskab hvor der opnås anerkendelse og accept Doknr. 123821-13 Side 1 af 7

På Ølgod Skole prioriteres det højt, at medarbejderne er en del af faglige og sociale fællesskaber som fremmer skolens værdier På Ølgod Skole prioriteres det højt, at den enkelte elev og dennes forældre føler sig i et fællesskab med såvel klasse som skole På Ølgod Skole er vi meget bevidste om, at den er byens og egnens skole, hvorfor samspil og samarbejde med lokalsamfundet har høj værdi Mission for Ølgod Skole Skolen er et inkluderende og forpligtende fællesskab, hvor vi arbejder med udfordrende læringsmiljøer med fokus på trivsel,, læring, fællesskab og dannelse. Vision for Ølgod Skole Se værdigrundlag Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftalen er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget i Varde Byråd den 26. juni 2012. Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune Varde Kommunes MED-aftale Budget for Ølgod Skole 2014 Aftalen er udarbejdet i samarbejde med Udvalget for Børn og Undervisning og indeholder mål for på aftaleholderens område. Udover disse smål har aftaleholderen egne driftsmål, som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Side 2 af 7

Kort beskrivelse af Ølgod Skole Ølgod Skole har et samlet elevtal på ca. 625 elever fordelt på 28 klasser. Der er ansat 80 medarbejdere. Som et pædagogisk tilbud efter skoletid til elever fra 0. til 3. klasse er tilknyttet en SFO, som er placeret på 3 matrikler, der er fysisk adskilt. Skoledelen er opdelt i 3 afdelinger. En for 0.-3. klasse, en for 4.-6. klasse og en for 7.- 9. klasse. Bygningerne er placeret på 2 matrikler, der er fysisk adskilt. For yderligere information se Ølgod Skoles hjemmeside: www.oelgodskole.dk. Mål for 2014 Der er aftalt smål for skoler, der fremgår af bilag nr. 1. Udviklingsmålene tager afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer. Der er i perioden særlig fokus på: - Faglige mål for dansk, matematik og engelsk - Inklusion - Digitalisering Udviklingsmålene er flerårige. Side 3 af 7

Bilag 1: Aftalens mål- og indholdsdel Mål for Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk. At den enkelte skole kan dokumentere en samlet faglig fremgang i fagene dansk, matematik og engelsk. For at dokumentere den faglige fremgang arbejdes der med følgende: Skolen har en fast plan over hvilke tests, der bliver brugt hvornår. I forbindelse med testen i 2. 4. og 7. årgang afholdes der klassekonference, hvor læsekonsulenten deltager. Vi har 4 uddannede læsevejledere, der underviser på små hold, og giver kurser efter behov. Læsevejlederne står også til rådighed, så de kan give faglig sparring. Ved overgang fra en afdeling til en anden og ved lærerskift anvendes der også tests for at finde elevernes faglige niveau. Så undervisningen kan tage udgangspunkt i det enkelte barn. For at undervisere skulle have et fællessprog for at understrege vigtigheden i fagområdet, har alle undervisere haft et kursus i faglig læsning. For at orientere hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen anvendes elevplaner, og på 8. og 9. årgang gives karakterer. De nationale tests anvendes som et redskab, da resultaterne af prøvetestene bruges til at belyse, hvilke områder der skal sættes fokus på i den daglige undervisning. Testresultaterne anvendes til at tilrettelægge undervisningen, så man kan tage udgangspunkt i den enkelte elev. I forbindelse med teamsamtalerne spørger ledelsen ind Der anvendes nationale test i dansk, matematik og engelsk i overensstemmelse med de centralt udmeldte kriterier. Derudover supplerer den enkelte skole med andre test- og prøveredskaber. Der følges op på en på skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporterne. Doknr. 123821-13 Side 4 af 7

Mål for til resultaterne af de nationale tests, og hvordan de anvendes. Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fællesskaber og er glade for at gå i skole. At en, hvor mindst 96 % af eleverne inkluderes i det almene tilbud, fastholdes. At alle elever både i folkeskolens almindelige tilbud og specialtilbud deltager aktivt i fællesskabet og udtrykker glæde ved at være en del af fællesskabet. Fagudvalgene i disse fag styrkes ved at der i hvert udvalg er en tovholder, som har til opgave at indkalde til møder og sørge for at der kommer kvalitet i disse. Det tilstræbes at fagene har gode økonomiske muligheder, så dette ikke er en forhindring for. For at opfylde målene gør vi bl.a. følgende tiltag på Ølgod Skole: Vi prøver at ind tænke skolens værdier (læring, trivsel og fællesskab) som en rød tråd i skolens hverdag. Teamsene skal i deres årsplaner dokumentere, hvordan der arbejdes med punkter omkring skolens værdier. Der spørges ind til disse punkter ved teammøderne, hvor ledelsen er repræsenteret. Ved teammøder er elever et fast punkt. Her diskuteres de enkelte elevers trivsel, og hvad der kan gøres for at forbedre denne. Det tilstræbes, at personalet er uddannet til at varetage de store udfordringer. Der har været kursus i f.eks. LPmodellen, MALP, CL og klasserumsledelse. Ølgod Skole har et sundhedsråd bestående af repræsentanter fra kantinen, AKT, idræt, elevrådet, færdselskontakt, skolebestyrelse og ledelse. Målet med sundhedsrådet er at være med til at optimere skolens fysiske, psykiske og sociale trivsel. Rådet er med til at udarbejde en sundhedspolitik. Ølgod Skole har et velfungerende elevråd. Elevrådet kommer med ideer, og indgår i et samarbejde med Der følges op på en på skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporterne, hvor den enkelte skoles resultater af børns undervisningsmiljøvurderinger ne af egen trivsel har vist en positiv over en 3-årig periode. Til måling anvendes redskaberne i Undervisningsmiljøvurderinger ne (www.dcum.dk) Ved måling af andelen af elever, der inkluderes, anvendes nationalt accepterede beregninger (jf. Økonomiaftalen for 2013 suppleringsskrivelse på folkeskoleområdet). Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at evalueringen er foretaget og bistår ved Side 5 af 7

Mål for ledelsen om at gøre nogle af disse ud i livet (eks. ny legeplads). Elevrådet planlægger og står for gennemførelsen af Elevernes dag, som afvikles over 2 dage, en for mellemtrinnet og en for overbygningen. Ølgod Skole har opprioriteret AKT-funktionen som et forsøg i dette skoleår. En af de 3 AKT-medarbejdere arbejder som fuldtids AKT er. Hun indgår blandt andet i et tæt samarbejde med skolesocialrådgiveren, sundhedsplejersken, ledelsen og de enkelte teams. Ølgod Skole gennemfører et (anti) mobbeprojekt på 4. årgang. Projektet er et samarbejde mellem skolesocialrådgiveren, skolepsykologen, AKT og klasselærerne. Ølgod Skole er i samarbejde med Tistrup Skole i gang med at starte et projekt op omkring en samtalegruppe for piger med dårligt selvværd. Ølgod Skole forventer at lave en trivselsundersøgelse i 2014. (Ikke lavet tidligere på skolen pga. sammenlægning i flere tempi). gennemførelsen. Side 6 af 7

Mål for Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag. At eleverne anvender forskellige digitale medier 1 som læringsredskab i flere fag. At der ses en stigning af antallet af gange, den enkelte skole gør brug af digitale medier - og at stigningen samlet set for alle skoler fordobles. At elever og forældre oplever, at der anvendes forskellige digitale medier i flere fag. Der laves yderligere kurser interne for medarbejderne Der anskaffes flere nye medier. 1 Opfølgning på interne smartboardkurser På Ølgod Skole har vi smartboard i alle klasser, og alle undervisere har gennemgået kurser. Dermed bliver brugen af smartboards en naturlig del af elevernes hverdag. Kurser for medarbejdere med henblik på at integrere digitale medier i undervisningen opprioriteres. Ølgod Skole afholder forældrekurser i brugen af CDord. Ølgod Skole vil gerne have, at eleverne medbringer deres egne bærbare PC/tablets, (men stiller naturligvis materiale til rådighed til de, som ikke selv har). Ved indkøb af nye undervisningsmaterialer, skal det overvejes, om det skal være digitalt eller ej. Fagudvalgene på Ølgod Skole skal være det forum, hvor der kan udveksles og udvikles ideer til, hvordan man integrerer digitale medier. Der følges op på en for digitalisering på skolerne i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Derudover gennemføres inden udgangen af 2014 en undersøgelse, hvor både forældre og elever i alle skoler spørges om: i hvor høj grad der anvendes forskellige digitale medier som læringsredskab en kan eventuelt bestå af interviews og/eller spørgeskemaer, men der anvendes det samme evalueringsdesign til alle skoler. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at evalueringen er foretaget og bistår ved gennemførelsen. 1 Digitale medier forstås bredt, eksempelvis hardware som pc, tablet, telepresence, smartphone, digital kamera, digitalt mikroskop, smartboards og software eksempelvis e- bøger, spil, IT-rygsækken, CD-ORD, apps mm. Side 7 af 7