Alkohol: De skadelige genstande eller de nødvendige små skarpe?

Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Alkohol: De skadelige genstande eller de nødvendige små skarpe? David P.D. Woldbye lektor, cand.med., ph.d. Laboratorium for Neural Plasticitet Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet

Først lidt FARMAKOKINETIK Hvordan optages, fordeles og udskilles/nedbrydes alkohol i vores krop?

Absorption af alkohol Alkohol optages i mavesækken og tarmvæggen Optagelseshastighed stærkt afhængig af fyldningsgrad og evt. indhold af fedtstoffer På tom mavesæk er optagelsen afsluttet efter ca. 1 time På fyldt mavesæk og højt fedtindhold er absorption afsluttet efter ca. 3 timer Fordeling af alkohol Alkohol fordeles i vores vandfase Ca. 65% af kropsvægt hos mænd Ca. 55% af kropsvægt hos kvinder (kvinder har mindre vand)

Nedbrydning af alkohol Antabus - Oxidation af alkohol til acetaldehyd via alkoholdehydrogenase (ADH), cytokrom P450 (CYP2E1) og catalase.

Alkoholindtagelse påvirker lægemidlers nedbrydning Akut alkoholindtagelse: Lægemidlers nedbrydning hæmmes Kronisk alkoholindtagelse: Andre lægemidlers nedbrydning forøges pga øget mængde Cytokrom P450 enzym Ikke misbruger Alkoholmisbruger Warfarin: 41.4 ± 19.2 timer 26.5 ± 13.3 timer Tolbutamid: 5.8 ± 2.2 timer 2.8 ± 0.5 timer

Så lidt FARMAKODYNAMIK Hvordan virker alkohol i vores krop?

Alkohols akutte virkninger Mavesækken: à øget mavesyre udskillelse à betændelse à mavesår à cancer Nyrerne: Øget vandladning pga hæmmet udskillelse af antidiuretisk hormon Hjernen: à Hæmmende effekt à Hæmmer vejtrækningen, værre ved samtidig indtagelse af andre stoffer, der hæmmer vejtrækningen (fx stesolid, morfin)

GABA-A receptor: Hjernens bremse à hæmning i hjernen Richards et al. (1991)

NMDA receptor: hjernens speeder à aktivering i hjernen Institut for Neurovidenskab og Farmakologi

Alkohols virkninger på hjernen Fremadskridende hæmning af nervecelle-funktion à sløvhed, beruselse, hukommelsestab, respirationsstop, bevidstløshed Akut: Øget hæmning GABA hæmning øges NMDA receptor hæmmes à LTP hæmmes à blackout Kronisk: Øget aktivering (oveni alkohol hæmning), hjernen modvirker alkohols hæmmende effekt ved at: GABA hæmning begrænses NMDA receptor funktion øges

NEDSAT NPY (vigtigt hæmmende signalstof) efter 4 dages alkohol + max abstinenser (16 h) CA1 CA3 Ctrl DG 0h 16h NPY 36 NH 2 O Tyr Amphiphilic α-helix Arg (residues 15-30) Gln 15 25 Ala Ser Asn Arg Ala Glu Arg Tyr MetArg Ala His Ile Leu Thr Asp Leu Pro Tyr Tyr 30 Ile 20 Ala Pro Pro Pro AspGlu Gly Asn Asp 5 Lys Ser Tyr 10 1 β turn N-terminal polyproline helix (residues 9-12) (residues 1-8) Olling et al. (2009) J Neurosci Res

Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ALKOHOLAFHÆNGIGHEDSSYNDROM

Alkoholafhængigheds-syndrom Adfærdsmæssige, kognitive, fysiologiske ændringer: SYGDOM Svækket evne til at standse brugen, trods konsekvenser (Kompulsiv) Drikketrang à Drikkerecidiv Psykisk afhængighed à Psykiske abstinenser Fysisk afhængighed à Fysiske abstinenser, kramper, delirium tremens Toleranceudvikling Metabolisk Induceret metabolisme med hurtigere nedbrydning à kortere virkning Funktionel Ændring i receptorer, signalstoffer i hjernen

Alkoholafhængighed som kronisk sygdom Målet er ikke helbredelse, ligesom ved forhøjet blodtryk eller sukkersyge Denne erkendelse kan redde sundhedspersonale og pårørende fra unødig frustration over patienters tilbagefald!

Nucleus accumbens (Nac): en nøgleregion ved alkohol- og stofafhængighed Institut for Neurovidenskab og Farmakologi NAc NAc Shell Core Extended AMY Striatopallidal complex Roberts et al. (1987)

PNAS (1995) 92, 12304-8 Kokain Morfin Amfetamin % of basal DA output! 250 200 150 100 50 A * * NAc Shell NAc Core % of basal DA output! NAc Shell! NAc Core! % of basal DA output! * NAc Shell! NAc Core! 0 0 20 40 60 Time after iv adm [min] Time after iv adm [min] Time after iv adm [min]

Alkohol øger Dopamin-koncentrationen i NAc Normal rotte P-rotte Weiss et al. (1993) JPET 267, 250-8

Dopaminreceptorer Signalstoffet dopamin signalerer ved at binde sig til receptorer D1 D2 D3 Competitive control Competitive control Competitive control NAc

Nora D. Volkow, NIDA, Brookhaven NY, USA Trotsky s barnebarn

Dopamin D2 binding nedsat kronisk hos exalkoholikere [ 11 C]Racloprid PET < 1 mdr 1-4 mdr Volkow et al. (2002) Psych Res 116, 163-72

Nedsat D2 binding generelt fænomen ved stofafhængighed Årsag og virkning? D2 binding Striatum Volkow et al. (2004) Mol Psychiatry 9, 557-69 Kleven et al. (1990) Brain Res Cocaine (mg/kg/inj x 15)

Alkohol-misbrugs-GENETIK 20-60% arvelighed D2 receptor genpolymorfier måske involveret i nogle populationer: Alkoholmisbrugere har højere frekvens af D2 polymorfi (A1 Taq allele) reduktion i dopamin D2-receptorer 50% asiater har ALDH-1 genvariant med nedsat aktivitet à tåler ikke alkohol (har indbygget antabus-effekt)

Medicinsk Behandling af Alkoholmisbrug Abstinensbehandling og substitutionsbeh (benzodiazepiner, thiamin = B1 vitamin) Negativ forstærkning: antabus Reducer de belønnende effekter af alkohol for at forlænge tid til drikkerecidiv naltrexon, acamprosat, nalmefen (=selincro) à reducerer drikketrang

Negativ Forstærkning: Disulfiram = Antabus Dansk opfindelse i 1948: Jakobsen & Hald C 2 H 5 C 2 H 5 S = S = N C S S C N C 2 H 5 C 2 H 5 Virkning: Hæmning af aldehyd-dehydrogenase Først max effekt efter 3 døgn Effekt varer typisk en uge, men doseres 2 gange ugentlig

Antabus Effekt S S Antabus - C 2 H 5 C 2 H 5 = = N C S S C N C 2 H 5 C 2 H 5 75% [Acetaldehyd] + antabus 0/00 ethanol

Alkohol-Antabus Reaktion Ethanol + C 2 H 5 C 2 H 5 S = S = N C S S C N C 2 H 5 C 2 H 5 Symptomer: Stærkt ubehag med angst, hjertebanken Hovedpine Varmefølelse og rødmen på hals og brystkasse Blodtryksfald à I sjældne tilfælde livstruende Behandling: Antihistaminer + symptomatisk

Alkohol godt eller skidt?: Historie 2200 f.kr. Ægypterne anvender vin som medicin 420 f.kr. Hippocrates (græsk læge) anbefaler vin som del af sund kost, som kur for diarré, sløvhed, smerter Hippocrates (460-370 f.kr.) Galen (129-200 e.kr.) 150 e.kr. Galen (romersk læge): vin som desinficerende middel til sår hos gladiatorer 1100 e.kr. Islamiske læger bruger vin til sårbehandling 1300 e.kr. de Villa Nova (katalansk læge) skrev om talrige gode effekter af alkohol, inklusiv demens 1892 e.kr. Hamburg kolera epidemi: Vin bedre end vand de Villa Nova (1235 1311)

The Drunkard's Progress (Nathaniel Currier til støtte for the temperance movement 1846)

Alkohol godt eller skidt: Historie 1784-1893 Temperance bevægelsen USA 1920-1933 Prohibition i USA Benjamin Rush (1746 1813) 1900-1990 Alkohol dokumenteres at have mange skadelige effekter: fx forhøjet blodtryk, cancer, infertilitet, leverskade, muskelatrofi, blodpropper, hjerneskade, føtal alkohol syndrom 1990+ Franske paradoks (Serge Renaud): Franskmænd har relativt lav forekomst at hjertekarsygdomme til trods for at deres kost er rig på mættede fedtsyrer: 115 pr. 100.000 i USA vs. 83 pr. 100.000 i Frankrig Foreslået forklaring: Rødvin (antioxidanter: resveratrol og flavonoider)

Alkohol: godt eller skidt? Skadelige effekter Gavnlige effekter

Mange SKADELIGE effekter af alkohol Institut for Neurovidenskab og Farmakologi

Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Dansk alkohol- kultur under forandring Alkohol_helbred_indhold.indd 10

Bosnia nificant and changes Herz. (RS) to the 2007 15 data collection. 47 31 3.6 4 Iceland 2 4 Institut 510 for Neurovidenskab 17 og Farmakologi 13 Bulgaria 39 64 48 Alcohol 4.0 24 Ireland10 3 421 50 40 d) Croatia 41 66 54 volume 6.6 18 ItalyLifetime 5 Lifetime 5 2836 63 35 Heavy (cl 100%) Danske unge har stadig use of use Cyprus 23 70 episodic 44 last drinking 4.5 7 Latvia other 7illicit of 11 tranq. 843 65 49 Czech Republic Cigarette 42 use Alcohol 79 use drinking 54 past day, among Lifetime use drugs than without Lifetime use of COUNTRY past 30 days past 30 days 30 days verdensrekord i druk a) 5.6 42 Liechtenstein 8 consumers of cannabis cannabis b) 10 832 66.. prescription inhalants Denmark d) 24 76 56 9.7 18 5 4 4 c) Albania 13 32 21 3.0 4 6 3 Estonia 29 59 53 6.0 24 Lithuania 8 8 1537 63.. Belgium (Flanders) 26 69 38 4.7 24 9 7 Faroe Islands 31 44 33 6.2 5 Bosnia and Herz. (RS) 15 47 31 3.6 4 Malta 3 2 6 2 4 522 68 56 Bulgaria 39 64 48 4.0 24 Moldova, 10 Rep. of 3 415.. 37 Finland 34 48 35 7.5 11 ESPAD's 3 2011 7 undersøgelse 10 er France Croatia 38 41 67 66 44 54 6.6.. 39 18 Monaco10 5 115 12 2838 69 39 Germany (5 Bundesl) 33 73.. 5.6 19 foretaget Montenegro 8 blandt 2 1012 38 Europæiske 38 27 Cyprus 23 70 44 4.5 7 7 11 8 Greece 21 72 45 4.2 8 5 9 14 Czech Republic 42 79 54 5.6 42 lande. I undersøgelsen 10 8 Hungary havde Denmark d) 37 61 45 5.2 19 Norway 8 9 1014 35 30 24 76 56 9.7 18 5 4 4 Estonia 29 59 53 6.0 24 Danmark Poland 8 den klart 1528 største 57 andel 37 Iceland 10 17 13 4.8 10 4 8 3 af Ireland Faroe Islands 21 31 50 44 4033 d) 6.7 6.2 185 Portugal6 3 32 96 29 52 22 Italy 36 63 35 4.1 21 15-16-årige, Romania6 10 som 329 havde 49drukket 36 Finland 34 48 35 7.5 11 3 7 10 Latvia 43 65 49 5.0 24 France 38 67 44.. 39 tæt Russian 9 10 de Fed. (Moscow) 4 23 seneste 11 30 1231 dage 37 24 Liechtenstein 32 66.. 5.1 21 8 2 10 Germany (5 Bundesl) 33 73.. 5.6 19 10 Greece 21 72 45 4.2 8 Serbia 5 9 1420 52 36 Lithuania 37 63.. 4.3 20 6 13 7 Malta Hungary 22 37 68 61 56 45 4.7 5.2 10 19 Slovak Republic 8 9 10 1. Danmark: 6 3 5614 39 60 50 procent Moldova, Rep. of 15.. 37 2.7 5 Slovenia4 2 232 65 53 Iceland 10 17 13 4.8 10 8 3 Monaco 38 69 39.. 37 2. Tjekkiet: 54 procent Ireland 21 50 40 d) 6.7 18 Sweden11 14 15 6 3 921 38 31 Montenegro 12 38 27 3.3 5 5 5 6 Italy 36 63 35 4.1 21 3. Ukraine Storbritannien: 6 10 329 52 procent 54 30 Norway Latvia 14 43 35 65 30 49 7.1 5.0 24 5 Average 29 4 23 528 57 39 Poland Liechtenstein 28 32 57 66 37.. 5.3 5.1 23 21 United Kingdom 78 152 10 823 65 52 Portugal 29 52 22 5.0 16 8 7 6 Lithuania 37 63.. 4.3 20 6 13 Romania 29 49 36 3.1 7 a) 5 3 7 Malta 22 68 56 4.7 10 Having 6five or more 3 drinks one 14one occasion. A drink is a glass/bottle/ca Russian Fed. (Moscow) 31 37 24 3.8 15 5 2 9 Moldova, Rep. of 15.. 37 2.7 5 bottles 4 of alcopops 2(ca 50 cl), a 2glass of wine (ca 15 cl), a glass of spirits ( Serbia Monaco 20 38 52 69 36 39 4.2.. 37 b) 7 Includes 11 3 amphetamines, 14 7 cocaine, 15 5 crack, ecstasy, LSD or other hallucinoge Slovak Montenegro Republic 39 12 60 38 50 27 5.3 3.3 275 c) In order 75 to get high. 45 106 Slovenia 32 65 53 5.4 23 d) Due to 6 lack of comparable 5 2007-data this comparison is made with 2003- Norway 14 35 30 7.1 5 2 4 5 Sweden 21 38 31 7.0 9 Sml 4 med 2007: 8 11 Poland 28 57 37 5.3 23 7 15 8 Ukraine 29 54 30 4.2 11 4 2 3 Portugal 29 52 22 5.0 16 Decrease 8 7No change 6 Increase No comparison Average 28 57 39 5.1 17 6 6 9 Romania 29 49 36 3.1 7 5 7 United Kingdom 23 65 52 6.7 25 9 3 10

Alkohol særligt skadeligt for teenager hjerner MARKWIESE ET AL. 35000 1 30000 T a Saline a 1 0 gikg EtOH 2 0 g/kg EtOH Højt alkoholforbrug à øget risiko for senere afhængighed 25000 0 c - g L 20000 o w c v) 5 4 15000 3 + : 10000 5.;. Iṉ 0 5000 Hjerner først modne hos 21-årige à Rotteforsøg viser, at unge rotters hukommelse tager mere skade af alkohol end voksnes g. - e n Adolescent Adult Fig. 2. Mean (+SEM) total distance swam in the water maze during spatial memory training. EtOH. ethanol. ment during acquisition influenced retention during the probe trial in an age-dependent manner. The percentage of time spent in the previous goal quadrant by the adult rats was not influenced by ethanol treatment during the training Markwiese et al. (1998) Alcohol Clin Exp Res 22:416-21

Problemet også voksende i sundhedssystemet 5% af danskere dør i dag af alkohol-relaterede sygdomme Først i 1960erne døde 2% I 2008 blev 28.619 indlagt med alkoholrelateret diagnose, i 1977 var det 8599 Hver 5. patient (20%) indlagt på dansk sygehus har alkoholdiagnose Hvert år koster det samfundet 10-15 milliarder pga tabt arbejdsfortjeneste, ulykker, vold, kriminalitet, familieproblemer osv.

Sundhedsstyrelsen: fremskridt i alkoholoverforbrug siden 2010 Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Andelen >lavrisikogrænsen (14 gst for mænd og 7 gst for kvinder pr. uge): faldet fra 1/4 til 1/5 Største fald hos unge mænd (16-24 år): 38,3% til 28,4% Danskere over højrisikogrænsen faldet fra 10,6% til 8,5% største fald i gruppen af unge mænd (16-24 år): fra 22,0% til 14,4% Antal, der slet ikke drikker alkohol i en typisk uge faldet Særligt unge mænd (16-24 år): 11,7 til 17,5% Dog flere mænd (38,8 %) end kvinder (20,6 %) drikker 5 gst episodisk Blandt unge (16-24 år): 60,9 % (mænd), 53,3% (kvinder)

Figur 17.1 Sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for at udvikle skrumpelever. Mænd og kvinder. Skrumpeleverrisiko 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Kvinder <1 1-6 7-13 14-27 28-41 42-69 70 Kilde: Becker et al, Hepatology 1996. Genstande pr. uge Mænd koholafhængighed. Institut for Således Neurovidenskab har en og række Farmakologi tidl påvist en generel familiær disposition, mens a studier har identificeret kromosomerne 1 og 7 som værende bærere af afhængigheds-gener. polymorfier af ADH2, ADH3 og ALDH2) ser til g til at være beskyttende mod at udvikle alkoho personerne bliver syge eller utilpasse af at dri Mens der således er et stærkt arveligt elemen bet til miljøfaktorer, der er bestemmende for u afhængighed, sparsomt (5,6). Sammenhæng mellem alkoholforbrug og risiko for at udvikle skrumpelever Genstandsgrænsen bygger på risiko for at få skrumpelever: Alkohols positive helbredseffekter 14 genstande pr. uge (kvinder) Midaldrende og ældre personer med et moder brug har, sammenlignet med afholdende, en 2 re risiko 21 genstande for at dø af iskæmisk pr. uge hjertesygdom. (mænd) D store befolkningsundersøgelser underbygges mentelle studier, hvor det ses, at et moderat a har en gunstig virkning på de faktorer i blodet betydning for iskæmisk hjertesygdom (7). Der tegn på, at alkoholforbrug reducerer samment

Ny genstandsgrænse anbefalet af SHS: 1 genstand dgl (12 g alkohol; kvinder) Institut for Neurovidenskab og Farmakologi 2 genstande dgl (24 g alkohol; mænd)

Sundhedsstyrelsen 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7/14 (kvinder/ mænd) genstande pr. uge. Du har høj risiko for at blive syg pga alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 gst pr. uge Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol

Enkelte GAVNLIGE effekter af alkohol Institut for Neurovidenskab og Farmakologi

Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Alkohols gavnlig effekter: Kreative effekter?

Hjerte-karsygdomme: Alkohol effekt kan gå begge veje Forhøjet blodtryk: Lineær sammenhæng Hjerneblødning: Lineær sammenhæng Blodprop i hjernen: J-formet sammenhæng Kranspulsåre forkalkning: J-formet sammenhæng

PDF Proof by Page: Alkohol_ Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Alkohol giver øget risiko for forhøjet blodtryk og hjerneblødning

Alkohol beskytter mod forkalkning af kranspulsårer v 1-2 genstande dgl Institut for Neurovidenskab og Farmakologi alkohol alkohol

Alkohol beskytter mod forkalkning af kranspulsårer v 1-2 genstande dgl 1-2 genstande (20 g alkohol) mindsker risiko for kranspulsåre forkalkning med 80% Højere doser giver øget risiko for forkalkning end hos afholdsfolk Beskyttende virkning aftager efter 75 års alderen (Abbott, 2002) Mulig mekanisme: Moderat Alkoholforbrug øger HDL (det gode kolesterol), alkohol hæmmer blodets størkning

Total afholdenhed hænger ofte sammen med høj alder eller dårligt helbred En afholdende person karakteriseres ved: At være ældre og ikke-hvid At være enke/enkemand eller aldrig gift At have mindre uddannelse og indtægter At mangle adgang til sundhedspleje el. forebyggende sundhedstjenester At have andre sygdomme samtidig såsom diabetes og forhøjet blodtryk At have nedsat mentalt velvære At have større behov for medicinsk udstyr At have dårligere helbred generelt og at have højere risiko for hjertekarsygdomme

Alcoholism: Clinical and Experimental Research Vol. 34, No. 11 November 2010 Late-Life Alcohol Consumption and 20-Year Mortality Charles J. Holahan, Kathleen K. Schutte, Penny L. Brennan, Carole K. Holahan, Bernice S. Moos, and Rudolf H. Moos Background: Growing epidemiological evidence indicates that moderate alcohol consumption is associated with reduced total mortality among middle-aged and older adults. However, the salutary effect of moderate drinking may be overestimated owing to confounding factors. Abstainers may include former problem drinkers with existing health problems and may be atypical compared to drinkers in terms of sociodemographic and social-behavioral factors. The purpose of this study was to examine the association between alcohol consumption and all-cause mortality over 20 years among 1,824 older adults, controlling for a wide range of potential confounding factors associated with abstention. Methods: The sample at baseline included 1,824 individuals between the ages of 55 and 65. The database at baseline included information on daily alcohol consumption, sociodemographic factors, former problem drinking status, health factors, and social-behavioral factors. Abstention was defined as abstaining from alcohol at baseline. Death across a 20-year follow-up period was confirmed primarily by death certificate. Results: Controlling only for age and gender, compared to moderate drinkers, abstainers had a more than 2 times increased mortality risk, heavy drinkers had 70% increased risk, and light drinkers had 23% increased risk. A model controlling for former problem drinking status, existing health problems, and key sociodemographic and social-behavioral factors, as well as for age and gender, substantially reduced the mortality effect for abstainers compared to moderate drinkers. However, even after adjusting for all covariates, abstainers and heavy drinkers continued to show increased mortality risks of 51 and 45%, respectively, compared to moderate drinkers. Conclusions: Findings are consistent with an interpretation that the survival effect for moderate drinking compared to abstention among older adults reflects 2 processes. First, the effect of confounding factors associated with alcohol abstention is considerable. However, even after taking account of traditional and nontraditional covariates, moderate alcohol consumption continued to show a beneficial effect in predicting mortality risk. Key Words: Alcohol Consumption, Problem Drinking, Mortality, Aging.

association between alcohol group membership and mortality risk did not differ for women and men. Figure 1 plots cumulative hazard across the 20-year followup by baseline alcohol group membership for the initial model. The y-axis depicts model-predicted total accumulated risk (equal to the negative log of the survival probability). The figure shows the total accumulated risk of mortality for an individual in each alcohol group from baseline until the respective time point across the 20 years (Singer and Willet, 2003). The plot shows that accumulated mortality risk is Ukorrigeret Fig. 1. Cumulative hazard of mortality across 20 years by baseline alcohol consumption group membership for an initial model controlling for age and gender. abstainers may include former problem drinkers with high prevalence rates of medical illness, former problem drinking status and health problems were entered at steps 3 and 4, respectively. Reflecting concerns that abstainers may be atypical in terms of social and behavioral factors, social-behavioral factors (obesity, smoking status, physical activity, physical activity time interaction, depressive symptoms, avoidance coping, gender avoidance coping, number of close friends, and quality of friend support) were entered at step 5. Alcohol group membership, dummy-coded withmoderatedrinkersas the reference group, was entered at step 6. 1968 Results for eachkorrigeret set of predictors at each step of entry into the model are presented in Table 4. Change in the -2 log likelihood statistic for the set of variables entered at each step was examined with a chi-square test, and controls for variables entered at all prior steps. Hazard ratiosforindividual covariates were examined with the Wald testandcontrolforvari- ables entered at all prior steps, as well as for other covariates entered at the respective step. Each block of covariates added asignificant(p <0.01)incrementinpredictingmortalityrisk. At the last step, after accountingforallother covariates, alcohol group membership added a significant (p < 0.01)additional increment in predicting mortality risk. After adjusting for the effects of age and gender, all eleven additional covariates, and the gender marital status and gender avoidance coping interactions, abstainers and heavy drinkers continued to show increased mortality risks of 49 and 42%, respectively, compared to moderate drinkers. However, after adjusting for all covariates, the slightly higher relative covariates. risk for light drinkers (12%) compared to moderate Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Holahan et al. 2010 Texas-studium I: Let og moderat alkohol indtagelse giver lavere mortalitet Afholdende: 0 genst Light: <1 genst Moderate: 1-<3 genst Heavy: >3 genst Fig. 2. Cumulative hazard of mortality across 20 years by baseline alcohol consumption group membership for a model controlling for all

Vin, øl eller anden spiritus??

Vindrikkere er i forhold til andre generelt mere sunde à fejlagtig gavnlig effekt af vin? En vindrikker karakteriseres ved: At være yngre og kvinde At have bedre socioøkonomisk status At ryge mindre At have bedre helbred generelt

Wine Consumption and 20-Year Mortality Among Late-Life Moderate Drinkers Institut for Neurovidenskab og Farmakologi CHARLES J. HOLAHAN, PH.D., a, * KATHLEEN K. SCHUTTE, PH.D., b PENNY L. BRENNAN, PH.D., b REBECCA J. NORTH, PH.D., a CAROLE K. HOLAHAN, PH.D., c BERNICE S. MOOS, B.S., b,d AND RUDOLF H. MOOS, PH.D. b,d a Department of Psychology, University of Texas at Austin, Austin, Texas b Center for Health Care Evaluation, VA Palo Alto Health Care System, Palo Alto, California c Department of Kinesiology and Health Education, University of Texas at Austin, Austin, Texas d Stanford University, Stanford, California J Stud Alcohol Drugs. 2012;73:80-8 ABSTRACT. Objective: This study examined level of wine consumption and total mortality among 802 older adults ages 55 65 at baseline, controlling for key sociodemographic, behavioral, and health status factors. Despite a growing consensus that moderate alcohol consumption is associated with reduced total mortality, whether wine consumption provides an additional, unique protective effect is unresolved. Method: Participants were categorized in three subsamples: abstainers, high-wineconsumption moderate drinkers, and low-wine-consumption moderate drinkers. Alcohol consumption, sociodemographic factors, health behavior, and health problems were assessed at baseline; total mortality was indexed across an ensuing 20-year period. Results: After adjusting for all covariates, both high-wine-consumption and low-wine-consumption moderate drinkers showed reduced mortality risks compared with abstainers. Further, compared with moderate drinkers for whom a high proportion of ethanol came from wine, those for whom a low proportion of ethanol came from wine were older, were more likely to be male, reported more health problems, were more likely to be tobacco smokers, scored lower on socioeconomic status, and (statistical trend) reported engaging in less physical activity. Controlling only for overall ethanol consumption, compared with moderate drinkers for whom a high proportion of ethanol came from wine, those for whom a low proportion of ethanol came from wine showed a substantially increased 20-year mortality risk of 85%. However, after controlling for all covariates, the initial mortality difference associated with wine consumption was no longer significant. Conclusions: Among older adults who are moderate drinkers, the apparent unique effects of wine on longevity may be explained by confounding factors correlated with wine consumption. (J. Stud. Alcohol Drugs, 73, 80 88, 2012) CONSENSUS IS EMERGING THAT MODERATE to consumption of other alcoholic beverages, only wine con-

Holahan et al. 2012 Texas-studium II: Vin eller anden alkohol lige god! Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Ukorrigeret Korrigeret HOLAHAN ET AL. 85 84 JOURNAL OF STUDIES ON ALCOHOL AND DRUGS / JANUARY 2012 FIGURE 1. Cumulative hazard of mortality across 20 years among moderate drinkers by proportion of ethanol from wine consumption for an initial model controlling only for overall daily ethanol consumption (n = 457) FIGURE 2. Cumulative hazard of mortality across 20 years among moderate drinkers by proportion of ethanol from wine consumption for a full model controlling for sociodemographic, behavioral, and health status factors, as well as for overall daily ethanol consumption (n = 457) Initial model controlling only for overall ethanol consumption Next, we examined whether there is an apparent mortality advantage associated with level of wine consumption among moderate drinkers before controlling for potential demo- Figure 1 plots the cumulative hazard of mortality across the 20-year follow-up by level of wine consumption for the initial model. The figure shows the total accumulated risk of mortality for an individual in each alcohol group from baseline until the respective time point across the 20-year period (Singer and Willett, 2003). The plot shows that, among reflecting the Physical Activity Time interaction was again included in the model. After adjusting for the full set of covariates as well as overall average daily ethanol consumption, the initial significant (Table 4). The association between level of wine consumption and mortality risk among moderate drinkers in the full model did not differ for women and men (OR = 0.70, 95% CI [0.37, 1.40], p =.30). Figure 2 plots the

Er der gavnlige effekter af antioxidanter i rødvin? Antioxidanter (resveratrol og flavonoider) har gavnlige effekter: Dyremodeller for cancer og andre sygdomme, hvor antioxidanter sprøjtes ind i høje doser Problem: resveratrol har lav biotilgængelighed og kort t 1/2 Franske paradoks: Formentlig pga gavnlig moderat alkoholindtagelse og ikke rødvins-antioxidanter Sidste ord ikke sagt i den sag!

Institut for Neurovidenskab og Farmakologi

12 Alkoholforbruget i Danmark har siden starten af 1970 erne ligget på et konstant, højt niveau. I 2005 blev der i gennemsnit solgt 11,4 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år (figur 17.6). Forbruget er dog meget skævt fordelt, således at en dersøgelser (SUSY), foretaget i 1994, 2000 og 2005 har detaljeret spurgt til danskeres alkoholforbrug. Figur 17.7 viser, at ved alle tre undersøgelser var der flere mænd, der drak over 21 genstande om ugen, end kvinder der drak over 14 genstande om ugen. For både mænd og kvinder ses en Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Jævnt forbrug mere sundt end episodisk forbrug Figur 17.5. Drikkemønster og dødelighed af alle årsager. Mænd og kvinder. Intet forbrug Episodisk forbrug (binge) Jævnt forbrug (steady) Intet forbrug Episodisk forbrug (binge) Jævnt forbrug (steady) 2,5 2,5 Mænd Kvinder 2,0 2,0 Risiko for død 1,5 1,0 Risiko for død 1,5 1,0 0,5 0,5 0,0 0 <1 1-6 7-13 14-20 21 Genstande pr. uge 0,0 0 <1 1-6 7-13 14 Genstande pr. uge Kilde: Tolstrup et al, Addiction 2004.

Mortaliteter Moderat m episodisk heftig druk (>4/5 kv/mænd gst): 61% Moderat generelt: 37%

Moderat alkohol indtagelse nedsætter risiko for DEPRESSION

Konklusion: alkohol godt eller skidt? Mest skidt: Skrumpelever, cancer, forhøjet blodtryk, mavesår, afhængighed, bugspytkirtelbetændelse, hjerneskader, nerveskader, ødelagte familier, fødselsskader, ulykker, etc Dog kan 1-2 genstande dgl: nedsætte mortalitet + risiko for depression beskytte mod åreforkalkning i kranspulsårer Jævnt forbrug mest sundt Gavnlig effekt afhænger ikke af typen af alkohol