Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1
Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil, der simulerer FN s Sikkerhedsråd. Spillet henvender sig til gymnasie- og højskoleelever samt andre grupper af personer der er interesseret i FN og konfliktløsning. MiniMUN giver deltagerne mulighed for at opleve, hvordan det er at deltage i en simulering af FN s Sikkerhedsråd. Deltagerne vil påtage sig en rolle som diplomat for et land i FN s Sikkerhedsråd. Konflikten, som deltagerne skal debattere, er Israel-Palæstina konflikten. Israel er gået ind i Gaza og bomber dele af byen, hvor formodede terrorister befinder sig. Det er nu op til Sikkerhedsrådet og de enkelte lande i Sikkerhedsrådet at debattere, konsultere og forhandle sig frem til en resolution, der kan bringe en løsning på konflikten nærmere. Deltagerne repræsenterer hvert et land i FN s Sikkerhedsråd, og ud fra dette lands position skal deltagerne forsøge at forhandle sig frem til den løsning, som passer bedst med landets position i forhold til konflikten. MiniMUN er ideel for gymnasie- og højskoleelever, der har en samfundsfaglig vinkel. Samtidig vil det være muligt at kombinere samfundsfag og engelskundervisning, når spillet spilles, idet spillet foregår på engelsk. Der bør som minimum afsættes 4 timer til spillet. 2
Lærervejledning Downloads På FN-forbundets hjemmeside under skoletjenesten (www.fnforbundet.dk) er alle de dokumenter, man som lærer skal bruge for at forberede samt udføre spillet. Derudover kan eleverne søge ekstra baggrundsmateriale på hjemmesiden www.globalis.dk. Det er vigtigt, at der er afsat tid til, at deltagerne kan forberede sig inden spillet. Der er ca. 2 siders positions-dokumenter, som deltagerne skal læse for at kende deres lands position inden spillet. Derudover er der ca. 6 siders introduktion til konflikten og spillet. Disse ca. 8-10 sider er vigtige at læse før spillet, for at spillet fungerer optimalt. Følgende kan hentes ned fra skoletjenestens hjemmeside: 1. Lærervejledning (dette dokument) 3. Konferencefolder (som indeholder scenariet og regler for spillet) 4. Positions-dokumenter 5. Points and Motions 6. Landeskilte 7. Talen fra FN s generalsekretær, Ban Ki-moon I det følgende vil de enkelte dele, der skal downloades fra hjemmesiden, blive beskrevet. Konferencefolder Hver deltager i MiniMUN skal have udleveret og læst konferencefolderen. Konferencefolderen indeholder de vigtigste informationer til deltagerne om Israel-Palæstina konflikten, de emner der skal diskuteres til MiniMUN, samt reglerne der er gældende i MiniMUN. Det er vigtigt, at alle deltagere har læst konferencefolderen for at forstå konteksten og reglerne for spillet. Positionspapir Der er udarbejdet positionspapirer til samtlige 17 nationer, der deltager i Sikkerhedsrådets møde omkring Israel-Palæstina konflikten. Deltagerne skal inddeles i 17 grupper, således at hver gruppe repræsenterer ét land i Sikkerhedsrådet. Det anbefales, at der er 2 eller flere personer i hver gruppe. Deltagerne får hvert et positionspapir for det land, de repræsenterer. Positionspapiret indeholder en introduktion til landet og en oversigt over landets naturlige allierede. Derudover indeholder positionspapiret en introduktion til landets holdning til Israel-Palæstina konflikten samt mere udspecificeret holdningen til de enkelte emner, som skal diskuteres. Det er vigtigt, at alle deltagere gennemlæser deres positionspapir før spillet. Derudover skal hver gruppe lave en tale på ét minut, som kort opridser, hvordan de forholder sig til konflikten. I konferencefolderen kan findes et eksempel på en tale, der er holdt i sikkerhedsrådet i forbindelse med en anden konflikt. Denne tale kan deltagerne finde inspiration i, når de skal lave deres egen tale. Talen skal holdes som en indledning til spillet (se spillets regler nedenfor). 3
Lærerens rolle i spillet Præsidenten for Sikkerhedsrådet er personen, der styrer spillet, og det anbefales derfor at være læreren, der agerer præsident. Som præsident for Sikkerhedsrådet skal man holde debatten i gang samt sikre, at regler overholdes. Det vil være en fordel, at der er mindst én ekstra person til stede under spillet til at fordele sedler mellem landene. Det er ikke tilladt at tale indbyrdes under møderne, men det er derimod muligt at sende sedler til hinanden. Det vil være en fordel, at sedlerne fordeles af en person, der ikke er en del af spillet for på denne måde at forstyrre de andre spillere mindst muligt. Deltagerne skal blot løfte deres seddel op i luften, hvorefter den ekstra person giver sedlen til det land, den er rettet til. Før spillet Bordene i lokalet sættes i en hestesko, så alle deltagerne kan se hinanden. Landene fordeles fra ende til anden i alfabetisk rækkefølge med undtagelse af Israel og Palæstina. Israel og Palæstina placeres i hver sin ende af hesteskoen. For enden af hesteskoen, i midten, placeres et bord, hvor Præsidenten for Sikkerhedsrådet sidder (læreren). For at gøre spillet mere virkelighedstro, kan det være en fordel at opfordre eleverne til at klæde sig i formelt tøj. Det vil sige; skifte cowboybukser og gummisko ud med jakkesæt, nederdel og skjorte og pæne sko. Det kan hjælpe med at give spillet en mere formel stemning. Sproget MiniMUN foregår på engelsk, men da ikke alle elever føler sig 100 procent sikre i det engelske sprog, er det naturligvis vigtigt at pointere, at det er vigtigere, at de taler, end at deres engelsk er perfekt og derfor er små danske ord naturligvis accepteret. Spillet bliver mere virkelighedstro, når det foregår på engelsk. Møder i Sikkerhedsrådet er formelle og for at gøre det mere virkelighedstro, vil det være en fordel at benytte sig af en formel tone under hele spillet. Det vil sige, at man tiltaler hinanden i 3. person som land - eksempelvis Delegation of Croatia. Derudover tiltaler man hinanden som honorable. En tale fra en delegation kan meget vel starte således: Honorable Presidency, Distinguished Delegates, dearest ad.staff. Formal og informal session Der er to typer sessions. Formal session er det, der foregår i rummet under ledelse af Præsidenten. Deltagerne har lov til at forlade rummet for at diskutere uden for rummet og den formelle session. Der skal dog altid være mindst én person til stede under formal session fra hvert land. Informal session er alt det, som foregår uden for formal session, og det kan enten være diskussionerne i korridorerne, mens der er formal session, eller det kan være, når der er en Motion for Suspension of the meeting (se punkt 7 under spillet nedenfor). Under informal session er det tilladt at tale dansk. Under informal session foregår det meste af arbejdet med at få en resolution udarbejdet. 4
Muligheder i session Hvert land skal have tre forskellige points and motions -ark, som de kan benytte under session. Disse tre forskellige ark kan en delegation løfte på et hvilket som helst tidspunkt under formal session. Motion for suspension of the meeting: Det er muligt for et land at motion for suspension of the meeting ved at løfte motion arket. Præsidenten beder om at høre landets motion dog skal dette vente, hvis et land taler. Denne motion kan man benytte til at diskutere uformelt mellem landene. Når en motion for suspension of the meeting fremlægges, skal landet, der fremlægger det, fortælle hvor længe (hvor mange minutter som regel 10-15 minutter) de gerne vil have mødet suspenderet og hvorfor (fx for at diskutere emnet under mere uformelle omstændigheder). Man stemmer om et motion, og det er en flertalsbeslutning (og Israel og Palæstina må ikke stemme om en motion). Det vil sige, at et suspension of the meeting kun kan godkendes, hvis otte lande stemmer for det. Under suspension of meetings må landene frit bevæge sig mellem hinanden (i rummet eller på gangen). Der kan opfordres til, at deltagerne arbejder på en resolution, da dette arbejde foregår lettere i uformelle rammer. Motion for introduction of a resolution: Et land kan motion for introduction of a resolution ved at løfte deres motion-skilt. Præsidenten beder om at høre landets motion dog skal dette vente, hvis et land taler. Dette benyttes, når nogle lande har udarbejdet én resolution og gerne vil fremlægge den for de andre land i håb om, at den kan godtages. Der stemmes om denne motion, og det er en flertalsbeslutning. Når denne motion er godtaget, distribueres resolutionen til alle landene, og det land der har indgivet en motion læser resolutionen op for de andre. Herefter kan Præsidenten med fordel opfordre til, at et land indgiver en motion for suspension of the meeting, således at alle har tid til at kigge resolutionen bedre igennem. Point of personal privilege: Et land kan indgive en point of personal privilege, hvis der er noget, de er bekvemme over. Hvis rummet er for varmt, kan man indgive en point of personal privilege og bede om at få åbnet vinduet, eller man kan bede en af talerne om at tale højere. Præsidenten beder om at høre landets point med det samme præsidenten må altså godt afbryde, hvis der er en taler. Point of information: Et land kan indgive en point of information, hvor det er muligt at stille et spørgsmål eksempelvis vedrørende reglerne, hvis der er noget man ikke forstår. Præsidenten beder om at høre landets point dog skal dette vente, hvis et land taler. Spillet Spillet er bygget op som følger: 1. der foretages roll call : Præsidenten læser alle landenes navne op fra en ende, og hvert land svarer med present. 5
2. Talen fra Ban Ki-moon: Præsidenten læser talen fra FN s Generalsekretær, Ban Ki-moon, op. Talen kan downloades fra FN-forbundets hjemmeside. 3. Hvert land læser sin tale. For at bevare en formel tone (og disciplinen) fra starten kan det være en fordel at sørge for, at deltagerne kun holder ét minuts tale fx ved at banke i bordet 15 sekunder, før minuttet er gået og sige tak for talen, når minuttet er gået også selvom talen ikke er færdig. 4. Formal session begynder. Under formal session er der taletid på 1 minut pr. land, pr. gang. Lande må gerne tale flere gange. Man må kun tale, når Præsidenten beder ét land om at tale. Man må heller ikke svare tilbage, hvis et land anklager ét land for noget eller stiller et andet land spørgsmål. 5. Under formal session diskuteres emnerne én efter én. Når formal session starter, er det op til landene at diskutere og forklare deres holdninger til emnerne (det vil sige: Truce between Israel and Palestine, Response to the humanitarian crisis, Condemnation of Hamas actions, Condemnation of Israeli actions). Det er op til hvert land at klargøre, hvordan de forholder sig til hvert emne og således også forklare, hvad de kan, og hvad de ikke kan gå med til, når de skal nå frem til en resolution. Ligeledes er det en muligt at stille spørgsmål til andres holdninger. Det pågældende land må dog ikke svare umiddelbart efter spørgsmålet landet skal på samme måde som andre lande markere og skrives på speakers list (se næste punkt). 6. For at få lov til at tale skal man markere til Præsidenten, hvilket kan ske løbende i formal session. Præsidenten noterer på speakers list, hvilke lande der ønsker at tale (evt. ved hjælp af computer og projektor, så alle kan se rækkefølgen). Præsidenten beder de enkelte lande om at tale, når det er deres tur. 7. Det er nu muligt at indgive motions eller points. Det kan være en fordel af og til at opfordre landene til, at Motion for suspension of the meeting, hvis de ikke kommer nogle vegne i den formelle diskussion. 8. Det er op til landene at få lavet en resolution, der kan vedtages af alle landene og ikke mindst de fem vetolande, der ellers kan stemme nej til en resolution. Meget af arbejdet på en resolution vil foregå uden for formal session. 9. Der kan laves ændringer i en resolution, men alle ændringer skal accepteres af det land, der introducerede resolutionen. Hvis landet ikke kan acceptere en sådan ændring i resolutionen kan det eventuelt forsøges at lave en ny resolution af det land, der ønsker ændringer. Alle ændringer skal introduceres på samme måde, som en resolution introduceres dog uden at der stemmes om at introducere ændringen. 6
10. Når der ikke er mere at diskutere om en resolution, skal landene stemme om resolutionen. Israel og Palæstina må ikke stemme, da de ikke er medlem af Sikkerhedsrådet. Det er vigtigt at understrege, at et nej til resolutionen fra et veto-land (USA, Kina, Rusland, UK og Frankrig) vil betyder, at resolutionen ikke gennemføres. Alle lande kan vælge at stemme yes, no, pass. Et pass er ikke et nej og derfor heller ikke et veto fra et vetoland. Det er dog vigtigt, at mindst 11 ud af 15 lande stemmer ja til resolutionen ellers gennemføres den ikke. 11. Når en resolution er vedtaget eller forkastet slutter spillet men mindre der er meget tid tilbage, og man vil forsøge at få Sikkerhedsrådet til at lave en ny resolution. 7