Investeringsredegørelse for Vestas Projekt 2010-1

Investeringsredegørelse for Vestas Projekt 2010-1 15.03.2010 side 1 af 17

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVEM ER INTERNATIONAL WIND ENERGY A/S... 3 GENERELT OM INVESTERING I VINDMØLLER... 4 NØGLETAL... 5 VINDMØLLERNE... 5 INVESTERINGEN... 6 PLACERING OG VINDREGION... 7 OVERTAGELSE... 7 KØBSPRIS... 7 BUDGETTERET PRODUKTION... 7 FAST AFREGNINGSPRIS... 8 JORDLEJE... 10 SCRAPVÆRDI OG RETABLERING... 10 SERVICEAFTALE, HENSÆTTELSER OG FORSIKRING... 11 ØKONOMISK OG TEKNISK ADMINISTRATION... 12 FINANSIERING... 13 JURIDISK DUE DILIGENCE... 14 SKATTEFORHOLD OG AFSKRIVNINGSGRUNDLAG... 15 RISIKOFAKTORER VED INVESTERING I VINDMØLLER... 16 ANSVAR... 16 DERFOR SKAL DU INVESTERE I VESTAS PROJEKT 2010-1... 17 KONTAKTINFO... 17 BILAG... 17 side 2 af 17

INDLEDNING International Wind Energy A/S har udarbejdet nærværende investeringsredegørelse med henblik på at give potentielle investorer en generel beskrivelse af en investering i projektet Vestas Projekt 2010-1 samt generel information om investering i vindmøller. Investeringsredegørelsen indeholder ikke en udtømmende gennemgang og beskrivelse af projektet og giver derfor ikke en udtømmende beskrivelse af samtlige projektets muligheder og risici. Investeringsredegørelsen kan ikke og bør ikke erstatte konkret rådgivning. Forinden en investering i nærværende projekt opfordrer International Wind Energy A/S alle investorer til at søge konkret rådgivning hos egen revisor og advokat om eventuelle finansielle, juridiske eller skattemæssige konsekvenser af en investering i Vestas Projekt 2010-1. International Wind Energy A/S står gerne til rådighed for et møde med investor, hvor der vil være adgang til mere detaljeret information omkring projektet. Projektet udbydes til en begrænset kreds af udvalgte investorer og er således ikke at betragte som et offentligt udbud. HVEM ER INTERNATIONAL WIND ENERGY A/S International Wind Energy A/S er en 100 % danskejet virksomhed, der siden 2003 med succes har ageret som formidler af vindmølleprojekter, primært i Europa. I 2003 etablerede vi vort tyske datterselskab, International Wind Energy GmbH. Siden 2003 har Tyskland været det mest betydende marked for IWE. Vi har i denne periode formidlet mere end 120 vindmøller til danske investorer og har derved opnået en tilbundsgående erfaring med alle aspekter af vindmølleinvesteringer. Sideløbende med formidling af vindmøller har IWE specialiseret sig i administration af investorernes vindmølleinvesteringer. IWE har således opbygget en administrationsportefølje på ca. 85 vindmøller. Det er afgørende for os, at vore investorer får den bistand, som de har behov for, for at få det fulde udbytte og den fulde tilfredshed med deres vindmølleinvestering. I de senere år har direktør Peter Rasmussen påbegyndt et generationsskifte af IWE. Begge sønner, Casper Rasmussen og Mikkel Rasmussen, er således trådt ind i virksomheden i henholdsvis 2007 og 2008. Herved er IWE blevet tilført fornyede kompetencer og kapacitet og er, i kombination med Peter Rasmussens mangeårige erfaring og store netværk, godt rustet til de kommende års store muligheder indenfor vedvarende energi. side 3 af 17

Hos familievirksomheden International Wind Energy A/S får De en seriøs og troværdig partner, der via erfaring og kontinuitet sikrer Dem optimalt udbytte og sikkerhed i deres investering. Vi glæder os til at byde Dem velkommen som investor hos International Wind Energy A/S. GENERELT OM INVESTERING I VINDMØLLER Fælles for alle investeringer er et ønske om størst muligt afkast med lavest muligt risiko. Dertil kan komme en lang række specielle faktorer hos den enkelte investor. IWE lægger vægt på, at investeringen skal være attraktiv ud fra sunde driftsøkonomiske og markedsmæssige betragtninger. Det er kendetegnende for de af os udbudte projekter, at de opnår et attraktivt resultat til glæde for vores investorer - og for samfundet. Vindmøller er et anderledes investeringsaktiv i sammenligning med eksempelvis ejendomsinvesteringer. En vindmølle er et driftsaktiv, hvis værdi alt andet lige forringes som følge af anvendelsen. Det er derfor afgørende, at Vindmølleparken er i stand til at indtjene tilstrækkelig likviditet til dækning af renter, afdrag og den løbende drift, og - ikke mindst til efterfølgende, at give et tilfredsstillende afkast til investorerne. Vi lægger vægt på at indkøbe vindmøllerne til en så attraktiv pris som muligt på, således at vore investorer har et godt udgangspunkt for at realisere de budgetterede resultater. Ligeledes foretager vi en meget konservativ budgettering af vindproduktionen, hvor vi udelukkende anvender EMD International A/S kontrolberegninger eller indeks, ligesom vi budgetterer med hensættelser til reparationer og vedligeholdelse i overensstemmelse med Danmarks Vindmølleforenings anbefalinger. Vores målsætning er ganske enkelt at formidle så attraktive investeringer som muligt til gavn for vore investorer. Generelt kan man opsummere fordelene ved at investere i vindmøller i følgende hovedpunkter: Politisk opbakning Man har fra politisk side klart meldt ud, at man støtter vedvarende energi. Derfor er der i eksempelvis Tyskland fra lovgivningsmæssig side indført regler om minimumspriser for strøm fra vindmøller samt aftagepligt for elselskaberne. Sikker indtægt De tyske elselskaber er forpligtede til at aftage strøm produceret af tyske vindmøller. Afregningspriserne er høje og garanteret i op til 20 år. Herved er to af de væsentligste risici fjernet, nemlig kan jeg sælge min strøm og til hvilken pris. Vindberegninger Vi benytter Energi & Miljødata A/S i Ålborg til at beregne eller kontrollere vindproduktionen i alle vore projekter. Erfaringen har tydeligt vist, at EMD er særdeles præcise i deres vurderinger og langt mere konservative end deres tyske kolleger. side 4 af 17

Gunstige skatteforhold En vindmølleinvestering kan afskrives med en valgfri sats på op til 25 % årligt. Det er herved muligt at skalere afskrivningerne fra år til år, så de passer til investors behov. De skattemæssige underskud, der fremkommer efter afskrivninger, kan fratrækkes i topskatten, hvilket giver en stor skattebesparelse. Konjunkturuafhængighed - Vinden blæser året rundt og er uafhængig af lavkonjunktur, finanskrise osv. Både kort og langsigtet Vore vindmølleinvesteringer har positiv likviditet gennem hele perioden og en kort tilbagebetalingstid. Risikospredning En vindmølleinvestering er et godt alternativ eller supplement til eksempelvis aktier, ejendomme eller traditionel pensionsopsparing. Vindmøller er således med til at sprede risikoen i investors samlede investeringsportefølje. NØGLETAL NØGLETAL VED KØB AF 10 % AF PROJEKTET Købspris DKK 16.762.500 Finansieret i tysk bank DKK 10.215.440 Investorindskud (egenkapital) DKK 6.547.060 Afkastgrad af købspris 2011 9,9 % Afkastgrad af købspris i gennemsnit 2011 2030 9,2 % Yderligere nøgletal fremgår af det som bilag 1 vedlagte Investorbudget VINDMØLLERNE Vestas Projekt 2010-1 består af 5 stk. Vestas vindmøller af typen V90-2,0 MW (herefter Vindmølleparken ). Vindmøllerne har en rotordiameter på 90 m og en navhøjde på 125 m, hvilket er Vestas højeste. Den samlede højde fra fundament til vingespids er således 170 m. Vindmøllerne er opført og sat i drift i februar måned 2009. Det er de højeste Vestas vindmøller, der til dato er opstillet i Tyskland. Vestas V90 vindmølle er en videreudvikling af den særdeles populære og driftsstabile V80 vindmølle. V90 indeholder de såkaldte OptiSpeed generatorer, der er en videreudvikling af generatorerne fra V80 møllen. OptiSpeed er et væsentligt fremskridt for vindmøllens effektivitet, idet systemet tillader rotorens omdrejningshastighed at variere, hvilket gør møllen ideel til placering i områder med lave vindhastigheder. Formålet med den variable rotorhastighed er ganske enkelt at maksimere energiproduktionen. V90 vindmøllerne er faktisk så effektive, at de kan producere op til 25 % mere energi end de tilsvarende V80 vindmøller. Herudover medvirker OptiSpeed til, at den strøm, som V90 møller leverer til side 5 af 17

nettet, er af højere kvalitet. Netop strømkvaliteten er et område, som de tyske elselskaber i højere og højere grad fokuserer på. Endelig mindsker OptiSpeed slitage på gearkasse, vinger og tårn som følge af lavere spidsbelastning. Samtidig med den mindskede slitage, har Vestas brugt 2 år på at designe en mere effektiv og robust gearkasse til V90 eren, ligesom transmissionen og andre vigtige komponenter er forstærket i forhold til V80 eren. Resultatet er en særdeles driftsstabil V90 vindmølle. Med vingerne på V90 møllerne har Vestas igen sat nye standarder for vingedesign. Vestas møllevinger har altid været blandt markedets letteste, men de nye vinger på V90 eren indeholder adskillige nye letvægtsmaterialer, herunder bl.a. kulfiber, der anvendes i de bærende bjælker. Kulfiber er lettere end glasfiber, der tidligere har været anvendt i vinger, og dets styrke og vridningsstabilitet har gjort det muligt at reducere det samlede materialeforbrug. Det betyder, at selvom overfladearealet for V90 møllerne er 27 procent større end overfladearealet for V80 møllerne, vejer V90 ernes længere vinger cirka det samme som vingerne på V80 møllerne. Vingerne på V90 møllerne er endvidere udstyret med en ny profil, der aerodynamisk set langt overgår tidligere vinger. Vestas ingeniører har udviklet denne teknologisk avancerede profil ved at optimere forholdet mellem den samlede belastning af møllen og den årlige strømproduktion. Det har ført til en helt ny flyverform og en kurvet bagkant på vingen. For V90 møllen er det ensbetydende med en øget produktion kombineret med en reduktion i belastningen hvilket i sidste ende giver en bedre bundlinje. Vindmølleparken består således af tre særdeles driftsstabile V90 vindmøller fra verdens førende vindmølleproducent, Vestas, og er på alle områder udstyret med den nyeste teknologi og det nyeste design. INVESTERINGEN Investorer i Vestas Projekt 2010-1 tilbydes at købe kommanditanparter i et tysk kommanditselskab ( Selskabet ), der ejer Vindmølleparken. Det er en fordel, at der investeres i et tysk kommanditselskab (et GmbH & Co. KG ) frem for et dansk kommanditselskab (et K/S ), idet det herved er muligt at opnå en tysk momsregistrering, hvilket giver mulighed for at få den tyske moms retur hver måned. Et dansk kommanditselskab kan ikke være momsregistreret i Tyskland, hvorfor det alene er muligt at få momsen retur i Tyskland efter de særlige tilbagesøgningsregler. En sådan tilbagesøgning er erfaringsmæssigt meget langsommelig. For investor har det ingen skattemæssig betydning, om der er tale om et dansk eller et tysk kommanditselskab. side 6 af 17

PLACERING OG VINDREGION Vindmølleparken er placeret i Tyskland i området omkring Magdeburg, lidt syd for Hessen i vindregion 16. De fem vindmøller er opført som en udvidelse af en eksisterende vindmøllepark, hvilket skyldes, at man på baggrund af produktionstallene fra de eksisterende vindmøller i området kunne se, at der var tale om en særdeles god placering. OVERTAGELSE Investors køb af kommanditanparterne i Selskabet er i Investorbudgettet forudsat at ske med virkning fra den 1. april 2010. KØBSPRIS Den samlede købspris for Vindmølleparken er DKK 167.625.000, hvilket inkluderer omkostninger til juridisk due diligence og udarbejdelse af købsaftale. Det er som investor muligt at købe en mindre andel af kommanditanparterne i Selskabet. Der kan dog maksimalt være 10 kommanditister i Selskabet, hvorfor der vil være fortrinsret for investorer, der køber minimum 10 % af Selskabet. BUDGETTERET PRODUKTION BUDGETTERET PRODUKTION FOR VINDMØLLEPARKEN De fem møller er opført som en udvidelse af en eksisterende vindmøllepark bestående af 27 vindmøller. Produktionen fra nye vindmøller, der opføres i tilknytning til en allerede eksisterende vindmøllepark, kan typisk anslås meget præcist, idet man har produktionsdata fra eksisterende møller i umiddelbar nærhed. Produktionstallene fra den eksisterende vindmøllepark er da også anvendt som referencedata i de to uafhængige tyske vindberegninger, der er udført af de to tyske vindberegningsfirmaer Cube og DEWI. Vindberegningerne er udarbejdet i henholdsvis maj 2008 og september 2006. Med henblik på at opnå den største grad af sikkerhed, har vi i december 2009 ladet EMD International A/S gennemgå begge vindberegninger og har i Investorbudgettet anvendt den produktion, som EMD har anslået. Vi har særdeles god erfaring med såvel vindberegninger som vindindeks fra EMD, der i stort set alle tilfælde rammer den budgetterede produktion meget præcist. EMD skriver følgende i deres kontrolrapport af 16. december 2009 vedrørende de to tyske vindstudier: Begge vindstudier er gode og gennemarbejdede. EMD kan ikke sætte fingeren på afgørende fejl og kan ikke afgøre hvilken af de to vindstudier, der er bedst. Vi anbefaler derfor et gennemsnit af de to. De 28,23 GWh/år er dermed den samlede produktion, EMD mener, er realistisk at læse ud fra disse to vindstudier. Det inkluderer elektriske tab og rådighedstab. side 7 af 17

EMD har således anslået, at de fem vindmøller i Vindmølleparken vil producere ca. 28.230.000 kwh/år (P50). Dette tal inkluderer afslag for parkvirkningsgrad, nettab, rådighedstab og tab som følge af, at der eventuelt skal opsættes 9 nye vindmøller i parken. Denne ekstra udvidelse er der således allerede taget højde for i den budgetterede produktion. Da de fem vindmøller allerede har været i drift i et helt år, er det endvidere muligt at sammenholde den faktiske produktion med EMD s produktion, som er anvendt i Investorbudgettet. Vindmøllerne har i perioden fra marts 2009 til februar 2010 produceret knap 4 % mere, end de skulle have gjort, når der korrigeres for vindindexet. Dette forhold bestyrker efter vores opfattelse, at de fem vindmøller i et normalår vil producere de 28.230.000 kwh, der er anvendt i budgettet. Ved ethvert budget er der mulighed for, at de faktiske omstændigheder afviger fra det budgetterede i såvel positiv som negativ retning. For så vidt angår den budgetterede produktion er der således også mulighed for, at produktionen i et enkelt år eller over en periode afviger fra det budgetterede. Danmarks Vindmølleforening udtaler imidlertid i artiklen Investering i Vindkraft : Vinden varierer fra år til år. Erfaringsmæssigt op til +/ 10% i forhold til et gennemsnitsår. Alt tyder dog på, at over en 20-årig levetid udjævnes vindforholdene, så frygten for eksempelvis 10 år med 10 % synes ubegrundet. FAST AFREGNINGSPRIS I Tyskland støttes vindenergien aktivt som en miljørigtig energikilde ved, at elselskaberne er forpligtede til at aftage miljøvenlig energi fra vedvarende energikilder til faste priser. Den tyske lov om prioriteret fremme af vedvarende energikilder (Gesetz für den Vorrang Erneuerbarer Energien EEG) fastlægger og garanterer prisen på de forskellige former for grøn energi i perioder på helt op til 20 år. I Vestas Projekt 2010-1 er investorerne sikret, at al strøm produceret fra Vindmølleparken kan afsættes til 68,54 øre/kwh til det store tyske elselskab EON Avacon. Hertil kommer den såkaldte SDL-Bonus på 3,73 øre/kwh, som beskrives nærmere nedenfor. Afregningsprisen er altså i alt 72,27 øre/kwh. Efter EEG en er vindmøllestrøm garanteret den forhøjede afregningspris i en grundperiode på 60 måneder fra den 1. januar i året efter idriftsættelsesåret. Denne grundperiode forlænges med 2 måneder for hver 0,75 %, som vindmøllerne producerer under 150 % af referenceproduktionen for den pågældende mølle. I nedenstående skema er det beregnet, i hvor lang en periode at regne fra den 1. januar 2010, hver af de 5 vindmøller i dette Vestas Projekt 2010-1 får den høje afregningspris på 72,27 øre/kwh. side 8 af 17

Mølle nr. Reference (kwh) Bud get (kwh) Gru ndperiode (måneder) Forlængelse (m åneder) Total (m åned er) Total (år) 26 6.416.485 5.690.000 60 164 224 18,6 27 6.416.485 5.740.000 60 161 221 18,5 28 6.416.485 6.030.000 60 149 209 17,4 29 6.416.485 5.430.000 60 174 234 19,5 30 6.416.485 5.340.000 60 178 238 19,8 Efter udløbet af de garanterede perioder, sælges vindmøllestrømmen på det frie marked. I Investorbudgettet har vi budgetteret med de 72,27 øre/kwh frem til og med 2040. Efter udløbet af de garanterede perioder, som fremgår af skemaet ovenfor, har vi således forudsat, at markedsprisen vil være 72,27 øre/kwh. Det er naturligvis op til den enkelte investor at vurdere, hvorledes man forventer, at elprisen vil udvikle sig over de kommende 30 år. De nævnte priser er alle minimumspriser, hvilket betyder, at hvis markedsprisen for strøm skulle overstige minimumspriserne, kan investorerne vælge at sælge strømmen til en højere pris på det frie marked. Den nye EEG åbner nemlig op for, at vindmølleejerne frit kan træde ud og ind af EEG en det skal blot meddeles til elselskabet med minimum én måneds varsel. SDL-BONUS Den nye tyske EEG, der har virkning fra og med 1. januar 2009, indeholder en række tekniske krav, som skal opfyldes af alle vindmøller, der tilsluttes nettet efter 1. januar 2009. Når vindmøllerne opfylder disse krav, hvilket skal ske senest den 31. december 2010, opnår de ret til en Systemdienstleistungsbonus (SDL-Bonus) på 3,36 øre/kwh i samme periode, som den forhøjede afregningspris, som fremgår af skemaet ovenfor. I praksis fungerer systemet således, at Vestas skal udstede et type-certifikat for de fem vindmøller i Vindmølleparken, der dokumenterer, at vindmøllerne opfylder de tekniske krav til at opnå SDL-Bonussen. På baggrund af typecertifikatet udstedes et såkaldt anlægscertifikat for de pågældende vindmøller. Når dette er sket, er vindmøllerne berettiget til at modtage SDL-Bonussen. Da der på nuværende tidspunkt alene er få ingeniørfirmaer i Tyskland, der er certificeret til at udstede anlægscertifikaterne, forventes der at opstå ventetid på anlægscertifikaterne. For en sikkerheds skyld har vi i Investorbudgettet således først budgetteret med, at SDL-Bonussen opnås fra den 1. januar 2011. SDL- Bonus udbetales med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor vindmøllerne første gang blev tilsluttet elnettet. Efterbetalingen fra overtagelsesdagen 1. april 2010 til 31. december 2010 er i Investorbudgettet medtaget som en ekstraordinær driftsindtægt i år 2011. Omkostningerne til en eventuel omrustning af vindmøllerne for at opfylde de tekniske krav er indeholdt i købsprisen på DKK 167.625.000, og skal udføres af sælger inden den 31. oktober side 9 af 17

2010. Der tilbageholdes et beløb på DKK 2.793.750 af købsprisen, som først frigives, når vindmøllerne har fået udstedt det nødvendige anlægscertifikat. Såfremt omrustningen ikke er foretaget af sælger inden den 31. oktober 2010, reduceres købsprisen med DKK 2.793.750, og køber kan således selv sørge for, at installere omrustningen. JORDLEJE Vindmølleparken er opført på lejet jord. Møllerne 26 og 27 står på én jordejers jordstykke, mølle 28 står på en anden jordejers jordstykke, mens møllerne 29 og 30 står på en tredje jordejers jordstykke. De tre jordlejeaftaler løber i 20 år fra den 1. januar i det år, hvor byggearbejdet påbegyndes, altså fra 1. januar 2009 til 1. januar 2029. Jordlejeaftalerne indeholder tillige to optioner, der hver giver vindmølleejerne ret til at forlænge jordlejeaftalerne i yderligere 5 år. Der er altså mulighed for at leje jorden i op til 30 år. Da den tekniske levetid for nye vindmøller i dag anses at være 25 30 år, giver jordlejeaftalerne således gode mulighed for at drive vindmøllerne videre ud over den budgetperiode på 25 år, der er forudsat i Investorbudgettet. En videre drift af vindmøllerne, vil naturligvis medføre et væsentligt forøget opsparet overskud hos investor. For vindmøllerne 26, 27 og 28 betales en årlig jordleje på 4 % af elindtægten fra de tre møller, dog minimum DKK 93.125 pr. mølle pr. år. Fra og med år 13 stiger jordlejen til 5 % af elindtægten, dog minimum DKK 115.475 pr. mølle pr. år. For vindmøllerne 29 og 30 betales 4 % af elindtægten fra de to møller, dog minimum DKK 89.400 pr. mølle pr. år. Fra og med år 13 stiger jordlejen til 6 % af elindtægten, dog minimum 119.200 pr. mølle pr. år. SCRAPVÆRDI OG RETABLERING I Investorbudgettet er scrapværdien for Vindmølleparken efter 25 år konservativt sat til DKK 0. Allerede i dag er der imidlertid et marked for handel med ældre vindmøller, og disse kan udgøre en ganske stor værdi ved eksport til eksempelvis Østeuropa. Dette skyldes bl.a., at elnettet i en del af de østeuropæiske lande endnu ikke kan klare de nye større vindmøllers kapacitet. Ved udløbet af projektets løbetid har vindmølleejerne en forpligtelse til at nedtage vindmøllerne og retablere jordstykket. I Investorbudgettet er det forudsat, at scrapværdien som minimum overstiger omkostningerne til retablering. Såfremt der opnås en god salgspris for vindmølleparkerne ved projektets ophør, der overstiger omkostningerne til nedtagning og retablering, vil dette således have en positiv indvirkning på investors afkast. side 10 af 17

SERVICEAFTALE, HENSÆTTELSER OG FORSIKRING De fem vindmøller er solgt med to års garanti fra Vestas side. I garantiperioden er der ikke indgået nogen serviceaftale med Vestas, da man i købsaftalen har aftalt, at Vestas i garantiperioden står for den løbende service. I købsaftalen for vindmøllerne garanterer Vestas endvidere, at de fem vindmøller står til rådighed for vinden i minimum 97 % af tiden. Såfremt denne rådighed ikke opnås, dækker Vestas reparationer samt den manglende produktion. Efter udløbet af garantiperioden er der fra februar 2011 budgetteret med, at der indgås en såkaldt Vestas AOM 4000 (GK) serviceaftale med Vestas. Serviceaftalen løber i 8 år, altså fra 2011 til og med februar 2019. Serviceaftalen koster 8,2 øre pr. produceret kwh, dog minimum DKK 336.180 pr. mølle pr. år. Med den budgetterede produktion svarer det i alt til ca. DKK 2.313.450 pr. år. GK står for Groβ Komponenten, altså hovedkomponenter. Serviceaftalen er en fuldservice aftale, hvor Vestas garanterer, at Vindmølleparken står til rådighed for vinden i mindst 97 % af tiden. I den faste pris på 8,2 øre/kwh er inkluderet omkostninger til løbende service, vedligehold samt reparationer og udskiftninger, der stammer fra indefra kommende skader. Såfremt Vindmølleparken ikke opnår den garanterede rådighed, betaler Vestas en erstatning for den manglende produktion. Vestas har sædvanligvis en øvre grænse på de beløb, som de udbetaler i erstatning for tabt rådighed. Disse begrænsninger er ikke endelig kendt endnu, og vil blive beskrevet, så snart den endelige serviceaftale foreligger. Risikoen for uforudsete udgifter til service, vedligehold og reparationer er dermed elimineret frem til februar 2019. Det opstillede Investorbudget indeholder altså en meget høj grad af sikkerhed. Så længe AOM 4000 (GK) aftalen løber, er det ikke nødvendigt at forholde sig til eventuelle hensættelser til større reparationer, idet Vestas garanterer rådigheden, men det er det naturligvis efter udløbet af denne aftale. Danmarks Vindmølleforenings tekniske afdeling har anslået, at driftsomkostningerne til forsikring, service, reparationer og udskiftninger for en 2 MW vindmølle i 2010 vil beløbe sig til ca. 8 øre pr. produceret kwh pr. år, hvis der regnes med ét gearskifte. Vi har i Investorbudgettet forudsat, at der sker ét eller flere gearskifter pr. vindmølle i perioden frem til 2019, hvor Vestas har risikoen, og endnu ét gearskifte pr. vindmølle i perioden fra 2019 og frem til 2030. Efter udløbet af AOM 4000 (GK) aftalen, altså fra 2019, har vi i Investorbudgettet budgetteret med, at der indgås en basis serviceaftale som beskrevet ovenfor. Samtidig har vi i budgettet side 11 af 17

indsat hensættelser til større reparationer af en sådan størrelse, at de samlede årlige omkostninger til forsikring, service, reparationer og udskiftninger svarer til anbefalingen fra Danmarks Vindmølleforening. Fra 2019 er der således indsat DKK 1.683.700 årligt som hensættelser til større reparationer. Dette skaber en stor sikkerhed i budgettet, selv efter at AOM 4000 aftalen er udløbet. I perioden fra 2019 til 2030 hensættes der således samlet ca. DKK 22.350.000 til større reparationer. Da det forudsættes, at et gearskifte koster ca. DKK 2.235.000, er der således rigeligt med hensættelser. I 2010, mens møllerne stadig er omfattet af Vestas garantiperiode, er der tegnet en maskinskade- og driftstabsforsikring, som koster i alt DKK 224.900 for de 5 vindmøller. Derudover er der tegnet en ansvarsforsikring, som koster DKK 2.831 for de 5 vindmøller. Selvrisikoen på maskinkaskoforsikringen er DKK 37.250 pr. skade, mens selvrisikoen på driftstabsforsikringen er 5 dage. Fra den 6. dag er selvrisikoen 10 % af driftstabet. Den samlede selvrisiko til både maskin- og driftstabsforsikringen er begrænset til DKK 372.500 pr. skadesbegivenhed. Driftstabsforsikringen dækker i 6 måneder fra skadens indtræden. Forsikringen løber i første omgang i 5 år fra idriftsættelsen, hvorefter den kan forlænges. Når AOM 4000 (GK) aftalen med Vestas træder i kraft fra februar 2011, er det nødvendigt at tegne en særskilt ansvars-, maskinkasko- og driftstabsforsikring for udefrakommende skader. Ansvarsforsikringen koster stadig DKK 2.831 i alt pr. år. Maskinkasko- og driftstabsforsikringen koster ca. DKK 104.300 pr. år for den samlede Vindmøllepark. Når AOM 4000 (GK) aftalen udløber, stiger ansvars-, maskin- og driftstabsforsikringen til i alt ca. DKK 269.690. Dette beløb er anvendt i Investorbudgettet fra og med år 2019. ØKONOMISK OG TEKNISK ADMINISTRATION Ved en investering i Vestas Projekt 2010-1 drager investor automatisk fordel af en administrationsaftale, der er indgået mellem Selskabet og en erfaren tysk administrator. Det årlige administrationshonorar til den tyske administrator udgør 3,5 % af Vindmølleparkens produktionsindtægt. Under administrationsaftalen påtager administrator sig at udføre den tekniske og økonomiske administration af Vindmølleparken. Aftalen omfatter bl.a. følgende ydelser: - Løbende overvågning af Vindmølleparken og driftsdata. - Kontrol af Vestas servicearbejder. - Månedlige produktionsrapporter inklusive rådighedsdata for Vindmølleparken. - On-site tilstedeværelse ved fejl og forstyrrelser. - Omgående henvendelse til Vestas ved fejl og forstyrrelser. - Koordination og udbedring af service og reparationer. - Anmeldelse og håndtering af forsikringsskader. - Bogføring af selskabets indtægter og udgifter og udarbejdelse af momsregnskab side 12 af 17

Samtidig drager investorerne fordel af en administrationsaftale mellem selskabet og IWE Administration ApS. Under denne aftale påtager IWE sig at være investors bindeled til den tyske administrator. Dette betyder, at investorerne alene vil have IWE som kontakt, hvorefter IWE vil håndtere alle forhold til den tyske administrator. IWE står således bl.a. følgende ydelser: - Forhandling/genforhandling af Selskabets forsikringsaftaler. - Forhandling og overvågning af Selskabets service- og vedligeholdelsesaftaler. - Indkaldelse til og afholdelse af én årlig generalforsamling i Danmark. - Indkaldelse til investormøde, såfremt et flertal af investorerne anmoder herom. - Bistand til dansk og tysk revisors udarbejdelse af årsregnskaber og selvangivelser. - Kontakt til investorerne. - Kontakt til og tilsyn med Selskabets bank og revisor. Det årlige administrationshonorar til IWE udgør 1 % af Vindmølleparkens produktionsindtægt. Det årlige administrationshonorar til den tyske administrator samt IWE udgør således 4,5 % af Vindmølleparkens produktionsindtægt. FINANSIERING Den samlede købspris for Vindmølleparken på DKK 167.625.000 fremskaffes ved, at Selskabet har optaget tre lån i Deutsche Kredit Bank ( DKB ), der pr. den 1. april 2010 har en restgæld på henholdsvis DKK 70.775.000, DKK 30.172.500 og DKK 1.206.900, svarende til en samlet finansiering på DKK 102.154.400. Lånet på DKK 70.775.000 er et såkaldt DtA-lån, Lånet afdrages i halvårlige rater fuldt ud i perioden frem til 31. december 2023. Renten er 4,35 % p.a. og er fast i 10 år fra idriftsættelsen. Lånet på DKK 30.172.500 er et såkaldt ERP-lån. Lånet afdrages i halvårlige rater fuldt ud i perioden frem til 30. september 2023. Renten er 4,55 % p.a. og er fast i 10 år fra idriftsættelsen. Lånet på DKK 1.206.900 er et banklån. Lånet afdrages i kvartårlige rater fuldt ud i perioden frem til den 31. marts 2019. Renten er 4,56 % p.a. og er fast i hele lånets løbetid. Forskellen mellem købsprisen på DKK 102.154.400 og de tre lån, altså et beløb svarende til DKK 65.470.600, betales af investorerne. Der skal fra driftsindtægterne opspares en reservekonto i banken på ca. DKK 5.729.050, der henstår til sikkerhed for vindfattige år og lignende.. Dette er standard for tyske banker. Reservekontoen er ligeledes en sikkerhed for investorerne, idet der ikke skal indskydes yderligere i vindfattige år, men blot kan trækkes fra reservekontoen. Når der henstår et side 13 af 17

tilstrækkeligt beløb på reservekontoen, kan investorerne i samråd med banken - enes om at udbetale eventuel løbende overskudslikviditet. Når lånet er afdraget, kommer indeståendet på sikringskontoen til udbetaling til investorerne. Da dette kontante indestående allerede et opsparet på reservekontoen den 1. april 2010, skal investorerne ligeledes betale for dette. Til gengæld skal der så ikke spares op på kontoen til at starte med, ligesom indeståendet kommer til udbetaling til investorerne, når de tyske lån er tilbagebetalt. INVESTORS SAMLEDE KAPITALKRAV VED KØB AF 100 % Købspris DKK 167.625.000 - Lån DKK 102.154.400 Egenkapital DKK 65.470.600 + Kontant indestående reservekonto DKK 5.729.050 Samlet kapitalkrav DKK 71.199.650 For så vidt angår de tyske lån, er der tale om en ren projektfinansiering, hvor det alene er Selskabet, der er låntager. Investorerne hæfter således ikke for Selskabets lån. Banken tager sine sikkerheder hos Selskabet, dvs. i vindmøllerne, i strømafregningskontoen, i forsikringssummer mv. Investors reelle hæftelse er således umiddelbart begrænset til egenkapitalindskuddet. Da alle investorer skal indbetale egenkapitalen kontant, er der heller ikke umiddelbart nogen solidarisk hæftelse mellem investorerne. Da den enkelte investor af skattemæssige årsager kun kan fradrage et beløb i sin personlige indkomst, der modsvares af en reel risiko i forbindelse med investeringen, kan det efterfølgende være nødvendigt at forhøje hæftelsen for den enkelte investor i Selskabets vedtægter udover det kontante indskud. Dette omtales nærmere under afsnittet om SKATTEFORHOLD OG AFSKRIVNINGSGRUNDLAG. Der er i Investorbudgettet under diverse posten medtaget et beløb til dækning af gebyrer på de retableringsgarantier, der skal stilles overfor jordejerne, og som beløber sig til i alt DKK 536.400 pr. vindmølle, eller i alt DKK 2.682.000. JURIDISK DUE DILIGENCE Inden investorernes erhvervelse af Selskabet, bliver der lavet en juridisk due diligence på hele projektet af advokat Volker Rebmann fra det tyske advokatfirma GSK Stockmann + Kollegen i Frankfurt. Det er en betingelse for investorernes erhvervelse af kommanditandelene i Selskabet, at den juridiske due diligence rapport konkluderer, at der ikke foreligger væsentlige juridiske hindringer for erhvervelsen. side 14 af 17

SKATTEFORHOLD OG AFSKRIVNINGSGRUNDLAG TYSKLAND Ved investering i Vindmølleparken, vil investor blive begrænset skattepligtig til Tyskland. Det betyder, at investor hvert år skal indsende selvangivelse til de tyske myndigheder vedrørende investors investering i Vindmølleparken. En tysk revisor udarbejder årsregnskab for Selskabet samt tyske selvangivelser for Selskabet og investor. Ovennævnte materiale kan anvendes til investors selvangivelse. Udgifterne til såvel dansk som tysk revisor er indeholdt i budgettet. IWE bistår i forbindelse med indhentelse af underskrifter på årsregnskaber mv. samt indsendelse til de tyske skattemyndigheder. I Tyskland skal en vindmølle afskrives lineært over 16 år fra idriftsættelsen. I Vestas Projekt 2010-1 er den resterede afskrivningsperiode ved en overtagelse den 1. april 2010 således knap 15 år, svarende til ca. 6,67 % pr. år. I de år, hvor Vindmølleparkens drift efter afskrivninger giver underskud i Tyskland, akkumuleres dette underskud og kan fremføres uendeligt til modregning i fremtidige tyske driftsoverskud fra Vindmølleparken. DANMARK Privatpersoner, der investerer i vindmøller, kan anvende virksomhedsskattelovens regler under forudsætning af, at ejerkredsen til vindmøllerne ikke overstiger 10 juridiske eller fysiske personer. I år 2010 vil hver enkelt investor kunne foretage skattemæssige afskrivninger med maximalt 25 % om året. Det vil sige, at den negative indkomst, der fremkommer allerede i år 2010, kan fratrækkes i investors eventuelle andre indkomster. Det gælder ligeledes for eventuelle negative indkomster i de efterfølgende år. Den negative indkomst kan fradrages i investors topskat. Når Vindmølleparken giver overskud, kan dette overskud opspares efter virksomhedsskattelovens regler, og investor kan vælge at betale en a conto virksomhedsskat på 25 %. Af skattemæssige årsager kan en investor maksimalt fradrage et beløb i sin personlige indkomst, der modsvares af vedkommendes risiko i forbindelse med investeringen. I den forbindelse tæller det kontante egenkapitalindskud med som en risiko, men da det i Investorbudgettet er forudsat, at der i løbet af de første år skal fratrækkes maksimale skattemæssige underskud, er det nødvendigt at udvide hæftelsen i Selskabets vedtægter udover det kontante indskud. En sådan udvidelse betyder, at den enkelte investor vil have en resthæftelse på sin kommanditandel svarende til forskellen mellem hæftelsen i vedtægterne og det kontant indskudte beløb. Resthæftelsen er solidarisk og begrænset til den endnu ikke indbetalte del af hæftelsen på den enkelte investors ejerandel af kommanditselskabet. side 15 af 17

AFSKRIVNINGSGRUNDLAG Særligt indenfor ejendomsbranchen har der i de senere år været en række sager vedrørende opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, herunder om retten til at medregne såkaldt udbyderhonorar i afskrivningsgrundlaget. Senest er der udarbejdet et styresignal fra SKAT, der er publiceret i SKM 2009,261. I Investorbudgettet er det forudsat, at hele købsprisen på DKK 167.625.000 kan medregnes til afskrivningsgrundlaget. Det skal understreges, at IWE ikke yder skatterådgivning i nogen form eller udstrækning og ej heller påtager sig noget ansvar for investorernes skattemæssige stilling. Alle investorer opfordres udtrykkeligt til at søge individuel skattemæssig rådgivning. Såfremt investor ønsker klarhed over opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, bør investor således indhente konkret rådgivning hos egen revisor eller advokat. RISIKOFAKTORER VED INVESTERING I VINDMØLLER Investering i vindmøller er en kommerciel investering med de dermed forbundne muligheder for gevinst og risiko for tab. Investeringen i Vestas Projekt 2010-1 skal betragtes som en langsigtet investering. Investeringen kan således være forbundet med risiko for, at de faktiske forhold afviger fra de prognoser og forudsætninger, der ligger til grund for investeringen. De faktiske forhold kan naturligvis afvige såvel i positiv som i negativ retning i forhold til budgetterne. I værste fald kan der opstå en negativ likviditet, der skal dækkes af investor. Ved bedømmelse af den risiko, som investor påtager sig, bør investor naturligvis vurdere, om de forventninger og forudsætninger, der er lagt til grund for driften, er realistiske. IWE vurderer, at de væsentligste risici er afdækket, herunder også, at den anslåede og budgetterede vindproduktion kan opnås. Det er IWE s anbefaling, at hver enkelt investor forinden en investering i nærværende projekt søger konkret rådgivning hos egen revisor og advokat om eventuelle finansielle, juridiske eller skattemæssige konsekvenser af en investering i Vestas Projekt 2010-1. Samtidig bør investor gennemgå budgettet og de oplistede budgetforudsætninger med relevante rådgivere. ANSVAR IWE har udarbejdet nærværende Investeringsredegørelse med tilhørende Investorbudget med henblik på at give potentielle investorer en generel beskrivelse af en investering i projektet Vestas Projekt 2010-1. Investeringsredegørelsen og Investorbudgettet er udarbejdet på baggrund af materiale og oplysninger fra sælger og er alene af vejledende karakter. Investor er af IWE udtrykkeligt blevet opfordret til at søge individuel rådgivning hos egne rådgivere særligt vedrørende skattemæssige forhold. Der kan som følge af fejl eller mangler i det udarbejdede materiale ikke gøres ansvar gældende mod IWE, der alene optræder som formidler af Vindmølle-projektet. Eventuelle krav skal således rettes direkte mod sælgeren. side 16 af 17

Det præciseres, at budgetter m.v. er opstillet på baggrund af generelle forudsætninger, og at der således ikke er foretaget vurderinger og lignende med udgangspunkt i investors individuelle forhold. Der gennemføres en juridisk due diligence af Vindmølleparken med henblik på at beskrive forhold af væsentlig betydning for investor. Resultatet af den gennemførte due diligence stilles til rådighed for investor og dennes rådgivere. DERFOR SKAL DU INVESTERE I VESTAS PROJEKT 2010-1 Specielt indenfor de seneste år har investering i vindmøller været meget attraktivt. Du skal investere i Vestas Projekt 2010-1, hvis du lægger vægt på følgende: God samvittighed med en miljørigtig investering. Konjunkturuafhængighed - vinden blæser uden hensyn til verdensøkonomien. Højt afkast baseret på et konservativt budget uden hensyn til stigende elpriser. Tyske vindberegninger støttet af kontrolberegninger fra EMD. Driftsstabile og fremtidssikrede vindmøller fra Vestas. Serviceaftalen sikrer høj rådighed og undgår uforudsete omkostninger i 10 år. Fast og lovmæssigt garanteret afregningspris på 72,27 øre/kwh i knap 20 år. Yderst fordelagtigt alternativ til pensionsindskud, der nu begrænses til DKK 100.000. Risikospredning til områder, der er uafhængige af aktier og ejendomme. En vindmølle er en fornuftig investering i fremtiden sund for miljøet, god for økonomien og den ideelle løsning på en akut energiknaphed. KONTAKTINFO Ønsker du at høre mere om Vestas Projekt 2010-1 eller om vindmølleinvesteringer generelt, så kontakt Mikkel Rasmussen på 3692 6070 eller mr@iwe.as. International Wind Energy A/S Elkjærvej 26, st. 8230 Åbyhøj www.iwe.as BILAG Bilag 1 Investorbudget side 17 af 17