OHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området



Relaterede dokumenter
Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup Strand.

3 Turebyholm herregårdslandskab

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Område 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

1 Allindelille dødis- og landbrugslandskab

Beliggenhed og afgrænsning Løvenholmskovene udgør et bredt sammenhængende bælte af skovområder fra Tårup Skov i vest til Fuglsø Mose i øst.

6 Karise moræne- og landbrugslandskab

Notat. Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge

10 Kobanke skovklædte dødis- og landbrugslandskab

Geologi i Nationalpark Thy

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Beliggenhed og afgrænsning Kolindsund ligger midt på Djursland og har historisk delt halvøen i en nordlig og en sydlig del.

University of Copenhagen. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin

GEOGRAFI Opgave 1. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Farum sø og omegn. Afleveret d. 17/

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

FORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET VEJLE ÅDAL VISUALISERINGER AF KABELOVERGANGSSTATIONER ENERGINET.DK JULI 2012

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Undervisningsmiljøvurdering 2010/2011 for elever på Kollegievejens Skole

Landskabskarakterkortlægning

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Bølling Sø Naturgenopretningsprojekt forventes af være afsluttet med udgangen af 2005.

Danmarks geomorfologi

Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

3 Turebyholm herregårdslandskab

Gravsteder vestre kirkegård

Titel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen

Landskabelig vurdering vedrørende ansøgning om opstilling af solcelleanlæg v/ Allingåbro.

Katalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Afslag på ansøgning om placering af solcelleanlæg på Drammelstrupvej 12, 8961 Allingåbro

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

Prøvegravningsrapport

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

Pilotområdebeskrivelse Tissø

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Fårup Klit (skov nr. 76)

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Besigtigelse af buksbom på Grøndalslund kirkegård

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009

Skoletjenesten version 2.0

Tilladelse til opførelse af kornsiloer efter 27 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug på Sørkelvej 41, 8882 Fårvang

Høringssvar: Lokalplanforslag og forslag til Kommuneplantillæg for Karolinelund, Aalborg.

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Skårup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 28

Ejendommen matr.nr. 50d Græse By, Græse. Strædet 3A, 3600 Frederikssund

Begravede dale i Århus Amt

Naturparkens geologi

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Naturparkens geologi

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

Badevandsprofil. Lodsparken Hvidovre Kommune

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Brøkregning. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 24 Ekstra: 5 Point:

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Aggersborg (Areal nr. 84)

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Notat vedr. adgangsveje

PLANLÆGNINGSNOTAT GRUNDLAG FOR LILBALLE S FREMTIDIGE UDVIKLING

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen.

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Afgørelsen er truffet af formanden, professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup og ejendomsmægler Niels Vinther.

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks København K. Tlf Fax

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Talentstrategi

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Sallinge Dødis- og Åslandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 22

Transkript:

Til LKM gruppen Skov & Landskab Fra OHC Afdeling Vedrørende Naturgeografiske regioner Kolding Case området INTERNT NOTAT Inddeling af det fælles Kolding værkstedsområde i naturgeografiske regioner. På grund af området placering i og omkring hovedstilstandslinien fra sidste istid er området visse steder vanskeligt at klassificere, dette skyldes at flere af terrænformernes grundtyper her findes overlejret hinanden, hvilket er forårsaget af, at isen dels har bevæget sig frem og tilbage dels er kommet fra forskellige retninger. Metode. Grænsedragningen er foretaget ved især hjælp DJF landskabselementer, GEUS jordtyper og den nye højdemodel, som via hillshade var underlagt de to tematiske kort. Der udover blev de to førstnævnte tematiske kort gjort transparente (50%) og der blev lagt et topografisk kort ind som baggrund. Derved kunne feltbesigtigelsen koordineres med kortlægningen. Koblingen mellem arealanvendelse og naturgeografiske regioner blev krydskontrolleret ved anvendes af google maps / flyfotos. Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign Naturgeografisk inddeling Den inddeling som er foretaget, er tilpasset en skala som ville kunne anvendes når der foretages en kortlægning på kommunal skala. Området er inddelt i fire overordnede regioner, som hver indeholder et antal undergrupper. I det følgende foretages kortfattet redegørelse for udpegningen og især lægges der vægt på hvilke forhold som ligger til grund for grænsedragningen.

Naturgeografiske regioner på baggrund af Højdemodellen 2

Region 1: Bakke Ø Indeholder tre underregioner 1 a Kjeldberg bakkeø 1 b Brørup bakkeø 1 c Skodborg bakkeø Region 2: Dødis og randmoræne landskab Indeholder tre underregioner 2 a Ravnholt dødislandskab 2 b Vrå randmoræne og dødislandskab 2 c Ødis Moræne og dødislandskab Region 3: Større dalsystemer Indeholder underegioner 3 a Konge Å smeltevandsdal 3 b Vejen å smeltevandsdal 3 c Vester Nebel tunnedalssytem 3 e Åkær å smeltevandsdal Region 4: Moræne landskab Indeholder to underregioner 4 a Gesten moræneflade 4 c Almind moræneflade Beskrivelse region 1: Bakke Ø To regioner er beskrevet 1 a Kjeldberg bakkeø Bgfa B Bakkeø G Smeltevandssand og grus f Bølget A Indeholder stedvis meget kuperede områder og forholdsvis store arealer af andre jordtyper. Kjeldberg bakke ø består smeltevands sand og grus som varierer med mindre områder af moræneler, flyvesand og ferskvandsdannelser. Terrænet er meget varieret og med bløde bakker markeret i terrænet med højder varierende fra 101 m til 52. Området er klart afgrænset mod ø mod Vejen Å smeltevandsdal i kraft topografi og jordtyper. Mod S afgrænses det mod Brørup bakke ø som er er mere storbakket og mere homogen mht. jordtyper 3

1 b Brørup bakkeø Bfeb B Bakkeø F Moræneler E Storbakket B Smeltevands sand og grus udgør op til 40 % af bakkeøens Sydlige del Brørup bakkeø består af næsten lige dele moræneler og smeltevandssand og grus. Terrænformen er storbakket med højder varierende fra 70 til 36 m og dermed er den betydelig lavere end Kjeldberg bakkeø Området er klart afgrænset mod ø mod Vejen Å smeltevandsdal i kraft topografi og jordtyper. Området afviger desuden fra Brørup bakkeø igennem en anden mere homogen sammensætning af jordtyperne 1 c Skodborg bakkeø (Ikke beskrevet ) Beskrivelse region 2: Dødis og randmoræne landskab Indeholder tre underregioner hvoraf 2 er beskrevet 2 a Ravnholt dødislandskab Dfda D dødis landskab med mindre randmoræner F Moræneler D Småbakket A dele af området har forholdsvis stejleskrænter Der er tale om en ca. 3 km bred og 15 km lang N-S gående region som udgør en af de markante elementer omkring den sidste istids hovedstilstandslinine. Derfor er området overordnet præget af en dødsis topografi med mindre randmoræne områder i områdets centrale del. Jordtypen er overvejende moræne iblandet mange mindre områder med ferskvandsaflejringer, hvilket er typisk for dødisområder. Området falder fra ca. 70 m i nord til 40 m i syd. Området dødistopografi adskiller det klart fra de omkringliggende landskaber, Dette ses især på højdemodellen. Mod V grænser det op til Vejen å smeltevandsdal og mod Ø er der et klart skift i jordtype og topografi til Åkær Å smeltevandsdal. 2 b Vrå randmoræne og dødislandskab Dfda D dødis F moræneler 4

D småbakket A Dele af området har forholdsvis stejle skrænter Et ca. 5 km bredt og 7-8 km langt område som er orienteret N-S. Området er knyttet til hovedstilstandslininen og indeholder både dødisområder og egentlige randmoræneområder. Området har en varieret topografi fra ca. 100 og til 35 i de mindre dalsystemer. Mod Ø ses temmelig stejleskrænter ned mod Vester Nebel Å Området kan identificeres igennem højdemodellen og afgrænses mod Ø af en anden jordtype og det store tunneldalsystem, og mod V af jordtyper og en mere rolig terrænform. 2 c Ødis Moræne og dødislandskab (ikke beskrevet) Beskrivelse region 3: Større dalsystemer Indeholder 4 regioner 3 a Konge Å smeltevandsdal Hhaa H Smeltevandsdal H Ekstramarginale aflejringer (sand og grus aflejret foran isen) A Flade /plateau A Dele af området har forholdsvis stejle skrænter En N-S gående smeltevandsdal bestående af sandede og grusede aflejringer. Dalen er 1 til 3 km bred og falder fra ca 38 i Ø til ca 20 m i Ø. Denne region er meget homogen med Kongeåen placeret midt i dalforløbet, i åens umiddelbare nærhed ses en del ferskvandsaflejringer. Åen afgrænses stedvis af forholdsvis stejle skrænter Smeltevandsdalen afgrænses til omkringliggende terræn igennem jordtype og terrænform, herunder de klart markerede skrænter til moræne aflejringer og bakkeøer. 3 b Vejen å smeltevandsdal Hhab H Smeltevandsdal H Ekstramarginale aflejringer (sand og grus aflejret foran isen) A Flade /plateau B Jordtypesammensætning er kompleks En NS gående smeltevandsdal, som også indeholder et mindre tunneldalforløb ved Store Anst og Vejen mose. Der er tale om en et komplekst landskab, der indeholder flere forskellige jord- og terræntyper, generelt er det højereliggende end den ØV gående Kongeå dal. Området og stiger fra 30 til ca. 50 m mod N. Dalen har en varierende bredde, men er visse steder op til 5 km bred 5

Området har oprindelig dannet en glidende overgang mellem den vestlige bakkeø og det østlige rand- og dødislandskab, men området bærer præg at være blevet nederoderet af smeltevand fra isfronten, som her tilsyneladende er kommet fra N, den komplicerede udvikling gør afgræsningen vanskelig. Det der især har været bestemmende for afgrænsningen er at smeltevandsdalen adskiller sig fra de omkringliggende regioner igennem jordtype og terrænform 3 c Vester Nebel tunnedalssystem Eggb E Tunneldal G Smeltevandssansd og grus G Skrænter B komplekst Et system af store og markante dalsystemer karakteriseret ved at flere af disse dale er smalle tunneldale med stejle skrænter og sandet samt gruset jord. De største af disse dale har en ujævn bundsom har medvirket til at danne en række aflange søer i dalbunden. Den ujævne dalbund er typisk for større tunneldale. Dalen som Vester Nebel å løber i er dog ingen tunneldal, men snarere en klassisk erosionsdal. Jordtyper er karakteriseret ved at bestå af smeltevandssand og grus. Området er komplekst især på grundet af de mange stejle skrænter som markerer ådalenes sider. Kombinationen af jordtyper og terrænformen danner afgrænsningen. Jeg har her valgt at samle dalene til et samlet dalkompleks frem for at udpege hver dal til en specifik region. Denne fortolkning vil afhænge af skalaen. 3 e Åkær å smeltevandsdal og moræne Hgfa H Smeltevandsdal G Smeltevandssand og grus F Bølget (bløde bakker markeret i terrænet) A Stedvis stejle skrænter og relativ stor variation i jordtyper Området danner en 3 km bred og 7 km lang NS gående mellem og overgangszone mellem det vestlige Ravnholt og det østlige Vrå dødislandskab. Området er dels karakteriseret ved et bølget morænelandskab med sandet og gruset jord, dels indeholder det en mindre markant NS gående smeltevandsdal. Det adskiller sig ved at en anden terrænform end sine naboområder og en anden mere gruset jordtype, yderligere indeholder området en mindre NS gående åforløb, hvilket skaber baggrunden for navnet Åkær Å smeltevandsdal. 6

Beskrivelse region 4: Moræne landskab Indeholder to regioner som er beskrevet 4 a Gesten moræneflade Afc A Moræne overvejende lerbund F Moræne ler C Ret stejlt stigende plateau Gesten moræneflade fremstår som et lille relativt frugtbart moræne område på ydersiden af dødis og randmorænekomplekset Grænsedragning Området er homogent og rummer kun en jordtype hvilket er medvirkende til udpegningen dels afgrænser topografien det til dalsystemer N, S og V for mens det mod Ø afgrænses af dødis og randmoræner 4b Almind moræne flade Aga A Moræne overvejende med sandbund F Moræneler A Flade plateau Almind hede fremstår som et moræne plateau med forholdsvis god jord, området er højereliggende end de omkringliggende dalsystemer. Grænsedragning Området adskiller sig fra omgivelserne i kraft jordtype og topografi. Mod N og Vest afgrænses det af dalsystemer, mod syd af Bramdrupdam 7