2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1
Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik og Miljø, Århus Kommune Næstformand: Roberto Vejrup Formand, Hornslet Fjernvarmeselskab A.m.b.a., repræsenterer Syddjurs Kommune Sekretær: Jan B. Willumsen Afdelingschef for Varmeplan Århus, Affaldvarme Århus, Teknik og Miljø, Århus Kommune Jette Jensen Formand for Teknisk Udvalg, Århus Kommune Carl Nielsen Direktør for Teknik og Miljø, Århus Kommune Bjarne Munk Jensen AffaldVarmechef, AffaldVarme Århus, Teknik og Miljø, Århus Kommune Aksel Plambøck Larsen Formand, Lystrup Fjernvarme A.m.b.a., Århus Kommune Lars Sort Formand, Rundhøj Fjernvarme A.m.b.a., Århus Kommune Uffe Vithen Formand, Malling Varmeværk A.m.b.a., Århus Kommune Bendt Nielsen Formand, Andelsselskabet Vejlby Fjernvarmecentral A.m.b.a., Århus Kommune Freddy Poulsen Formand, Holme-Lundshøj Fjernvarme A.m.b.a., Århus Kommune Leif Svenningsen Formand, Løgten-Skødstrup Fjernvarmeværk A.m.b.a., Århus Kommune John Haugaard Formand, Hørning Fjernvarme A.m.b.a., Skanderborg Kommune Ejnar Grøn Formand, Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a., Skanderborg Kommune Hans Carstensen Formand, Odder varmeværk A.m.b.a., Odder Kommune VPÅ-gruppen Driftsrådet for Varmeplan Århus har nedsat en arbejdsgruppe, VPÅ-gruppen, til at gennemføre arbejdet med oplæg til klimavarmeplan. Medlemmerne er: Jan B. Willumsen, afdelingschef, (Formand) for Århus Kommune Bjarne Munk Jensen, AffaldVarmechef, for Århus Kommune Allan Peter Lundfald, AffaldVarme Århus, for Århus Kommune Aksel Plambøck Larsen, Lystrup Fjernvarme A.m.b.a., for varmeværkerne Bjarne Brogaard, Tranbjerg Varmeværk A.m.b.a., for varmeværkerne Hans Carstensen, Odder Varmeværk A.m.b.a., for Odder Kommune Torkild Kjærsgaard, Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a., for Skanderborg Kommune Roberto Vejrup, Hornslet Fjernvarmeselskab A.m.b.a., for Syddjurs Kommune Bjarne Brogaard Formand, Tranbjerg Varmeværk A.m.b.a., Århus Kommune Baggrundsrapporter 2.1 Varmeforsyning af Lisbjerg Ny By 2.2 Varmeforsyning af Solbjerg Hedevej 2.3 Områdeafgrænsning og energidistrikter 2.4 Energibesparelser 2.5 Varmeprognose AffaldVarme Århus -VPÅ AffaldVarme Århus -VPÅ AffaldVarme Århus -VPÅ AffaldVarme Århus - Varme AffaldVarme Århus -VPÅ Januar 2010 Januar 2010 April 2010 Marts 2010 April 2010 Kontakt os hvis du er interesseret i baggrundsrapporterne eller har brug for andre oplysninger om plangrundlaget. 2
Indledning Fjernvarmen er meget udbredt i Århus Kommune. Inden for den bymæssige bebyggelse er det i dag kun ca. 2 % af boligerne, der ikke er tilsluttet fjernvarmen. Disse har i stedet en individuel opvarmning i form af f.eks. oliekedel eller elvarme. Uden for bymæssig bebyggelse er boligerne individuelt opvarmet med f.eks. olie, biobrændsel eller varmepumper. Varmepumper er i de seneste år blevet mere og mere udbredte og kan også blive aktuelle for nybyggeri inden for bymæssig bebyggelse i takt med, at kravene til bygningernes varmebehov strammes i bygningsreglementet. Fjernvarmen har en udfordring ved lavenergibyggeri, da varmebehovet er meget lavt, hvorved der ved traditionel fjernvarme tabes relativt mere varme i ledningsnettet. Der er derfor i AffaldVarme Århus igangsat en række initiativer, der omhandler lavtemperaturfjernvarme, hvorved nettabet kan reduceres. AffaldVarme Århus har altid lavet prognoser for at kunne vurdere, hvor meget varme der i fremtiden vil være behov for. I Århus Kommune har stort set alle nye boligområder, inden for bymæssig bebyggelse, fået tilbudt fjernvarme siden vedtagelsen om at indføre kraftvarme i Århus. Det generelle fokus på energiforbruget, som følge af klimaproblemerne, har gjort, at prognosearbejdet er blevet mere kompliceret. Det drejer sig bl.a. om regeringens strategi om, via stramninger af Bygningsreglementet, at reducere nye boligers energiforbrug med ca. 25 % hvert 5. år. Derudover indeholder energispareforliget krav til forsyningsselskaberne om at finde energibesparelser. Denne brochure forsøger at belyse de væsentligste elementer, der har betydning for varmeprognosen i bymæssig bebyggelse. På side 4-5 er bygningsreglementets betydning for prognosen beskrevet, mens energibesparelsernes påvirkning gennemgås på side 6. På side 7 vises to prognoser en baseret på Bygningsreglement 2008 og en baseret på Bygningsreglement 2010. Varmeprognosen for Århus Kommune Varmeprognosen består i Århus Kommune af to prognoser: Fjernvarmeprognosen og prognosen for individuel varmeforsyning. Prognosen for individuel forsyning kan igen deles op i to bygninger i det åbne land, dvs. området uden for de blå streger og bygninger, hvor fjernvarmen er fravalgt, dvs. bygninger inden for de blå streger som har individuel varmeforsyning. Denne brochure vedrører kun områderne inden for de blå streger. Hammel Sabro Hinnerup Spørring Trige Vejlby Mejlby Lystrup Skødstrup Risskov Hornslet Løgten Studstrup Skæring Tilst Varmeprognosen 2009 danner grundlag for Forslag til Klimavarmeplan. Galten Brabrand Hasle Åbyhøj Åby Fjernvarmeprognose Fjernvarmeprognosen anvendes til fastlæggelse af næste års produktionsplan, men også til at planlægge fremtidige investeringer i fjernvarmen. Det gælder både produktionsanlæg og dimensionering af fjernvarmenettet. Prognosen tager udgangspunkt i det eksisterende fjernvarmevarmeforbrug suppleret med den kommende udbygning i fjernvarmeområdet. Udbygningen baseres på Kommuneplanen og kommunens boligprognose. Derudover er energibesparelser og bygningsreglementet vigtige elementer i prognosearbejdet. Fjernvarmeprognosen 2009 danner grundlag for Plangrundlag for fjernvarmeproduktion, der er nærmere beskrevet i hæfte 3.0 Harlev Stavtrup Ormslev Viby Stjær Holme Højbjerg Skåde Hasselager Hørning Tranbjerg Mårslet Beder Stilling Solbjerg Skanderborg Malling Odder 0 2.5 km 5.0 km C Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Informatikområdet September 2008 Varmeprognosen dækker områderne inden for de blå streger. 3
Fjernvarmens fremtid i bymæssig bebyggelse Bygningsreglement 2008 Ifølge bygningsreglementet skal alle nye bygninger leve op til en energiramme, der definerer, hvor meget energi bygningen må få tilført. Ifølge disse regler må en bygning med jordvarmeanlæg have et større varmebehov end fjernvarmeforsynede huse, da jordvarmeanlægget henter varme fra jorden. Dette betyder, at bygninger med jordvarmeanlæg bliver billigere at opføre end bygninger forsynet med fjernvarme, fordi bygningen ikke skal være så godt isoleret. Århus Byråd besluttede i juni 2009, at der skal sættes krav om lavenergiklasse 1 i alle nye lokalplaner. Det giver fjernvarmen en række udfordringer, f.eks. falder varmeforbruget markant i forhold til tidligere, hvorved nettabet stiger relativt. Derudover er det ikke muligt at kræve tilslutningspligt til lavenergihuse. Med Bygningsreglement 2008 er der et mindre privatøkonomisk incitament til at fravælge fjernvarme til fordel for jordvarme i investeringsøjeblikket. Bygningsreglement 2010 I Bygningsreglement 2010 er der en energifaktor på 0,8 for fjernvarmen i forbindelse med lavenergibyggeri. Dette betyder i praksis, at den tilførte fjernvarme ganges med 0,8, inden den sammenholdes med kravet i energirammen for byggeriet. Herved må fjernvarmeforsynede lavenergihuse have et større varmebehov, end hvis energifaktoren på 1 var bibeholdt fra Bygningsreglement 2008. Det betyder også, at der stort set er balance mellem jordvarme og fjernvarme i investeringsøjeblikket. Ny By I Kommuneplan 2009 er strategien for byudvidelsen, at den skal ske i Nye Byer. De Nye Byer er kendetegnet ved, at der bygges højt og tæt omgivet af grønne områder. Dette sænker varmebehovet. Den tætte by er fordelagtig for fjernvarmen, hvorfor disse områder forventes at blive udlagt til fjernvarme. Parcelhusområder En del af områderne var ved vedtagelsen af lavenergikravet allerede lokalplanlagte, hvori det allerede er afgjort, om der tilbydes fjernvarme. For områder med krav om lavenergibyggeri forventes der i prognosen, jr. reglerne i Bygningsreglement 2008, ikke at blive udlagt fjernvarme. Dette resulterer i prognosen øverst på side 7. Bygningsreglement 2010 indføres ved årsskiftet 2010-2011. Det vil betyde, at i nye arealer, hvor lavenergiklasse 1 kravet gælder, er der mulighed for at tilbyde fjernvarmeforsyning. Dette resulterer i prognosen nederst på side 7. Projektforslag Den endelige afgørelse af om der tilbydes fjernvarme til et område, eller det skal forsynes ved en anden varmeforsyning bliver afgjort med et projektforslag. Et projektforslag indeholder en samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af, hvilken af de to varmeforsyningsformer der er mest fordelagtig for det konkrete område. På baggrund af projektforslaget godkender varmeplanmyndigheden, om området skal tilbydes fjernvarme. Det vil fremgå af den pågældende lokalplan, om området er udlagt til fjernvarme. 4
Udbygningsområder og afgrænsning af fjernvarmen De skraverede områder med individuel opvarmning ændres til fjernvarme i prognosen baseret på Bygningsreglement 2010 - jf. side 7. 5 5
Besparelser Fjernvarmeværkerne er, ligesom de andre energiselskaber, via lovgivningen, pålagt at finde et vist antal energibesparelser om året. AffaldVarme Århus samarbejder med de øvrige varmeværker i kommunen om at finde 42.469.000 kwh besparelser om året frem til 2020. Besparelserne vil reducere fjernvarmeforbruget men kun med hensyn til de varmebesparelser, der sker inden for forsyningsområdet. Omvendt vil fjernvarmeforbruget stige, hvis en borger skifter sit gamle oliefyr ud med fjernvarme, mens der overordnet set vil være en energibesparelse, som kan tælles med i forbindelse med de lovpligtige besparelser. GWh 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Akkumulerede lovpligtige energibesparelser Akkumulerede fjernvarmebesparelser Årlige fjernvarmebesparelser Forbedringer af bygningernes varmeisolering Der opnås et lavere varmeforbrug, såfremt man forbedrer bygningens varmeisolering. Dette kan eksempelvis ske ved øget isolering, udskiftning af vinduer og optimering af anlæg hos kunderne. Disse besparelser finder sted både inden for og uden for fjernvarmens forsyningsområde. Der er store varmebesparelser at hente i forbindelse med bygningernes varmeisolering, men de er svære at forudsige, da de afhænger af privates og virksomheders beslutninger. AffaldVarme Århus har oprettet en afdeling, der udelukkende beskæftiger sig med at vejlede omkring varmebesparelser. Derudover er der indført en økonomisk gulerod, hvis kunder eller virksomheder laver energibesparende tiltag. Der er i prognosen ikke medtaget besparelser vedrørende bygningers varmeisolering efter 2020, da energispareforliget løber frem til 2020. Herefter er det uvist, om der kommer nye krav, eller om kravet bortfalder. Det er også muligt, at forliget ændres undervejs. Driftsoptimeringer Driftsoptimeringer består af optimeringer i fjernvarmesystemet, før varmen når kunden. Det er blandt andet ledningsrenoveringer, hvor de nye ledninger har et lavere nettab end dem, de erstatter. Derudover er der meget energi at spare, hvis temperaturen sænkes i ledningsnettet. Dette skal selvfølgelig hele tiden holdes op mod, at kunderne får den varme, de har behov for. Både renoveringerne og en lavere fremløbstemperatur vil give et mindre nettab, og dermed skal der produceres mindre varme for at få den samme mængde varme ud til kunderne. Driftsoptimeringerne er en løbende proces, og derfor er besparelser i relation til driftsoptimeringer medtaget i hele perioden - dvs. også efter 2020. Konverteringer Konverteringer betyder, at opvarmningsformen i en bygning ændres. Den typiske konvertering inden for fjernvarmens forsyningsområde er, at et gammelt oliefyr skrottes til fordel for tilslutning til fjernvarmen. Dette medfører en energibesparelse overordnet set. For selve fjernvarmeprognosen betyder det en stigning, da der er koblet en ekstra kunde på. Uden for fjernvarmens forsyningsområde er en typisk konvertering igen et gammelt oliefyr, der skrottes, men her erstattes det ofte af et jordvarmeanlæg (varmepumpe). I 2010 forventes mange konverteringer, da der tilbydes en national skrotningsordning, og AffaldVarme Århus samtidig fører en kampagne, der gør det økonomisk attraktivt at skifte til fjernvarme. 6
Varmeprognose baseret på Bygningsreglement 2008 Udbygningen i kommunen følger Kommuneplan 2009, hvor der regnes med 75.000 flere indbyggere inden 2030, hvilket svarer til, at der skal bygges ca. 2.300 nye boliger om året. Dertil kommer, at der forventes 50.000 nye arbejdspladser inden 2030. Det kræver ca. 200.000 kvm. nybyggeri om året. Reglerne i Bygningsreglement 2008 fører til, at de skraverede områder på kortet side 5 anbefales individuelt forsynet. Disse er medtaget i prognosen som private jordvarmeanlæg (varmepumpe). De private boliger med oliefyr og elvarme, der i dag er inden for bymæssig bebyggelse, forventes konverteret til fjernvarme inden 2020. 3.000 GWh 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Privat jordvarmeanlæg Fjernvarmeudbygning Konverteringer til fjernvarme Privat elvarme Private oliefyr Eksisterende fjernvarme inkl. besparelser 0 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Varmeprognose baseret på Bygningsreglement 2010 Udbygningen følger Kommuneplan 2009 præcis som ovenfor. Reglerne i Bygningsreglement 2010 fører til, at alle byområder anbefales fjernvarmeforsynet. De skraverede områder på kortet side 5 ændres til fjernvarmeforsyning. Det vil sige, at alle nye byområder kan tilsluttes fjernvarmen. Det fremgår af de to prognoser, at det samlede energiforbrug er størst i forbindelse med Bygningsreglement 2010. Dette skyldes, at varmen fra jorden i forbindelse med jordvarmeanlæggene ikke indgår i prognosen for Bygningsreglement 2008. 3.000 2.500 GWh 2.000 1.500 1.000 500 Fjernvarmeudbygning Konverteringer til fjernvarme Privat elvarme Private oliefyr Eksisterende fjernvarme inkl. besparelser 0 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 7
1008612 AffaldVarme Århus Bautavej 1 8210 Århus V Telefon 89 40 15 00 affaldvarme@aarhus.dk www.affaldvarme.dk 8