Fokus på omlægning og hyppighed i opfølgningsprogrammet for brystkræft. Peer Christiansen Den Danske Brystkræftgruppe - DBCG

Relaterede dokumenter
Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation

februar 2015 opfølgningsprogram for brystkræft

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Rehabilitering og kræft et skridt videre. Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

8 Konsensus om medicinsk behandling

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Fjernelse af brystet og skildvagtslymfeknude i armhulen

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Dansk Neuro Onkologisk Register

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Dansk Neuro Onkologisk Register

Den fynske model for diabetesbehandling

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Fjernelse af brystet med skildvagtslymfeknude teknik

Brystbevarende operation med skildvagtslymfeknude teknik

Dansk Neuro Onkologisk Register

A. Generelle forhold for flere specialer.

Dansk Neuro Onkologisk Register

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning

Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr Dokumentnr Kære Henrik Appel Esbensen

DANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd

Det danske sundhedsvæsen

Koncept for forløbsplaner

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

12. april kl /delt oplæg med Region Syddanmark

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

PLO-Nordjylland. Nyhedsbrev April 2013

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011

Tidlig opsporing. Det bedst mulige hverdagsliv. Forskellige tilgange og forskellige redskaber. Erfaringer med tidlig opsporing

Behandling af brystkræft

februar 2015 opfølgningsprogram for Prostatakræft

Behandling af brystkræft

Faktapjece. Præsentation af. Onkologisk Afdeling. Velkommen til Vejle Sygehus. Onkologisk Afdeling

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Forretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret.

Henvisning til rehabiliteringsophold på Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder

Til virksomheden 10. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E usk@dkma.dk

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015

Deltager information

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD)

periodisk depression

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

Brugervejledning AmbuFlex

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Shared care mellem almen praksis og psykiatri

Behandling af brystkræft

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Patientvejledning. Uracyst. Kondroitinsulfat 2,0 %

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Standarder og kliniske databaser

Behandling af brystkræft

Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd.

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Opfølgningsprogram for lungekræft

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Forbedrer kliniske databaser kvaliteten af behandlingen?

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

3.7 Bornholms Regionskommune

Kræftogsmerter. Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september 2012 AARHUS UNIVERSITY DANISH PAIN RESEARCH CENTER

Behandling af brystkræft

VEJLEDNING OM BEHANDLING MED FILLER PÅ KOSMETISK GRUNDLAG

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

Fødselsdepression. At få et barn = identitetskrise. Ca. 10% af alle kvinder, der lige har født udvikler en fødselsdepression.

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

Transkript:

Fokus på omlægning og hyppighed i opfølgningsprogrammet for brystkræft Peer Christiansen Den Danske Brystkræftgruppe - DBCG

Forma l med opfølgning efter initial behandling af brystkræft 1. Forbedring af overlevelse 2. Rehabilitering/palliation, herunder forebyggelse af komplikationer 3. Opretholdelse af livskvalitet 4. Evaluering af behandling 5. Forskning i behandlingseffekt, senfølger og andet

Brystkræft - patientgrupper Patienter med operabel brystkræft (stadium I-II) Med lav risiko for recidiv (tilbagefald af sygdommen): ca. 300 nye patienter pr. a r Med moderat til høj risiko for recidiv: ca. 3.700 nye patienter pr. a r Patienter med inoperabel brystkræft (stadium III): ca. 150 nye patienter pr. a r Patienter med brystkræft spredt uden for brystomra det (fjernmetastaser, stadium IV): ca. 150 nye patienter pr. a r Patienter som efter initial behandling udvikler tilbagefald: ca. 1.200 nye patienter pr. a r. Tilbagefaldet kan være enten lokaliseret til brystomra det og samsidige armhule eller spredt uden for brystomra det (fjernmetastaser)

Opsporing af resttumor og recidiv Overlevelsen forbedres ved tidlig opsporing af tilbagefald i brystomra det og armhulen 1% udvikler a rligt ny brystkræft Lokalt recidiv 2-3% over 5 a r Bortset fra mammografi er der ikke indikation for rutineundersøglser hos symptomfrie patienter

Rehabilitering og palliation Behovsvurdering og forventningsafstemning Specifik indsats overfor Body-image Ønske om rekonstruktion Behov for lymfødembehandling og indsats overfor andre senfølger

Opmærksomhedsomra der/indsatsomra der ved opfølgning Operation/strålebeh. Kemoterapi Endokrin behandl. Ikke modalitetsbestemte Lymfødem Blivende ha rtab Menopause Søvnforstyrrelser Skulderbevægeligh. Præmatur menopause Hedestigninger Træthed Smerter Tab af knoglemasse Tørre slimhinder Depression Føleforstyrrelser Neuropatiske smerter Udfla d Kognitive problemer Fibrose Polyneuropati Vægtstigning Sexuelle problemer Brystødem Hjerteinsufficiens Muskelsmerter Tab af erhvervsevne Hudforandringer Ledgener Sociale problemer Kosmetisk result. Fysisk aktivitet

Hidtidige opfølgningsprogram Efter oversta et primær behandling med operation, evt. kemoterapi og evt. stra lebehandling Halva rlig klinisk kontrol i 5 a r Årlig klinisk kontrol fra 5 til 10 a r Mammografikontrol i 10 a r Årlig mammografi indtil 50-a rs alderen Mammografi hvert andet a r hos patienter >50 a r

Brystkræft - Forløb 10 år ER+ postmenenop. 35% ER+ præmenop. 34% Trip. neg. 7% 14% HER2+ Lavrisiko 7% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Operation Kemoterapi Stra lebeh. Herceptin Endokrin Opfølgning 1 a r Opfølgning

Opfølgning og indberetning til kvalitetsdatabase Ved brystkræft optræder recidiv helt op til 20 a r efter behandling Præcis monitorering af behandlingsresultater forudsætter løbende registrering af events i kvalitetsdatabasen (a rligt)

DBCG oplæg til opfølgningsprogram efter oversta et behandling 1. Gennem almen praksis Forudsætter praksisaftale og hotline til hospitalsafdeling med a bent forløb 2. Patientstyret Mulighed for henvendelse direkte til afdelingen (f.eks. gennem et sygeplejerske-ambulatorium) med a bent forløb 3. Traditionelle regelmæssige opfølgningsbesøg

Model for opfølgning efter oversta et primær behandling Opfølgningssamtale ved læge/sygeplejerske Vurdering af behov for fremmøde i forbindelse med opfølgning Skriftlig opfølgningsplan inkl. symptombeskrivelse Registrering af opfølgningsplan i DBCG Kontaktinformation (kontaktkort)

Model for opfølgning efter oversta et primær behandling (fortsat) Årlig kontakt til patienten f.eks. brev med anmodning om (elektronisk) tilbagemelding til sygeplejerske i amb og visitation derfra til enten et ambulant besøg (sygepl. eller speciallæge) eller ingen fremmøde Indberetning til DBCG Mulighed for direkte henvendelse fra patienten mhp. en individuel aftale om en konsultation

Opfølgning af patienter under endokrin behandling Efter oversta et primær behandling inkl. kemoterapi, anti-her2 terapi og stra lebehandling 1-2 a rlige besøg i ambulatoriet hos sygeplejerske eller læge Udlevering af medicin Registrering i DBCG Ved afslutning af endokrin behandling (5 eller 10 a r) fortsat opfølgning som efter oversta et primær behandling

Billeddiagnostik Årlig mammografi indtil 50-a rs alderen Mammografiscreening hvert andet a r i aldersgruppen 50-79 a r Gælder for alle, der har fået stillet diagnosen brystkræft eller brystkræftforstadium (DCIS)

Opsummering Opfølgning omlægges fra obligatoriske opfølgningsbesøg til en mere behovsorienteret opfølgning (færre unødvendige besøg) Fokus bliver i højere grad rettet mod omra der som rehabilitering/palliation, forebyggelse af komplikationer og opretholdelse af livskvalitet Tidlig opsporing af loko-regionalt recidiv og ny brystkræft styrkes gennem udvidet mammografiscreening Fortsat indberetning til kvalitetsdatabase prioriteres