Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005
Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Formål og faglig beskrivelse Uddannelsesstruktur og optagelseskrav Almene eksamensbestemmelser Generelle eksamensfordringer Undervisningsformer Samlet oversigt over uddannelsens prøver Beskrivelse af uddannelsens enkelte prøver Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Politisk Teori og Filosofi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Studienævnet for Filosofi. Uddannelsen tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Filosofi og Idéhistorie og Institut for Statskundskab under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 2. Uddannelsen giver den studerende begreber og baggrund for at forstå og analysere moderne sociopolitiske fænomener som fx globalisering, indvandring, presset mod velfærdsstaten, individualisering og den politiske offentligheds forandring. Dette sker dels i kraft af idehistoriske og politisk teoretiske tilgange, dels i form af analysen af en række normative og filosofiske begreber, der gør det muligt at forstå og vurdere de værdimæssige konflikter og dilemmaer som er centrale for moderne politik og forvaltning. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at undervise, foretage udredningsarbejde og indgå i debatter i relation til emner, som er centrale for danske og europæiske politiske processer, og indenfor for offentlige og private organisationer. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i Politisk Teori og Filosofi er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Politisk Teori og Filosofi er minimum 2 års beståede studier af en universitær bacheloruddannelse. Studerende med centralt fag i filosofi har ikke adgang til uddannelsen. 2
Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Filosofi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og én intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én ministerielt beskikket censor. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke-bestået. 10. Prøver, der aflægges helt eller delvis ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af prøven nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 12. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og gruppeprøve, som højst kan omfatte 5 deltagere. Hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes særskilt. Ved skriftlige besvarelser skal det klart fremgå, hvem der har skrevet de enkelte dele, og hvilke dele, der eventuelt er fælles. Højst 1/4 af opgaven må være fælles. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 14. Efter studienævnet for Filosofis individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. ECTS-points (60 point per år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 3
17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: Hvor der nedenfor under eksamensopgivelsesbestemmelserne for de enkelte prøver angives sidetal for tekstopgivelser forstås der ved side overalt en normalside indeholdende 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: Hvor der nedenfor under eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver angives sidetal for de skriftlige opgavebesvarelser forstås der ved side overalt 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Omfang af skriftlige opgaver angives med ord eller typeenheder. 19. Studienævnet for Filosofi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 20. Det fordres, at eksaminanden kan vise: - sikkert kendskab til væsentlige politiske eller sociologiske teorier og positioner - evne til at formulere og diskutere politiske problemer og vurderinger - færdighed i at stave og formulere sig korrekt. Studienævnet for Filosofi kan dispensere fra dette krav såfremt den studerende kan dokumentere relevant specifik funktionsnedsættelse. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Undervisningen har hovedsageligt form af forelæsninger eller seminarer med mundtlige og skriftlige oplæg fra såvel undervisere som deltagere. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan basismodul idealer og begreber i offentlighed og politik intern 10 13-skala 1. semester social- og politisk filosofi intern 10 13-skala 1. semester politisk teori og idehistorie intern 10 13-skala 1. semester projektmodul seminar intern 10 13-skala 2. semester eller projektseminar intern 10 13-skala 2. semester projekt ekstern 20 13-skala 2. semester 4
1. Semester 23. Undervisning Idealer og begreber i offentlighed og politik Social og politisk filosofi Politisk teori og idehistorie Seminar 24. Idealer og begreber i offentlighed og politik Eksamensfordringer: Der fordres at den studerende dokumenterer en funderet viden om grundlag og betydning af politisk kommunikation, herunder kommunikation af idealer i det offentlige. Endvidere forventes sikkert kendskab til teorier og ideologier, der omhandler rækkevidden af den politiske sfære og begrænsningen af det offentlige rum i forhold til det private. Stk. 2 Eksamensbestemmelser: Bunden, individuel, skriftlig opgave. Eksamen aflægges ved udarbejdelsen af en skriftlig hjemmeopgave, hvis emne eksaminanden vælger blandt tre bundne spørgsmål udarbejdet af eksaminator på baggrund af det gennemgåede pensum. Opgaven skal indleveres en uge efter modtagelsen af eksamensspørgsmålene. Opgavens omfang skal være maks. 10 sider (24.000 tegn)... 25. Social og politisk filosofi Eksamensfordringer: Der fordres at den studerende kan dokumentere et sikkert kendskab til udvalgte teorier indenfor social- og politisk filosofi samt en evne til at kunne argumentere for eller imod bestemte, egne eller fremmede synspunkter. Stk. 2 Eksamensbestemmelser: bunden, individuel, skriftlig opgave. Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved semesterstart. Opgaven skal indleveres 10 dage efter modtagelsen af eksamensspørgsmålene. Opgavens omfang er maks. 10 sider (24 000 tegn). 26. Politisk teori og idehistorie Eksamensfordringer: De studerende skal demonstrere indsigt i politiske teoriers og idéers udvikling. Der anlægges i faget en hovedsagelig kronologisk gennemgang, hvor de enkelte hovedskikkelser præsenteres, 5
og hvor deres betydning for eftertidens politiske tænkning fremhæves. De studerende skal endvidere kunne demonstrere indsigt i de politiske ideologiers udvikling. Der lægges her vægt på at diskutere såvel ideologiernes indhold som deres karakter og rolle Stk. 2 Eksamensbestemmelser: Bunden, individuel, skriftlig opgave. Opgaveformuleringen afhentes på Institut for Statskundskab. Besvarelsen skal være afleveret samme sted senest syv døgn senere. Besvarelsen må maksimalt være på 4000 ord, svarende til ca. 10 sider, inkl. Bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang vil blive afvist. 27. Undervisning Seminarer Projektseminar 2. Semester 28. Seminar Den studerende vælger frit blandt det af Studienævnet for Filosofi godkendte seminarudbud ved afdeling for Filosofi eller Institut for Statskundskab. Der vælges mellem to prøveformer: (a) Vælges et seminar udbudt under Studienævnet for Filosofi, gælder de følgende eksamensbestemmelser. Eksamensfordringer: Der fordres at den studerende dokumenterer evne til at fremstille og diskutere problemstillinger indenfor den politiske filosofi. Endvidere forventes at den studerende kan analysere og vurdere argumenter i de behandlede tekster. Eksamensbestemmelser: Fri, individuel, skriftlig opgave. Opgavens emne og pensum skal godkendes af eksaminatoren / vejlederen. Opgavens omfang er 10 sider (24 000 tegn). (b) Vælges et seminar udbudt under studienævnet for Statskundskab, gælder de følgende eksamensbestemmelser: Eksamensfordringer: Den studerende skal vise sikkert viden ved en nærmere afgrænset problemstilling samt evne til at kunne diskutere givetvis forskellige teorier eller konceptioner. 6
Eksamensbestemmelser: Prøveformen er afhængig af det valgte seminar, jf. undervisningsplanen ved Institut for Statskundskab, og kan undertiden være en mundtlig prøve Der vil dog altid være mulighed for at skrive en skriftlig hjemmeopgave i et emne i relation til seminaret, der godkendes af faglæreren. Opgavens omfang må maksimalt være 6.000 ord svarende til ca. 15 sider. Det er muligt for maksimalt tre studerende at aflevere opgave sammen. Opgaven skal afleveres i en form, der sikrer individuel bedømmelse. Omfanget forøges med 50 % pr. ekstra deltager. intern, 13 skala Stk. 2. Projektseminar Sigtet med denne type seminar er at give en gruppe på mindst 3 studerende mulighed for at gennemføre et intensivt og selvstændigt arbejde inden for et selvvalgt emne under vejledning af en fastansat faglærer ved enten Institut for Statskundskab eller Institut for Filosofi og Idéhistorie. Der er ikke særskilt undervisning. Evt. vejledningstimer aftales med den pågældende vejleder. Det forudsættes at alle gruppens medlemmer deltager aktivt i projektets forløb. Den tilknyttede vejleder vurderer forløbet og meddeler Studienævnet for Filosofi, hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt. Eksamensfordringer: Den studerende skal vise sikkert viden ved en nærmere afgrænset problemstilling samt evne til at kunne diskutere givetvis forskellige teorier eller konceptioner. Eksamensbestemmelser: Der vælges mellem to eksamensformer: (a) (b) Varighed: Materiale: individuel mundtlig prøve med materiale. Faglæreren godkender pensum og eksamensspørgsmålet til den mundtlige eksamination. Senest tre dage inden datoen for den mundtlige prøve indleverer den studerende en synopsis à maks. tre sider (7200 tegn), der skitserer den valgte besvarelsesstrategi. I den mundtlige prøve fremlægger den studerende sin besvarelse, hvorefter prøven udformer sig som dialog. 45 minutter Den udarbejdede synopsis fri, skriftlig opgave. Opgavens pensum og problemstilling skal godkendes af faglæreren. Opgavens omfang må maksimalt være 6.000 ord svarende til ca. 15 sider eller 36.000 tegn. Det er muligt for maksimalt tre studerende at aflevere opgave sammen. Opgaven skal afleveres i en form, der sikrer individuel bedømmelse. Omfanget forøges med 50 % pr. ekstra deltager. 7
29. Projekt Der forventes at den pågældende studerende indgå en vejledningsaftale med en faglærer fra enten Statskundskab eller Filosofi. Eksamensfordringer: Der fordres, at eksaminanden kan dokumentere færdighed i at arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne. Emnet kan omhandle gængse problemstillinger indenfor den politiske filosofi eller problemstillinger i tilknytning til et eksternt fagområde. Der tilbydes individuel vejledning, der sætter den / de studerende i stand til selvstændigt at bearbejde en relevant problemstilling. Eksamensbestemmelser: Fri, skriftlig opgave. Eksamen aflægges individuelt eller som gruppeprøve ifølge 12. Der udarbejdes en skriftlig opgave, hvis emne og pensum godkendes af vejlederen. Opgavens omfang er maks. 20 sider (48 000 tegn), ved gruppeprøver maks. 15 sider (36 000 tegn) per deltager. Ekstern, 13-skala 20 ECTS Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 30. Ordningen træder i kraft 1.9.2005. 31. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse uden godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2008. Stk. 2. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med ½ års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved vintereksamen 2008/2009. Stk. 3. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med 1 års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2009 Stk. 4. Indgår suppleringsfaget i en kandidatuddannelse afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2009. Godkendt af Dekanen august 2005. Ikrafttræden 1. september 2005. 8