AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK

Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Ejbyvej 35 2740 Skovlunde www.ps.ucc.dk AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK Studieordning August 2011

Indledning 4 1 Adgangskrav 6 2 De enkelte moduler 6 2.1 Modul 1: Pædagogisk praksis (Educational Practise) 7 2.1.1 Modulets mål 7 2.1.2 Modulets indhold 7 2.1.3 Undervisnings- og arbejdsformer 7 2.1.4 Prøveform 7 2.1.5 Omfang 7 2.2 Modul 2: Pædagogisk sociologi (Educational Sociology) 8 2.2.1 Modulets mål 8 2.2.2 Modulets indhold 8 2.2.3 Undervisnings- og arbejdsformer 8 2.2.4 Prøveform 8 2.2.5 Omfang 8 2.3 Modul 3: Pædagogisk psykologi (Educational Psychology) 8 2.3.1 Modulets mål 8 2.3.2 Modulets indhold 9 2.3.3 Undervisnings- og arbejdsformer 9 2.3.4 Prøveform 9 2.3.5 Omfang 9 2.4 Modul 4: Pædagogisk antropologi (Educational Anthropology) 9 2.4.1 Modulets mål 9 2.4.2 Modulets indhold 10 2.4.3 Undervisnings- og arbejdsformer 10 2.4.4 Prøveform 10 2.4.5 Omfang 10 2.5 Modul 5: Specialeforløb pædagogisk udviklingsarbejde (Special Subject Development Work) 10 2.5.1 Modulets mål 10 2.5.2 Modulets indhold 11 2.5.3 Undervisnings- og arbejdsformer 11 2.5.4 Prøveform 11 2.5.5 Omfang 11 2.6 Modul 6: Afgangsprojekt (Final Project) 11 Side 2 af 18

2.6.1 Modulets mål 11 2.6.2 Modulets indhold 11 2.6.3 Undervisnings- og arbejdsformer 11 2.6.4 Prøveformer 12 3 Profilforløb 12 4 Indledende kurser 12 4.1 Mål 12 4.2 Indhold 12 4.3 Omfang 13 4.4 Undervisnings- og arbejdsformer 13 5 Merit 13 6 Censorformandskab 13 7 Eventuelle overgangsregler 13 8 Bilag 14 Side 3 af 18

To års erhvervserfating Indledning En VVU er en videregående voksenuddannelse og dermed en del af det offentlige uddannelsessystem. Optagelse på uddannelsen kræver to års relevant erhvervserfaring, samt at ansøgere har en ungdomsuddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau for at være optagelsesberettiget til VVU en. Nedenstående figur anskueliggør uddannelsens placering i uddannelsessystemet: Det parallelle kompetencesystem Videreuddannelsessystemet for voksne Master Grunduddannelse LVU Kand. Fagspecifikke kurser Enkeltfag Diplom VVU KVU MVU MVU Prof. bach Bach. GVU EUD mv. Gymnasiale uddannelser NB: Tegningen viser alene niveaumæssig placering; ikke aktivitetsomfang Det generelle formål med en VVU-uddannelse er (jf. bekendtgørelsens 1, stk. 1) at kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Målet er (jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2) at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse, og, i det omfang det er relevant, skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt for etablering af egen virksomhed. Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen er tilrettelagt som fagligt afgrænsede moduler. En VVU består af 6 moduler, hver svarende til 10 ECTS point. Uddannelsen er samlet normeret til 1 studenterårsværk (60 ECTS) og undervisningen skal være tilrettelagt således at uddannelsen kan afsluttes inden for tre år. Det er Undervisningsministeriet, der godkender, hvilke institutioner der kan udbyde uddannelsen. (jf. bekendtgørelsens 2). Studieordningen er fælles for udbyderne af uddannelsen og er ligeledes godkendt af Undervisningsministeriet (jf. Bekendtgørelsens 5) Side 4 af 18

Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i princippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler: speciale og afgangsprojekt inden for denne uddannelse, men de enkelte moduler kan også tages som efteruddannelse. Den enkelte studerende kan, såfremt uddannelsesinstitutionen godkender dette, udskifte 1 2 af fagmodulerne med fagmoduler fra en anden VVU-uddannelse. (jf. bekendtgørelsens 5, stk. 2) Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik udbydes som Åben Uddannelse, og kan tages sideløbende med et arbejde. Hvem henvender uddannelsen sig til? Uddannelsen henvender sig til alle, der gennem længere tid har arbejdet med større børn og unge og som ønsker at kvalificere sig yderligere til at arbejde professionelt med større børn og unge. Det kan eksempelvis være: Medarbejdere i fritids- og ungdomsklubber Medarbejdere i heldagsskoler Opsøgende medarbejdere Medarbejdere på opholdssteder Ansatte ved f.eks. efterskoler og produktionsskoler Ansatte der generelt arbejder med større børn og unge, f.eks. sagsbehandlere og ansatte ved politiet. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre pædagogisk arbejde, herunder udviklingsarbejde, inden for følgende områder: alment forebyggende ungdoms- og interkulturelt arbejde større børn og unge med psykiske vanskeligheder større børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne større børn og unge i risikogrupper, herunder særligt forebyggende opgaver i forhold til misbrug, kriminalitet og efterværnsopgaver. Når man har fuldført en Akademiuddannelse i ungdomspædagogik skal man være i stand til at: kombinere pædagogisk erfaring med relevant teori og viden om ungdomspædagogisk arbejde og indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Denne studieordning Denne studieordning er retningsgivende for udbyderne af uddannelsen. Yderligere er studieordningen retligt bindende og på den måde de studerendes juridiske sikkerhed. Titulatur: Ungdomspædagog Den, der har gennemført de fire fagmoduler i uddannelsen, har ret til at anvende betegnelsen humanom (Academi Foundation (AF) Degree in social Sciences). Har man yderligere gennemført de to påbygningsmoduler, giver uddannelsen ret til at anvende betegnelsen AU (akademiuddannet) i Ungdomspædagogik, eller Ungdomspædagog. (Academy Profession (AP) Degree in Social Sciences). Side 5 af 18

1 Adgangskrav Følgende uddannelser giver adgang til VVU'en i ungdomspædagogik, jf. bekendtgørelsens 4: 1. Relevant erhvervsuddannelse. 2. Relevant grunduddannelse for voksne (GVU), eksempelvis en PGU. 3. Gymnasial uddannelse. 4. Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3. Yderligere skal den studerende fordi der er tale om en uddannelse i videreuddannelsessystemet have mindst to års relevant erhvervserfaring. Studerende, der ikke opfylder uddannelseskravet, kan optages såfremt uddannelsesinstitutionen i hvert enkelt tilfælde vurderer, at ansøgeren har de tilstrækkelige uddannelsesmæssige kvalifikationer. 2 De enkelte moduler Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik består af to dele: 1. del består af 4 fagmoduler, der skal give den studerende faglig indsigt i og viden om ungdomspædagogik i et helhedsorienteret perspektiv, således at den studerende kan analysere og vurdere praksisnære problemstillinger. Denne del består af modulerne: pædagogisk praksis, pædagogisk sociologi, pædagogisk psykologi og pædagogisk antropologi. 2. del af uddannelsen består af to påbygningsmoduler, der giver den studerende mulighed for at opnå en faglig specialisering inden for ungdomspædagogik. Specialiseringen relateres endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv. Denne del består af modulerne specialeforløb pædagogisk udviklingsarbejde og afgangsprojekt. Et profilforløb i ungdomspædagogik består af de fire fagmoduler og de to påbygningsmoduler. De studerende inddrager løbende egen praksis og refleksion over praksis i uddannelsen. Side 6 af 18

2.1 MODUL 1: PÆDAGOGISK PRAKSIS (EDUCATIONAL PRACTISE) 2.1.1 Modulets mål Modulets mål er at give den studerende en forståelse af ungdomspædagogik, professionen og egen rolle. Samt kvalificere den studerende til at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger og introducere centrale teorier om kommunikation, organisation og ledelse. 2.1.2 Modulets indhold Modulet er inddelt i følgende temaer: Pædagogens rolle og kompetencer, herunder i forhold til frivillige tilbud til større børn og unge Introduktion til og diskussion af fagets historie, herunder værdier for pædagogisk arbejde gennem tiden Introduktion til og diskussion af forskellige teoretiske standpunkter med betydning for faget og deres betydning for den pædagogiske tradition Indsigt i egen og områdets forståelser og deres betydning for det pædagogiske arbejde Lovgivning Introduktion til centrale teorier om kommunikation, organisation og ledelse Studieteknik, herunder introduktion til opgaveskrivning Der arbejdes endvidere med praksisfortællingen og logbog som metode 2.1.3 Undervisnings- og arbejdsformer Studiet vil forme sig som fælles undervisning i form af læreroplæg, samtaler, gruppearbejder m.m. og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt. De studerende forventes at inddrage egen praksis og refleksion over egen praksis i forløbet. 2.1.4 Prøveform Modulet afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på 8-12 sider, som kan skrives i grupper op til 4 personer. Opgaven skal forholde sig til modulets indhold og temaer. Problemstilling og emne skal godkendes af modulets lærere. Opgaven og den mundtlige prøve skal afspejle den/de studerendes evne til at reflektere over forslag til indsatser eller aktiviteter sat i forhold til både samfundsmæssige værdier og de teoretiske udgangspunkter præsenteret i modulet. Der opgives 300 siders relevant litteratur ud fra modulets overordnede mål. Prøven bliver internt bedømt efter 7trins-skalaen. 2.1.5 Omfang 10 ECTS-point Side 7 af 18

2.2 MODUL 2: PÆDAGOGISK SOCIOLOGI (EDUCATIONAL SOCIOLOGY) 2.2.1 Modulets mål Målet er at kvalificere den studerende til at placere pædagogisk arbejde inden for ungdomsområdet i en samfundsmæssig sammenhæng. 2.2.2 Modulets indhold Modulet er inddelt i følgende temaer: Større børn og unge i et sociologisk perspektiv Grupper, venskaber og mobning, herunder metoder til arbejde med social inklusion Diskussioner af forskellige perspektiver på formålet med special-, social- og almenpædagogiske indsatser i arbejdet med større børn og unge Tværfagligt og tværsektorielt arbejde i teori og praksis Velfærdsstatens organisering og udvikling og dens betydning for det pædagogiske arbejde, herunder normer og værdier i arbejdet med større børn og unge Der arbejdes endvidere med introduktion til sociologiske undersøgelsesmetoder, eksempelvis spørgeskemaundersøgelser, samt forholdet mellem hhv. kvantitative og kvalitative undersøgelser 2.2.3 Undervisnings- og arbejdsformer Studiet vil forme sig som fælles undervisning i form af læreroplæg, samtaler, gruppearbejder m.m. og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt. 2.2.4 Prøveform Prøven er en kombinationsprøve bestående af hhv. af en skriftlig opgave på 8-12 sider, hvor den studerende alene eller i gruppe på max 4 personer, beskriver en indsats/aktivitet på et af de ovenstående områder, og en individuel mundtlig prøve, der bedømmes ved ekstern censur. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen. Med hensyn til valg af emne og tema for den skriftlige opgave tages der udgangspunkt i 1 eller flere af modulets temaer. Opgaven og den mundtlige prøve skal afspejle den studerendes evne til at reflektere over forslag til indsatser eller aktiviteter sat i forhold til både samfundsmæssige værdier og de teoretiske udgangspunkter præsenteret i modulet. Overvejelser om tværfaglighed i arbejdet skal indgå. Der opgives 300 siders relevant litteratur ud fra modulets overordnede mål. Prøven bliver eksternt censureret efter 7trins-skalaen. 2.2.5 Omfang 10 ECTS-point 2.3 MODUL 3: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (EDUCATIONAL PSYCHOLOGY) 2.3.1 Modulets mål Målet er at kvalificere den studerende til at analysere større børn og unges identitetsprocesser og handlinger med udgangspunkt i overgangen fra ung til voksen ud fra begreber som: identitetsdannelse, påvirkning og udvikling i et psykologisk perspektiv. Side 8 af 18

2.3.2 Modulets indhold Modulet er inddelt i følgende temaer: Psykologiske teorier af betydning for arbejdet med større børn og unge Psykiske vanskeligheder blandt større børn og unge Identitetsdannelse med udgangspunkt i psykologiske teorier og unges italesættelse af egen identitetsforståelse Iagttagelse i et psykologisk perspektiv i forhold til pædagogisk arbejde med unge Den moderne familie og dens livsvilkår i psykologisk betydning Normalitet/afvigelse og inklusion/eksklusion i teori og praksis Teorier om læring og disses betydning for pædagogisk arbejde med unge Refleksion og analyse af psykologiske teoriers anvendelsesmuligheder i organisering af ungdomspædagogisk arbejde 2.3.3 Undervisnings- og arbejdsformer Studiet vil forme sig som fælles undervisning i form af læreroplæg, samtaler, gruppearbejder m.m. og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt. Endvidere vil de studerende arbejde med iagttagelse som metode. 2.3.4 Prøveform Modulet afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på 8-12 sider, hvor den studerende alene eller i en gruppe på max. 4 personer beskriver en indsats/aktivitet, der afspejler modulets indhold. Opgaven samt den mundtlige prøve skal indeholde: refleksion og analyse forslag til en ungdomspædagogisk indsats overvejelser over de unges egen deltagelse i forandrings-processer. Der opgives 300 siders relevant litteratur ud fra modulets overordnede mål. Prøven bliver eksternt censureret efter 7trins-skalaen. 2.3.5 Omfang 10 ECTS-point 2.4 MODUL 4: PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI (EDUCATIONAL ANTHROPOLOGY) 2.4.1 Modulets mål Målet er at kvalificere den studerende til at undersøge og analysere ungdomsområdet med udgangspunkt i større børn og unges perspektiv: eksempelvis gruppeprocesser, ungdomskulturer, identitetsdannelse, medbestemmelse m.v. i et antropologisk perspektiv. Modulet er et metodeorienteret forløb, hvor de studerende på baggrund af teoretisk viden og indsigt arbejder med forskellige undersøgelsesmetoder til dokumentation af unges livsvilkår, selvforståelse, ungdomskulturer m.v. Side 9 af 18

2.4.2 Modulets indhold Modulet indeholder følgende temaer: Større børn og unge i et antropologisk perspektiv i form af teoretiske perspektiver på kultur, identitet og dannelse Introduktion til pædagogisk antropologi samt forskning og videnskabelse på baggrund af antropologisk metode Metoder til at søge viden om større børn og unge i praksis, herunder observation, narrativer, livshistorier, interview m.v. Der skal gennemføres et mindre feltstudie. De studerende skal fokusere på deres egne holdningers indflydelse på deres iagttagelse og refleksioner. 1 2.4.3 Undervisnings- og arbejdsformer Som introduktion til de antropologiske teorier og metoder benyttes læreroplæg. Der arbejdes endvidere med oplæg fra de studerende med beskrivelser fra egen praksis og med feltarbejdet som undersøgelsesmetode. Modulet er tilrettelagt således at de studerende, gruppevis, arbejder med egne undersøgelser under vejledning af modulets lærere. 2.4.4 Prøveform Prøven er en individuel mundtlig eksamen på baggrund af en feltrapport på 10-12 sider baseret på et mindre feltstudie. Feltrapporten og den mundtlige eksamen skal afspejle den studerendes evne til, med fokus på egne holdningers indflydelse, at iagttage og analysere det pædagogiske felt. Feltrapporten kan udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Såfremt feltrapporten er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele den enkelte studerende har skrevet. Der opgives 300 siders relevant litteratur i relation til modulets overordnede mål. Prøven vil blive internt bedømt efter 7trins-skalaen. Såvel feltrapporten som den mundtlige prøve vil indgå i vurderingen. 2.4.5 Omfang 10 ECTS-point 2.5 MODUL 5: SPECIALEFORLØB PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE (SPECIAL SUBJECT DEVELOPMENT WORK) 2.5.1 Modulets mål Specialeforløbet skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Specialeforløbet er tilrettelagt således at den studerende opnår færdigheder i at gennemføre og deltage i pædagogisk udviklingsarbejde. 2 1 Feltarbejdet kan danne grundlag for de studerendes udviklingsprojekt i modul 5. 2 Der er mulighed for at den studerende kan arbejde videre med en problemstilling, som eksempelvis kan være blevet belyst gennem det antropologiske feltarbejde i 4. modul. Side 10 af 18

2.5.2 Modulets indhold Undervisning i pædagogisk udviklingsarbejde teori og metode, herunder forholdet mellem teori og praksis Introduktion til dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde Emne og problemstilling i udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i ét eller flere temaer, der har været berørt i de tidligere moduler. Emne og problemstilling skal godkendes af vejleder. 2.5.3 Undervisnings- og arbejdsformer Problemorienteret undervisning og vejledning i klyngegrupper. 2.5.4 Prøveform Den afsluttende prøve afvikles som en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig projektrapport af 12-20 sider. Projektrapporten kan udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Såfremt projektrapporten er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele den enkelte studerende har skrevet. Projektrapporten kan udarbejdes som en formidlingsopgave eksempelvis i form af en artikel til et fagblad på 5-6 sider medfølgende en rapport på 6-8 sider, som beskriver proces, metodeovervejelser og gruppens evaluering. Der opgives 300 siders relevant litteratur i relation til modulets overordnede mål. Prøven vil blive internt bedømt efter 7trins-skalaen. Såvel projektrapporten som den mundtlige prøve vil indgå i vurderingen. 2.5.5 Omfang 10 ECTS-point 2.6 MODUL 6: AFGANGSPROJEKT (FINAL PROJECT) 2.6.1 Modulets mål Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal i afgangsprojektet dokumentere sin evne til, på et metodisk og analytisk grundlag, at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for det ungdomspædagogiske felt. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet kan have direkte sammenhæng med specialeforløbet, idet afgangsprojektet kan medtage resultater og problemstillinger fra det pædagogiske udviklingsarbejde i 5. modul. 2.6.2 Modulets indhold Der arbejdes med et selvvalgt emne og problemstilling, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Emnet skal knytte sig til uddannelsens indhold som helhed og dermed inddrage teorier og metoder, som den studerende har arbejdet med i tidligere moduler. 2.6.3 Undervisnings- og arbejdsformer Den studerende modtager vejledning og undervisning i tilknytning til afgangsprojektet. Side 11 af 18

2.6.4 Prøveformer Den afsluttende prøve afvikles som en individuel mundtlig prøve på baggrund af det skriftlige afgangsprojekt på 20-25 sider. Der kan arbejdes individuelt eller i grupper på max 4 personer. Såfremt afgangsprojektet er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele den enkelte studerende har skrevet. Der opgives 500 sider relevant litteratur i forhold til modulets overordnede mål. Prøven vil være eksternt censureret efter 7trins-skalaen. Såvel afgangsprojektet som den mundtlige prøve vil indgå i vurderingen. 2.5.9 Omfang 10 ECTS-point 3 Profilforløb De fire første moduler i uddannelsen er obligatoriske, men den enkelte udbyder af uddannelsen kan efter konkret ansøgning, give dispensation for at 1-2 af disse moduler kan afløses af moduler fra en anden akademiuddannelse. Modul 5 og 6 skal relatere sig til mindst 2 af uddannelsens obligatoriske fagmoduler. 4 Indledende kurser For ansøgere som ikke tilgodeser de uddannelsesmæssige adgangskrav kan tilbydes et AMU-kursus i Ungdomspædagogisk arbejde i klubarbejde, som giver adgang til uddannelsen. 4.1 MÅL At den studerende opnår kompetence til at arbejde inden for klub- og ungdomsområdet og kan igangsætte aktiviteter i det daglige klubarbejde/fritidstilbud, gennem introduktion til aktuelle teorier om udviklingen fra barndom til ungdom, udsatte unge og subkulturer, ny viden om den særlige forebyggelse over for unge, indsigt i organisering af arbejdet med unge og samarbejdet med andre faggrupper 4.2 INDHOLD Pædagogiske processer mellem unge indbyrdes og mellem unge og voksne De væsentligste elementer i ungdomsarbejdet Belysning af unge i klub-, ungdoms- og foreningslivet Forebyggende indsats og medinddragelse af unge i demokratiske processer Lovgivningen omkring børn og unge Kommunikation og samarbejde Ungdomsområdet set i en samfundsmæssig sammenhæng Besøg i klub- og ungdomsprojekter Kurset giver desuden viden om socialiseringsprocesser, unges gruppeliv og pædagogiske processer. Side 12 af 18

4.3 OMFANG Kursets varighed er sammenlagt 4 uger. 4.4 UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Kurset veksler mellem læreroplæg, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Nærmere oplysninger om kursusstart m.v. fås hos den enkelte udbyder af kurset. 5 Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og klubpædagoguddannelsen kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. (Bekendtgørelsens 14). Har man gennemført klubuddannelsen efter 1996 gives merit for 1.modul. 6 Censorformandskab Censorer ved uddannelsen udpeges og tildeles af Censorformandskabet ved pædagoguddannelsen. Censorformandskabet ved Pædagoguddannelsen varetager relevante interesser for Akademiuddannelse i Ungdomspædagogik. 7 Eventuelle overgangsregler Ingen. Side 13 af 18

8 Bilag Bilag 1: Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for sundhed, pædagogik og forvaltning (Humanom og AU) BEK nr 1338 af 14/12/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LOV Nr. 488 af 31/05/2000 11, stk. 2, 12, stk. 4, 15, stk. 5 og 6, 16, 19, nr. 1, litra a og b, 20, 22, 30, stk. 2, og 32, nr. 1, LBK Nr. 956 af 28/11/2003 2, stk. 9, og 18, stk. 2, LBK Nr. 775 af 10/08/2005 10, stk. 2, Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for sundhed, pædagogik og forvaltning (Humanom og AU) I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 4, 15, stk. 5 og 6, 16, 19, nr. 1, litra a og b, 20, 22, 30, stk. 2, og 32, nr. 1, i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, som ændret ved 2 i lov nr. 401 af 28. maj 2003 og 3 i lov nr. 447 af 10. juni 2003, 2, stk. 9, og 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, og 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, fastsættes: Kapitel 1 Formål og struktur m.v. 1. En videregående voksenuddannelse (VVU) inden for sundhed, pædagogik og forvaltning skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse og, i det omfang det er relevant, skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt for etablering af egen virksomhed. Stk. 3. Området omfatter sundhed, pædagogik og forvaltning samt discipliner og emner, der uddannelsesmæssigt relaterer sig hertil. 2. En VVU inden for sundhed, pædagogik og forvaltning er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 3. En VVU udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 4, stk. 2, giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse). Stk. 4. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. En VVU omfatter 6 moduler, hver svarende til 10 ECTS-point. Stk. 5. Institutionen skal tilrettelægge undervisningen, så uddannelsen kan afsluttes inden for 3 år. Side 14 af 18

Stk. 6. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Stk. 7. Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan udbyde uddannelserne og modulerne. 3. Den, der har gennemført 4 fagmoduler efter denne bekendtgørelse, har ret til at anvende betegnelsen humanom. Betegnelsen på engelsk er: Academy Foundation (AF) Degree in social sciences. Stk. 2. Den, der har gennemført en VVU efter denne bekendtgørelse, har ret til at anvende betegnelsen AU (akademiuddannet). Betegnelsen på engelsk er: Academy Profession (AP) Degree in social sciences. Stk. 3. Den, der har gennemført et profilforløb, jf. 6, har ret til at anvende den betegnelse, der knytter sig hertil. De danske og engelske betegnelser for godkendte profilforløb fremgår af den fælles studieordning. Stk. 4. Betegnelserne, som er angivet i stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for humanomer, der har gennemført et påbygningsforløb, jf. 5, stk. 3. Kapitel 2 Adgang m.v. 4. Følgende uddannelser giver adgang til en VVU: 1) Relevant erhvervsuddannelse. 2) Relevant grunduddannelse for voksne (GVU). 3) Gymnasial uddannelse. 4) Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3. Stk. 2. Ansøgere til en VVU skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Stk. 3. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Stk. 4. Ansøgere, der opfylder stk. 1 eller stk. 3, samt ansøgere med erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan optages i et fagmodul. Stk. 5. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler efter denne bekendtgørelse, eller har opnået merit, jf. 14, kan optages i et påbygningsforløb, jf. 5, stk. 3, hvis de opfylder adgangskravene til en VVU, jf. stk. 1-3. Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med de meritgivende uddannelseselementer medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. Kapitel 3 Indhold m.v. 5. En VVU inden for sundhed, pædagogik og forvaltning omfatter: 1) 4 fagmoduler, hver svarende til 10 ECTS-point, inden for bekendtgørelsens faglige område, jf. dog stk. 2. Mål for og indhold af de enkelte fagmoduler skal fremgå af den fælles studieordning. Fagmodulerne og disses mål og indhold skal godkendes af Undervisningsministeriet. 2) Specialeforløb svarende til 10 ECTS-point, der skal give den studerende mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere af de fagmoduler, den studerende har gennemført. Institutionen udbyder et eller flere specialeforløb inden for uddannelsens overordnede formål og inden for formålet for de profilforløb, som institutionen udbyder. 3) Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point, der afslutter uddannelsen, og hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for formålet Side 15 af 18

for det profilforløb, som den studerende har gennemført. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Stk. 2. Institutionen kan godkende, at en VVU inden for sundhed, pædagogik og forvaltning eller humanomuddannelse kan omfatte 1 valgfrit fagmodul uden for bekendtgørelsens faglige område, når det overordnede formål er opfyldt. Stk. 3. Specialeforløb og afgangsprojekt kan gennemføres som påbygningsforløb til en humanomuddannelse. 6. Et profilforløb er en VVU, hvor 1) mindst 1 af fagmodulerne er obligatorisk for uddannelsen, og 2) specialeforløbet relaterer sig til 1 eller flere af de obligatoriske fagmoduler. Stk. 2. Formål for, sammensætning af og eventuelle forudsætninger i de enkelte profilforløb skal fremgå af den fælles studieordning. Profilforløbene, disses mål og indhold, samt den betegnelse der knytter sig til den enkelte profil, skal godkendes af Undervisningsministeriet. Kapitel 4 Lærerkvalifikationer 7. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring. Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau. Kapitel 5 Eksamen og bedømmelse 8. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2 og 3, og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Stk. 2. Hvert af de 6 moduler i en VVU afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Mindst 2 fagmoduler samt afgangsprojektet skal dokumenteres ved eksterne prøver. Stk. 3. Hvert af de 4 fagmoduler i en humanomuddannelse afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Mindst 2 af de 4 fagmoduler skal dokumenteres ved eksterne prøver. Kapitel 6 Studieordning 9. De institutioner, der udbyder videregående voksenuddannelser (VVU) inden for sundhed, pædagogik og forvaltning, udarbejder i fællesskab en studieordning for uddannelsen, herunder for de enkelte moduler, profilforløb og påbygningsforløb. Studieordningen skal indeholde de regler, som institutionerne inden for bekendtgørelsens rammer fastsætter om: 1) Adgangsgivende uddannelser, jf. 4, stk. 1 og 4. 2) De enkelte moduler, jf. 5, stk. 1: a) Mål. b) Indhold. c) Omfang, angivet i ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer. Side 16 af 18

3) Udarbejdelse af specialeforløb, jf. 5, stk. 1, nr. 2, og 6, stk. 1, nr. 2. 4) Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. 5, stk. 1, nr. 3. 5) Profilforløb, jf. 6: a) Angivelse af hvilke fagmoduler, der er obligatoriske for profilen. b) Sammensætning af og eventuelle forudsætninger i profilforløbet. c) Betegnelser på dansk og engelsk for profilforløbene, jf. 3, stk. 3. 6) Indledende kurser, jf. 11, stk. 4: a) Mål. b) Indhold. c) Omfang, angivet som andel af et studieår. d) Undervisnings- og arbejdsformer. 7) Merit, jf. 14. 8) Eventuelle overgangsregler, jf. 18, stk. 3. Stk. 2. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i den fælles studieordning, der alene er fastsat af institutionerne. 10. Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagere og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside senest ved et studieårs begyndelse. Institutionen orienterer studerende om studieordningen. Kapitel 7 Andre regler 11. Institutionen kan tilbyde indledende kurser til uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget i et fagmodul, jf. 4, stk. 4. Stk. 2. Et indledende kursus skal relatere sig til et eller flere fagmoduler og sigte mod at forbedre grundlaget for at gennemføre disse. Stk. 3. Et indledende kursus har et omfang, der svarer til højst 1/12 af et årsværk. Indledende kurser kan ikke indgå som del af et modul. Stk. 4. Mål og indhold for de indledende kurser skal fremgå af den fælles studieordning. 12. Institutionen informerer og vejleder de uddannelsessøgende om uddannelser, herunder om adgang til uddannelser, moduler og påbygningsforløb, om eksamen samt om mulighed for indledende kurser i forbindelse med fagmoduler. 13. Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne finder tilsvarende anvendelse for samtlige uddannelser og moduler, der gennemføres i medfør af denne bekendtgørelse. 14. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionerne i den fælles studieordning træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Side 17 af 18

15. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 4, stk. 3. 16. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsregler 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006. 18. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 330 af 2. juni 1998 om uddannelse af friluftsvejledere. 2) Bekendtgørelse nr. 1030 af 13. december 2002 om akademiuddannelsen til statonom (VVU). 3) Bekendtgørelse nr. 40 af 22. januar 2003 om akademiuddannelsen i ungdomspædagogik (VVU). Stk. 2. Studerende i en af de i stk. 1 nævnte uddannelser, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler, kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest den 1. august 2009. Stk. 3. Institutionerne fastsætter i fællesskab i studieordningen eventuelle overgangsregler for studerende, der har påbegyndt en VVU eller uddannelse af friluftsvejledere efter de hidtidige regler. Undervisningsministeriet, den 14. december 2005 P.M.V. Ivan Sørensen Uddannelsesdirektør Side 18 af 18