1 Læreruddannelsen i Skive

Transkript

1 VIA University College Dato: 30. september Læreruddannelsen i Skive Procedure for undervisningsevaluering Indhold 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning/hvorfor evaluering? 2. Fokus i evaluering af undervisning/hvad skal evalueres? 3. Metoder til evaluering af undervisningen, herunder hvilke metoder der anvendes, og hvordan metoderne supplerer hinanden. /Hvordan skal evalueringen foregå? 4. Cyklus for evaluering af undervisning, herunder hvilke moduler, uddannelseselementer og fag der evalueres hvornår og hvor ofte. Evaluering af undervisning Evaluering af øvrige uddannelseselementer 5. Hvordan følges der op på resultaterne? 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisningen og studieaktiviteterne 1/5

2 Formålet med evalueringen er at sikre, at der foregår en kontinuerlig kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteterne i uddannelsens moduler og øvrige studieaktiviteter. Der er fokus på at videreudvikle evalueringskulturen med særligt fokus på forholdet mellem undervisning og læringsudbytte. 2. Fokus i evaluering af undervisning og læringsudbytte Fokusfelter i evaluering af undervisning og læringsudbytte er De studerendes læringsudbytte som det er formuleret i kompetencemålene Løbende evaluering af studieaktiviteterne som de er illustreret i studieaktivitetsmodellen a) Dynamisk opmærksomhed: Der er i et treårshjul særligt opmærksomhed på: De studerendes studiepraksis med uddannelsens forskellige mål som styringsredskaber b) Særlig praksistilknytning c) Nationale og internationale, empiriske studier 3. Metoderne til evaluering af undervisningen, studieaktiviteterne og læringsudbyttet herunder hvilke metoder der anvendes og hvordan metoderne supplerer hinanden. På holdniveau evalueres undervisningen løbende i dialog mellem underviserne og de studerende. Den løbende evaluering gennemføres for at kunne justere studieplanen undervejs i modulet. I studieplanen beskrives, hvordan evalueringen tænkes udfoldet. På institutionsniveau laves der en plan for, hvornår og hvordan evalueringen af uddannelseselementerne realiseres (3 års plan). De studerendes studiepraksis evalueres en gang om året midt i studieåret - i en Surveyundersøgelse. Spørgerammen for surveyundersøgelsen er en række spørgsmål, som overordnet angår alle moduler. Den rummer både kvantitative og kvalitative data. Undersøgelsen giver mulighed for at filtrere data, så de enkelte fagområder kan sammenlignes med den samlede undersøgelse. På den baggrund indkredses ligheder og forskelle, der kan bruges i dialogen med de studerende på holdene i umiddelbart forlængelse af evalueringen. Resultaterne kan også danne grundlag for evt. opfølgningsplaner på institutionsniveau. 4. Cyklus for evaluering af undervisning og læringsudbytte, herunder hvilke moduler, uddannelseselementer og fag der evalueres hvornår og hvor ofte. Evaluering af undervisning i VIA (del 1, s. 23) fastlægger, at o De enkelte hold evaluerer modulerne og studieplanen gennem samtale med underviserne, herunder evaluering af arbejdsmetoder, indhold, materialer, arbejdsbelastning, m.m., relateret til modulets kompetencemål. Underviserne drøfter resultater af disse evalueringer med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling af modulerne. o Praktikken evalueres efter hver periode, hvilket udgør grundlaget for praktikkens kvalitetssikring. 2/5

3 Element Juridisk grundlag Tidsplan Handling Ansvarlig(e) Udd. Bkg. 2013, 18. Stk. 2: Ved afslutningen af hver modul eller 1. Underviseren foretager løbende evaluering af undervisningsaktiviteter og studieudbytte i dialog med de studerende. Studieplaner justeres i forhold til den lø- flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller mobende evaluering Der foretages løbende evaluering af modudulerne. Evalueringsformen fastlægges 2. På årgangsmøderne drøftes resultater af den løbende evalue- i studieordningen. ler i samarbejde mellem ring, Surveyundersøgelse af de UNDERVISNING i VIA (del 1, s. 23): modulevalueringen studerendes studiepraksis samt OG underviser og Undervisere STUDIEAKTIVI- studerende De enkelte hold evaluerer modulerne 3. Årgangslederen bringer resultaterne af årgangsmødernes drøf- Årgangsteam TETER Hvert år evalueres modu- og studieplanen gennem samtale med Ledelse underviserne, herunder evaluering af telser ind i ledelsesteamet. Ledelsen udarbejder en Surlerne ved afslutningen af arbejdsmetoder, indhold, materialer, arbejdsbelastning, m.m., relateret til modulets kompetencemål. Underviserne semesteret/studieåretveyspørgeramme til evaluering af de studerendes studiepraksis. Resultaterne af undersøgel- drøfter resultater af disse evalueringer med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling af modulerne. sen opsummeres og drøftes med DSR/fællesrådet og lærerrådet før den lægges på uddannelsens hjemmeside. 3/5

4 4. På baggrund heraf drøftes der i ledelsen og på årgangsmøderne initiativer til løbende forbedring af studiekvaliteten. 5. Uddannelseselementer evalueres selvstændigt over en 3 årig periode. PRAKTIK Udd. Bkg. 2013, 12. Stk. 2: Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed. i VIA (del 1, s. 23): Praktikken evalueres efter hver periode, hvilket udgør grundlaget for praktikkens kvalitetssikring. foretages efter hver praktikperiode. Praktiklederen evaluerer praktikperiodens forberedelse, gennemførelse og efterbehandling samt praktikprøveforløbet kvantitativt og/eller kvantitativt ved brug af surveyundersøgelse. Årgangsteam og ledelse drøfter evalueringsresultatet. På skolemøder drøftes resultaterne med praktiklærerne fra skolerne. De studerende/dsr er repræsenteret ved skolemøderne og indgår også i drøftelsen. Praktikleder Årgangsteam Ledelse Se Evalueringsplan for praktikken. Evaluering af øvrige uddannelseselementer på udbudsstedsniveau Element Juridisk grundlag Tidsplan Handling Ansvarlig(e) Udd. Bkg. 2013, 14: Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt Pædagogisk leder evaluerer de studerendes kompetenceudvikling i re- foretages med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages lation til kravene indeholdt i bache- som formativ PROFESSIONS- BA- evaluering Pædagogisk resultater fra konkrete forsknings- og CHELORPROJEKT lorprojektet, jf. Udd. Bkg. 2013, Bilag efter 1. modul (10 leder udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskole- Kompetencemål for professionsba- 4: ECTS) (Delforløbområdet. Problemstillingen skal tage chelorprojektet. afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. 4/5

5 Udd. Bkg. 2013, 23. Stk.2, 11. Mulighed for tværprofessionelle forløb. TVÆRPROFESSIONELT ELEMENT (DTE) i VIA (del 1, s ): I VIA skal alle studerende deltage i tværprofessionelle forløb, da det er en del af en professionel praksis at kunne samarbejde på tværs af professioner med tværprofessionelle problemstillinger. Målet med tværprofessionelt samarbejde er, at den studerende tilegner sig forudsætninger for at samarbejde med andre professioner om børn og unges liv og læring i skolen - samt at reflektere over betydningen af forskellige faglige perspektiver. Det indebærer bl.a. konkret viden om og færdigheder i forhold til pædagogers praksis, og det rammesættes gennem forløb, hvor lærer- og pædagogstuderende møder hinanden som en del af deres uddannelser med udgangspunkt i et relevant tværfagligt indhold. foretages efter hvert tværprofessionelt forløb. Koordinatorerne for DTE gennemfører en Survey-undersøgelse blandt de deltagende studerende. I samarbejde med ledelserne fra de deltagende uddannelser vurderer koordinatorerne evalueringsresultatet med henblik på ændringer i indhold og organisering af Det Tværprofessionelle Element. Koordinatorer Uddannelsesledelser 5/5