UDVIKLINGEN I LAGERMEDIER, SAMT ET INDBLIK I NOGLE AF DE PROBLEMSTILLINGER DENNE MEDFØRER

VIDENSMEDIER PORTFOLIO OPGAVE 2B Thomas Alexander Woolff - k12thwo, Hold 1 IVA København, December 2012 Antal ord: 5393 UDVIKLINGEN I LAGERMEDIER, SAMT ET INDBLIK I NOGLE AF DE PROBLEMSTILLINGER DENNE MEDFØRER 1 af 22

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Problemformulering... 4 Definition af lagermedier... 5 Den historiske udvikling af lagermedier... 6 Nye tiltag i arkivering og bioteknologi... 11 Digital Dark Age og Data Rot problematikken...... 13 Cloud Archieving : Alle steder på alle måder... 14 Migration. Et Kvalitativt Spørgsmål... 16 Konklusion... 20 Kildefortegnelse... 21 2 af 22

INDLEDNING The past went that-a-way. When faced with a totally new situation, we tend always to attach ourselves to the objects, to the flavor of the most recent past. We look at the present through a rear view mirror. We march backwards into the future. (M. McLuhan, 1967). Dette citat af Marshall McLuhan, skabte billedet i mit hoved af det han kaldte Gutenberg Manden, stående en smule usikkert, klamrende til en lidt for stor bunke bøger. Eller billedet af hvad vi kan kalde Turing Manden, stående en smule usikkert, klamrende til en lidt for stor bunke teknologiske apparater: Den stationære computer, mobiltelefonen, mp3-afspilleren, den bærbare computer, headset et, modemmet, printeren. Eftersom vi aldrig ved hvad dagen i morgen indeholder, står vi også hver dag over for en totalt ny situation. Derfor er vi knyttet og afhængige af de objekter vi omgiver os med. Dette gælder specielt objekter der har at gøre med forståelse af os selv og verden omkring os. Objekter der fortæller om fortiden, beskriver nutiden og giver kvalitative gæt om fremtiden. Med det kendte citat The medium is the message, gjorde McLuhan opmærksom på at mediet, eller teknologien, ændrer og genopfinder beskeden. Ført videre viste han hvordan bogtrykket ændrede menneskeheden og genopfandt samfundet. Menneskeheden gik fra et samfund baseret på tale og håndskrift til et samfund baseret på den trykte bog som massemedie. Endnu et skift kom med computeren og internettets udbredelse i 1990 erne. Fælles for alle typer samfund er behovet for lagermedier til arkivering af viden. 3 af 22

PROBLEMFORMULERING At huske vigtig information har altid været et af menneskets hoved-gøremål. Da vi bevægede os fra et oralt samfund til et skrift samfund, blev dette mere simpelt, men et nyt problem opstod: Hvordan lagrer vi bedst vores information? Ved at betragte lagermediers udvikling op igennem tiden, vil jeg diskutere fordele og ulemper ved de forskellige lagermedier, med størst fokus på de mest udbredte i dag. Heri vil jeg kort beskrive nogle af de nye tiltag i forskningen der berører arkivering, såsom lagring af digital information i DNA og andre fremskridt inden for biologisk teknologi. Sker der en forringelse af informationen afhængigt af tid, opbevaring og/eller selve lagermediets indbyggede muligheder? Via interview og artikler vil jeg belyse forskellige problematikker i den analoge og digitale arkivering, deriblandt Cloud Archiving, Data Rot begrebet og det mulige æstetiske tab i migrationen. 4 af 22

DEFINITIONEN AF LAGERMEDIER Et lagermedie kan have en meget bred definition; Kort sagt er det et element hvis formål det er at blive lagret data på. Men definitionen bliver bred, når man bevæger sig uden for lagring af digital data. Det kan f. eks. siges at hjernen er et lagermedie, ligeledes DNA-strengen og selv sproget, da disse alle bruges til at lagre data og information. Jeg har derfor valgt at begrænse mig til menneskeskabte lagermedier, med et udvalg af analoge og digitale eksempler. Der vil være eksempler på lagermedier som jeg har valgt ikke at nævne, typisk fordi de enten havde minimal indflydelse på den videre udvikling, eller brugte en tilsvarende teknologi som et af de lagermedier der bliver belyst. Derudover har jeg valgt at udelukke to væsentlige spillere, da deres roller er på et højere plan end det nævnte. Det drejer sig om biblioteket og bogtrykket. Biblioteket har jeg valgt at betragte som et metalagermedie, fordi man kan sige at det fungerer som et lagermedie for lagermedier, som f. eks. bøger, cd er, dvd er osv. Bogtrykket er udeladt fordi dens funktion er tættere på en producent af lagermedier end selv at være et lagermedie. Dens rolle i den historiske udvikling af lagermedier har dog været væsentlig, som jeg vil beskrive nærmere i afsnittet om bogen. Det er også nødvendigt at definere mit brug af begreberne analog og digital, når det knyttes til de efterfølgende lagermedier: Et analogt lagermedie forstås som et fysisk element der benyttes til at arkivere information direkte på; Den arkiverede information er repræsenteret direkte på lagermediet. I modsætning hertil forstås et digitalt lagermedie derfor som et fysisk element der benyttes til at arkivere information på ved brug af et talsystem. Det binære talsystem er det mest brugte til dette, men der kunne også nævnes det hexadecimale talsystem eller morsealfabetet. Yderligere beskrivelse af det binære talsystems udvikling og brug følger. Det skal dog tilføjes at lagermedier som f. eks. magnetbånd og optiske diske, kan benyttes til arkivering af både digital og analog information. 5 af 22

DEN HISTORISKE UDVIKLING AF LAGERMEDIER Hulemaleriet (ca. år 40.000 fvt.) Det ældste hulemaleri "Cueva de El Castillo" menes at være omkring 40.000 år gammelt. Det blev fundet af arkæologen Hermilio Alcalde del Río i 1903 i Puente Viesgo, Spanien (Ker Than, 2012). Hulemaleriet kan siges at være det første håndgribelige lagermedie, da temaerne menes at have karakter af religiøse idéer eller ønsker omkring jagt. Derudover kan der også trækkes direkte linjer til et senere skriftsprog og billedkunst. Tegneserie-forfatteren og selvproklameret magiker Alan Moore giver i et interview en sigende beskrivelse af hulemaleriet: Den måde, hvorpå hulemalerierne i Lascaux er arrangeret, kræver, at man kravler gennem meget smalle og lavloftede korridorer ind til den centrale hule, hvor disse vidunderlige billeder af dyr befinder sig. Det må have været en del af en form for indvielse. Forestil dig, at du bliver ledt gennem mørket, og når du kommer til den centrale hule, der er oplyst af ild, ser du ikke tegninger af dyr på væggene, du oplever, at dyrene farer rundt i hulen! Det er fordi, du aldrig før har set en tegning. Prøv at tænke på, hvordan idéen om repræsentation hang sammen, før folk havde fået idéen om visuel repræsentation. Hvilken magisk gerning, det var at lave nogle mærker på en væg i en hule og få alle de andre til at forstå, at denne her linje med svaj er ryggen af den okse, vi nedlagde for et par dage siden! Bare det at forstå, at linjen på en eller anden måde var dyret det er noget vi har svært ved at begribe i dag, fordi vi er så vant til at tænke: Selvfølgelig er det et billede. Det er et billede af en ko. Det er et billede af en hest. Men dengang må det have været et kæmpe skridt for bevidstheden at opfinde den repræsentative kunst, som selvfølgelig fører til det skrevne sprog. (A. Moore, 2003). Skriftsprog (ca. år 3400 fvt.) Det ældste kendte skriftsprog er kileskrift. Udviklet i det sydlige Babylonien til at skrive sumerisk (J. B. Flygare, 2002). Stentavlen (ca. år 3400 fvt.) Med sten-, ler- og trætavlen kom det første transportable lagermedie. Disse blev blandt andet lagermedie for det ældste skriftsprog: Kileskriften (A. Pike, 2012). 6 af 22

Papyrus (ca. år 3000 fvt.) Papyrus blev fremstillet af planten Cyperus papyrus, og var en af datidens største eksportartikler for Egypten. Det blev brugt til fremstilling af blandt andet både, sejl, reb og kurve. Men det var som skrivemateriale at papyrus havde sin største historiske succes. Dets kvalitet som nem og billig masseproduktions lagermedie, gjorde at man kunne arkivere og udbrede viden om religion, filosofi, videnskab, medicin, historie m.m. (W. H. Shepherd, 2008). Det binære talsystem (ca. år 500 fvt) Den indiske lærde Pingala siges at være forfatteren til Chandaḥśāstra. I denne giver Pingala matematiske koncepter til beskrivelse af prosodi. Dette er første kendte eksempel på et binært talsystem, der sidenhen skulle blive grundstenen til hele vor tids digitale vidensdeling (A. Stakhov, 2009). Papir (år 105) Papiret blev opfundet i Kina år 105, men kom først til Europa via Muslimerne omkring år 1000. Produktionen af papir var baseret på bambus, træ, og bomuld så det var ikke længere nødvendigt at importere papyrus fra Egypten. At papir let kunne fremstilles i alle lande og dets lave produktionsomkostninger var med til dets store success som lagermedie. Papir er stadig den dag i dag blandt de mest brugte materialer til at lagre information. Papir produktionen er stadig stigende, selvom vi i dag har muligheden for at arkivere og fremvise information digitalt (R. I. Burns, 1996). Bogen (ca. år 400) Codex formen blev oprindeligt udviklet af Romerne til brug som notesbøger, da det var en lettere måde at transportere papyrus-skrivematerialet end i ruller. Primært brugt til notetagning og andre uformelle tekster. Da codex samtidigt bedre kunne beskyttes, via en hård for- og bagside af pergament, træ eller lignende, blev bogbindingen et udbredt erhverv. Bogen blev dog forholdsvis hurtigt ophøjet fra simpel notetagning, til det gængse lagermedie for menneskelig viden (C. H. Roberts, 1983). Specielt med Gutenbergs udvikling af bogtrykket i 1445, blev bogen til et massemedie der ændrede måden at arkivere og distribuere viden. Menneskeheden 7 af 22

gik med bogtrykkets fødsel ind i den såkaldte Gutenberg Galakse (N. O. Finnemann, 2005). Hulkort (år 1725) Hulkortet er det første digitale lagermedie, da det her er første gang information ikke gengives direkte, men gengives via et slags talsystem; Et hul i kortet fortalte læseren, enten mennesket eller maskinen, at en given handling skulle tages. Var der ikke et hul, betød det at ingen handling skulle tages. Oprindeligt udviklet af Basile Bouchon til automatisering af væven, men videreudviklet til lagermedie for decideret information af Semen Korsakov i 1832. Herman Hollerith gav hulkortet sit endelige skub med sin maskine læselige version i 1890. Han grundlagde i 1896 firmaet Tabulating Machine Company, der senere fusionerede med tre andre firmaer, for at forme Computing Tabulating Recording Company (CTR). Dette firma blev i 1924 omdøbt til International Business Machines Corporation (IBM), og fik en afgørende rolle i udviklingen af den moderne computer (M. Rouse, 2008). Grammofonpladen (år 1857) Léon Scott s fonautograf var grammofonpladens forgænger. Men først i 1877 kom der lyd på, da Thomas Edison opfandt fonografen, som vi idag kender som grammofonpladen (R. Stross, 2010). Fra at optage lyd på vokscylindre til på vinyl diske ved at gravere en rille, er grammofonen det første lagermedie der kunne bruges til arkivering og genspilning af lyd, deriblandt den menneskelige stemme. For første gang i historien kunne man dele viden med ikke-læsende mennesker uden selv at være til stede. Undervisning kunne automatiseres, og vigtige beskeder kunne gentages vidt og bredt uden større anstrengelser. Sagt med Niels Ole Finnemanns ord: Grammofonen giver mulighed for asynkron adgang til tidligere indspillet tale og musik fra samfundets kollektive hukommelse og dermed til at gøre noget fraværende nærværende og bevare noget forsvundet. (N. O. Finnemann, 2005). Fotografisk film (år 1885) Med kameraet opstod muligheden for at vise relativt præcise billeder af mennesket og omverdenen. Med den fotografiske film blev muligheden for visuel kommunikation et hurtigt udbredt underholdning- og undervisningsfænomen. Som lagermedie åbnede den en en dør til større forståelse og indsigt i andre kulturer. 8 af 22

RAM-hukommelse (år 1947) Random-access memory (RAM) er en videreudvikling af tromle-hukommelsen fra 1932, som indlæste data fra hulkort eller hulstrimmel. RAM får dog fortrin fordi det var det første fuldt elektroniske lagermedie; Williams-Kilburn-røret fra 1947 lagrede data som elektrisk ladede pletter på overfladen af et katodestrålerør. I dag bruges typisk Dynamic random-access memory (DRAM) eller Synchronous dynamic random-access memory (SDRAM). Fordi data er tilgængelig i en hvilken som helst rækkefølge, er RAM-hukommelse hurtigere end andre elektroniske lagermedier; Man behøver så at sige ikke at bevæge sig fra punkt A, forbi punkt B, for at komme til punkt C. Man kan hoppe direkte ned til punkt C (www, 2012). Magnetbånd (år 1951) Magnetbåndet blev oprindeligt fortrinsvist brugt til at lagre lyd, men blev senere et meget væsentligt lagermedie til både audio, video og computer-data. Konceptet til magnetbåndet blev udviklet af Vladimir Poulsen i 1899, men blev først et udbredt produkt da BASF og IBM begyndte at producere dem i midten af 1900-tallet. Fordi magnetbåndet teoretisk set kunne holde uendelige mængder data, i modsætning til RAM-hukommelsens begrænsninger, blev det lagermediet man baserede de kommende års mange opfindelser på. Der kan blandt andet nævnes kassettebånd, diskette, DAT-bånd og VHS. Som lagermedie er magnetbåndet derfor blandt nyere tids største vindere (www. 2012). Hard Disk Drev (år 1956) Det første harddiskdrev (HDD) kom fra IBM i 1956, var ca. på størrelse med to køleskabe og blev døbt 350 RAMAC (www, 2012). Man søgte at udvikle et lagermedie der fyldte mindre end magnetbåndet på spole, og samtidigt var mere holdbart. Løsningen var en roterende magnetisk disk med et læsehoved på en bevægelig arm beskyttet af en metalbeholder. I dag er det typiske HDD i en computer 10 x 14 x 2,5 cm (3.5 HDD), og har en lagerkapacitet på op til 4 terabyte. Optisk Disk (år 1958) Opfundet af David Paul Gregg som video lagermedie og videreudviklet til CD, DVD og Blu-ray systemerne. De stammer alle tre fra laserdisken, der dog ikke vandt indpas dels pga. størrelsen. Som sidenote skal nævnes at laserdisken lagrede data 9 af 22

analogt, hvor de efterfølgende optiske diske lagrede digitalt. Compact Disc (CD) var oprindeligt kun tilsigtet at lagre audio, men blev senere videreudviklet til også at kunne lagre digital data (CD-ROM). Den optiske disk fungerer ved, at der med en laser brænder små huller i en flade på disken af aluminium. Når en laserdiode derefter lyser ned på fladen, vil hullet hindre refleksion. På denne måde skrives der binær kode; refleksion = 1, ingen refleksion = 0. Den til dato mest udviklede optiske disk er Blu-ray disken, som kan have op til 128 giga byte lagret (www, 2012). Phil Schiller fra Apple udtalte dog i Oktober 2012 at... der er opstået problemer med Blu-ray som intet har at gøre med den faktiske kvalitet af filmen, hvilket gør den til en kompleks og ikke optimal teknologi... Så for en hel overflod af grunde, giver det god mening at droppe optiske diske i stationære- og bærbare- computere. Det ser altså ud til, at både optiske diske og optiske drev er på vej ud af den videre udvikling af lagermedier. Dette kan tydeligt ses i både Apples overgangsløsning fra optisk drev til fuld solid state drev, kaldet Fusion Drive, og den fortsat faldende pris på hukommelseskort (i skrivende stund kan en 8 gigabyte USB-nøgle købes for helt ned til omkring 50 kr.) Hukommelseskort (ca. år 1980) Kært barn har mange navne, dette gælder også det populære lagermedie hukommelseskortet. NAND flash, NOR flash, Flash-kort, USB-nøgle, SD-kort, PCkort, CompactFlash, minisd-kort, microsd-kort, SmartMedia, MultiMedia-kort, xdpicture-kort, solid-state drev (SSD) er nogle af de mest brugte versioner af hukommelseskortet. Dette lagermedie fungerer på samme måde som RAM, nemlig via elektronisk tilføjelse, læsning og sletning af binær data. Opfundet af Dr. Fujio Masuoka for Toshiba omkring år 1980, og nu udviklet til at kunne rumme op til 256 giga byte data (www, 2012). Hukommelseskort bruges i alt fra mp3-afspillere til mobiltelefoner, og kan derfor siges at være nutidens mest brugte digitale lagermedie. Grunden til den store popularitet er blandt andet den lave produktionspris, den hurtige læse/skrive hastighed og dets robuste opbygning. 10 af 22

NYE TILTAG I ARKIVERING OG BIOTEKNOLOGI Der søges til stadighed nye og bedre måder at lagre og formidle viden på. Med sidste halvdel af 1900-tallets opfindelse af computeren og internettet, er videndeling blevet væsenligt nemmere. Samtidigt udvikler vi mere information end nogensinde før; de online netværk med dertil hørende blogging, digitalkameraer og printeren er hvermands eje. Informationsstrømmen vokser i et uhørt tempo: En rapport fra IDC viser at allerede fra 2007 blev der produceret mere digital information end der var plads til på alverdens lagermedier (. F. Gant, 2008). Blandt andet derfor er der stor fokus på forskning inden for lagermedieområdet. Det er dog samtidigt stadigt som medieteoretikeren Harold Adams Innis understregede, et spørgsmål om at finde løsninger til begge sider af kravet til lagermediet: holdbarhed og mobilitet (H. Innis, 1950). Her følger nogle få af de nye tiltag. Holografisk lagring Optisk 3D datalagring siges at være lige om hjørnet. Firmaet hvault menes at have et 300 giga byte produkt med en levetid på 50 år, i beta test. Holografiske lagermedier tilbyder 100 gange højere kapacitet end magnetiske lagermedier (C. Mellor, 2012). Så dette lagermedie vil både have større tidsmæssig holdbarhed end de mag- netiske lagermediers ca. 10 år, og have væsentlig større mobilitet. Safir HDD D. 12. Juli 2012 præsenterede ANDRA (det franske atomaffald bureau) et harddisk drev med to magnetiske diske lavet af industriel safir. Hvermandseje bliver det nok ikke, for prisen ligger på 25.000 Euro i produktionsomkostninger. Men den skal kunne holde i en million år, spørgsmålet er så bare om sproget der lagres på den kan læses til den tid (D. Clery, 2012). Biologisk Computer Bioingeniører på The Scripps Research Institute i Californien, SA har udviklet en biologisk computer i et reagensglas. Baseret på Alan Turings banebrydende design fra 1936, hvori han beskrev konceptet til hvordan algoritmer og computerberegninger kunne fungere. Turing Maskinen, som han beskrev, havde den simpleste funktion til en computer: 1. Modtage et symbol. 2. Indlæse symbolet. 3. Udskrive et nyt symbol. 11 af 22

4. Nulstille. Udfra denne beskrivelse udviklede bioingeniører en blanding af molekyler i et reagensglas, som var i stand til at udføre det samme gentagelige sæt instrukser i en helix af DNA; Kodet DNA går ind i den biologiske computer og afkodet DNA kommer ud af den anden. For at spore status af maskinen, blev DNA et mærket med fluorescerende markører. Det interessante ved at bruge biologisk materiale til dette, er både læse skrive farten, lagrings-kapaciteten og mobiliteten (The Scripps Research Institute, 2012). DNA lagring Inden for DNA lagring er der adskillige tiltag. Jeg vil her kort beskrive et par af dem. DNA lagring med bakterier En gruppe studerende på Hong Kongs kinesiske universitet har udviklet en metode til at lagre, kryptere og indlæse binær kode i DNA et fra E. coli bakterien. Et enkelt gram bakterie kan have 900 terabyte lagret, og i frossen tilstand er dens holdbarhed tusinde år (. Evans, 2012). DNA lagring med menneskelig genom George Church og Sri Kosuri fra Harvard s Wyss Institut lykkedes at lagre 700 terabyte binær kode i et gram DNA fra menneskelig genom. dover dette har de succesfuldt kopieret indholdet 70 milliarder gange. De fremtidige muligheder for denne udvikling er spændende: Hele den samlede viden vil kunne lagres på et par hundrede kilo DNA materiale. Derudover er DNA fra mennesket stabilt ved stuetemperatur, så det vil kunne opbevares uden større problemer. Det skal dog siges at DNA med binær kode, ikke kan eksistere i en levende celle i længere tid uden at blive muteret (S. Anthony, 2012). DIGITAL DARK AGE OG DATA ROT PROBLEMATIKKEN I diskussionen om lagermedier opstår spørgsmålet om holdbarhed som et af de væsentligste; Hvor lang tid og under hvilke miljømæssige omstændigheder kan et givent lagermedie eksistere? Men da størstedelen af vores data efterhånden er digitalt, kommer der en ny vinkel på spørgsmålet om holdbarhed: Vil vores data kunne indlæses af det eksisterende hardware og software om 50 år? 12 af 22

Digital Dark Age begrebet opstod i 1997 ved en konference for International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA). Væksten i informationsstrømmen og software-udviklingen gav allerede dengang bekymring for hvordan vores fremtid vil se ud. Som assistent-professor i Bibliotek og Informationsvidenskab på University of Illinois Jerome P. McDonough nævner i et interview: I modsætning til almindelig overbevisning, har elektronisk data vist sig at være langt mere flygtig end bøger, tidsskrifter eller stykker af plastik kunst. Hvornår åbnede du f. eks. sidst en WordPerfect-fil eller forsøgte at læse en 8-tommers diskette? (T. Kuny, 1997). Denne problematik kaldes også for Data Rot. Der er blevet udarbejdet adskillige guides til hvordan man modarbejder dette. Blandt andet henviser The National Archives til seks egenskaber der skal tages i betragtning, når man skal finde et lagermedie til sin data: 1 Levetid En levetid på minimum 10 år bør være et krav. 2 Kapacitet Lagermediet skal kunne rumme den givne mængde data. 3 Levedygtighed Lagermediet skal understøtte robuste fejlfindings metoder og data-recovery. Lagermediet skal være write-once, eller have en pålidelig skrive-lås mekanisme. 4 Forældelse Lagermediet og dets understøttende hardware og software skal fortrinsvis være baseret på veletableret teknologi. 5 Pris Prisen for indkøb af lagermediet og udgifterne til vedligeholdelse. 6 Følsomhed Det valgte lagermedie skal have lav følsomhed over for fysisk skade, og have høj tolerance for en bred vifte af miljømæssige omstændigheder uden datatab (A. Brown, 2008). 13 af 22

CLOUD ARCHIVING : ALLE STEDER PÅ ALLE MÅDER I sin artikel Personal Archiving in the Cloud påpeger Mike Ashenfelder fra The Library of Congress endnu et vigtigt punkt i hvordan vi fremtidssikrer vores information: Ordsproget Læg ikke alle dine æg i én kurv gælder også ved den personlige arkivering og handler om ikke at lagre hele din digitale samling kun på et sted. Intet digitalt lagermedie er 100% sikkert. Cloud lagring er kun én af adskillige mulige backup løsninger, og nøgleordet her er backup. Opbevaringsmangfoldighed er vigtigt... (M. Ashenfelder, 2011). Muligheden for gratis lagerplads på internettet har, udover flere backup muligheder, også åbnet for indlæsning og brug af vores information på flere forskellige platforme. Cloud-tjenester som f. eks. Google Drive, Dropbox og Evernote kan betjenes på alle slags computere med internetadgang og alle slags mobiltelefoner. Hele denne opgave er skrevet i Google Docs, et online tekstbehandlings-værktøj som gemmer dokumenterne i Google Drive. Dele af den er sågar skrevet på min mobiltelefon i diverse busser, metro- og S-tog. Der spekuleres over de gavnlige virkninger en øget brug af cloud-tjenester kan give. Chris Gabriel fra Logicalls Group peger på både de økonomiske og økologiske muligheder: Cloud-tjenester muliggør outsourcing og fjernelse af næsten alle ITafdelinger.Væk fra selv relativt små kontorer vil være kontrolrum fyldt med servere, der har behov for køling. Og selvom cloud en betyder enorme datacentre et eller andet sted på planeten, taler vi massive stordriftsfordele. Cloud archiving og Cloud computing er vigtige elementer i informationssikringen. Ved at bruge tjenester inden for lagerplads og software der betjenes med en browser eller lignende via internettet, sikrer vi os bedre imod datatab og bruger hele tiden det mest gængse software til at læse, skrive og arkivere information. 14 af 22

MIGRATION: ET KVALITATIVT SPØRGSMÅL Migration anvendt i forbindelse med digital data, handler om at flytte data til et nyere system miljø. Flere kilder tilskynder til at man flytter sin data til et nyere lagermedie minimum hvert 10. år. Men har dette konsekvenser for kvaliteten af vores data? I artiklen Books and Bytes: Preserving Documents for Posterity gennemgår Poul Steen Larsen både vigtigheden i arkiverings arbejdet, men også udfordringerne i dette; Han påpeger fire retningslinjer: 1 Vi må ikke stole blindt på digitalisering, og bare scanne alt og smide papir originalerne ud. 2 Papir produktionen truer ikke regnskoven. 3 Forlag og andre producenter må tilskyndes til større fokus på deres produkters levetid. 4 Producenter af lagermedier må tilskyndes til at bruge mere permanente materialer til deres produkter (P. S. Larsen, 1999). Så kort sagt kan det siges, at det er en nødvendighed at foretage aktive valg, før man vælger nyt lagermedie og at forholde sig kritisk til kvaliteten af dataen efter migration er fuldendt. Men ikke kun i forbindelse med bevaring, flyttes information fra ét lagermedie til et andet. Vi gør f.eks. flittigt brug af forskellige data-komprimerings metoder når vi vælger hvilket lagermedie der skal benyttes. Jeg vil følgende undersøge vores behandling af de fire store medietyper (lyd, billede, tekst, film) ud fra et kvalitativt perspektiv. Lyd Da de første musik-cd er kom på gaden i midt 80 erne, var indholdet ikke remastereret. Der var ingen, der så at sige havde forholdt sig kritisk til kvaliteten af dataen efter migrationen. Alle optagelserne var blevet lavet med henblik på grammofonpladens muligheder som lagermedie. Derfor var der en tydelig kvalitetsforringelse i det æstetiske lydbillede efter migrationen til CD en (National Public Radio, 2012). I migrationen til Mp3-formatet er der en tendens til at vægte 15 af 22

kvantitet fremfor kvalitet; Fordi vi i dag har muligheden for at transportere og afspille musikken på en lille Mp3-afspiller, forringer de fleste gerne kvaliteten af dataen for at kunne have mere lagret. Som eksempel på dette, bad jeg elektroingeniør Per Christian Jensen om en udtalelse. Udover sit arbejde som elektroingeniør, har han de sidste 12 år arbejdet som producer og lydtekniker for pladeselskabet Play/Rec: d fra et teknisk synspunkt er vinylen på alle måder cd'en underlegen. Vinyl har meget lavere dynamik, større forvrængning (især på slutningen af hver side), større følsomhed overfor støv, sollys, fedtfingre, ridser og vibrationer m.m. Værst af alt bliver en vinyl slidt ved hver afspilning. Så rent lydmæssigt er der ikke megen logik i at foretrække denne 50+ år gamle teknologi frem for nyere ukomprimerede digitale alternativer. Nogle mener, at musik på vinyl lyder mere "åben" end på cd, hvilket rent teknisk kan skyldes harmonisk forvrængning i 5-6 khz-området. Jeg har selv tit oplevet vinyl versioner af numre, der lyder bedre eller i hvert fald mere "homogent" end på cd. Men jeg har også oplevet det modsatte mange gange, hvor detaljerne og dynamikken i musikken står langt bedre frem på cd/digitalt. Denne større definition i lydbilledet stiller også større krav til forstærker og højttalere, hvilket sikkert er grunden til at nogen synes, at cd/digitalt kan lyde "koldt". Rent teknisk skulle der ikke være noget til hinder for at lave "vinyl-lyd" på cd/digitalt, og jeg vil våge den påstand, at selv den mest hardcore vinyl entusiast i en blindtest på et toptunet anlæg meget ofte ville udpege den digitale gengivelse af en indspilning som vinder. Det fysiske og grafiske aspekt ved vinylen er selv sagt cd'en overlegent og mangler naturligvis helt ved downloads. Og så er der oplevelsen i "at købe en plade" og at handlingerne i at vende den, børste den af, behandle den forsigtigt osv., der giver én et andet og mere fysisk forhold til musikken og éns investering, end hvad tilfældet er ved cd/download. Så vinylens fysiske ulemper er også dens store fordele. Personligt gik jeg over til at købe vinyl, da man begyndte at kunne finde ukomprimerede digitale versioner på internettet. En cd eller ukomprimeret digital fil i "cd-kvalitet" kan praktisk talt gengive alt hvad det menneskelige øre kan opfatte. En "lossless" fil (som f.eks FLAC) er baseret på 16 af 22

datakomprimering af en digital fil i høj kvalitet, hvor afspilleren så "pakker filen ud" ved afspilning. Mp3-, mp4- osv.-komprimering er også baseret på datakomprimering men benytter sig også af algoritmer, der udnytter den måde mennesker opfatter lyd på. Eksempelvis opfatter mennesker ikke en meget lav lyd, hvis den kommer lige efter en meget høj lyd (et fænomen kaldet maskering). Ved at fjerne den data, der udgør den lave lyd, kan man dermed spare noget plads. Jo mindre mp3-fil desto mere er der fjernet. (P. C. ensen, 2012). Billede The photograph is literally an emanation of the referent. From a real body, which was there, proceed radiations which ultimately touch me, who am here; the duration of the transmission is insignificant; the photograph of the missing being, as Sontag says, will touch me like the delayed rays of a star. (R. Barthes, 1982). Fra det første hulemaleri til det seneste digitale fotografi taget med en moderne mobiltelefon, har visuel information været en væsentlig kommunikationsform. Som med alt andet information må kunstneren/fotografen vælge hvilket lagermedie bedst gengiver informationen i billedet: Udtrykkes informationen klarest i et maleri, en tegning, et fotografi taget med fotografisk film, eller et fotografi taget med et digitalkamera? Herefter kommer så overvejelsen om hvad der sker når dette billede bliver reproduceret. Walter Benjamin peger på billedets, eller kunstværkets, unikke eksistens i tid og sted (W. Benjamin, 1936). Denne aura som han kalder det, forsvinder altså lige så snart billedet reproduceres eller fjernes fra dets oprindelige udstillingssted og tidspunkt. Ud fra dette synspunkt kan det diskuteres, hvorvidt billedlig information kan kommunikeres tilfredsstillende? Tekst Once digiti ed, a page of words loses its fixity. It can change every time it s refreshed on a screen. A book page turns into something like a Webpage, able to be revised endlessly after its initial uploading... [Beforehand] typographical fixity served as a cultural preservative. It helped to protect original documents from corruption, providing a more solid foundation for the writing of history. It established a reliable record of knowledge, aiding the spread of science. - Nicholas Carr. (B. LeFurgy, 2012). 17 af 22

Ovenstående citat af Nicholas Carr viser en generel bekymring omkring vor tids digitalisering af tekster; Når teksten ikke længere skrives direkte i et sansegenkendeligt alfabet, men med det binære alfabet, kan vi så stadig stole på at den gengives korrekt? Men på den anden side kan man spørge om man nogensinde har kunnet være 100% sikker på at en kopi var tro mod originalen?! Bill LeFurgy fra Library of Congress fremlægger en anden måde at forholde sig til den digitale usikkerhed : I wonder, however, if the larger issue is that culturally we are still struggling with the philosophical concepts of fixity and fluidity. Do we aim for the kind of substantive finality that Carr celebrates or do we embrace and accept an expanded degree of derivation - ideally documented as such - in our digital information. (B. LeFurgy, 2012). Det er klart at internettet som menneskehedens kollektive hukommelse, og deri det binære alfabet har nogle problemstillinger der endnu ikke med overbevisning er løst. Men de positive egenskaber ved de digitale-lagermedier og -arkiveringsmetoder som vi arbejder med idag, opvejer på mange måder de negative. Dette er især tydeligt i filmbranchen. Film In the beginning there was light that hit a strip of flexible film mechanically running through a camera. For most of movie history this is how moving pictures were created: light reflected off people and things would filter through a camera and physically transform emulsion. After processing, that light-kissed emulsion would reveal Humphrey Bogart chasing the Maltese Falcon in shimmering black and white. More and more, though, movies are either partly or entirely digital constructions that are created with computers and eventually retrieved from drives at your local multiplex or streamed to the large and small screens of your choice. Right before our eyes, motion pictures are undergoing a revolution that may have more far reaching, fundamental impact than the introduction of sound, color or television. Whether these changes are scarcely visible or overwhelmingly obvious, digital technology is transforming how we look at movies and what movies look like, from modestly budgeted movies shot with digital still cameras to blockbusters laden with computergenerated imagery. (M. Dargis, A. O. Scott, 2012). 18 af 22

Dargis og Scotts artikel Film is Dead? Long live Movies diskutere fordele og ulemper ved det igangværende skift fra analog film til digitale lagermedier i filmindustrien. Der er selvfølgelig en klar forskel på værktøj og produkt, men samtidigt er det tydeligt når produktet er fotografisk, at værktøjet har stor indflydelse på det endelige produkt. I film som f. eks. Citi en Kane blev der brugt en dengang helt ny linse, hvilket gav filmen dens bærende udtryk. Danny Boyle og Dogme instruktørerne gjorde ligeledes god brug af ny teknologi med de restriktioner det dengang digitale kamera havde. I dag er prisen på digitale videokameraer, der kan optage i biograf værdig opløsning, så lav at selv hjemmevideoer i princippet kunne vises på det store lærred. Størrelsen af digitale videokameraer er også et stort plus hos professionelle filmfolk. En af de større grunde til dette er skiftet fra at lagrer på fotografisk film til at bruge hukommelses kort. Dette har også medført længere filme tid og øjeblikkelig fremkaldelse. Men stadig, som med vinyl-tilhængerne, er der en stor del filmelskere der påstår at oplevelsen i biografen er bedre når filmen vises via fotografisk film end en digital fremvisning. Dette endda på trods af at den digitale billedkvalitet i dag er den fotografiske film overlegen. Men igen, som med digitale lydfiler, kommer spørgsmålet om hvordan vi vælger at få informationen fremvist; Der er stor forskel på oplevelsen af en film set i en biograf og samme film set på en bærbar computer, der ikke gengiver hverken farver eller lyd på samme måde. Meget af den information vi genererer i dag kan ikke siges at være 100% i orden kvalitetsmæssigt. Men ifølge David Weinberger behøver den heller ikke at være det; den skal bare være god nok i det miljø den skal bruges i. Så længe at dataen findes i forskellige kvalitetsmæssige versioner, kan vi selv beslutte os for, hvor stor procentdel kvalitet vi ønsker at opgive til fordel for kvantitet. (D. Weinberger, 2008) 19 af 22

KONKLUSION Ud fra denne gennemgang af fortidens og nutidens mest populære lagermedier, kan der drages følgende konklusioner: Lagermedier er i konstant udvikling, da opbevaring af viden er af stor vigtighed for vores forståelse af verden, livet og os selv. Det er væsentligt at følge den teknologiske udvikling i lagermedier, for at sikre at historisk og nutidig viden kan overleve. Vidensdeling og vidensudvikling har siden internettets udbredelse i 1990 erne oplevet en ny revolution; Mængden af information, der dagligt genereres, har aldrig før været så enorm. Da mængden af information overgår verdens lagermediers kapacitet, er der et stort behov for nye lagermedie-teknologier. 20 af 22