Kortlægning af Kolding kommunes autentiske identitet

Kortlægning af Kolding kommunes autentiske identitet Rapporten er udarbejdet i juli og august 2012 af Stagis A/S

Rapporten er udarbejdet i juli og august 2012 af Stagis A/S Stagis A/S Kompagnistræde 14b, 1. sal 1208 København K Telefon 33231300 www.stagis.dk 1

INDHOLD SAMMENFATNING... 3 FORMÅL... 6 AMBITIONER OG MÅL... 6 UDFORDRINGER... 7 AUTENTISK IDENTITET SOM GRUNDLAG FOR EN NY VISION... 8 UNDERSØGELSENS METODE OG OMFANG... 9 Interviews... 10 Deltagere i undersøgelsen... 11 Litteraturstudie... 12 Observationer... 12 Forbehold... 12 Team bag kortlægningen... 12 KOLDINGS AUTENTISKE IDENTITET... 13 HISTORISK DIMENSION... 13 Historiske artefakter... 13 Historiske processer og traditioner samt oprindelse... 14 REFLEKSIV DIMENSION... 15 Radikal handling og forandring... 15 Integritet... 17 Formål og vision... 20 EKSPRESSIV DIMENSION... 23 Formidling og iscenesættelse... 23 Nærvær og relationer... 24 Passion... 27 KOLDINGS AUTENTISKE STYRKER TEMAER OG PARADOKSER... 28 Styrke 1: Design... 28 Styrke 2: Uddannelse og viden... 28 Styrke 3: Iværksætteri og driftighed... 29 Styrke 4: Frivillighed, social deltagelse og foreningsliv... 29 Styrke 5: Kultur og attraktioner... 30 Styrke 6: Natur og beliggenhed... 30 RATING AF KOLDING KOMMUNES AUTENTICITET... 31 Strategier for at styrke Koldings autentiske identitet... 32 KOLDING KOMMUNE SOM CORPORATE BRAND... 33 Sammenhæng mellem vision, kultur og image... 34 Tydeligere retning og større koordination... 35 APPENDIKS... 36 Litteraturliste... 36 Interviewdeltagere... 37 2

SAMMENFATNING Nærværende rapport er blevet til på baggrund af en kortlægning af Kolding kommunes autentiske styrker. Kortlægningen er foretaget i juli og august måned 2012 og baseret på dybdegående interview med 39 repræsentanter for forskellige interessenter; borgere, erhvervs- og handelsliv, turist-, fritids- og kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og studerende, medier og medarbejdere og ledere i Kolding Kommune. Formålet med denne kortlægning er at skabe et kvalificeret grundlag for at udvikle en bæredygtig, modig og relevant vision for Kolding kommunes fremtid. Visionen skal være omdrejningspunkt for Kolding Kommunes politikkoncept og styringsparadigme - en fælles ledestjerne, der skaber klare politiske mål, og som er strategigivende for kommunens udvikling i de kommende år. Kolding kommunes definition som brand identitet og Koldings image i omverdenen bliver tydeligt defineret som et problem og et mål, både af politikerne, borgere og erhvervsliv. Fra mange sider bliver der beskrevet et paradoks mellem en meget stor passion og vilje til handling samtidig med et manglende politisk fokus og retning for hele kommunen. Det fremgår også af undersøgelsen at borgere i Kolding kommune ikke selv mener at være gode nok til at anerkende egne styrker, fortælle om styrkerne internt i kommunen og iscenesætte og formidle styrkerne i omverdenen. Derfor giver det god mening at starte en visionsproces med at se indad og forsøge at definere, hvad det egentlig er for styrker, der lever i Kolding kommune, og som potentielt kan være udgangspunktet for god formidling og imageopbygning. Den autentiske visionsproces tager udgangspunkt i at finde, definere og udvikle allerede eksisterende sæt af styrker, som kan genfindes, redefineres og formidles. Stagis har i løbet af kortlægningen af Kolding kommunes autentiske identitet fundet og defineret følgende seks autentiske styrker: Design Kolding er en designby. Først og fremmest pga. Designskolen Kolding, dernæst fordi der i 2008 blev vedtaget en vision som rummer Design. I de seneste år er der kommet flere initiativer som udmønter visionen om en designby eller design-kommune. Kortlægningen belyser dog også, at der i forestillingen om Kolding som designby er en diskrepans mellem at være et tydeligt ideal, men mange steder ikke en integreret praksis. Uddannelse og viden I forhold til sin størrelse har Kolding kommune en stor koncentration af uddannelses institutioner og uddannelser på mange niveauer. Det er et usædvanligt karakteristika og en styrke for byen Kolding og for hele området. Imidlertid er der mange studerende som blot forbliver pendlere eller gæster som forlader Kolding igen og spørgsmålet er, om der er er taget - eller overhovedet kan tages - de fornødne skridt for at tiltrække og fastholde de nyuddannede på længere sigt. Iværksætteri og driftighed Kolding er en aktiv erhvervsby og erhvervskommune og har været kendt som vækstcentrum, hvilket fortsat er den primære selvforståelse. Området er præget af mange små og mellemstore virksomheder, men kommunen har ikke det lokomotiv som mange 3

andre midt- og sønderjyske byer har. Kortlægningen påpeger nødvendigheden af at mange står sammen eller at alliancerne mellem Kommunen, Business Kolding og virksomhederne bliver langt mere koordinerede og lykkes med at etablere den fælles retning, som de store virksomheder i andre kommuner naturligt har i kraft af deres magtposition og lederskab. Frivillighed, social deltagelse og foreningsliv Det fremgår tydeligt blandt borgere, kommunale ledere og idrætslivet, at Kolding kommune har en særlig styrke i sit arbejde med frivillighed, både som samfund og som kommunal organisation. Kommunen har gennem mange år været den kommune i landet, som gav flest penge til foreningsliv og frivilligt socialt arbejder og både borgere og politikere fortæller om særlige processer og dialoger med borgerne, som giver mulighed for at borgere eller byer/ områder bliver støttet i at tage sagen i egen hånd og gøre noget for hinanden eller for et lokalområde. Kultur og attraktioner Når man besøger Kolding kommune som gæst er det tydeligt, at der er et alsidigt og omfattende kultur- og byliv. Der er mange attraktioner, teater og musik. Kulturudbuddet beskrives dog af flere som specielt tilpasset enten børnefamilierne (f.eks. svømmehaller, biblioteket, Nicolai for børn) eller segmentet fra 45 år og opefter, og som dækkende for det gode liv for 45+erne. Natur og beliggenhed Kortlægning belyser hvordan Koldings geografi spiller en stor rolle, både i forhold til de rekreative områder og i forhold til placeringen som trafikknudepunkt. Flere mener dog, at den gode placering har tendens til at blive en god undskyldning for ikke at gøre noget aktivt, snarere end at det er en autentisk styrke. De seks autentiske styrker danner tilsammen grundlaget for det videre arbejde med visionen for Kolding kommune. Den primære og første opgave er, at udvikle og diskutere scenarier for, hvilke af Kolding kommunes autentiske styrker (hvad enten det er en styrker eller et sæt af styrker sat i meningsfuld relation til hinanden), der bedst og mest effektivt kan udvikles og gøres til virkelighed. Strategier for at styrke Kolding kommunes autentiske identitet og brand På baggrund af kortlægningen udpeges to strategier for udvikling af Koldings kommunes autentiske identitet. Fælles for de to strategier er, at de vil styrke evnen til at iscenesætte og formidle de gode historier internt i kommunen (her menes både i den kommunale organisation og blandt borgere/institutioner i hele det geografiske område) for dernæst at kunne formidle og iscenesætte Kolding kommune bedre eksternt. Den eksterne iscenesættelse og image-opbygning er central først og fremmest i Danmark og sekundært i udlandet for at tiltrække borgere, arbejdskraft, virksomheder, investeringer/kapital og turister. Kortlægningen peger på at der både er skel og sammenhænge mellem den nuværende vision (repræsenteret ved byråd og embedsværket), kulturen (som den kommer til udtryk gennem områdets selvopfattelse(r)) og Kolding kommunes image (udtrykt ved omverdenens opfattelse af området). 4

For at skabe et stærkt brand er de tre dele - vision, kultur og image - nødt til at spille sammen og have en vis grad af overensstemmelse gennem nogle få, udvalgte initiativer, som spiller godt sammen. Arbejdsopgaven for de politikere, kultur- og fritidsfolk, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og borgere, som skal arbejde med Kolding kommunes vision, er at udvælge nogle få styrker og efterfølgende indsatser, som har et klart fælles mål og som indgår i en fælles fortælling om Kolding kommunes satsning de næste 10 år. 5

FORMÅL Formålet med kortlægningen af Kolding kommunes autentiske identitet er at skabe et kvalificeret grundlag for at udvikle en bæredygtig, modig og relevant vision for Kolding kommunes fremtid. Visionen skal være omdrejningspunkt for Kolding Kommunes politikkoncept og styringsparadigme. Visionen skal være en fælles ledestjerne for Kolding kommune, der skaber klare politiske mål, og som er strategigivende for kommunens udvikling i de kommende år. Visionen er derudover tænkt som værende identitetsskabende for Kolding Kommune som organisation og for kommunens borgere, erhvervs-, uddannelses-, fritids-, turist- og kulturinstitutioner. Den kvalitative undersøgelse, som gennemgås på de følgende sider, har til formål at afdække Kolding kommunes autentiske identitet og udpege de styrker, som har potentiale til at danne grundlag for Kolding kommunes fremtid. Denne rapport slutter med at udpege en række autentiske styrker men tager ikke stilling til, hvilke styrker der skal anvendes i den videre proces. Der formuleres heller ingen vision i denne rapport, idet formuleringen af Kolding kommunes nye vision sker i senere faser i løbet af september, oktober og november 2012. AMBITIONER OG MÅL Det har været afgørende for procesdesignet bag denne kortlægning at byrådet og den kommunale ledelse har været afklarede om visionsprocessens ambitioner og målsætninger samt de udfordringer visionen skal imødekomme. Udfordringen Udfordringen som en ny vision skal imødegå beskrives på en workshop afholdt med det samlede byråd den 11. juni 2012 med ord som vækst i og synliggørelse af Kolding området samt styrket fokus på og større fællesskab bag udviklingen i hele kommunen. Ambitionen for visionen Ambitionerne for visionen retter sig mod at gøre Kolding kommune til en attraktiv bopæls- og erhvervskommune i vækst befolket af stolte borgere, der er gode ambassadører for deres by og område. Forestillingen er, at visionen skal være en ledestjerne for alle områder, og at byrådet skal være modigt, turde se muligheder, have ambitioner på områdets vegne og indtænke området som helhed i visionen. Det betyder dels, at alle de kommunale forvaltninger og enheder skal indtænkes i at udleve og virkeliggøre visionen og dels, at visionen ønskes udlevet i samarbejde med alle dele af samfundet i Kolding kommune, dvs. erhvervslivet, kulturlivet, foreningslivet, uddannelsesinstitutionerne osv. En klar retning for fremtiden Stagis arbejder ud fra overbevisningen om, at en vision skal sætte en klar retning for politikudviklingen. En vision for Kolding kommune skal adskille Kolding-området fra andre byer og områder, men tage udgangspunkt i autentiske styrker. Visionen skal samtidig rumme et eller flere elementer, som er tilpas anderledes fra fortid og nutid til at der sker en reel udvikling og forandring. For at sikre levedygtighed skal visionen kunne opnås ved at aktivere og bruge områdets indre styrker gennem et øget fælles fokus på at opnå visionen. Visionens periode og mål Visionens målsætning og ramme er af Byrådet fastsat til 10 år. Visionen skal i forlængelse af visionsprocessen nedbrydes til konkrete strategier og handlingsplaner, som har effekt 6

allerede om tre og fem år. Under Byrådets visionsworkshop fremkom desuden forslag om, at visionen skal følges op og revideres med jævne mellemrum, fx hvert eller hvert andet år og gerne op til den årlige budgetlægning, således at de initiativer og handlinger der udstikkes af visionsarbejdet kan implementeres i Kolding Kommunes budget. UDFORDRINGER Hvad er udfordringerne i Kolding kommune? Dét spørgsmål har vi stillet i løbet af kortlægningen, og forskellige interessenter har naturligvis forskellige fortællinger om, hvad udfordringerne er, alt efter hvad de arbejder med, om de er borgere eller ej, og hvor de er i livet. Fra politikerne og de kommunalt ansattes side lader to fortællinger til at dominere billedet; den ene handler om en negativ nettotilflytning for første gang i områdets historie, og den anden handler om at være økonomisk udfordrede af finanskrisen med et deraf følgende fokus på at skabe en fortsat økonomisk vækst. Blandt erhvervsledere og på uddannelsesinstitutionerne italesættes disse to udfordringer også; men ikke på samme alarmerende kritiske måde som blandt politikere og kommunalt ansatte. Her ligger fokus mere på at ville fastholde både ansatte og studerende i området. Flere erhvervsledere nævnte pendling som en ledelsesmæssig udfordring og udtrykte ønske om at deres ansatte i højere grad bosatte sig i kommunen. Fra uddannelsesinstitutionernes side forelå ønsker om at skabe bedre ansættelsesmuligheder for de studerende efter endt uddannelse, og her efterspurgtes især en tættere sammenkobling mellem uddannelse og erhverv og en mere tydelig politik på dette område. I modsætning hertil står en selvforståelse blandt både kulturinstitionerne og mere almindelige borgere, der stadig opfatter Kolding-området som en attraktiv bosættelsesog erhvervskommune, selvom der i flere år har været negativ tilvækst i kommunen. Her eksemplificeret ved et enkelt citat: Folk investerer i Kolding, hvis du ser på Koldings udvidelse og de nye boligkvarterer de bygger, det må jo være et positivt tegn på at folk flytter til. Altså, på grund af de jobmuligheder og de muligheder de har generelt i Kolding. Når en by udvider sig, så er der jo gang i byen. (Borger i Kolding by) En fortælling, der er samstemmende i stort set alle interview med borgere i hele Kolding kommune, handler om livet i byen og forholdet mellem storcentret og midtbyen. De fleste efterspurgte en mere livlig, skæv by, der mere tydeligt bar præg af at være uddannelsesby. Herunder hørte fortællinger om Kolding som den stille by : Når jeg har udenlandske gæster - og dem har jeg rigtig mange af - så spørger de altid but where are all the people - og dét er jo fordi, når butikkerne lukker, så er der virkelig dødt nede i midtbyen. (Erhvervsleder) Kolding kommunes definition som brand identitet og Koldings image i omverdenen er også tydeligt defineret som et problem og et mål, både af politikerne (bl.a. i udbudet om visionsproces) og af borgere og erhvervsliv. Fra mange sider bliver der beskrevet et paradoks mellem en meget stor passion og vilje til handling samtidig med et manglende politisk fokus og retning for hele kommunen. Erhvervsliv, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner osv. 7

beskriver dette som et problem. Man ønsker at trække i samme retning og finde fælles fodslag. En central fortælling om Kolding kommune bliver i samme sætning defineret som en styrke og et problem: Vi har længe troet, at den geografiske position er nok - vi har været vant til at det kom af sig selv, siger mange. De fortæller, at denne selvforståelse medfører en kultur, hvor den grundlæggende antagelse er, at den fortsatte eksistens er betinget af omgivelserne, snarere end at man selv skal skabe og udvikle sin eksistensberettigelse. Sat på spidsen kan man sige, at den gode geografiske placering kan være en sovepude. Det fremgår klart, af både Byrådets visions-workshop og fra mange deltagere i undersøgelsen, at Kolding kommune og koldingenserne ikke selv mener at være gode nok til at anerkende egne styrker, fortælle om styrkerne internt i kommunen og iscenesætte og formidle styrkerne i omverdenen. Flere beskriver en negativ kultur, og at koldingenserne begrænser sig selv ved at undertrykke de gode historier og områdets eget selvværd. Det understøttes desværre af de eksterne image-undersøgelser, som Kolding Kommune har fået gennemført. Derfor giver det god mening at starte processen med at se indad og forsøge at definere, hvad det egentlig er for styrker, der lever i Kolding kommune, og som potentielt kan være udgangspunktet for god formidling og image-opbygning. Dette tema udfoldes under kortlægningens ekspressive dimension. AUTENTISK IDENTITET SOM GRUNDLAG FOR EN NY VISION Visionsprocessen og den endelige vision har til formål at skabe den fornødne forandring, som kan afhjælpe nogle af de udfordringer, Kolding kommune står over for. Visionen skal på én gang samle kommunens mange kræfter om en fælles indsats i samme retning, øge motivation og selvværd i kommunen, skabe en klar adskillelse fra andre kommuner og gøre kommunen tydeligt relevant for potentielle borgere og virksomheder. Det er bredt anerkendt, at meget få organisationer er i stand til fundamentalt at ændre deres identitet og styrkeområder, og at mange satsninger på at skabe storstilede forandringer mislykkes. Når store organisationer og virksomheder forsøger at ændre deres kultur og grundlæggende sammensætning af styrker radikalt, ender forandringsprojektet enten som en omgående fiasko eller som en succes, som viser sig at være meget kortsigtet, inden kulturen vender tilbage til sin tidligere praksis og selvforståelse. Mange visionsprojekter og strategiprojekter ender desværre som flotte planer, men medfører ikke de fornødne til- og fravalg og fører derfor hverken til en ny praksis eller til konkrete investeringer i det, der er beskrevet. Derfor tager den autentiske visionsproces udgangspunkt i at finde, definere og udvikle allerede eksisterende sæt af styrker, som kan genfindes, redefineres og formidles. Det giver mulighed for at skabe initiativer, styringskoncepter, ledelse, design og kommunikation, som baserer sig på anerkendelse af kulturens særlige træk, og som derfor lettere vil kunne anerkendes, implementeres og vækste i kulturens praksis. Stagis har udviklet en metode og model, som anvendes til at kortlægge den autentiske identitet. Modellen beskriver en autentisk identitet på tre dimensioner. Vi taler således om at den autentiske identitet består af historisk autenticitet, refleksiv autenticitet og ekspressiv autenticitet: 8

AUTENTICITETENS TRE DIMENSIONER HISTORISK AUTENTICITET EKSPRESSIV AUTENTICITET Historiske artefakter og terroir Proces og tradition Oprindelse Passion Nærvær Iscenesættelse og formidling Formål Integritet Handlekraft og radikal forandring REFLEKSIV AUTENTICITET En autentisk identitet er altså kendetegnet ved at relatere til sin oprindelse og historie, ved at handle ud fra sine egne holdninger og værdier og endeligt ved at kunne formidle sin identitet og skabe nærvær. Forskellige identiteter udnytter de tre dimensioner i forskellig grad og gennem forskellige aktiviteter, fortællinger og virkemidler. Kortlægningen af den autentiske identitet gør det muligt at diskutere, hvilke særlige karakteristika der kendetegner kommunens identitet og dernæst hvilke, der skal styrkes og svækkes for at sikre en tydelig identitet både af interne og eksterne hensyn. For en nærmere gennemgang af teorien, den metodiske tilgang og effekterne af at basere udvikling af identitet på kortlægning af autentiske styrker anbefaler vi Den autentiske virksomhed (Gyldendal 2012) af Nikolaj Stagis. UNDERSØGELSENS METODE OG OMFANG For at finde Kolding kommunes autentiske identitet, og definere Kolding kommunes autentiske styrker, har vi benyttet os dels af et litteraturstudie, dels af en kvalitativ antropologisk undersøgelse, hvor vi har observeret og interviewet vores målgruppe for at forstå områdets selvbillede. Målgruppen har været en række forskellige interessenter fra turist-, fritids- og kulturinstitutioner, erhvervsliv og handel, den kommunale forvaltning, uddannelsesinstitutioner og borgere i Kolding. Tilsammen giver kortlægningen et tydeligt billede af Koldings udfordringer og autentiske styrker. I det følgende gennemgås kort hver metode for sig. Det er en vigtig ambition for kortlægningen at give et retvisende billede af, hvad selvforståelsen er på tværs af geografisk og tilknytningsmæssig forankring, herunder at 9

diskutere nogle af de forskellige syn på Kolding kommunes identitet, som er kommet frem gennem vores interviews. Kortlægningen involverer ikke Kolding kommunes omverden, idet der for nylig er gennemført undersøgelser af omverdenens opfattelse af Kolding kommune. 1 Disse undersøgelser danner grundlag for at sammenholde Kolding kommunes interne opfattelse (kulturens selvbillede) med opfattelsen i omverdenen (eksternt image). INTERVIEWS Vi har benyttet os af narrative dybdeinterviews, hvor vi har startet med åbne spørgsmål efterfulgt eller underbygget af en række specifikke spørgsmål, der har den fordel, at man i analysearbejdet kan sammenholde svarene. Dette muliggør, at man finder frem til forskelle og ligheder samt værdier og styrker set fra forskellige interessenters synsvinkel. Kvalitativ kontra kvantitativ metode Formålet ved at bruge kvalitativ metode er, at respondenterne får mulighed for at uddybe deres svar, så de kan udtrykke deres tanker og følelser mere nuanceret i forhold til, hvis de skulle besvare et spørgeskema, der har lukkede svarmuligheder. Kvantitativ metode, som eksempelvis et spørgeskema, kan være ledende i og med at svarmulighederne er fastlåste, hvorimod kvalitativ metode, som eksempelvis narrative dybdeinterviews, giver respondenten mulighed for at præge indholdet - og komme med deres egen fortælling om dét, der bliver spurgt ind til. I dette tilfælde har vi fået fortællinger om deltagernes arbejdsliv samt deres syn på og holdninger til Kolding kommune som geografisk område. Narrative analytiske interviews Vi har arbejdet med narrative analytiske dybdeinterviews for at afdække respondenternes livsverden og for at høre de fortællinger, den enkelte deltager har. Det narrative analytiske dybdeinterview kaster lys på andre og flere potentialer og udfordringer, end man kan forestille sig på forhånd. For ikke på forhånd at afgøre temaet for respondenternes fortælling om, hvad Kolding kommune er, startede vi samtlige interviews med en åben del, der gav respondenterne mulighed for at definere udgangspunktet for netop deres historie. De fleste interview blev indledt med et åbent spørgsmål om, hvad Kolding kommune som geografisk område har at byde på. Det narrative består i at danne en forståelse af de begivenheder og sammenhænge (det plot), som den enkelte respondent ser og oplever. Det analytiske element i interviewene består i at se deltageren som med-analytiker, idet vi beder hver deltager om at forklare, hvorfor de ting vedkommende fortæller er betydningsfulde, og hvordan vi skal forstå meningen bag fortællingen. Dermed får vi dem til dels at reflektere over gyldigheden af deres udsagn (som nogle gange medfører nuancerede eller kvalificerende uddybninger), dels får vi bud på, hvad kulturens værdier og grundlæggende antagelser kan være. Efter den åbne del af interviewet blev respondenterne stillet en række specifikke spørgsmål, der afdækker henholdsvis den historiske, den refleksive og den ekspressive dimension af den autentiske identitet. I praksis anvendes de de specifikke spørgsmål som kontrolspørgsmål i den sidste del af de narrative interviews. Dvs. at den enkelte deltager i undersøgelsen ikke nødvendigvis oplever, at spørgsmålene er gennemgået slavisk, fordi samtalen på anden vis allerede har afdækket en given dimension af identiteten. 1 Danskernes syn på Kolding, Damvad, 2011 og Omdømmeundersøgelse blandt borgerne, Loyalty 2012 10

Historisk dimension: Har Kolding by og Kolding-området kendetegn, som viser byen eller områdets historie? Hvor er det tydeligt, hvordan Koldings historie har formet byen/området? Hvilke arbejdsprocesser (erhverv), håndværk, kulturtræk eller traditioner er oprindelige for Kolding? Hvordan opstod Kolding? Hvordan er Koldings oprindelige opgave, vision eller idé tydelig i dag? Refleksiv dimension: Hvordan og hvornår har der i Kolding været foretaget radikale handlinger og betydningsfulde forandringer? Er der overensstemmelse mellem det man siger, og dét man gør i Kolding? Har Kolding en vision? Handler Kolding ud fra sine holdninger eller et bestemt formål? Ekspressiv dimension: Formidler og iscenesætter Kolding sine særlige styrker, værdier og overbevisninger? Hvordan formår Kolding at være nærværende (fysisk eller virtuelt)? Hvornår og hvordan udstiller Kolding sine væsentlige overvejelser, problemer eller følelser? Kan man se, at Kolding er en passioneret kommune? DELTAGERE I UNDERSØGELSEN Der er foretaget 39 interviews; heraf 33 dybde-interviews à 1-1,5 timers varighed og 6 telefoninterviews à 1/2 times varighed med udvalgte personer med følgende tilknytningsmæssige baggrund: 13 interviews foretaget med erhvervs- og handelslivet i Kolding kommune 15 interviews foretaget med turist-, fritids- og kulturinstitutioner Ni interviews foretaget med uddannelsesinstitutioner og studerende Tre interviews foretaget med medier Ni interviews foretaget med medarbejdere og ledere i Kolding Kommune Lægger man tallene her sammen får man flere end 39 hvilket skyldes, at der var en del interviewdeltagere, der var repræsentanter for flere interessenter samtidig. Kolding Kommune har en unik konstruktion med Business Kolding, som en organisation der varetager udviklingen indenfor erhverv, handel og turisme samtidig med, at den er adskilt fra selve den kommunale forvaltning. Der var derfor overlap mellem interessenter fra handel, turisme og erhverv ligesom der i undersøgelsen deltog flere, det udtalte sig som både borgere, erhvervsdrivende og foreningsaktive. 31 af de 39 interviewede var også borgere i Kolding kommune og geografisk fordeler disse sig som hjemmehørende i Kolding by og nærområde, Vamdrup og Christiansfeld. Desuden fortalte otte deltagere om at være pendlere og/eller midlertidigt bosat i Kolding, hvilket er relevant, da jobudbuddet i Kolding kommune er stort, og Kolding er kendt for at have mange pendlere. 11

Alle dybdeinterviews er optaget på video og efterfølgende analyseret med henblik på at identificere styrker, udfordringer og vægtning af de tre dimensioner af den autentiske identitet. LITTERATURSTUDIE Litteraturstudiet har gennemgået rapporter, undersøgelser, brochurer, hjemmesider samt kommunale politikker vedrørende Kolding og omegn. Det omfattende materiale er hovedsageligt blevet brugt til at orientere sig i feltet Kolding og til at holde op imod de udfordringer og styrker, som Stagis har identificeret gennem workshops, møder, interviews og observationer. I denne rapport vil det løbende fremgå, hvor der er overensstemmelse mellem vores observationer og den allerede forefindende litteratur. En liste over det materiale vi specifikt henviser til i rapporten findes som appendiks (litteraturliste). OBSERVATIONER Observationer er foretaget i og omkring Kolding både i forbindelse med interviews og ved uformel deltagelse i byens liv blandt andet ved Kulturnatten, og mens vi har boet i Kolding under projektets forløb. Således er alle de centrale steder, der er blevet nævnt i løbet af undersøgelsen besøgt, ligesom vi har orienteret os i et udsnit af Kolding kommunes natur- og kulturtilbud (eksempelvis geo-caching i Ådalen og Slotssøbadet). Ved interview på institutioner og arbejdspladser har vi haft særligt fokus på at observere artefakter som udtryk for autentisk identitet. FORBEHOLD Grundet kortlægningens placering i månederne juli-august, hvor universiteterne traditionelt set har lukket og de studerende holder sommerferie, har det ikke været muligt at få helt så mange interviewdeltagere fra uddannelsesinstitutionerne som ønsket. Der er derfor medio august blevet foretaget fem telefoninterviews med repræsentanter og studerende fra Syddansk Universitet i Kolding og Designskolen Kolding. I en undersøgelse af denne art vil der også være elementer i Kolding kommunes identitet og selvopfattelse, som ikke fremkommer i kortlægningen. Dette skyldes dels, at en kommune med 90.000 indbyggere, mange virksomheder, institutioner, foreninger og mindre subkulturer ikke lader sig opfange og beskrive af nogen undersøgelse, dels fordi vi har sorteret og udvalgt de karakteristika og styrker, som vi vurderer er relevante for vores specifikke fokus på autentiske styrker. TEAM BAG KORTLÆGNINGEN Undersøgelsen og analysen er gennemført i perioden juni - august 2012 af: Louise Kramer, cand.com, projektleder Susanne Branner Jespersen, cand.scient.anth, antropolog og rådgiver Nikolaj Stagis, MMD, designer mdd, strategisk rådgiver og CEO Søren Holm, cand.merc.com, projektkoordinator 12

KOLDINGS AUTENTISKE IDENTITET I det følgende vil vi gennemgå de tre autenticitetsdimensioner for at se, hvorledes Kolding kommunes identitet opfattes i sin helhed. Analysen af det omfattende interviewmateriale har fokuseret på at finde lighedspunkter og forskelligheder i de forskellige interessenters opfattelser og udtalelser. I det følgende vil vi fremhæve, hvor der er både overensstemmelser og diskrepans mellem forskellige interessenters opfattelser af, hvad Kolding kommune er og hvad Kolding kommune kan. HISTORISK DIMENSION HISTORISKE ARTEFAKTER Noget af det, der rigtig kendetegner Kolding er historien, udtaler én af informanterne til denne undersøgelse. Og det har været gennemgående for samtlige af undersøgelsens deltagere, at de opfatter Kolding, både byen og området, som meget historisk forankret og som et sted, hvor fortid og nutid eksisterer side om side. Det kan derfor næppe komme som en overraskelse, at Koldinghus nævnes i samtlige interviews som det vigtigste kendetegn for området, her eksemplificeret ved en ung koldingenser med anden etnisk baggrund: Koldinghus symboliserer, at vi har været her i lang tid. Renoveringen hvor både det gamle og det nye er synligt gør, at man virkelig fornemmer, at Kolding har en historie. Man føler det også med de andre historiske bygninger i bymidten. Af andre kendetegn for området nævnes Trapholt, Christiansfeld, Designskolen Kolding, beliggenheden ved både vand, smuk natur, veje og jernbane samt i mindre grad en række af selve Koldings bys attraktioner (Slotssøbadet med Dronning Dortheas Badstue, NICOLAI komplekset, Mungo Park, Geografisk Have, mini-byen, Skamlingsbanken, den gamle grænse, Godset og andre). Det er bemærkelsesværdigt, at det meget historiske kendetegn Koldinghus nævnes først, idet dette tyder på, at Kolding kommune som område har en meget forankret historisk identitet. Flere af de nye tiltag som fx NICOLAI og Mungo Park fylder mindre i selvforståelsen i Kolding kommune. Når man bevæger sig rundt i kommunens byer, fornemmer man også denne tilstedeværelse af en historisk bevidsthed, og der er mange indikatorer på den (Koldinghus, mindesmærker, åen). Dette gør sig særligt gældende for Christiansfeld og omegn, som i denne henseende spiller sin helt egen rolle, både for borgere i og udenfor Christiansfeld. Du føler dig jo helt ført tilbage i historien bare ved at gå rundt i gaderne i Christiansfeld. (Borger i Vamdrup) Christiansfeld er unik i den forstand, at den er grundlagt i 1773 af en reformatorisk kirkeretning, Brødremenigheden. Den blev anlagt som andre menighedsbyer opdelt i moduler over to parallelle gader med alt centreret omkring kirkehuset og den centrale plads og er dermed et af de tidligste eksempler på byplanlægning i Danmark. I dag fremstår byen næsten, som da bygningerne blev opført. Brødremenigheden er desuden stadig en meget aktiv interessent i byens liv. 13

Christiansfeld har i årene siden 2002 gennemgået en omfattende renovering sponsoreret af Realdania i samarbejde med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld, og er Danmarks største privatfinansierede bybevaringsprojekt. I den forbindelse er Christiansfeldcentret også blevet etableret, og forvaltes i dag af en kommunalt ansat, som også har til opgave at arbejde med en ansøgning til UNESCO om at blive optaget på listen over verdens kulturarv. Selve Kolding by er opstået omkring landevejen og havnen, og beskrivelsen af Kolding som et godt placeret vejkryds er meget gennemgående i alle interviews. Selv de mindre byer i Kolding kommune beskriver beliggenhed som centralt og fortæller, hvordan der historisk set har været meget handel; både til lands og til vands. Igen et kendetegn afledt af områdets centrale geografiske placering og historiske position som grænseområde. Den meget forankrede handels-identitet aftegner sig også som indikatorer i de mange industrikvarterer og områder, som ligger omkring både Kolding by, Vamdrup og Lunderskov. Beliggenhed bliver også nævnt, når talen falder på naturen og omgivelserne i hele kommunen. Den smukke natur med adgang til vand (åer, fjord og strand) har en frem trædende plads i alle interviews, og den herskende opfattelse er, at der er meget for natur elskere at komme til Kolding-området for. De to havneområder for lystsejlere og planerne om at flytte og udvide marinaen er også en vigtig del af fortællingen om Kolding kommune, som dels er vigtig for lystsejlere, dels er meget synlig når man kommer til Kolding eller besøger fx Hotel Koldingfjord. Beliggenhed og geografi skal altså forstås både i erhvervsmæssig sammenhæng og som en rekreativ og turistmæssig fordel. Den geografiske placering er således en autentisk styrke, der går igen i flere forskellige sammenhænge. Indikatorer på historiske artefakter og terroir: Koldinghus, Slotsby Bymidten Grænsen og Grænseby Christiansfeld, Brødremenigheden, honningkager Danmarks vejkryds - god placering for pendlere Natur, Skamlingsbanken, åen, fjord og strand Marina (nordhavn og sydhavn), fjorden og adgang til Lillebælt HISTORISKE PROCESSER OG TRADITIONER SAMT OPRINDELSE Fortællinger om områdets oprindelse er tæt knyttet til udviklingen i handel- og erhvervsliv og knyttes i selvforståelsen tæt sammen med oprindelige kulturtræk som driftighed, iværksætterånd, handlekraft og entreprenørskab. Kort beskrevet er det byens oprindelse som centralt placeret handelsby med havn og tæt på grænsen, der skaber ideen om, hvad Kolding er, kan og gør. Derudover hersker der en stærk selvforståelse af at være tidligere grænseby og som værende genenm mange år den sidste by før Tyskland. Denne historiske bevidsthed er især stærk i området omkring Christiansfeld, hvor fx genforeningen af 1920 stadig festligholdes hvert år den 10. februar. De oprindelige erhverv er opstået i mødet mellem landbrug og handel, og mange erhverv opstår og udvikles over tid som produktionsvirksomheder, der skal servicere handelen med 14

landbrugsprodukter. Her ser man igen, hvordan områdets placering som grænse- og handelsby spiller en central rolle. Kreatureksport, tekstilforarbejdning, bryggerier og produktion af udstyr til mejerier er arbejdsprocesser, der drages frem som traditionelle for Kolding kommune. Christiansfeld spiller også en rolle her, idet Brødremenigheden bestod af dygtige håndværkere og handelsfolk, der var kendt viden om. Det oprindelige grundlag for Koldings industrielle udvikling opstår omkring forarbejdning af rustfrit stål eksemplificeret ved De Danske Mejeriers Maskinfabrik. Selv i dag findes nogle store (fx Alfalaval, APV Baker og Sondex) og en række små- og mellemstore virksomheder, der stadig arbejder med rustfrit stål til fx fødevareproduktion. Den centrale placering og den livlige handel danner også grobund for mange logistik- og transportvirksomheder og for udviklingen af Koldings Købmandsskole til det nuværende IBC. Oprindelsen afspejles tydeligt i en selvforståelse som driftige og selvstændige handelsfolk, der er vant til at kæmpe for at få ting til at lykkes, her eksemplificeret ved et citat: Der er meget en kultur, at man kan selv, vil selv og gør selv, og man er vant til at kæmpe for tingene. Vi har et godt erhvervsliv, og her er der altså ikke så langt fra tanke til handling. Beslutningskraften er godt uddelegeret. (Borger) Kolding-områdets oprindelige idé som handelsby er tydelig i den nuværende arkitektur og infrastruktur: Den nuværende infrastruktur afspejler jo vores oprindelse som handelsby - vi har mange virksomheder der har etableret sig her på grund af beliggenheden. (Kommunalt ansat) Man kan derfor tale om, at driftighed og iværksætteri er en historisk betinget autentisk styrke for Kolding kommune. Den italesættes som ideal og udfolder sig også i en praksis som hele tiden redefineres og udvikles. Indikatorer på traditioner og oprindelse Bevidsthed om grænsen, særligt i Christiansfeld Beliggenhed, gode forbindelsesveje på jord og vand Logistik og transport Produktion/industri, stålindustri Købmandskab og iværksætteri REFLEKSIV DIMENSION RADIKAL HANDLING OG FORANDRING Når deltagerne i kortlægningen bliver bedt om at forholde sig til områdets handlekraft og hvilke radikale forandringer, de har set ske, er det bemærkelsesværdigt, at de fleste refererer til begivenheder, der ligger forholdsvis langt tilbage i tiden. Etablering af storcenteret i 1993 er gennemgående i manges erindring. Exners renovering af Koldinghus, der foregik i årene 1976-91, er en anden forandring af området, der henvises til og som ofte kobles til renoveringen af den gamle Kolding bymidte. Af nyere forandringer nævnes etableringen af biblioteket i 2006. 15

Ofte nævnes også kommunesammenlægningerne, især den seneste i 2007, men en sådan forandring er i vores optik ikke udtryk for, at der er foretaget en radikal handling. Det er en forandring, der er blevet pålagt udefra og ikke udtryk for en handling foretaget på kommunens vegne af kommunen selv. Derimod kan skiftet i det politiske landskab ved det seneste kommunalvalg i 2009 opfattes som en radikal forandring. Overgangen fra socialdemokratisk til liberalt styre har mange oplevet som en stor forandring, især på grund af den efterfølgende øgede fokus på kommunens økonomi. Mange - uanset politisk observans - bemærker, at det har kunnet mærkes, at der er kommet styr på økonomien, samt at den kommunale organisation har undergået en radikal forandring mod større åbenhed og mere service. Det nævnes ligeledes ofte fra et bredt udvalg af deltagerne i undersøgelsen, at uddannelsessatsningen er en stor forandring, der er i gang lige nu: Det er en radikal forandring, at Kolding er ved at ændre sig fra at være en arbejderby, baseret på industri og tunge erhverv, til at være en vidensby med SDU og Designskolen, og dét er altså en transformation der sker lige nu. (Journalist) Med det nye SDU og hele satsningen på videnssamfundet og en tættere sammenknytning mellem viden og erhverv, altså hele ideen om at man skal bevæge sig fra at være et industriområde til at satse mere på vidensvirksomheder - dét synes jeg faktisk er en radikal handling. Kolding gør det virkelig nu! (Uddannelseleder) Den uddannelsesmæssige satsning opfattes altså som en radikal handling, og kan dermed siges at være en autentisk styrke for Kolding kommune. Derimod opfanger vi en vis træthed blandt især erhvervsledere, hvad angår viljen og modet til at skabe forandring i Kolding-området som helhed. I den henseende nævnes Nordic Synergy Park som et projekt, der på den ene side er en stor og spændende satsning, på den anden side opfattes som potentielt trækkende fokus og energi væk fra de gode kræfter og energier der allerede findes i området. Jeg synes ikke, man har det sammenhold, som man havde tidligere - bare indenfor de sidste 4-5 år står man ikke længere sammen om at ville løfte Kolding. (Erhvervsleder) I foråret 2012 stiftedes på privat initiativ Erhvervsgruppen Kolding, hvis formål er at samle virksomheder og personer, der vil støtte positivt op om Kolding kommunes fyrtårne indenfor blandt andet teater, kunst, sport, by- og egnsudvikling. Vi tolker dette som reaktion på, at der mangler mod til radikale handlinger, og at erhvervslivet ønsker at flere samles om at brande Kolding. Fra politisk side hersker en forestilling om at især designindsatsen, og den endnu ikke implementerede velfærdsstrategi Fremtidens Velfærd, med et øget fokus på frivillighed og borgerinddragelse er udtryk for radikale handlinger og forandringer i kommunen. Designindsatsen har sat sig aftryk i forskellige enklaver, hvilket vi vender tilbage til under afsnittet om integritet, men opfattes ikke af deltagerne i undersøgelsen som en radikal forandring; heller ikke hos dem, der har designindsatsen tættest inde på livet (uddannelsessektoren og enkelte virksomheder). Designindsatsen og den nye velfærdsstrategi kan derfor dels ses som konkrete initiativer og handlinger, men kan også forstås som idealer eller visioner, som endnu er luftige og svære at begribe. 16

Konklusionen på kortlægningen af evnen til radikal handling og forandring i Kolding kommune er, at der nok hersker en forestilling og et ideal om det, men at det er svært at finde entydige eksempler på nyligt foretagne radikale handlinger. Både design og uddannelse er stadigvæk satsninger, som skaber store forhåbninger til forandring, mens frivilligheden allerede er en integreret praksis der måske/måske ikke vil blive integreret i og arbejde sammen med en ny social- og sundhedspolitik. Indikatorer på radikal handling og forandring: Nyt politisk landskab i 2009 Oprydning i kommunens økonomi og forvaltning Nordic Synergy Park SDU Kolding Fremtidens Velfærd (strategi) Idealer om radikal handling og forandring: Designindsatsen Fremtidens Velfærd (strategi) INTEGRITET På spørgsmål om overensstemmelse mellem det man siger, man vil, og det man så reelt gør, er svarene som regel flertydige. Ofte forholder interviewdeltagerne sig til enkeltområde af væsentlig betydning for deres eget arbejds- eller privatliv, og dér fornemmer man, at der er integritet. I det følgende vil vi kort fokusere på design og frivillighed som to områder, der ofte er blevet diskuteret under spørgsmålet om integritet. Design Hvad angår implementering af Kolding som designkommune, forholder de fleste sig skeptisk til, hvor meget handling der egentlig er bag ordene. Jeg synes vi italesætter design for meget og handler for lidt, siger én og bemærker, at det er da underligt, at man ikke overstrømmes af design overalt. Selvom Designskolen Kolding ligger i Kolding by, så er det svært umiddelbart at finde andre markante eksempler på, at der arbejdes med design i Kolding kommune. Vi er dog i kortlægningen stødt på tre markante eksempler på hvordan design som ideal er blevet integreret i den daglige praksis, og de skal nævnes her. Eksempel 1: Uddannelsesområdet Et ideal om anvendelse af designprocesser kan identificeres på alle uddannelsesinstitutioner i Kolding kommune, lige fra designbørnehaven i Vonsild til kandidatuddannelsen i Designledelse, som er skabt i et samarbejde med SDU og Designskolen Kolding. I folkeskolen findes der i øjeblikket designkoordinatorer på alle skoler og i alle SFO er, og disse fungerer som tovholdere på de designpædagogiske processer, der foregår og skal foregå på de forskellige institutioner. Et forbehold i undersøgelsen er, at vi ikke har deltaget nok i den daglige praksis på disse institutioner til at kunne konkludere på hvor rodfæstet designforståelsen og det designpædagogiske arbejder er, og hvordan det udfolder sig. Vi har besøgt en design-sfo og set rum, der var indrettet i et samarbejde med elever fra Designskolen; og fik ganske givet indtryk af noget nyt og anderledes i forhold til andre SFO'er. Men vi har ikke observeret konkret, daglig praksis fra et designpædagogisk udgangspunkt, hvilket til dels skyldes at undersøgelsen fandt sted i skolernes sommerferie. 17

En borger bemærkede at ja, nu har vi jo en designbørnehave, men hvordan det adskiller sig fra at alle børn jo leger og er kreative, dét ved jeg ikke. En borger i Vamdrup, der også havde børn i skolealderen og selv udfoldede sig kreativt i sin fritid, udtrykte stor begejstring for satsningen på design i undervisningen, men efterspurgte en større inddragelse af forældrene, for netop at få forklaret hvad der mentes med design. For ganske nyligt er designindsatsen i folkeskolen - netop på baggrund af kommunikationhurdlen i forhold til forældrene - blevet omdøbt til Design og Innovation, og det er således tydeligt at der er et misforhold mellem et stærkt ideal og en integreret delt praksis, som har en fælles forståelse af hvad er. Eksempel 2: Virksomheder (Bestnet, Aunsbjerg, EasyFood, Prime Cargo) Anvendelse af designprocesser foregår en del rundt omkring på virksomhederne i Kolding kommune og fik vi både ved observationer foretaget i virksomhederne, og ved at spørge til de gode eksempler fremhævet virksomheder, hvor dette var sket med stor succes. Mange virksomheder identificerer et stort potentiale i at anvende designprocesser og efterspørger i høj grad et fælles fodslag bag en politik centreret omkring design, innovation og iværksætteri. Eksempel 3: Proces omkring udformning af kulturpolitikken 2011 Kulturpolitikken, der blev udformet i 2011, blev til som et resultat af en designproces med mange faser, her udtrykt gennem et citat: Den nye kulturpolitik var jo et rigtig flot eksempel på hvordan man kan bruge designprocesser, for den blev til efter at der havde været afholdt omkring 40 cafémøder hjemme hos borgerne selv, på gymnasier; overalt i byen. Folk havde meldt sig til at afholde møderne, og politikken blev udformet på dén baggrund. (Leder af kulturinstitution) Udover disse tre eksempler på hvor og hvordan designprocesser anvendes, er det svært at se for de fleste at Kolding er en designkommune. At der er handling bag ordene om design fornemmes tydeligt blandt erhverv- og uddannelsessektorerne, men også her er man lidt tøvende: Det er for tidligt at sige endnu, om der er overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør, men jeg synes jo, at det er på vej. Vi arbejder jo rigtig meget med innovationsprocesser her på skolen, og alle lærere er ved at blive uddannet i designpædagogik, så jeg synes faktisk, det er ved at rodfæste sig. (Skoleleder) Ser man på de mange initiativer, som har med design at gøre, kan man som designer eller som almindelig borger godt blive usikker på, hvad der egentlig menes med design, og om de erhvervsledere og politiske ledere, der tager initiativet, egentlig har substans i projekterne, når de bruger ordet design. Et eksempel i omtalen af De 10 store satsninger i Kolding kommune: Nordic Design Village / Et 27.000 m2 stort område i Kolding centrum udvikles i øjeblikket med fokus på charme, kvalitet og hygge. (fra www.investinkolding.dk) Design City / En levende bydel, der understøtter Koldings designsatsning. Her udvikler virksomheder, uddannelser og organisationer sig i tæt samspil med boliger, butikker og restauranter, som er lokaliseret omkring centrale byrum. (fra www.investinkolding.dk) 18

Det er som om, Kolding kommune har taget et første skridt i retningen af design-visionen ved at beslutte den, men ikke har taget det næste skridt, som naturligt ville være at investere massivt i aktivt at bruge designere, arkitekter og andre fagligheder, som ville kunne formidle og undervise i, hvad design er, hvordan det anvendes og kunne gå foran i den praktiske gennemførsel af ikke bare at kalde sig en designkommune, men at være en designkommune. Pointen kommer også frem i fortællinger fra erhvervsliv og politikere, som fortæller at: Jeg er sikker på, at hvis man ser sig omkring i Kolding kommune, så gør vi rigtig meget der er design, vi ved det bare ikke... de ville lave Cartoon City, men så ændrede vi titlen så det hed Design City. Indholdet var det samme, og det passede fint til vores planer... Integritet er en afgørende del af at skabe en stærk identitet, både set fra borgernes (det interne) synspunkt og fra omverdenens synspunkt. Det kræver at man walk the talk og ikke nøjes med at putte design-ordet på alle aktiviteter, uanset om de egentlig er tænkt med udgangspunkt i at være godt design. Frivillighed og kulturliv For foreningslivet og på det frivillige sociale område er svarene dog klare: Ja, der er stor integritet. Kommunen som område gør, hvad den siger, den vil. Der satses stort på frivillige, kommunen har en god og åben dialog med dem og støtter frivillige og foreninger både økonomisk og personalemæssigt. For eksempel afholdes der hvert år en fritidsfest i Koldinghallerne med over 1000 deltagere. På Center for frivilligt socialt arbejde bemærker man også at Kolding Kommune i mange år har været en kommune med en stor indsats på det frivillige område. 2 Efter servicelovens 18 skal kommunerne samarbejde med frivillige sociale foreninger. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommune, men kommunerne er forpligtet til at afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. I Kolding Kommune er der en vision om at ligge øverst på listen over forbrug af 18 midler, og der hersker både blandt frivillige og kommunalt ansatte en forestilling om, at Kolding er dén kommune i landet, der giver flest midler til det frivillige sociale arbejde, hvilket ofte italesættes. Ifølge den seneste 18 redegørelse der dækker 2010, bekræftes denne forestilling, idet Kolding Kommune uddeler 224 % af de midler de får (dvs. mere end det dobbelte af det de får i bloktilskud). Det er den højeste procentsats i hele landet. 3 Der er også integritet på det kulturelle område, som stadig støttes økonomisk og hvor der bakkes op om samarbejde og initiativer. Det er et klart særkende for Kolding, at vi har nogle meget markante kulturinstitutioner, der er blevet investeret stort i, som er ambitiøse og med høj kreativitet. Her tænker jeg på 2 Dorte Gotthardsen, konsulent, Center for frivilligt socialt arbejde, personlig kommunikation, august 2012 3 Se -18 redegørelse, Ankestyrelsen, 2010. 19