Djurslands UdviklingsRåd



Relaterede dokumenter
Djurslands UdviklingsRåd

Dagsorden. til mødet i Udvalget vedrørende landdistrikter 15. marts 2007 kl

Djurslands Udviklingsråd DAGSORDEN

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Sags- og projektstyringsliste: Erhverv & udvikling Opdateret

Ingen orienteringspunkter, da Destination Djursland behandles under pkt. 3

Djurslands Udviklingsråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Djurslands Udviklingsråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Der afholdes DUR-møde fredag den 4. september kl den 29. maj 2009 på Grenaa Rådhus. Dagsorden fremgår af nedenstående.

Djurslands Udviklingsråd REFERAT

Referat Medlemmer Øvrige indkaldte Fraværende

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Landsbyklynger. Pilotprojektet

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Erhvervs- og landdistriktsudvalget

Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Baggrund

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven

Indstilling. Ny erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. august 2005 Århus Kommune

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca indbyggere

Til medlemmerne af Vækstforums Fødevareråd

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

DAGSORDEN. Lars Møller (A) (Formand) Claus Wistoft (V) (Næstformand) Mads Nikolajsen (F) Benny Hammer (C) Jens Meilvang (V)

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Grenaa Marina. Grenaa Lystbådehavns Fond v/ bestyrelsen. Referat fra bestyrelsesmøde nr. 04/2018 Dagsorden:

Djurslands Udviklingsråd REFERAT

Aarhus Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Vækst- og udviklingsstrategi

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Samarbejder mellem Syddjurs og Norddjurs Kommune

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling

Etablering af Business Region North Denmark.

Heldagsseminar Kompetencerådet KOMPETENCEmidt

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 28. oktober

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.

I henhold til 22 i Lov om kommunernes styrelse vælger udvalgene selv deres formand.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Turistpolitik for Haderslev Kommune

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : Slut kl. : 12.50

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 24. august

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: M0/2003/ Ref. FH/SHJ

Udkast til handlingsplan

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa.

NOTAT. Til: Møde i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Klima- og Miljøudvalget

Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat af Nordfyns Erhvervsråds bestyrelsesmøde nr. 114

Resultatkontrakt. Vedrørende

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

UDVIKLINGSPOLITIK

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Grenaa Lystbådehavns Fond v/ bestyrelsen. Dagsorden:

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Forslag til organisering af erhvervsservice og -fremme i Haderslev Kommune

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen

Indstilling. Syvkommune-samarbejdet: fortsættelse af aftalen i perioden. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 22.

Landsbyerhvervsklynger

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Bilag 1: Aftale om samarbejde om letbane i Århus gældende fra 1. januar 2007

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund

Indkaldelse til DUR-møde torsdag den 4. marts Dagsorden

Resultatkontrakt. Vedrørende. Fremtidens landsby Projekt: Selde som fremtidens landsby

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs

Region Midtjylland Regional Udvikling

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Hensigtserklæring om etablering af fælles destinationsselskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune

Transkript:

Torben Jensen, borgmester Norddjurs Kommune Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør Norddjurs Kommune Peter Hjulmand Nielsen, direktør for kultur, udvikling og sundhed Norddjurs Kommune Lars Møller, politiker Norddjurs Kommune Hans Erik Husum, politiker Norddjurs Kommune Lars Østergaard, politiker Norddjurs Kommune Vilfred Friborg, borgmester Syddjurs Kommune Nich Bendtsen, kommunaldirektør Syddjurs Kommune Poul Møller, direktør for teknik, miljø, kultur Jesper Mathiesen, politiker Syddjurs Kommune Kirstine Bille, politiker Syddjurs Kommune Gunnar Sørensen, politiker Syddjurs Kommune Alice Espeholt, politiker Region Midtjylland Kai Møldrup, politiker Region Midtjylland Erik Sejersen, afdelingschef for afdelingen for oplevelsesøkonmi og landdistrikter Anna Lise Vesterby, konsulent afdelingen for oplevelsesøkonmi og landdistrikter Hans Gæmelke, Dansk Landboforening Niels Jensen, DI Flemming Rasmussen, Destination Djursland Aage Rasmussen, LO Djursland Indkaldelse til DUR-møde Der afholdes DUR-møde kl. 9-12 den 29. maj 2009 på Grenaa Rådhus. Dagsorden fremgår af nedenstående. I forlængelse af mødet serveres der frokost. Af hensyn til mødets praktiske afvikling bedes du melde afbud til Magny Fynbo maf@norddjurs.dk, såfremt du ikke kan deltage i mødet. Dagsorden 1. Velkomst ved borgmester Torben Jensen. 2. Godkendelse af referat af DUR-mødet den 27. februar 2009. 3. Mødets udfordrer erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen fra Århus Kommune "Samspil mellem Århus og Djursland - hvad kan vi få ud af det, og hvad er Djurslands rolle set ud fra Århus' synsvinkel?" Oplægget vil blandt andet komme ind på følgende underpunkter: o Djurslands styrker og svagheder - hvad gør vi godt, og hvad gør vi dårligt? o Letbanen - hvilke muligheder ligger der i dette projekt, og hvordan ser Århus fordele/ulemper ved at koble Djursland på letbanen? 1

o Djurslands rolle i det østjyske bybånd. o Hvilke muligheder ligger der i det sammenhængende arbejdskraftopland i og omkring Århus? o Kan Århus' ønsker om at spille en mere international rolle have betydning for Djursland og givet fald, hvordan kan de to områder understøtte hinanden? o Hvordan ser Århus sammenhængen til Djursland i den nye turismestrategi for Århus? 4. Handlingsplan for DUR 2009-2010 v. NN?. Syddjurs og Norddjurs Kommuner har i fællesskab udarbejdet et forslag til handlingsplan for DUR 2009-2010 på baggrund af drøftelserne i DUR den 27. februar 2009 om fremtidige indsatser. Arbejdet i DUR har i de senere år skiftet karakter, da DUR ikke længere råder over en./. udviklingspulje. Handlingsplanen er derfor set i forhold til strategiske indsatser. Punktet er vedlagt forslag til handlingsplan. Det indstilles, at Handlingsplan for DUR 2009-2010 drøftes. Pause 10 min. 5. Opfølgning på helårsturisme på Djursland og plan for det videre arbejde v. Flemming Rasmussen. Projektet Helårsturisme på Djursland frem mod 2015 blev præsenteret på mødet den 27. februar og projektbeskrivelsen blev udleveret. Der er udarbejdet en plan for det videre arbejde, som er./. vedlagt som bilag. Det indstilles, at projektet drøftes med henblik på at DUR anbefaler Syddjurs byråd og Norddjurs kommunalbestyrelse at tage sagen på deres dagsordner med henblik på at sikre, at kommunerne tager højde for helårsturismeprojektet i planlægningen samt træffer beslutning om finansiering. 6. Kompetencerådet v. formand Søren Valbak../. Punktet er vedlagt et skriftligt oplæg, som uddybes på mødet med henblik på en drøftelse af Kompetencerådets arbejde. 7. Orientering om aktuelle temaer../. Punktet er vedlagt bilag med skriftlig redegørelse. a. Kompetenceråd b. Destination Djursland c. LAG-Djursland d. Djursland Landboforening.. e. Region Midtjylland. f. Syddjurs Kommune. g. Norddjurs Kommune. h. DjursEnergiland. 8. Emne for pressemeddelelse fra mødet. Forslag til emner handlingsplan og helårsturisme. 2

9. Eventuelt. Forslag til emner til drøftelse på kommende møder 4. september og 10. december., Torvet 3, 8500 Grenaa, tlf. 8959 4088, e-mail: phn@norddjurs.dk Med venlig hilsen Torben Jensen borgmester Jesper Kaas Schmidt kommunaldirektør 3

Bilag pkt. 4 Handlingsplan for Djurslands UdviklingsRåd 2009-10 Udkast Handlingsplanen beskriver hvorledes Djurslands UdviklingsRåd (DUR) vil udmønte Djurslands UdviklingsProgram (DUP) i perioden 2009-10. Djurslands UdviklingsProgram 2005-15 baserer sig på fire centrale vækstdrivere, der ses som fundamentet for at skabe udvikling og vækst på Djursland, nemlig: Rammebetingelser Uddannelse og kompetenceudvikling Iværksætteri Innovation Disse fire vækstdrivere vil fortsat være retningsvisende for DUR s forvaltning af udviklingsprogrammet, men med henblik på at gøre handlingsplanen mere operationel er den bygget op omkring fem udvalgte temaer, som DUR prioriterer særlig højt i planperioden 2009-12. De udvalgte temaer er: Infrastruktur Uddannelse og kompetencer Erhverv Turisme Energi og klima De prioriterede udviklingstemaer beskrives i korte træk i det følgende med fokus på igangsatte tiltag og forventet indsats i planperioden. Handlingsplanen er et dynamisk redskab for DURs arbejde og revideres derfor minimum en gang årligt eller løbende i forhold til de behov, der opstår for at iværksætte indsatser. Denne handlingsplan løber over halvandet år. Infrastruktur DUR fremlagde i august 2007 en masterplan for infrastrukturen på Djursland, som også i perioden 2009-10 vil danne grundlag for indsatsen under dette tema. Masterplanen peger på 5 initiativer og anlægsarbejder, der skal styrke infrastrukturen på Djursland og dermed øge tilgængeligheden og fremme udviklingen af Djursland som område for erhverv og bosætning. Enkelte af de prioriterede initiativer er under etablering/gennemførelse, men DUR vil i planperioden prioritere følgende initiativer særlig højt: 4

1. Motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft Etableringen af det nordlige hængsel er planlagt, og DUR vil i samarbejde med Randers Kommune presse på for at få hængslet etableret hurtigst muligt. 2. Etablering af motorvej til Århus Lufthavn/Tirstrup Vejdirektoratet færdiggør i løbet af 2012 det sydlige hængsel, som knytter Djurslandsmotorvejen til E45. DUR vil fortsat arbejde på at skabe politisk opbakning i Folketinget bag en opgradering af den eksisterende motortrafikvej til motorvej. 3. Opgradering af de overordnede vejforbindelser (ruterne 15, 16 og 21) til højklassede veje. De overordnede veje er statsveje. DUR vil derfor fortsat arbejde på at skabe politisk opbakning i Folketinget bag en opgradering af disse. 4. Etablering af ny vejforbindelse over/under Randers Fjord nordøst om Randers De to kommuner har medvirket i en arbejdsgruppe og DUR vil fortsat understøtte det politiske arbejde med at fremme etableringen af forbindelsen. 5. Modernisering og opgradering af Grenaabanen med tilkobling til den århusianske letbane DSB har gennemført en opgradering af dele af strækningen og den sidste del færdiggøres i 2010. Politikere og embedsmænd fra de to kommuner har deltaget i arbejdsgrupper omkring etablering af den århusianske letbane og DUR vil fortsat understøtte dette arbejde og samtidig sikre, at godsbanen til Grenaa bevares. Herudover prioriteres etablering af en nord-sydgående vejforbindelse på Djursland. Omkostningerne til etablering af en vejforbindelse mellem det sydlige og det nordlige Djursland påhviler de to kommuner, og DUR vil søge at fastholde kommunerne i deres tidligere tilkendegivelser om at ville finansiere en sådan vejforbindelse. I masterplanen er en række øvrige initiativer nævnt: Modulvogntog til Grenaa Havn DUR har arbejdet for at sikre adgang til Grenaa Havn med modulvogntog, således at havnens konkurrenceevne kan fastholdes. Forsøgsordningen træder i kraft i efteråret 2009, men DUR vil arbejde på at Grenaa fastholdes som destination for modulvogntog, hvis der træffes beslutning om at gøre ordningen permanent. Etablering af omfartsveje ved byerne langs hovedvejene Ligeledes vil DUR arbejde på at sikre politisk opbakning til, at Vejdirektoratet etablerer omfartsveje ved Ebeltoft, Feldballe/Tåstrup, Tirstrup, Trustrup og Auning. Etablering af den vestlige adgangsvej mellem Tåstrup og Århus Lufthavn Etableringen af en hurtigere vejforbindelse mellem Tåstrup og Århus Lufthavn er med Århus Lufthavn A/S som initiativtager allerede planlagt, men arbejdet er stillet i bero. DUR vil arbejde på at nedbryde de barrierer, der hidtil har rejst sig i forhold til at etablere den nye vej. Århus Lufthavn Århus Lufthavn i Tirstrup er Østjyllands internationale lufthavn og DUR vil arbejde for at denne position bevares gennem øget tilgængelighed. Regionale busruter Der er i forbindelse med etableringen af Midttrafik sket en omlægning af busruter på Djursland. DUR vil arbejde for bevarelse af regionale busruter på Djursland. 5

Havne og færgeforbindelser Grenaa Havn er den væsentlige erhvervshavn med potentialer for vækst. Færgeforbindelserne fra Grenaa til Sverige og fra Ebeltoft til Sjælland er væsentlige transportkorridorer for Djrusland. DUR vil arbejde for at understøtte Grenaa Havns udvikling og bevarelse af færgeforbindelserne til og fra Djursland. Uddannelse og kompetence DUR lod i 2007 udarbejde en masterplan for uddannelse og kompetenceudvikling på Djursland. Masterplanen for uddannelse og kompetenceudvikling arbejder med fem overordnede temaer og peger på en lang række konkrete initiativer, der med fordel kan iværksættes for at styrke kompetenceudviklingen. I 2008 blev der nedsat et Kompetenceråd Djursland, som har til opgave at udmønte masterplanens ideer i praksis samt fungere som koordinerende organ på kompetenceområdet i spændingsfeltet mellem uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik. Kompetencerådet udpeger løbende relevante temaer, som rådet arbejder nøjere med at afdække og udvikle. DUR vil gennem løbende dialog understøtte arbejdet i Kompetencerådet og sikre at Kompetencerådet forholder sig aktivt til følgende højt prioriterede temaer: 1. Flere unge skal tage en ungdomsuddannelse 2. Målrettet efteruddannelse af medarbejdere 3. Efteruddannelse til områder, hvor der mangler hænder 4. Højnelse af det generelle uddannelsesniveau på Djursland DUR vil bidrage til at koordinere indsatsen i Kompetencerådet med den indsats, der udøves på uddannelses- og kompetenceområdet fra anden side. Erhverv Det fælles erhvervskontor, som DUR tidligere medfinansierede, blev nedlagt med udgangen af 2008 og erhvervsserviceopgaven løses herefter af de to kommuner hver især. DUR vil imidlertid forsat understøtte erhvervsfremmetiltag, som kommer hele Djursland til gode og bl.a. arbejde for, at Djursland får andel i de midler til erhvervsudvikling, som Region Midtjylland administrerer. Ligeledes vil DUR understøtte samarbejdet mellem erhvervs- og udviklingsafdelingerne i de to kommuner med henblik på tværkommunale projekter og udviklingstiltag på erhvervsområdet til gavn for hele Djursland. DUR vil især arbejde for at styrke iværksætterkulturen på Djursland, f.eks. søge at påvirke skolerne til at sætte iværksætteri på skoleskemaet - en indsats der skal ses i nøje sammenhæng med anbefalingerne i masterplanen for uddannelse og kompetenceudvikling på Djursland. 6

Målsætninger for erhvervsområdet fastlægges i kommunernes erhvervspolitik og strategi og i samarbejdsaftaler med Væksthus Midtjylland. Turisme Arbejdet med markedsføringen af Djursland som turistområde varetages i det daglige af Destination Djursland og DUR besluttede i august 2008 at fortsætte samarbejdet omkring den fælles markedsføring og udviklingen af nye turismeprodukter og -projekter. I den forbindelse vil DUR arbejde for at understøtte udviklingen af organisationsstrukturen i Destination Djursland med henblik på en yderligere professionalisering af organisationen. I 2008 blev Djursland udpeget som deltager i Visit Denmarks helårsturismeprojekt, og efter udarbejdelsen af en masterplan for helårsturismen på Djursland er Djursland i 2009 blevet udpeget som én af syv superhelårsdestinationer i Danmark. DUR ønsker at understøtte arbejdet med at udvikle Djursland som helårsdestination og ligeledes at fremme samarbejdet på hele Djursland omkring udviklingen af Mols Bjerge som hele Djurslands nationalpark Målsætningen for helårsturismeprojektet er fastlagt i masterplan for udvikling af helårsturisme på Djursland. Energi og klima Temaet energi og klima er nyt i relation til DUR s handlingsplan, men tages op i regi af DUR, da de to kommuner allerede samarbejder om projekter på dette område. I forhold til klimaforandringer, kan temaet overordnet set opdeles i forebyggelse og tilpasning, og inden for disse to hovedoverskrifter samarbejder de to kommuner om en række initiativer eksempelvis i regi af DjursEnergiland. Som led i samarbejdet om energi har de to kommuner fået udarbejdet energiregnskaber, som giver en status på området, og som fremadrettet i opdaterede versioner kan anvendes som måleredskab på, at CO 2 udslippet fra Djursland reduceres. I kommunernes planlægning planlægges der bl.a. for vindmøller og biogasanlæg og fremtidig anvendelse af Kolindsund. Der laves handlingsplaner for de forskellige fremtidige aktiviteter inden for energi og klima. Handlingsplanerne udarbejdes i andet halvår af 2009. 7

Bilag pkt. 5 Orientering om helårsturismeprojekt April december 2009: DMO- Projekt i samarbejde med Midtjysk Turisme og Visitdenmark om Djursland-MOdellen. April september 2009: Nationalparkanalyse del 2 (Niras Konsulenterne) Midtjysk Turisme, Destination Djursland, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune Analyse af de fysiske rammer. Gode idéer fra andre Nationalparker, der ligner. Nedsættelse af arbejdsgrupper til handlingsorienterede tiltag. April 2009 løbende udvikling: Booking: Djurspakken.dk, Destination Djursland, Overnatningssteder, Attraktioner, Aktiviteter Pakkeløsning med fælles booking af overnatning, attraktionsbilletter og aktiviteter. Allotment og betaling ved booking. Maj 2009 maj 2012: KASK-projekt Ver-di. Region, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Destination Djursland, Ringkøbing/Skjern, Norge & Sverige om Formidling i nationalparken. Maj december 2009: Fødevareprofilering LAG, Kommuner, Destination Djursland, Landboforening, Detailhandel, Restaurant, (Region) om Hjemmeside/markedsplads, Djurslands varemærke, madfestival, turistmad Levende Museum (ansøgning til LAG) Syddjurs Museum med mulighed for udbredelse til hele Djursland Elektroniske formidlingsstationer Bevilling foreligger fra Friluftsrådet kr. 200.000, skal medfinansieres og derfor indgå i andre projekter. Tværgående indsatsområder over hele projektperioden: Aktørinddragelse Strategisk samarbejde Fysisk planlægning 8

Bilag pkt. 6. Kompetencerådet Siden det konstituerende møde i Kompetenceråd Djursland den 25. august 2008 har der været holdt 2 møder i Kompetencerådet, senest den 24. april 2009. Herudover har den nedsatte styregruppe holdt 3 møder med henblik på planlægning af kompetencerådsmøderne og fastlæggelse af strategi for rådets arbejde. På Kompetencerådets møde den 24. april 2009 var temaet De unge, med særlig fokus på de svage unge, som aldrig får gennemført en ungdomsuddannelse og de unge kontanthjælpsmodtagere, der har vanskeligt ved at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Temadiskussionen tog udgangspunkt i tre oplæg, som belyste udfordringerne fra forskellige vinkler og med blikket rettet både bagud og fremad. På det efterfølgende styregruppemøde blev det besluttet, at arbejdet i Kompetencerådet fremover tager udgangspunkt i følgende model: 1. Brainstorm med henblik på at identificere og prioritere relevante temaer for Kompetencerådets arbejde. 2. Temaoplæg ved interne eller eksterne oplægsholdere, hvor der sættes fokus på prioriterede temaer bl.a. ved fremlæggelse af dokumentation for aktuelle udfordringer, erfaringsformidling fra iværksatte initiativer m.v. 3. Arbejdsgrupper nedsættes, som i en periode på 2-4 måneder arbejder videre med de temaer (eller dele heraf), som er blevet præsenteret. Arbejdsgrupperne nedsættes med en tovholder fra Kompetencerådet og bemandes med både medlemmer af Kompetencerådet og eksterne ressourcepersoner. Arbejdsgrupperne hjælpes i gang af medlemmer af styregruppen, bl.a. med udarbejdelse af et kommissorium. Undervejs i arbejdsprocessen orienterer arbejdsgrupperne Kompetencerådet om fremdriften i arbejdet, som slutteligt munder ud i en handlingsplan for det givne tema. 4. Handlingsplanerne præsenteres herefter i Kompetencerådet og forelægges DUR efter endelig godkendelse. På baggrund af temaoplæggene på kompetencerådsmødet den 24. april blev det besluttet at nedsætte to arbejdsgrupper, der fokuserer på henholdsvis de voksne ledige og på de unge. Beskæftigelsesområdet de voksne ledige: Arbejdsgruppen på dette område skal prøve at samle op på de mange ideer til en indsats, som bl.a. er formuleret i masterplanen for uddannelse og kompetenceudvikling på Djursland og som fremkom i forbindelse med den beskæftigelsespolitiske konference i efteråret 2008, som LBR stod bag. Arbejdsgruppen skal navnlig fokusere på tiltag i forhold til målgruppen, der sigter mod kompetenceudvikling. Ungeområdet: Denne arbejdsgruppe skal afdække udfordringerne og komme med forslag til handling for så vidt angår spørgsmål om drop-outs i ungdomsuddannelserne, vejledningsindsatsen, anvendelsen af 10.klassetrin og den lave gymnasiefrekvens. Arbejdsgruppen bør også forholde sig til og hente inspiration fra tidligere og igangværende tiltag med henblik på at styrke ungeområdet, 9

bl.a. projekterne om ungdomsmiljøer/campus i Rønde og Grenaa samt Syddjurs Kommunes projekt omkring ungeindsatsen. Begge arbejdsgrupper nedsættes inden sommerferien og forventes begge at kunne fremlægge en handlingsplan på kompetencerådsmødet i december 2009. De kommende møder i Kompetencerådet holdes d. 11. september og d. 11. december 2009. 10

Bilag pkt. 7 Orientering om aktuelle temaer a. Kompetenceråd b. Destination Djursland c. LAG-Djursland d. Djursland Landboforening.. e. Region Midtjylland. f. Syddjurs Kommune. g. Norddjurs Kommune. h. Djurs EnergiLand. a. Kompetenceråd Der er redegjort for Kompetencerådet i et særskilt punkt, hvorfor der ikke foreligger yderligere skriftlig redegørelse. b. Destination Djursland Siden seneste DUR-møde, er Djursland TuristGuide kommet på gaden. Guiden udkom lige inde påske og bliver distribueret på hele Djursland, samt i Århus og Randers. I alt findes den ca. 300 steder i området. Destinationen deltager på Landbrugsmessen på Gl. Estrup, hvor vores stand findes imellem de to kommuners stande. I begyndelsen af maj, havde vi sammen med 8 af vores attraktioner, en stand i Bruuns Galleri i Århus, hvor vi gjorde opmærksom på alle oplevelsesmulighederne på Djursland. I de tre dage, hvor vi var til stede, blev Bruuns Galleri besøgt af næsten 100.000 mennesker, så forhåbentlig har vi fanget rigtig manges interesse for at besøge Djursland i løbet af de kommende måneder. Vores helårsturismerapport blev afleveret til VisitDenmarks bestyrelse i rette tid. Bestyrelsen behandlede alle 7 afrapporteringer på et møde i slutningen af marts. Alle 7 helårsdestinationer kom igennem nåleøjet, nogle af dem dog på visse betingelser. Djurslands bidrag blev heldigvis godkendt uden betingelser. Det betyder at vi i det kommende år, får kr. 300.000 fra VisitDenmark, som er øremærket til at medfinansiere vores DMO-projekt sammen med Midtjysk Turisme. Vi arbejder således videre med helårsturisme og første step i dette arbejde, er at få præsenteret indsatserne for alle dem, som har leveret input til vores helårsturismeprojekt. Dette sker på et seminar den 19. maj, hvor vi også får besøg at personer fra Sverige og Norge, som kommer og fortæller om destinationsudvikling og samarbejde i deres områder. Dette seminar gennemføres i samarbejde med VisitDenmark og har også deltagelse af de øvrige helårsdestinationer. Herregårdskultur på Djursland De tre første temaarrangementer i rækken Herregårdskultur på Djursland med musik, foredrag og historisk mad på Gammel Estrup har været meget vellykkede og fint besøgt. Til det sidste arrangement, som finder sted 7. juni, har der allerede længe kunnet meldes udsolgt. Destination Djurslands kulturformidler regner med igen til næste år i samarbejde med DJURS BAROK at kunne præsentere en række arrangementer på herregårde. 11

Kortræf 2009 Kortræf 2009 den 2.-3. maj i Kulturhuset Pavillonen var en stor oplevelse for de djurslandske korsangere og blev afsluttet med en velbesøgt koncert, hvor den kendte kordirigent Erling Kullberg veloplagt dirigerede berømte operakor med professionelle solister og professionel pianist, og et børnekor under ledelse af Birgitte Næslund Madsen opførte en ny, fortryllende version af Mozarts Tryllefløjten. c. LAG Djursland Generalforsamling 09: Netop afholdt generalforsamling i fred og fordragelighed. Ny formand: Niels Mors (det øvrige formandskab konstitueres den 25. maj) Ny opdeling af bestyrelsen: 4 medlemmer fra borgergruppen 4 medlemmer fra erhvervsgruppen 4 medlemmer fra foreningsgruppen (to af pladserne er vakante) 2 medlemmer fra fiskeriområderne (den ene plads er vakant) Materialer fra generalforsamling kan ses på www.lag-djursland.dk under referater Ansøgninger 2. ansøgningsrunde er netop udløbet for 2009 næste kommer i september 09. I alt 10 indkomne ansøgninger heraf 4 under erhverv. Behandles af bestyrelsen hhv. 25. maj og 9. juni. Landdistriktspuljen LAG Djursland har søgt og fået - midler til at etablere et forum for samtlige lokal- og distriktsråd mv. på hele Djursland for at klæde dem bedre på til at udvikle idéer og søge fonde til at få ideer gennemført gerne i et samarbejde mellem flere områder (vi oplever for spredt fægtning i ansøgningerne). Gl. Estrup Vi stiller denne gang op i eget telt under Bosætning, Fritid og Kultur, hvor vi har inviteret et par projektholdere til at deltage sammen med os. Samarbejde med kommunerne Begge kommuner og LAG en har indgået aftale om at samarbejde omkring to overordnede temaer: De unge på Djursland og Fødevarer. Der afholdes her i løbet af foråret nogle møder med relevante parter, hvor rammerne lægges for temaerne. Internationalt besøg En LAG fra Estland kommer til Danmark i juni, og bor på Djursland den 10. og 11. juni. Koordinator planlægger deres besøg hvor de bl.a. skal høre noget om vores arbejde og se nogle af vores projekter. Der har været forslag om at aflægge besøg i hhv. kommuner og region, men da de kun bliver to dage, vil dette blive for presset. Fremtidens landsby udbud fra regionen 12

RM har udbudt en prækvalifikationsrunde ift. Fremtidens Landsby. Vi valgte derfor at invitere samtlige lokal- og distriktsråd på Djursland til inspirationsmøde den 5. maj. Seks ud af 36 mulige områder deltog, og der var en livlig debat og mange idéer. Kommunerne var repræsenteret ved Kirsten Bjerg og Tina Degn, og vi opfordrer evt. ansøgere til at tage kontakt til disse ift. kommunernes planer og ønsker for områderne. Vi har frist for indsendelse af skitser den 22. maj, hvorefter bestyrelsen udvælger evt. egnede til videresendelse til regionen. De, der evt. måtte videresendes, sendes her også til kommunerne til vurdering ift. den kommunale medfinansiering, der er en forudsætning for at projektet kan gennemføres. Regionen udvælger de skitser, der skal gå videre dog uden garanti for, at alle tildeles midler i sidste omgang, så der er mange stopklodser på vejen. Tidsfristen er desuden meget kort, hvilket gør det hele lidt hektisk, men vi klør på efter bedste evne. d. Djursland Landboforening Djursland Landboforening giver høringssvar omkring en Nationalpark Mols Bjerge Landboforeningen har nu færdiggjort sit høringssvar til bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge. Det vil blive indsendt til Skov- og naturstyrelsen en af dagene Tovholdere: gårdejerne Jørgen Ivar Mikkelsen og Hans Gæmelke Sekretær: Natur- og miljøkonsulent Rikke Skyum Seminar om energiafgrøder holdes på rådgivningscentret i Følle CBMI, Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation i Agro Business Park holder seminar om potentialer for biomasse til bioenergi i Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Det sker tirsdag den 19. maj på landbocentret i Følle. Tovholder: Knud Tybirk, CVMI Landboforeningens egen stand på Gl. Estrup Landbrugsmessen har bioenergi som tema I weekenden den 23. 24. maj afvikles Landbrugsmesse Gl Estrup. Djursland Landboforening er på mange måder involveret i det store årlige projekt. Landboforeningens egen stand har i år temaet Bio-energi. Der vil blive præsenteret posters og besøgende vil kunne få udleveret et eksemplar af den netop udgivne folder Bioenergiruten på Djursland. Folderen fortæller noget om, hvad der sker på bioenergiområdet på Djursland. Tovholder på standen: projektleder Silke Lorenzen Tovholder på projektet Bioenergiruten: Bodil Pallesen, Agro-Tech Fokus på nicheproduktion og mindre jordbrugsbedrifter I takt med, at der bliver færre store landbrugsbedrifter og flere deltids- og fritidsbedrifter i dansk landbrug, vil Djursland Landboforening sætte øget fokus på området deltidslandbrug, nicheproduktion og fritidsjordbrug En landboforening for alle Djursland Landboforenings primære arbejdsområde er faglig rådgivning til medlemmer og målrettet egentlig jordbrugsproduktion indenfor planteavl, natur og miljø, regnskab, og økonomi. Men da vi ønsker at være en landboforening for alle - især jordbrugere, øger vi aktiviteten på dette 13

område. Nye tiltag I første omgang udbydes en møde- og kursusrække som dækker emner om hestehold, niche- og specialproduktion, naturpleje med husdyrhold og hvad man bør vide om økonomiske forhold som regnskab og moms, investering og afskrivning, skat, erhvervelse af cvr.nr., m.v. Med denne møde- og kursusrække håber vi at kunne afklare interesse og behov for rådgivning eller blot information, vejledning eller sparring hos den nævnte gruppe af jordbrugere, og at der viser sig basis for en senere udbygning. Deltidslandbrug, nicheproduktion eller hobbylandbrug Djursland Landboforening udbyder derfor i kommende forår og sommer en møde- og kursusrække for nicheproducenter og mindre jordbrugere. I første omgang afholdes der fire arrangementer hvor, der er mulighed for at deltage i et eller flere af arrangementerne, som omhandler nedenstående emneområder. Fra svineproduktion til nicheproduktion. Dyrkning og afsætning af jordbær, hindbær, tidlige kartofler, salat, kål, m.m. - og om at skifte spor. onsdag den 27. maj kl. 19.00 hos Peter Drejer, Høbjergvej 7, 8500 Grenå Naturpleje med husdyr - om produktion af kødkvæg og drift af marginaljord. Pasning, fodring, afsætning, naturpleje m.m. onsdag den 10. juni kl. 19.00 hos Helle og Niels Andersen, Hybenvej 2 Fuglsø, 8400 Ebeltoft Hvad bør man vide om økonomi og regnskab, jura og lovgivning? - om elementære krav til bogføring, komplicerede investering og afskrivning, skat, erhvervelse af cvr-nr, stalddørssalg m.m. tirsdag den 18. august på Landbocentret, Føllevej 5, 8410 Rønde. Hvordan holder man hest - bedst? - om hestens adfærd og temperament, pasning og fordring, sundhed og dyrevelfærd, forsikringsforhold m.m. ved Claus Brokholm, som er en af de mest erfarne konsulenter indenfor hesteavl og -opdræt. Onsdag den 16 august kl. 19.00 på Landbocentret, Føllevej 5., 8410 Rønde Alle er velkomne og deltagelse er gratis. Tovholder: projektleder Christian Thomsen Møde for nye ansøgere om miljøgodkendelse 2. juni Tirsdag den 2. juni kl. 13.00 16.15 afholder Natur- og Miljø under Djursland Landboforening infomøde på landbocenteret i Følle. Kommende ansøgere om miljøgodkendelse af husdyrbrug, kan her møde kvægbonden, konsulenten, kommunen og klageren. Mødet forklarer processen fra ansøgning til miljøgodkendelse, og vil beskrive nogle af de problemer der opstår, når man søger om at få en miljøgodkendelse. De fire oplægsholdere er: Anders Nielsen, gårdejer, Moeskær, Lene Højlund, miljøkonsulent, Djursland Landboforening Mille Rasch, sagsbehandler landbrug, Syddjurs kommune Hans Nielsen, medarbejder på landbrugs-og grundvandsområdet, Det Økologiske Råd Tovholder på arrangementet er: Natur- og miljøkonsulent Erik Bruun Landboforeningen medvirker ved grundvandsmøde i Norddjurs Norddjurs Vandråd inviterer de lokale vandværker til møde den 10. juni kl. 19.00 i Fjellerup Aktivitetshus. Landboforeningen er inviteret til at holde indlæg. Natur- og miljøkonsulent Rikke Skyum vil stå for det. Tovholder: Norddjurs kommune Læs mere på landboforening.dk 14

Landboforeningens hjemmeside har adressen www.landboforening.dk. Antal besøg på hjemmesiden, de såkaldte hits, har været støt stigende gennem årene. I 2009 har antal hits i de første fire første måneder været 26.000 i gennemsnit. 40 procent af alle hits er interne, det vil sige, de stammer fra landboforeningens egne computere, bestående af ca. 65 arbejdspladser og to storskærme. Omvendt betragtet har hjemmesiden p.t. mere end 500 daglige besøg udefra, - set i gennemsnit af alle årets 365 dage. e. Region Midtjylland - Landdistrikter/Oplevelsesøkonomi Vækstforums handlingsplan 2009. Indsatsområde: Fremtidens Landsby Til LAG-erne og kommunerne er udsendt invitation til at fremsende skitseprojekter for Fremtidens landsby til medfinansiering med regionale midler. Fristen for at komme med skitser til projekter er: Mandag den 25. maj 2009 kl. 8. Region Midtjyllands landsbypris 2009. Der er udsendt invitation til LAG-erne i Region Midtjylland og de kommuner, der ikke har en LAG, til hver at komme med et forslag til modtager af Region Midtjyllands landsbypris 2009. Fristen for at komme med forslag til modtager af landsbyprisen er: Mandag den 12. oktober 2009, kl. 8. Indsatsområderne: Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter og udvikling af erhvervs-styrkepositioner i yderområder bilag 1 punkt 7.e. og bilag 2 punkt 7.e. Indsatsen er under konkret planlægning. KASK projekter: Der er primo maj 2009 modtaget tilsagn om EU-tilskud til følgende to projekter fra Interreg IV A, delprogram Kattegat-Skagerrak (KASK): Projekt VER-DI (Vern og verdiskapning - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling) Projektet omfatter bæredygtig erhvervsudvikling i og omkring skandinaviske nationalparker. Fra Danmark er de to nationalparker i Region Midtjylland - Skjern å og Mols Bjerge - med i projektet. Region Midtjylland er projektleder. Kommuner mfl. fra Danmark, Norge og Sverige deltager i projektet. Budget: 18,6 mio. kr. Bevilget tilskud: 9,3 mio. kr. Tidsramme: 3 år. Projekt LISA (Landsbygdsutveckling i Skandinavien) Projektet omhandler sammenhængende landsbyudvikling i Skandinavien. Fra Danmark deltager Norddjurs og Skive kommuner mfl. i projektet. Region Halland i Sverige er projektleder og der deltager også kommuner mfl. fra Sverige og Norge. Budget: 27,5 mio. kr. Bevilget tilskud: 13,6 mio. kr. Tidsramme: 3 år. 15

f. Syddjurs Kommune 1. Økonomi: Syddjurs kommune indgik den 13. marts 2009 en aftale med Velfærdsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen. Der er aftalt kvartårlige målepunkter de næste 3 år, og ved udgangen af den 3-årige periode er den gennemsnitlige kassebeholdning aftalt til kr. 73 mio. Med henblik på budgetoverholdelse (som forudsætning for aftale med Velfærdsministeriet) er budget 2009 genåbnet dels den 4. februar 2009 med besparelser for ca. 24 mio. og dels den 6. maj 2009 med besparelser for ca. 30 mio. Syddjurs kommune har med lånedispensation af den 30. april 2009 fået mulighed for fremrykning af anlægsinvesteringer på kr. 16,7 mio. Syddjurs kommune er den 30. april 2009 tildelt tilskud til egenfinansieringen af kvalitetsfondsmidlerne med kr. 8,3 mio. vedrørende 2009 og 2010. Syddjurs kommune er den 30. april 2009 tildelt tilskud til renovering af toiletforholdene i folkeskolerne og daginstitutionerne med kr. 4,8 mio. vedrørende 2009 og 2010. 2. Nationalpark Lovforslaget vedr. Nationalpark Mols Bjerge er sendt i høring. Fristen er fastsat til d. 30. juni 2009. Åbningen af parken forventes at ske lørdag d. 29. august 2009. Som et led i høringsprocessen har der været afholdt 2 offentlige møder og 2 offentlige ture. Den nedsatte politiske følgegruppe arbejder på Syddjurs Kommunes høringssvar, herunder om emner som afgrænsning og bestyrelsens sammensætning. Kommunen har sammen med Region Midt, Ringkøbing/Skjern samt norske og svenske naturparkområder fået ca. 10 millioner til udvikling af formidling, lokal fødevareproduktion mm 3. Erhverv/udvikling På erhvervsserviceområdet har Byrådet besluttet, at der skal indledes forhandlinger med Syddjurs Udviklingspark om løsningen af erhvervsserviceopgaverne. Disse forhandlinger er i gang og et forslag til en samarbejdsaftale indeholdende en resultatkontrakt er forelagt Syddjurs Udviklingspark. Forhandlingerne forventes afsluttet således, at Udviklingsparken kan overtage erhvervsserviceopgaven pr. 1. juni. Samarbejdsaftale og resultatkontrakt mellem Syddjurs Kommune, Syddjurs Udviklingspark og Væksthus Midtjylland vil efterfølgende blive udarbejdet. Syd- og Norddjurs Kommuner samarbejder videre på erhvervsområdet, bl.a. er der afholdt iværksættercaféer. 16

Byrådet har besluttet, at der skal nedsættes et Erhvervskontaktudvalg med deltagelse af blandt andre politikere, erhvervsråd, repræsentanter fra detailhandlen, turismen og Væksthus Midtjylland. Dette udvalg er nedsat og første møde afholdes 8. juni. På de indre linjer arbejdes der på en relancering af kommunens erhvervsportal som følge af den nye organisering på erhvervsområdet. Desuden arbejdes der på at udvikle kommunens serviceside overfor erhvervslivet, således at virksomhederne ikke alene oplever kommunens myndighedsside. Et væsentligt punkt er sikringen af én indgang for erhvervslivet til kommunen. Derudover er udviklingsarbejdet med de syv projekter Syddjurs Erhvervstænketank præsenterede i sommeren 2008 gået ind i en afsluttende fase, hvor flere af projekterne er på vej mod en realisering. Arbejdet med projekterne præsenteres på et møde i tænketanken 18. juni. 7Kommune-samarbejdet udvikler sig meget positivt, og der er stor succes med at hente medfinansiering til de igangsatte projekter. Af større kommende projekter i 7Kommune-samarbejdet kan nævnes identificering af mulige emner til og udarbejdelse af en fælles udviklingsplan for de 7 kommuner, samt igangsætning af det store projekt modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft med deltagelse af kommunernes udviklingsafdelinger, borgerservice og erhvervsråd. Som en del af opfølgningen på DR s udsendelsesrække, By på skrump, ønsker Syddjurs Kommune at iværksætte en styrket markedsføring af Ebeltoft med henblik på at tiltrække flere turister og synliggøre Ebeltoft yderligere som såvel turist- som bosætningsområde. Der er sammen med interessenter og konsulenter sat gang i dette arbejde. Af større udviklingsopgaver kan desuden nævnes, at der er sat turbo på færdiggørelsen af en byanalyse, således at kommunen vil have et fremadrettet styringsredskab ift. fremtidig byudvikling, byfornyelse og byforskønnelse 4. Skolestruktur Byrådet har som led i budgetlægningen for 2010 og overslagsår drøftet et oplæg til skolestruktur, der bl.a. omhandler lukning af de 3 mindste skoler i kommunen og 2 specialskoler samt etablering af et specialcenter. Denne sag afgøres på Byrådsmødet d. 28. maj 2009 5. Kommuneplan Den forudgående offentlighedsfase afsluttedes 31. marts. Temaerne var: Udpegning af hovedbyer Udvikling ved Kolind Fremtidens detailhandel og bymidter 17

Nye store erhvervsudlæg Nye store rekreative udlæg Vindmølleplanlægning Biogasanlæg I øjeblikket redigeres og kvalitetssikres de forskellige kapitler i hovedstrukturteksten. 27. forventes forslaget til Syddjurs Kommuneplan vedtaget, hvorefter forslaget sendes i offentlig høring i september og oktober måned. Syddjurs Kommuneplan forventes vedtaget 17. december 6. Kultur Indenfor kultur/fritids området har kommunen pt. megen fokus på faciliteterne, det være sig både idrætsfaciliteter og kulturfaciliteter. Bl.a. har der i uge 21 været rejsegilde på Aktivitetshuset i Ebeltoft og der arbejdes på at finde alternative lokaler til kommunens professionelle teater "Teaterkompagniet" - dette i Rønde. Inden for museumsområdet arbejdes der på en fusion med Randers Kommune og Norddjurs Kommune - eller i hvert fald et tættere samarbejde. Kulturringsaftalen skal underskrives i denne måned og vi "bejler" til Århus for at være med i det spændende konkurrenceforløb omkring Kulturhovedstad 2017. Sommeren står for døren, og vi er i tæt samarbejde med lokale kulturaktører omkring spændende tilbud for borgere og turister - musikfestival, jazzfestival. klassisk skovkoncert, foreningsbaserede sommerfester mv. Derudover arbejdes der med udgangspunkt i de nye statslige anlægsmidler på en række halprojekter i kommunen, bl.a. i Kolind som et led i byfornyelsesprojektet dér. g. Norddjurs Kommune Økonomi Kommunalbestyrelsen har besluttet at fremrykke anlægsinvesteringer for 2010 for 16 mio.kr. Indtil videre er der besluttet for 12,5 mio.kr.(primært renoveringsopgaver). Der er nu gang i udbud og detailplanlægning med henblik på igangsættelse af anlæggene. Sundhed Kommunalbestyrelsen har besluttet en model for etablering af sundhedscentre i Norddjurs Kommune og at arbejde for et sundhedscenter på Grenaa Sygehus som et initiativ for at sikre sygehusfunktionen i Grenaa. Dermed sendes et signal til Region Midtjylland om, at Norddjurs Kommune er interesseret i etablering af sundhedshus under forudsætning af, at praksissektoren følger med. Anlægsomkostningerne med tilhørende drift for sundhedshus indgår i budgetforhandlingerne i forbindelse med budget 2010. Børn og unge På børn og unge-området udarbejdes der en rapport om skolestrukturen, der skal danne baggrund for en beslutning om den fremtidige skolestruktur. Der er udarbejdet en rapport om forskellige forslag til en ny skolestruktur, med baggrund i budget 2009 hvor der blev vedtaget en hensigtserklæring om besparelser på skoleområdet med baggrund i et faldende elevtal. Ældre- og socialområdet 18

På ældre- og socialområdet er ældreboligplanen stor set udfoldet med planer om nye plejeboliger i Grenaa og Glesborg. Der arbejdet nu videre med del 2. Kultur og udvikling Inden for kultur- og udviklingsområdet deltager Norddjurs Kommune i udarbejdelsen af en model for fusion af museerne på Djursland med Randers Kulturhistoriske Museum. Der foreligger et udspil før sommerferien. Etableringen af kulturskolen for Norddjurs Kommune skrider frem og igangsættelse er fortsat 1. august 2009. Norddjurs Kommune følger arbejdet med etablering af en havvindmøllepark mellem Djursland og Anholt. Der arbejdes for tiden med linieføring ilandføring og for kabelnedgravning i Norddjurs Kommune, mulige arealer på Grenaa Havn for udskibning af materiale til bygning af havvindmøllepark og informationscenter i forbindelse med byggeriet. Forslag til kommuneplan 09 for Norddjurs Kommune går nu ind i sidste fase med politisk behandling før udsendelse i offentlig høring fra 7. juli til 23. september 2009. Planen udvalgsbehandles på møder i maj og kommuneplanforslaget forventes vedtaget til udsendelse i offentlig høring den 30. juni. I forbindelse med kommuneplanarbejder er der udformet en detailhandelsanalyse, en analyse af færgeflytning på Grenaa Havn, landsbyanalyser, landskabskarakteranalyse, masterplan for Bønnerup Havn og en trafikplan. Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der ikke kan etableres boliger på Grenaa Sydhavn på baggrund af en konsulentrapport. Det betyder, at der etableres en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med en helhedsplan for sydhavnen, der bl.a. tilgodeser placering af Havets Hus og faciliteter i forbindelse hermed. Norddjurs Kommune deltager endvidere i etablering af Havets Hus. På erhvervsområdet har kommunalbestyrelsens besluttet, at der skal etableres et erhvervspanel. Panelet er under etablering men afventer fem af de udpegningsberettigedes tilbagemelding. Resultatkontrakten med Væksthus Midtjylland er underskrevet og i samarbejde med væksthuset er der gang i etableringen af et par vækstgrupper. Der sker løbende en servicering af virksomheder, der henvender sig. Herudover er der planlagt en række møder med forskellige temaer i maj og juni måned. Der er løbende kontakt med Randers, Favrskov og Syddjurs Kommuner om erhvervsopgaven samt aktørerne i 7-kommunesamarbejdet. Eksempelvis afholdes iværksættercaféer i samarbejde med Syddjurs Kommune. h. Djurs EnergiLand Djurs Energiland Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune ønsker begge at have en stærk og klar profil på energiområdet og være med til at sætte fokus på energibesparelser og vedvarende energi. De to kommuner indgik derfor i 2007 i et samarbejde om energiplanlægning og bedre energiudnyttelse i de to kommuner. Tanken bag DjursEnergiland er at inddrage virksomheder og borgere i et fælles projekt for hele Djursland, hvor energiforbrug og CO2 udslippet nedbringes.. Projektet koordineres administrativt af en styregruppe. Styregruppen består af embedsmænd fra kommunerne. Foreløbig er der truffet aftale med Energitjenesten om at den fungerer som sparringspartner og sekretariat for koordinering af aktiviteter i projektet indtil 1. juli 2009. 19

DjursEnergiland vil i efteråret 2009 lave en samlet handlingsplan for energiområdet på Djursland, hvor det især kommer til at handle om de initiativer, som kan sættes igang og give resultater her og nu, og som kan ses i et fremtidigt perspektiv. Energirådet I projektet blev der nedsat et Energiråd med den hovedopgave at komme med anbefalinger til initiativer på energiområdet.. Rådet består af 28 personer. Energirådet er sammensat af repræsentanter fra organisationer og virksomheder, der har det til fælles, at de interesserer sig for energi på Djursland, og vil være med til at komme med forslag og handlinger til den kommende energihandlingsplan, som skal nedbringe energiforbrug og co2 udslip på Djursland. Der er afholdt en række temamøder for energirådet: Den 28. januar 2009 blev der holdt temamøde om transport. Den 19.februar 2009 er temaet energiforbrug i de offentlige bygninger. Den 12. marts 2009 blev der afholdt temamøde om vedvarende energi. Energirådet mødtes den 14. maj 2009 med henblik på at opnå enighed om de initiativer, som rådet vil anbefale Norddjurs og Syddjurs Kommuner at igangsætte. Hermed har Energirådet gennemført sin hovedopgave, nemlig at drøfte og udforme ideer til kommunernes overordnede energihandlingsplan. 20