Offentlighed i et trafikselskabs bestyrelse og repræsentantskab



Relaterede dokumenter
Statsforvaltningens brev til en Journalist. Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afgørelse om aktindsigt

et hvile-i-sig-selv-princip. Byrådet skal således ved fastsættelse af taksterne tage stilling til, om prisloftet og hvile-i-sig-selv-princippet

12. januar 2012 VEDTÆGTER for. det kommunale fællesskab. Renosyd i/s. ("Interessentskabet") CVR:

Aktindsigt Relevante lovregler

Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.

NOTAT Den forvaltningsretslige position m.v. for Det Tekniske Sikkerhedsråd samt nedsatte underudvalg Indledning og forslag til drøftelse

Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist

Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Holbæk Kommunes delvise afslag på aktindsigt

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN XXX A/S CVR-NR. XXXXXXXX

I af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA gældende fra 1. januar 2016

Århus Kommune Rådhuset 8000 Århus C. Henvendelse om aktindsigt i priserne i kontrakt mellem Århus Kommune og Falck A/S

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Lejre Kommune har ved brev af 19. maj 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland.

Hedensted Byråd Tofteskovvej Juelsminde. Henvendelse om aktindsigt til Hedensted Kommune

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. november 2007 til Esbjerg Kommune:

Skive Kommunalbestyrelse Torvegade Skive. Vedr. aktindsigt i sagen om rekonstruktion af Kulturcenter Limfjord A/S

Vedtægt for den selvejende Børnehave Engblommevej

Forretningsorden for Haderslev Katedralskole s bestyrelse

Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby. Sendt pr e-post

VEDTÆGT. for Gentofte Kommunes Ungdomsskole KAPITEL 1 UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN - SAMMENSÆTNING OG VALG. Stk. 1.

Notat. De tre situationer er karakteriseret ved følgende faktiske forhold, som jeg har lagt til grund for min vurdering:

Vedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.:

Bekendtgørelse om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt)

I brev af 15. maj 2014 har du klaget over Kommunens brev af 25. april 2014 om fastlæggelse af status for B vej, 128A-130A, som privat fællesvej.

Redegørelse om regler for ansættelsesprocedurer i statslige selskaber.

VEDTÆGTER. for. Glunz & Jensen Holding A/S (CVR-nr )

Revideret indstilling om forslag til modeller for ændring af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget.

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Statsforvaltningens udtalelse til en borger vedrørende aktindsigt

Afslag på aktindsigt i oplysninger om kontraktspartners skattemæssige situation ved modtagelse af udbytte

VEDTÆGTER. for. Udvikling Fyn P/S

Foreningsvedtægter Lildstrand bådlag

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

3. Spørgsmål om indsigt i loggen over opslag og søgninger i CPR.

VEDTÆGTER. for INVEST ADMINISTRATION A/S. CVR-nr

Statsforvaltningens brev af 14. september 2010 til Billund Kommune. Vedrørende kommunens j.nr. 09/8343

Klage over afslag på anmodning om forlængelse af dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning for lagerpavillon Følfodvej 36, Vodskov

H O L S T E B R O K O M M U N E FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD JANUAR 2007

Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes skoler

Forretningsorden for bestyrelsen for Fonden Settlementet på Vesterbro. Således vedtaget på bestyrelsesmødet den

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Vedrørende konkret egen driftundersøgelse af behandlingen af aktindsigtsanmodninger ved Task Forcen/Jobcenter København, Musvågevej

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud i Ishøj Kommune

Ligningslovens 8 A og 12 - gaver og løbende ydelser til almennyttige foreninger m.v. - Greenpeace - Højesterets dom af 5/ , sag 66/2013.

Forretningsorden for Haderslev Byråd

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Københavns Kommunes afgørelse om aktindsigt

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. februar 2011 i sag nr

Februar 2010 Forretningsorden for det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted Kommune

FN s børnekonvention og dansk national ret

Det fremgår af sagen, at du den 6. marts 2016 har fremsendt følgende anmodning om aktindsigt:

Bekendtgørelse af lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v.

Vedtægt for Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) i Næstved Kommune

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr

Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen

Ældrerådet i X. Kortfattet gengivelse af beslutningen

KØBSTÆDERNES FORSIKRING, GENSIDIG (CVR NR ) NYE VEDTÆGTER

Vedtægter for DK Hostmaster A/S SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr. [indsæt] fordelt på aktier á 1 kr. eller multipla heraf.

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser.

Betalingstjenestelovens

Statsforvaltningen Syddanmarks afgørelse af 10. november 2010 til en kommune: Fredericia Kommune har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

God adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007

Ekstraordinær generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S

V E D T Æ G T E R. for. Den Selvejende institution Vendsyssel Kunstmuseum. CVR.nr I henhold til. Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.

V E D T Æ G T E R I N V E S T E R I N G S F O R V A L T N I N G S- S E L S K A B E T S E B I N V E S T A / S. for

Herlev Kommune. Kommunal boliganvisning.

Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding

Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Forslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1)

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Forretningsorden for. Viborg Byråd

Statsforvaltningens afgørelse af 19. december 2008 til Fåborg- Midtfyn Kommune

Tildeling af 9 tilladelser til taxikørsel med vilkår.

En journalist bad om aktindsigt i journallisten i de sager som Arbejdstilsynet eventuelt måtte have vedrørende en bestemt afdeling på et sygehus.

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

Kommissorium for Revisionsudvalget. Juni 2016

H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale

Vedtægter for Det Private Botilbud Højtoft

DATAT I LSYN ET 02 FEB Hedensted Kommune Niels Espes Vej Hedensted. Hedensted Kommui

Clarasvej Horsens Telefon Fax VEDTÆGTER. for.

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

2.2 Selskabet skal sikre, at spildevandsforsyningen drives effektivt under hensyntagen til forsyningssikkerhed, sundhed, natur og miljø.

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Transkript:

Trafikselskabet Movia movia@moviatrafik.dk MLL@moviatrafik.dk Kopi til Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab Kopi til Statsforvaltningen Kopi til Transportministeriet Sagsnr. 2012-02829 Doknr. 146828 Dato 07-11-2013 Offentlighed i et trafikselskabs bestyrelse og repræsentantskab Trafikselskabet Movia har ved brev af 16. november 2012 rettet henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med spørgsmål om offentlighed ved repræsentantskabets og bestyrelsens møder og om pligt til at offentliggøre mødedokumenter. Nedenfor følger et resumé af Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse i sagen, en redegørelse for sagens baggrund samt hele ministeriets udtalelse. Resumé: 1.1. Er møder i trafikselskabernes repræsentantskab og bestyrelse offentlige eller lukkede? Trafikselskaberne er oprettet efter lov om trafikselskaber. Loven hører under Transportministeriet. Trafikselskaberne er kommunale fællesskaber efter 60 i lov om kommunernes styrelse. Kommunale fællesskaber er særlige kommunale samarbejder, som kommunerne kan overlade opgaver til. Reglerne om kommunale fællesskaber hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet. For kommunale fællesskabers styrelse gælder de samme regler som for kommunernes styrelse. Spørgsmålet om åbne eller lukkede møder i de styrende organer er et spørgsmål om det kommunale fællesskabs styrelse, da det bl.a. berører spørgsmål om fortrolighed i forhandlingerne. Møder i kommunalbestyrelsen er normalt åbne. Dette er en særregel, som ikke normalt gælder for møder i kollegiale organer. Møder i kommunale udvalg m.v. er i øvrigt lukkede. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at de ledende organer i et kommunalt fællesskab med hensyn til opgaver og organisatorisk placering bedre kan sammenlignes med andre kommunale udvalg mv. end med kommunalbestyrelsen. Derfor er møder i de ledende organer lukkede. Det gælder også for de ledende organer i trafikselskaberne. 1.2. Kan trafikselskaberne fastsætte regler, der fraviger dette? Det er Transportministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, der godkender vedtægter for trafikselskaberne. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at Transportministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet kan godkende vedtægtsbestemmelser om, at der holdes åbne møder i et kommunalt fællesskabs ledende organer. Begrun-

delsen er, at kommunale fællesskaber, herunder trafikselskaber, er kommunale samarbejder om kommunale opgaver, og at der for kommunalbestyrelser netop gælder en særregel om åbne møder. Ved afgørelsen af, om møderne skal åbnes, må der især lægges vægt på, at trafikselskaberne udfører opgaver af almindelige offentlig interesse. Ministerierne har i trafikselskabet Sydtrafiks vedtægt godkendt en bestemmelse om åbne møder i bestyrelsen. Holdes der åbne møder, skal dørene lukkes, når det forventes, at der kommer fortrolige oplysninger frem. Ellers kan man komme til at overtræde reglerne om tavshedspligt. Bestemmelsen om at holde åbne møder er en fravigelse af den almindelige styrelsesregel om, at møderne er lukkede. Se spørgsmål 1.1. Derfor skal bestemmelsen fremgå af vedtægterne og godkendes af Transportministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. 2.1. Skal dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder i trafikselskaberne offentliggøres? Kommunalbestyrelsen og kommunale udvalg skal efter lov om kommunernes styrelse offentliggøre deres dagsorden. Kommunalbestyrelsen skal også offentliggøre sine beslutninger. Reglerne herom vedrører alene offentlighedens adgang til dokumenterne og ikke kommunens styrelse. Da reglen om offentliggørelse af dokumenter ikke er en regel om kommunal styrelse, gælder den ikke kommunale fællesskaber. De ledende organer i et kommunalt fællesskab, herunder et trafikselskab, skal derfor som udgangspunkt ikke offentliggøre dagsorden og beslutninger. 2.2. Gælder det anførte, uanset om møderne er åbne eller lukkede? Hvis en dagsorden for et ledende organ i et kommunalt fællesskab offentliggøres, bliver det nemmere for borgerne at få oplyst, hvilke sager der skal behandles. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at offentliggøre dagsordenen til åbne møder. Men der er ikke en sådan sammenhæng, at en vedtægtsbestemmelse om åbne møder betyder, at der er pligt til at offentliggøre en dagsorden. Spørgsmålet er ikke reguleret i lov om trafikselskaber. Derfor gælder det samme for trafikselskabernes bestyrelser. 2.3. Kan trafikselskaberne fastsætte regler, der fraviger dette? Det er reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven og straffeloven, der regulerer, hvilke oplysninger trafikselskaber og andre kommunale fællesskaber gerne må offentliggøre. Når disse regler overholdes, kan trafikselskaber og andre kommunale fællesskaber offentliggøre dagsordener og beslutninger. Der er ikke krav om, at offentliggørelse fremgår af vedtægterne. Sagens baggrund: Trafikselskabet Movia har ved brev af 16. november 2012 bedt Økonomi- og Indenrigsministeriet tage stilling til følgende spørgsmål: 2

1. Er møder i et trafikselskabs bestyrelse og/eller repræsentantskab omfattet af kommunestyrelseslovens 10 og dermed åbne for offentligheden, eller kan trafikselskaberne selv træffe beslutning om offentlighed? 2. Finder kommunestyrelseslovens 8, stk. 6, om offentliggørelse af dagsorden og beslutningsprotokol anvendelse på møder i et trafikselskabs bestyrelse? 3. Hvis møder i et trafikselskabs bestyrelse er offentlige, hvilken konsekvens har det da for offentliggørelse af bestyrelsens dagsordener og beslutninger samt øvrige mødedokumenter (indstillinger og materiale udarbejdet af administrationen m.v.)? Det fremgår af henvendelsen, at Movia er bekendt med, at nogle trafikselskaber har offentlige møder, mens andre ikke har det. Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse: Lovgivningen om trafikselskaber henhører under Transportministeriet, mens den almindelige lovgivning om samarbejder efter 60 i lov om kommunernes styrelse henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det følger af 47 i lov om kommunernes styrelse, at tilsynet med samarbejder efter lovens 60, varetages af Statsforvaltningen. Efter de nærmere regler i den nævnte lovs kapitel VII kan Økonomi- og Indenrigsministeriet tage stilling til Statsforvaltningens afgørelser og udtalelser som led i tilsynet. Det er i henholdsvis 29 og 30 i bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr. 1008 af 9. oktober 2006 om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt) endvidere fastsat, at det anførte også gælder for tilsynet med trafikselskaber. På den baggrund har Økonomi- og Indenrigsministeriet som ressortministerium for reglerne om samarbejder efter 60 i lov om kommunernes styrelse fundet anledning til vejledende og med Transportministeriets tiltræden at udtale sig om følgende spørgsmål: 1. Mødeoffentlighed 1.1. Er møder i trafikselskabernes repræsentantskab og bestyrelse offentlige eller lukkede? 1.2. Kan trafikselskaberne fastsætte regler, der fraviger dette? 2. Offentliggørelse af mødedokumenter 2.1. Skal dagsordener og referater og eventuelt andre mødedokumenter (materiale og indstillinger udarbejdet af administrationen m.v.) fra bestyrelsesmøder i trafikselskaberne offentliggøres? 2.2. Gælder det anførte uanset om møderne er åbne eller lukkede? 2.3. Kan trafikselskaberne fastsætte regler, der fraviger dette? Lovgivning m.v. Af 1, stk. 1, i lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010, følger bl.a., at hvert regionsråd etablerer et eller flere trafikselskaber, at hver kommune deltager i ét trafikselskab, og at trafikselskaberne er omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse. Af lovbemærkningerne til lovens 1 (L 83, 2004, 2. samling) fremgår bl.a. følgende: Trafikselskaberne er omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse, hvilket bl.a. har den konsekvens, at de almindelige kommunale styrelsesregler gælder i det omfang, at dette lovforslag ikke giver hjemmel til fravigelse. Trafikselskaberne er således selvstændige formueretssubjekter og er offentligretlige organer, som henregnes til den offentlige forvaltning bl.a. således, at forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven, finder direkte anvendelse på trafikselskaberne og deres virksomhed. 3

Det følger endvidere af 2, stk. 1-3, i lov om trafikselskaber, at disse ledes af en bestyrelse på højst 9 medlemmer, hvortil regionsrådet/-rådene udpeger 2 medlemmer, idet de resterende medlemmer bortset fra 1 udpeges af repræsentantskabet ved forholdstalsvalg. Repræsentantskabet består af 1 medlem fra hver af de deltagende kommunalbestyrelser. Det følger af 2, stk. 4 og 5, i lov om trafikselskaber, at trafikselskabet fastsætter selskabets vedtægter, som skal godkendes af repræsentantskabet og de berørte regionsråd, transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren, og at transportministeren efter forhandling med økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om trafikselskabernes organisering m.v. (standardvedtægt), herunder at standardvedtægten eller dele heraf er ufravigelig. Af lovbemærkningerne til 2, stk. 4 og 5, fremgår følgende: Det foreslås i stk. 4, at det enkelte trafikselskab selv fastsætter sine vedtægter på baggrund af en standardvedtægt, der udarbejdes af Trafik- og Energiministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hermed sikres selskabet mulighed for at tilpasse selskabets anliggender til specifikke, lokale forhold, således at der kan skabes de bedst mulige trafikale løsninger for borgerne. Trafikselskabets vedtægter skal godkendes af repræsentantskabet og de berørte regionsråd og derefter af trafik- og energiministeren og indenrigs- og sundhedsministeren, som bl.a. påser, at eventuelle ufravigelige bestemmelser i standardvedtægten er iagttaget. Det foreslås i stk. 5, at den standardvedtægt, som trafik- og energiministeren og indenrigs- og sundhedsministeren udarbejder, vil kunne indeholde ufravigelige bestemmelser, fx stemmeregler i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Det er fastsat i 5 i lov om trafikselskaber, hvilke opgaver vedrørende offentlig servicetrafik m.v. trafikselskaberne skal varetage. Ved bekendtgørelse nr. 1008 af 9. oktober 2006 om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt) har transportministeren fastsat standardvedtægter for trafikselskaberne, herunder er det fastsat, at en række bestemmelser ikke kan fraviges ved de enkelte selskabers vedtægter. Det fremgår af disse ufravigelige regler bl.a., at repræsentantskabet skal godkende bestyrelsens beslutning om den forholdsmæssige fordeling af deltagernes tilskud til selskabets finansiering og om vedtægtsændringer samt træffe beslutning i andre sager, som forelægges af bestyrelsen. Videre fremgår det, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet, herunder økonomisk forsvarlig drift, og at bestyrelsen ansætter og afskediger direktionen. Herudover fremgår det, at bestyrelsen træffer beslutning om bl.a. retningslinjer for selskabets finansiering, budget, regnskab og revision, takster- og billetteringssystemer, udbudsstrategier, overordnede rammer for trafikinformation og markedsføring samt andre sager, som bestyrelsen eller direktionen anser for så væsentlige, at de bør afgøres af bestyrelsen. Der henvises til 9 samt 20 og 21 i bilag 1 og 2 (standardvedtægter) til den nævnte bekendtgørelse. 60 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013, har følgende ordlyd: 60. Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra statsforvaltningen. Stk. 2. Aftaler af den i stk. 1 omhandlede karakter kan ophæves, dersom deltagerne er enige herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når statsforvaltningen finder rimelig grund dertil. Stk. 3. Vilkårene for aftalens ophævelse skal godkendes af statsforvaltningen og skal fastsættes af denne i tilfælde af uenighed mellem deltagerne. Efter 10 i lov om kommunernes styrelse er kommunalbestyrelsens møder offentlige, idet en sag kan behandles for lukkede døre, når dette efter kommunalbestyrelsens 4

bestemmelse er nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed, dvs. hvor der ved sagens behandling vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger. Hensynet bag bestemmelsen er bl.a. at sikre den demokratiske kontrol med kommunalbestyrelsens beslutninger, idet forhold af væsentlig offentlig interesse kan blive afdækket og debatteret, ligesom offentlighed i forvaltningen og mødeoffentlighed kan bidrage til at undgå mistillid til forvaltningen. Møder i stående udvalg i kommunerne er ikke offentlige, og der er ikke i lovgivningen hjemmel til at sådanne møder kan være offentlige. Baggrunden herfor er navnlig hensynet til at bevare et forum for frie og fortrolige forhandlinger. Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 99 f., og side 203. Møder i andre kollegiale forvaltningsorganer er som udgangspunkt også lukkede. Se hertil FOB 2000 side 552 ff. om ældreråd samt Carl Aage Nørgaard, Jens Garde og Karsten Revsbech, Forvaltningsret, Sagsbehandling, 2007, side 271f., og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, 2010, side 315 ff. Det følger af lov om kommunernes styrelse 8, stk. 6, og 20, stk. 7, at en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på henholdsvis kommunalbestyrelsens og et stående udvalgs møde med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt skal offentliggøres. Det samme gælder efter førstnævnte bestemmelse en udskrift af beslutningsprotokollen fra kommunalbestyrelsens møde. Ad spørgsmål 1.1.: Er møder i trafikselskabernes repræsentantskab og bestyrelse offentlige eller lukkede? Efter 60 i lov om kommunernes styrelse kan kun kommuner være deltagere i samarbejder omfattet af bestemmelsen. Lov om trafikselskaber gør en undtagelse hertil, idet regionerne er deltagere i trafikselskaberne. I tilfælde, hvor en aftale efter 60 i lov om kommunernes styrelse indebærer oprettelse af et selvstændigt styrelsesorgan, benævnes samarbejdet et kommunalt fællesskab. Trafikselskaberne er således kommunale fællesskaber dog med regional deltagelse. I tilfælde, hvor speciallovgivningen og reglerne i 60 begge regulerer et kommunalt samarbejde, gælder i tvivlstilfælde en almindelig formodningsregel om, at speciallovgivningens regler supplerer, men ikke fortrænger styrelseslovens regler. De almindelige kommunale styrelsesregler gælder således i det omfang, der ikke er sikker lovhjemmel til fravigelse heraf. Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 513 og 517 f. Lovgivningen om trafikselskaber indeholder ikke regler om mødeoffentlighed i selskabernes bestyrelse eller repræsentantskab. Der følger således ikke af denne lovgivning noget krav om, at møder enten skal være åbne, eller at de skal være lukkede. Når et samarbejde efter 60 i lov om kommunernes styrelse etableres som et kommunalt fællesskab, dvs. med et selvstændigt styrelsesorgan for fællesskabet, vil der ofte i aftalen (vedtægten) være optaget bestemmelser om, i hvilket omfang den kommunale styrelseslovgivnings regler skal finde anvendelse på fællesskabsorganet og dets virke. Vedrørende de styrelsesretlige spørgsmål, som ikke er reguleret i aftalen, er udgangspunktet, at styrelseslovens regler finder anvendelse på reguleringen af de interne forhold. Det forhold, at styrelseslovens regler er gengivet i aftalen, medfører således ikke i sig selv, at de regler i loven, der ikke er medtaget i aftalen, kan anses 5

for fraveget. Der henvises til lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 513 f. Som anført følger det af 10 i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsens møder er offentlige, mens møder i kommunernes stående udvalg er lukkede. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt møderne i de ledende organer i et kommunalt fællesskab, selv om det vedrører offentlighedens adgang til oplysning om forhandlingerne, også er et styrelsesretligt spørgsmål, idet det berører organets funktionsmåde. Der henvises herved til det ovenfor anførte, hvorefter hensynet til frie og fortrolige forhandlinger taler for lukkede møder. Fortolkningsreglen ovenfor, hvorefter de kommunale styrelsesregler finder anvendelse på et kommunalt fællesskabs ledelsesorgan, med mindre andet er anført i vedtægten, rejser på den baggrund spørgsmål om, hvorvidt ledelsesorganet skal sidestilles med kommunalbestyrelsen, hvis møder er offentlige, eller med de stående udvalg og andre kommunale kollegiale organer, hvis møder er lukkede. Bestemmelsen i styrelseslovens 10 om åbne møder i kommunalbestyrelsen er en særregel, der gælder for et direkte valgt organ, der har ansvaret for koordineringen og styringen af alle de kommunale opgaveområder, og som derfor alt andet lige må anses at være genstand for stor offentlig interesse. På den baggrund forekommer det ikke umiddelbart nærliggende at konkludere, at den samme regel som udgangspunkt skal gælde for et ledende organ i et kommunalt fællesskab, hvis medlemmer er udpeget af de deltagende kommunalbestyrelser til at udøve kommunens beføjelser inden for specifikke opgaveområder. Hertil kommer, at de ledende organer i et kommunalt fællesskab ofte heller ikke organisatorisk kan sammenlignes med kommunalbestyrelsen i en kommune, der har ansvaret for alle kommunens opgaver. Ledelsen af et kommunalt fællesskab vil ofte være delt mellem flere organer typisk et repræsentantskab, der har visse nærmere angivne overordnede beføjelser og en bestyrelse, der i øvrigt varetager ledelsen af fællesskabet, men som alt efter fællesskabets nærmere karakter også kan varetage opgaver, som i kommuner normalt er placeret i udvalg. Endelig bemærkes, at de opgaver, som er placeret i kommunale fællesskaber, ofte i videre omfang, end hvad der gør sig gældende for kommunalbestyrelsens opgaver set under ét, har præg af forretningsmæssige dispositioner, der kræver fortrolighed. De anførte forskelle taler efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse for med hensyn til mødeoffentlighed snarere end at sidestille de ledende organer i et kommunalt fællesskab med en kommunalbestyrelse at sidestille det med andre kommunale kollegiale organer, hvis møder er lukkede. Se hertil forudsætningsvis Preben Espersen, Beslutning og Samtykke Studier over approbationsinstituttet i den kommunale styrelseslovgivning, 1974, side 182 ff., hvor det diskuteres, om tilsynsmyndigheden kan godkende eller kræve, at der i vedtægterne for et samarbejde efter 60 i lov om kommunernes styrelse fastsættes bestemmelse om, at ledelsesorganets møder skal være offentlige. Det er på denne baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at møder i de styrende organer i et kommunalt fællesskab, når der ikke er truffet bestemmelse om andet, er lukkede. Under hensyn til, at trafikselskaberne er kommunale fællesskaber, og at det nævnte spørgsmål ikke er særskilt reguleret i lovgivningen om trafikselskaber, er det i forlængelse heraf Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at møder i trafikselskabernes bestyrelser og repræsentantskaber som udgangspunkt er lukkede. Ad spørgsmål 1.2.: Kan trafikselskaberne fastsætte regler, der fraviger dette? 6

Vedtægterne for et samarbejde mellem kommuner, hvorved disse har afgivet beføjelser til samarbejdet, skal efter 60 i lov om kommunernes styrelse godkendes af tilsynsmyndigheden, dvs. Statsforvaltningen. Tilsynsmyndigheden foretager ved godkendelsen såvel et legalitets- som et hensigtsmæssighedstilsyn. Tilsynsmyndigheden kan således i forbindelse med godkendelse af fravigelsen fra den almindelige myndighedsstruktur, som sker ved oprettelsen af et kommunalt fællesskab, godkende fravigelser fra de almindelige styrelsesretlige regler. Tilsynsmyndigheden foretager en vurdering af hensigtsmæssigheden af sådanne fravigelser. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke er noget til hinder for, at tilsynsmyndigheden, hvor dette anses hensigtsmæssigt, kan godkende en fravigelse af det under spørgsmål 1.1. nævnte udgangspunkt, hvorefter møderne i et kommunalt fællesskabs ledelsesorganer er lukkede. Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger herved navnlig vægt på, at tilsynsmyndigheden kan godkende fravigelser fra de almindelige styrelsesretlige regler. Ministeriet lægger i forlængelse heraf vægt på, at kommunale fællesskaber er en art specialkommuner, der løser nærmere afgrænsede kommunale opgaver, og at der i de regler, der gælder netop for kommuner for så vidt angår kommunalbestyrelser er gjort en særlig undtagelse fra det almindelige princip om, at kollegiale organers møder ikke er offentlige. Der kan i den forbindelse også henvises til Preben Espersen, Beslutning og Samtykke Studier over approbationsinstituttet i den kommunale styrelseslovgivning, 1974, side 185, hvor det fremgår, at der ikke generelt kan siges at være en sådan lighed mellem fællesskabers selvstændige styrelsesorganer og kommunalbestyrelsens stående udvalg, at spørgsmålet om mødeoffentlighed i den enkelte stadfæstelsessag uden nærmere prøvelse kan afgøres til fordel for et ikke-offentlighedsprincip. Ved den konkrete afgørelse af, om der kan fastsættes en regel om åbne møder, må navnlig hensynet til frie og fortrolige forhandlinger afvejes over for hensynet til offentlighedens interesse i at kunne følge forhandlingerne i ledelsesorganet. Hvilken vægt disse modstående hensyn har, beror bl.a. på det kommunale samarbejdes karakter, og hvilke opgaver det varetager, herunder f.eks. om organet i vidt omfang foretager forretningsmæssige dispositioner, om det varetager drift og administration, eller om det navnlig har service- og planlægningsopgaver, som offentligheden i almindelighed har interesse i. Offentlighed i møderne i et kommunalt fællesskabs organer forudsætter, at lovgivningens regler om tavshedspligt sikres overholdt, således at det ledende organ træffer beslutning om behandling af en sag for lukkede døre, hvis der ved sagens behandling vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger. Da der ved bestemmelser om mødeoffentlighed sker en fravigelse fra det almindelige styrelsesretlige udgangspunkt, som gælder for kommunale fællesskaber, jf. ovenfor ad spørgsmål 1.1., er det endvidere Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at sådanne bestemmelser kræver tilsynsmyndighedens godkendelse. Derfor skal bestemmelser om mødeoffentlighed fastsættes i vedtægterne for et kommunalt fællesskab. Efter lov om trafikselskaber fastsætter selskaberne selv deres styrelsesvedtægt, der skal godkendes af Transportministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der er herved gjort undtagelse fra reglen i 60 i lov om kommunernes styrelse, idet det i stedet for tilsynsmyndigheden er de nævnte ministerier, der skal godkende vedtægten. Indholdet af prøvelsen af vedtægterne for disse kommunale fællesskaber er i øvrigt den samme som for andre kommunale fællesskaber. Ministeriernes prøvelse omfatter således både vedtægtsreglernes lovlighed og deres hensigtsmæssighed, og der kan ske godkendelse af fravigelser fra de almindelige styrelsesretlige regler. 7

Trafikselskaberne er kommunale fællesskaber, og lovgivningen om trafikselskaber indeholder ikke regler, der regulerer mødeoffentlighed i selskabernes repræsentantskaber og bestyrelser. Det er på den baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke er noget til hinder for, at Transportministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvis dette anses hensigtsmæssigt, kan godkende en fravigelse af det under spørgsmål 1.1. nævnte udgangspunkt, hvorefter møderne i trafikselskabernes bestyrelser og repræsentantskaber ikke er offentlige. Ved vurderingen af, om dette er hensigtsmæssigt, må der efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse navnlig lægges vægt på, at trafikselskaberne og dermed deres ledende organer i vidt omfang varetager opgaver og træffer beslutning om forhold, som er af almindelig offentlig interesse. Offentlighed i bestyrelsen og/eller repræsentantskabets møder forudsætter, at lovgivningens regler om tavshedspligt sikres overholdt, således at bestyrelsen eller repræsentantskabet træffer beslutning om behandling af en sag for lukkede døre, hvis der ved sagens behandling vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger. Under hensyn til, at der ved sådanne bestemmelser om mødeoffentlighed sker en fravigelse fra det almindelige styrelsesretlige udgangspunkt, som gælder for trafikselskaber, jf. ovenfor ad spørgsmål 1.1., er det endvidere Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at sådanne bestemmelser kræver ministeriernes godkendelse. Derfor skal bestemmelser om mødeoffentlighed fastsættes i trafikselskabernes vedtægter. Det tilføjes, at 24, stk. 2, i vedtægten for trafikselskabet Sydtrafik indeholder en bestemmelse om mødeoffentlighed i selskabets bestyrelse, der indholdsmæssigt svarer til bestemmelsen i 10, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Ad spørgsmål 2.1.: Skal dagsordener og referater og eventuelt andre mødedokumenter (materiale og indstillinger udarbejdet af administrationen m.v.) fra bestyrelsesmøder i trafikselskaberne offentliggøres? Lov om trafikselskaber indeholder ikke særlige regler om offentliggørelse af trafikselskabernes bestyrelsers dagsordener, referater eller andre mødedokumenter. Bestemmelserne i 8, stk. 6, og 20, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse om offentliggørelse af en fortegnelse over de sager, som behandles på møder i kommunalbestyrelsen og de stående udvalg og af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokoller, er særregler vedrørende offentliggørelse. Der gælder således ikke generelt noget krav om, at kollegiale forvaltningsorganers dagsordener og beslutningsprotokoller skal offentliggøres. Derimod gælder efter offentlighedsloven almindelige regler om offentlighedens adgang til sådanne dokumenter og oplysninger (aktindsigt). De nævnte bestemmelser i lov om kommunernes styrelse om offentliggørelse af fortegnelser over de sager, som behandles, og af beslutningsprotokoller er efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke sådanne kommunale styrelsesretlige regler, der gælder for de ledende organer i et kommunalt fællesskab, med mindre andet er bestemt, jf. nærmere ovenfor ad spørgsmål 1.1. Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger herved vægt på, at reglerne ikke regulerer styrelsesretlige forhold i det kommunale fællesskab, men alene offentlighedens adgang til dokumenterne i et kommunalt fællesskab. På denne baggrund er det Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at de nævnte bestemmelser ikke finder anvendelse på de ledende organer i kommunale fællesskaber, når der ikke er truffet særlig bestemmelse herom. Kommunale fællesskaber er således ikke efter lovgivningen forpligtede til at offentliggøre fortegnelser over de sa- 8

ger, som behandles på møder i de ledende organer, eller deres beslutningsprotokoller. Under hensyn til, at spørgsmålet ikke er reguleret i lov om trafikselskaber, og at trafikselskaberne er kommunale fællesskaber, er det i forlængelse heraf tillige Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke efter lovgivningen påhviler trafikselskabernes bestyrelser nogen sådan pligt, eller en pligt til at offentliggøre andre mødedokumenter, med mindre dette måtte følge af særregler i den opgavelovgivning, det enkelte dokument vedrører. Ad spørgsmål 2.2.: Gælder det anførte, uanset om møderne er åbne eller lukkede? Både spørgsmålet om, hvorvidt et kollegialt forvaltningsorgans møder er åbne eller lukkede, og spørgsmålet om, hvorvidt dets sagsfortegnelse og beslutningsprotokol offentliggøres, er spørgsmål, som angår offentlighedens adgang til oplysninger om organets virke og beslutninger. Forudgående offentliggørelse af sagsfortegnelse for møder i de styrende organer i et kommunalt fællesskab er af betydning for offentlighedens mulighed for at vurdere, om der er grund til at overvære et åbent møde i et sådant organ. Det er således hensigtsmæssigt, hvis dagsordenen for et åbent møde i et styrende organ i et kommunalt fællesskab offentliggøres forinden mødet. Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er der imidlertid ikke en sådan nødvendig sammenhæng mellem det forhold, at et ledende organs møder er åbne for offentligheden, og offentliggørelsen af dets sagsfortegnelser og beslutningsprotokoller, at en beslutning om at afholde åbne møder også indebærer en pligt til at offentliggøre de nævnte dokumenter. Under hensyn til, at spørgsmålet ikke er reguleret i lov om trafikselskaber, og at trafikselskaberne er kommunale fællesskaber, er det i forlængelse heraf Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det samme gælder for trafikselskabernes bestyrelser. Ad spørgsmål 2.3.: Kan trafikselskaberne fastsætte regler, der fraviger dette? Spørgsmålet om, hvilke oplysninger trafikselskaberne gerne må offentliggøre, er ikke reguleret i lovgivningen om trafikselskaber eller i den kommunale styrelseslov. Hvad der gælder herom, følger af de almindelige regler om tavshedspligt, jf. forvaltningslovens 27 og straffelovens 152 og 152 c-152 f. Under forudsætning af, at disse regler overholdes, er der således intet til hinder for, at trafikselskaber kan offentliggøre sagsfortegnelser og beslutningsprotokoller og eventuelt andre mødedokumenter. Dette kræver ikke, men udelukker heller ikke, at der fastsættes bestemmelse herom i selskabets vedtægt. Indholdet af dette brev er tiltrådt af Transportministeriet. Kopi af dette brev er sendt til Statsforvaltningen samt til Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab. Med venlig hilsen Christian Vigh 9