Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Transkript

1 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt Du har ved af 9. december 2015 klaget over Odense Kommunes afgørelse af 25. november 2015 om at fastholde et delvist afslag på aktindsigt i en kontrakt om byudstyr. Odense Kommune har indbragt sagen for Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelsesloven 47 fører tilsyn med kommunerne. Statsforvaltningen har tidligere taget stilling til en afgørelse af 4. marts 2015 fra Odense Kommune om delvist afslag på aktindsigt i kommunens aftale med virksomheden om levering af byudstyr til gengæld for adgang til reklameplads- og indtægter i Odense. Statsforvaltningen har således ved udtalelse af 28. oktober 2015 anmodet Odense Kommune om at genoptage sagens behandling og tage fornyet stilling til din anmodning om aktindsigt i aftalen om levering af byudstyr, idet det er Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune ikke med den anførte begrundelse har været berettiget til at undtage oplysninger om henholdsvis ruter og rutiner, byudstyr og priser fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens 30, nr. 2. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Sagsnummer.: SAGSBEHANDLER: Line Mussegaard Christensen Telefon: EAN-Nr skriv til os via borger.dk ÅBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på Statsforvaltningen har ved denne udtalelse taget stilling til lovligheden af Odense Kommunes afgørelse af 25. november 2015, om delvist afslag på aktindsigt i kontrakten om byudstyr, som Statsforvaltningen ved udtalelse af 28. oktober 2015 anmodede Odense Kommune om at forholde sig til på ny. Resumé Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune ikke har handlet i strid med bestemmelser i offentlighedsloven ved at meddele afslag på aktindsigt i oplysninger om ruter og rutiner samt oplysninger om byudstyr, herunder antal samt delpriser for udstyret og reklameværdien heraf. 1

2 Det er derimod Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune ikke med den anførte begrundelse har været berettiget til at undtage oplysningerne om den samlede værdi af det byudstyr, som virksomheden har forpligtet sig til at levere fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens 30, nr. 2. Statsforvaltningen har på den baggrund bedt Odense Kommune om at genoptage sagens behandling og tage fornyet stilling til din anmodning om aktindsigt i den samlede værdi af byudstyret efter reglerne i offentlighedsloven. Statsforvaltningen har ikke herved taget stilling til, om Odense Kommune med en mere udførlig begrundelse kan undtage de ovennævnte oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens 30, nr. 2. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Den 25. november 2015 træffer Odense Kommune en ny afgørelse i sagen på baggrund af Statsforvaltningens udtalelse af 28. oktober Kommunen oplyser, at den har indhentet en ny udtalelse af 9. november 2015 fra virksomheden om, hvilke økonomiske skadevirkninger det vil have for virksomheden, hvis de undtagne oplysninger offentliggøres. Kommunen henviser til følgende som virksomhedens supplerende begrundelse for undladelse af aktindsigt: Ruter og rutiner: Kontraktens punkt herom er ekstremt detaljeret. En offentliggørelse over for den ene anden konkurrent på det danske marked vil derfor medføre en væsentlig skadevirkning for virksomheden i den fremtidige konkurrencesituation på et for virksomheden strategisk marked, som er i en opbygningsfase og dermed løbende udvikling. Byudstyr: På grund af virksomhedens specielle og unikke løsninger, herunder særligt antallet og prisen for de enkelte delelementer, der skal leveres og virksomhedens forudsætninger til antallet af reklamebærende udstyr samt det faktum, at kommunen kan veksle hele eller dele af byudstyret til andet udstyr i virksomhedens sortiment, er elementer, der skal undtages fra aktindsigt, da de detaljerede beskrivelser af sammensætningen efter antal og pris er oplysninger som den eneste reelle konkurrent på det danske marked umiddelbart vil kunne drage nytte af. Priser: Virksomheden anfører bl.a., at der er en tæt konkurrence på markedet af levering af reklamefinansieret byudstyr. Der konkurreres intensivt på pris og det garanterede antal af byudstyr, der skal leveres. Virksomheden vil i fremtiden skulle konkurrere mod reelt en virksomhed på mange af de samme ydelser og ikke mindst de samme produkter. En offentliggørelse vil derfor efter virksomhedens opfattelse, have en skadelig virkning på virksomhedens fremtidige konkurrencesituation. Det fremgår desuden af virksomhedens af 9. november 2015 til Odense Kommune, at det ikke udelukkende er virksomhedens direkte konkurrent, som kan have gavn af de ovennævnte informationer: 2

3 Sekundære konkurrenter, såsom biografreklamer, aviser og radioreklamer kan på baggrund af informationerne beregne sig frem til værdien af en reklameplads i Odense Kommune. Denne viden vil give et betydeligt økonomisk tab, da sekundære konkurrenter herved kan gennemskue X s prissætning over for annoncørerne. Kommunen henviser endvidere til en af 16. november 2015, hvori virksomheden har fremsat yderligere bemærkninger om, hvilken økonomiske betydning en offentliggørelse af de ovennævnte oplysninger vil have for virksomheden. Kommunen fremhæver følgende: Det bemærkes bl.a., at det forventede tab vil bestå af dels tabte udbud, men også en forhindring i at udvikle sine produkter og rutiner i tæt samarbejde med byerne, hvilket netop er fundamentet i virksomhedens succes. Herefter oplyser virksomheden beregning af tab af avancen, såfremt kontrakten ikke var indgået med Odense Kommune, på landsplan samt på verdensplan med økonomiske konsekvenser. Samtidig bemærker X, at alle forretningsstrategier, procedurer, tilbudt udstyr og udviklingsmuligheder er ens for Odense Kommune og for lignende udbud og kontrakter både i Danmark og resten af verden. Odense Kommune oplyser, at den på baggrund af virksomhedens uddybende bemærkninger til sagen finder, at virksomheden har konkretiseret, hvilke økonomiske skadevirkninger det vil have for virksomheden, hvis oplysningerne offentliggøres: By- og Kulturforvaltningen har på den baggrund konkret vurderet, at der er tæt konkurrence på markedet for byudstyr, hvor der bl.a. konkurreres intensivt på prisen. Det vurderes, at en række andre kommuner i fremtiden vil indhente tilbud på byudstyr. Det må forventes, at X i disse situationer vil konkurrere med de få øvrige virksomheder, der er på markedet. Desuden vil de formentlig skulle konkurrere på mange af de samme ydelser og ikke mindst produkter, som er omfattet af Odense Kommunes udbud. I sådanne situationer vil den ene reelle anden konkurrent kunne udnytte den viden de kan få, ved at der bliver givet indsigt i X s prisopbygning omkring de enkelte ydelser og produkter, dvs. oplysninger om ruter og rutiner, byudstyr og priser. Da der samtidig opleves at være et begrænset antal reelle tilbudsgivere på området, vurderes dette at kunne få en skadelig virkning for den fremtidige konkurrencesituation. By- og Kulturforvaltningen finder på baggrund af ovenstående, at kendskab til X s konkrete prissætning og interne prisopbygning, samt ruter og rutiner vil kunne indebære en nærliggende risiko for, at virksomhedens konkurrenceevne skades med et væsentlig økonomisk tab til følge. Det er herefter By- og Kulturforvaltningens opfattelse, at der ikke kan gives aktindsigt i de undtagne oplysninger, jf. offentlighedslovens 30, nr. 2, idet forvaltningen finder, at offentliggørelse af oplysninger vil medføre væsentlig økonomisk betydning for X. Ved af 9. december 2015 klager du til Odense Kommune over kommunes afgørelse af 25. november Du henviser blandt andet til, at de hensyn, som virksomheden angiver som årsag til, at oplysningerne skal undtages fra aktindsigt, ikke er tungtvejende nok til at begrunde hemme- 3

4 ligholdelse. Du mener, at skatteyderne som udgangspunkt har krav på at vide, hvad det offentliges midler anvendes på, og at det forhold, at virksomheden arbejder i et marked, hvor virksomheden reelt kun har én konkurrent, ikke er et tilstrækkeligt tungtvejende argument for at fratage offentligheden mulighed for at få kendskab til økonomien i aftalen. Endelig anfører du, at det som minimum bør være muligt at give aktindsigt i den samlede værdi af kontrakten. Odense Kommune fastholder ved af 11. december 2015 sin aktindsigtsafgørelse af 25. november 2015 og sender din klage samt sagens akter til Statsforvaltningen. Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen fører efter kommunestyrelseslovens 48, stk. 1, tilsyn med, at Odense Kommune overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det tilsyn, som Statsforvaltningen udøver over for en kommune, er et retligt tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48 i den kommunale styrelseslov. Med udtrykket retsgrundlag menes i denne forbindelse offentligretlig lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der følger af den offentligretlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. Statsforvaltningens udtalelse Retsgrundlaget: Offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013) finder efter lovens 2 anvendelse på al virksomhed, der udøves af myndigheder inden for den offentlige forvaltning. Det fremgår af offentlighedslovens 7, stk. 1, og stk. 2, at enhver med de undtagelser, der er nævnt i 19-35, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Følgende fremgår af offentlighedslovens 30, nr. 2: 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om 1) [ ] 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes. 4

5 I lovbemærkningerne til offentlighedsloven (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013), er det under de specielle bemærkninger til 30, nr. 2, anført, at bestemmelsen, der er enslydende med den tidligere gældende 12, stk. 1, nr. 2, undtager oplysninger om erhvervsmæssige forhold fra aktindsigt. Bestemmelsen forudsætter, at forvaltningsmyndigheden foretager en konkret vurdering af, dels om der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold, og dels om aktindsigt i disse oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der - typisk af konkurrencemæssige grunde - påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af nogen betydning. Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at der i forhold til oplysninger, der er omfattet af 30, nr. 2, gælder en klar formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. Endelig fremgår det af lovbemærkningerne, at forvaltningsmyndighederne som hidtil bør indhente en udtalelse fra den, oplysningerne angår, for at få belyst risikoen for, at en udlevering af oplysninger om forretningsforhold mv. vil medføre den nævnte risiko for økonomisk skade. Bestemmelsen er nærmere beskrevet i Justitsministeriets betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, side 1005, hvor der henvises til betænkningens beskrivelse af, hvad der på daværende tidspunkt var gældende ret efter den tidligere gældende bestemmelse 12, stk. 1, nr. 2. Herom er det på side 706 ff. oplyst, at bestemmelsen tilsigter at undtage oplysninger om konkurrencerelaterede erhvervsforhold fra retten til aktindsigt, og at beskyttelsesinteressen således er erhvervsmæssige interesser. Det er videre anført, at det ikke i forarbejderne er nærmere præciseret, hvad der forstås ved driftseller forretningsforhold eller lignende, og at det efter kommissionens opfattelse ikke er muligt udtømmende at fastlægge, hvilke oplysninger, der skal være omfattet af udtrykket. Som eksempler nævnes oplysninger om produktionsmetoder, produktionsforhold, forretningsforbindelser, kundelister, forretningsbetingelser, forretningsmæssige strategier, kontraktsvilkår og driftsomkostninger m.v. Endvidere er det i betænkning 1510/2009 om offentlighedsloven, side 652 ff. anført, at bestemmelsen i 12, stk. 1, nr. 2, blandt andet har været anvendt i sager, hvor offentlige myndigheder indgår kontrakter med private virksomheder, og hvor der søges aktindsigt hos myndigheden i oplysninger om det pågældende kontraktforhold. Det er endvidere anført, at bestemmelsen i 12, stk. 1, nr. 2, har været anvendt i sager, hvor det offentlige udliciterer arbejde. Her opstår spørgsmålet, om offentligheden kan få aktindsigt i tilbudsmaterialet fra private selskaber. Tilbudsmaterialet kan indeholde oplysninger, der vil afsløre selskabernes økonomiske forhold og almindelige forretningsbetingelser, hvilket kan være skadeligt for virksomhedens konkurrenceevne. Justitsministeriet har i en konkret sag, L.A , udtalt, at der kun er hjemmel til at undtage oplysninger om en virksomheds tilbud og almindelige forretningsbetingelser efter 1985-lovens 12, stk. 1, nr. 2, når oplysningerne viser så meget om virksomhedens generelle drifts- eller forretningsforhold, at der må antages at være en nærliggende risiko for, at der påføres virksomheden økonomisk skade. Justitsministeriet udtalte, at oplysninger om enkelte kontraktforhold, hvor kun det aftalte vederlag og ikke de øvrige kontraktvilkår, herunder arbejdets omfang, fremgår, ikke i almindelighed vil kunne undtages efter denne bestemmelse. Folketingets Ombudsmand har i FOB nr behandlet en sag om afslag på aktindsigt i vederlagsbestemmelserne i en overenskomst mellem en kommune og et redningsfirma om leje af en 5

6 hjemmeplejebil. Kommunen havde afslået anmodningen med den begrundelse, at redningsfirmaet ellers ville blive mødt med underbud af dets eneste konkurrent. Ombudsmanden udtalte, at der ved afgørelser om aktindsigtsspørgsmål ikke kan lægges afgørende vægt på risikoen for underbud fra konkurrenter. Ombudsmanden henviste til, at redningsfirmaet under alle omstændigheder løbende risikerede at blive underbudt af konkurrenter og at et eventuelt underbud ville være et udslag af den almindelige konkurrencesituation, hvorfor det ikke var godtgjort, at aktindsigt ville indebære en nærliggende risiko for tab. I Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ahsan, 2014, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 532, er det om bestemmelsen i 30, nr. 2, videre anført, at for så vidt angår udbud af offentlige opgaver, vil de private virksomheders tilbudsmateriale ikke sjældent indeholde oplysninger om den enkelte virksomheds økonomiske forhold, som efter et konkret skøn vil kunne undtages af konkurrencemæssige årsager. Det samme gælder oplysninger om det nærmere indhold af tilbuddet, såfremt offentliggørelse vil kunne medføre skadevirkninger for tilbudsgiveren i forbindelse med dennes forretningsvirksomhed, for eksempel ved andre kontraktforhandlinger. Derimod kan det ikke antages, at 30, nr. 2, i almindelighed indeholder hjemmel til at undtage oplysninger om den samlede tilbudssum for det vindende tilbud samt for alle de indkomne tilbud. Udgangspunktet er snarere, at der skal gives fuld aktindsigt i alle dokumenter, hvilket en leverandør som tilbudsgiver må være indstillet på at tage højde for ved sine angivelser i tilbuddet. En tilbudsgivers delpriser vil dog ofte kunne undtages, blandt andet fordi en konkurrerende virksomheds kendskab til en tilbudsgivers konkrete prissætning og interne prisopbygninger (mellemregningerne) vil kunne indebære en nærliggende risiko for, at tilbudsgiverens konkurrenceevne skades med et økonomisk tab til følge. Vedrørende betingelsen om, at meddelelse af aktindsigt i oplysningerne vil have væsentlig økonomisk betydning, er det i betænkningen side 653 anført, at kravet om, at risikoen for skade skal være nærliggende, indebærer, at myndighederne må foretage en konkretisering af, hvilke økonomiske skadevirkninger for den person eller virksomhed, oplysninger angår, der er tale om. Det skal fremgå, hvordan det økonomiske tab vil eller kan indtræde som en følgevirkning af, at begæringen om aktindsigt imødekommes. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til undtagelsesbestemmelsens ordlyd, til konkurrencemæssige grunde eller tilsvarende abstrakte angivelser af beskyttelsesbehovet. I offentlighed i forvaltningen af Jon Andersen, 1. udgave, 2013, side 271, er følgende anført om fortolkningen af formodningsreglen i lovbemærkningerne: Det er ikke ganske klart, hvad denne bemærkning sigter til. Hvis ikke kravet i 30, nr. 2, om risiko for økonomisk skadevirkning skal udvandes helt, må bemærkningen fortolkes således, at der sigtes til de bevismæssige forhold; at der gælder en bevismæssig formodning for, at de konkrete og individuelle skadevirkninger, virksomheden påberåber sig, risikerer at indtræde, hvis der gives aktindsigt. Hvis denne fortolkning følges, gælder formodningen ikke i de tilfælde, hvor virksomheden ikke peger på konkrete skadevirkninger af, at der gives aktindsigt i oplysningerne. I Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ahsan, 1. udgave, 2014, side 530, er følgende blandt andet anført om fortolkningen af formodningsreglen: Det må antages, at reglen skal ses i sammenhæng med, at myndigheden, der skal foretage den endelige skadesvurdering, typisk ikke vil have de nødvendige forudsætninger for at vurdere, om en udlevering af oplysningerne om drifts- eller forretningsmæssige forhold mv. omfattet af 30, nr. 2, rent faktisk vil påføre den pågældende virksomhed økonomisk skade. Derfor anføres det også i de specielle bemærkninger til 30, nr. 2, jf. pkt. 8 nedenfor, at myndigheden bør indhente en udtalel- 6

7 se fra vedkommende virksomhed mv. I de tilfælde, hvor virksomheden giver udtryk for, at en udlevering vil påføre konkrete skadevirkninger for virksomhedens økonomi, og begrunder dette, må formodningsreglen indebære, at myndigheden normalt ikke behøver yderligere dokumentation for, at betingelserne for at begrænse aktindsigten efter 30, nr. 2, er opfyldt. [ ] Det skal dog samtidig bemærkes, at formodningsreglen ikke ændrer ved, at myndigheden (for en principiel betragtning) fortsat skal foretage en konkret vurdering af om udleveringen vil indebære en nærliggende risiko for, at der påføres virksomheden navnlig et økonomisk tab af nogen betydning, jf. også de specielle bemærkninger til 30, nr. 2. Kravet om den konkrete vurdering indebærer, at en generel gengivelse af hensynet til konkurrencemæssige forhold på det pågældende område, den blotte gengivelse af bestemmelsens ordlyd, jf. FOB 2001, side 281, eller en generel vurdering af risikoen for tab, jf. f.eks. FOB 2007, side 315, ikke i sig selv er nok til at meddele afslag på aktindsigt. Det må formentlig kræves, at myndigheden navnlig i lyset af virksomhedens udtalelse og i tvivlstilfælde i lyset af forretningsoplysningernes karakter sammenholdt med bl.a. konkurrencesituationen på det pågældende område konkret vurderer (eller angiver) hvilke økonomiske skadevirkninger der vil indtræde, jf. princippet i FOB 1997, side 105. At en myndighed konkret skal angive, hvilke økonomiske skadevirkninger, der vil indtræde som følge af aktindsigt, fremgår desuden af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 13. juni 2014 i FOB I denne sag havde Finansministeriet givet afslag på aktindsigt i et dokument vedrørende den danske stats salg af aktier i DONG Energy A/S. I afgørelsen havde ministeriet ikke konkret anført, hvori det påstående økonomiske tab for DONG Energy A/S bestod, og hvordan det ville indtræde som følgevirkning af, at anmodningen om aktindsigt blev imødekommet. Ministeriet havde desuden ikke indhentet en udtalelse fra virksomheden, der kunne belyse den skadevirkning, ministeriet sigtede til. Da ministeriet i øvrigt ikke havde forholdt sig til vigtige oplysninger i sagen, var det Ombudsmandens samlede opfattelse, at betingelserne for at undtage oplysninger efter 30, nr. 2, ikke var opfyldt. Dette gjaldt uanset formodningsreglen. Statsforvaltningens vurdering af lovligheden af Odense Kommunes delvise afslag på aktindsigt i kommunens aftale med en virksomhed om levering af byudstyr for reklameplads- og indtægter Statsforvaltningen er enig med Odense Kommune i, at kontraktens oplysninger om ruter og rutiner, byudstyr, herunder delpriser samt den samlede værdi af firmaets minimumslevering af byudstyr, og oplysninger om reklameværdien samt kommunens andel af virksomhedens indtjening på reklamer, er oplysninger om virksomhedens drifts- eller forretningsforhold, der er omfattet af bestemmelsen i offentlighedslovens 30, nr. 2. At oplysningerne efter deres karakter er omfattet af de omtalte oplysningstyper i offentlighedslovens 30, nr. 2, er dog ikke tilstrækkeligt til, at undtagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse. Som ovenfor nævnt kræves det yderligere efter bestemmelsen, at det er af væsentlig økonomisk betydning for den virksomhed, oplysningerne angår, at begæringen ikke imødekommes. For så vidt angår oplysningerne om ruter og rutiner, er det Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune har foretaget en konkret vurdering af, hvilke økonomiske skadevirkninger det vil have for virksomheden, hvis oplysningerne offentliggøres. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at der er tale om detaljerede oplysninger om virksomhedens vedligeholdelse og servicering af det leverede byudstyr, der gør virksomhedens tilbud særegent og konkurrencedygtigt i forhold til konkurrenterne. 7

8 Statsforvaltningen har endvidere lagt vægt på, at det er oplyst, at en offentliggørelse heraf vil medføre en væsentlig skadevirkning for virksomheden i den fremtidige konkurrencesituation på et for virksomheden strategisk marked, som er i en opbygningsfase og dermed løbende udvikling. Det er på den baggrund Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune har været berettiget til at undtage de pågældende oplysninger om ruter og rutiner, idet der gælder en formodning for, at en udlevering af sådanne oplysninger vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden vil økonomisk skade af betydning. Det er endvidere Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune har været berettiget til at undtage oplysningerne om byudstyr, herunder antal samt delpriser for udstyret og reklameværdien heraf samt kommunens andel af virksomhedens indtjening på reklamer. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at det er oplyst, at der er tale om detaljerede oplysninger om virksomhedens specielle og unikke løsning, som konkurrenter på markedet på tilsvarende vis vil kunne drage nytte af. Det er derimod Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune ikke med den anførte begrundelse har været berettiget til at undtage oplysningerne om den samlede værdi af det byudstyr, som virksomheden har forpligtet sig til at levere. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at der ikke er givet en specifik begrundelse for undtagelsen af oplysningerne om byudstyrets samlede værdi, men blot er henvist til, at prisopbygningen omkring de enkelte ydelser og produkter er oplysninger, som konkurrenten vil kunne udnytte. Statsforvaltningen henviser i den forbindelse til det ovennævnte om, at det ikke kan antages, af offentlighedsloven i almindelighed indeholder hjemmel til at undtage oplysninger om den samlede tilbudssum i en aftale. Statsforvaltningen finder således, at Odense Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang har konkretiseret, hvilke økonomiske skadevirkninger det vil have for virksomheden, hvis oplysningerne om aftalens overordnede økonomiske værdi offentliggøres. Det bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om, at aftalens samlede værdi i øvrigt er offentliggjort, for eksempel i kommunens regnskaber. Statsforvaltningen anmoder på den baggrund Odense Kommune om at genoptage sagens behandling og tage fornyet stilling til anmodningen om aktindsigt i aftalens oplysninger om den samlede værdi af det byudstyr, som virksomheden har forpligtet sig til at levere til gengæld for adgang til reklameplads- og indtægter i Odense. Statsforvaltningen har ikke herved taget stilling til, om Odense Kommune med en mere udførlig begrundelse kan undtage de ovennævnte oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens 30, nr. 2. 8

9 Statsforvaltningen har sendt en kopi af dette brev til Odense Kommune. Udtalelsen vil blive offentliggjort på i anonymiseret form. Med venlig hilsen Hanne Villumsen kontorchef Line Mussegaard Christensen 9