Broderisting Jytte Harboesgaard
Indholdsfortegnelse Forord 4 Indledning 5 Alfabetisk register 7 Register over broderede sting 12 Stingtegninger 27 Anvendte bøger 189 3
Forord Der ligger naturligvis mange overvejelser til grund for genudgivelsen af en bog, og her skal jeg gøre rede for nogle af mine overvejelser i forbindelse med genudgivelsen af Broderisting. Det er nu 30 år siden Broderisting blev udgivet første gang på Borgens Forlag, og i den periode har det at brodere, ændret sig væsentligt. Da jeg selv sidst i 1960érne var studerende i broderi på Håndarbejdets Fremmes Seminarium, og senere blev lærer samme sted, var der klart definerede regler for, hvad faget burde indeholde af viden, og hvilke færdigheder der var nødvendige at kunne, hvis man ønskede at beherske faget. Blandt andet var det, at være fortrolig med et bredt udvalg af broderisting, anset som grundlaget for at kunne brodere. I dag er broderiuddannelsen i Danmark ændret meget, og det er nu i vid udstrækning op til de studerende selv at finde frem til de informationer, de har brug for, og det samme gælder naturligvis også for alle andre med interesse for broderi. I 1970érne, hvor jeg samlede materiale til Broderisting, gjorde jeg det ved systematisk at gennemgå alle de bøger jeg kunne finde om emnet. Mange fandt jeg på bibliotekerne, og af disse var de mest interessante bøger fra før 1950. Nogle kunne jeg låne med hjem til studiebrug, andre kunne ikke udlånes fra bibliotekerne. I de mellemliggende år er mange af bøgerne forsvundet, og bibliotekerne har desværre skaffet sig af med fremragende bøger, formodentlig fordi de ikke levede op til vor tids krav om papirkvalitet og farver. Ganske vist findes der i dag gode bøger, men ingen med den grundighed og faglige styrke, som mine foretrukne bøger havde det, og de kommer sikkert aldrig igen. Broderisting er et omfattende leksikon over broderisting, og da der ikke findes noget leksikon af samme art og omfang, vil bogen have den største betydning for alle, som på forskellige måder beskæftiger sig med broderi. Broderisting har været udsolgt fra forlaget i mange år, og jeg er tit blevet opfordret til at genudgive bogen, så jeg ved, at der er behov for den. Broderi er en niche af ukendt størrelse, og alle, der befinder sig i denne niche, skal i hvert tilfælde ikke mangle oplysninger om broderi på grund af mig, så for deres skyld genudgives Broderisting. Jytte Harboesgaard 2010
Indledning Broderisting kan inddeles i 2 grupper. En gruppe, der består af de sting, der syes efter talte tråde, og hvor det er stingene, der i kraft af deres struktur eller andet særpræg udgør mønsteret. Den anden gruppe består af de sting, der bruges til at sy konturerne med i et påtegnet mønster. Denne sidste gruppe sting gennemgås i bogen her. Stingene gennemgås systematisk og er, så vidt det har været muligt, samlet i grupper, hvilket fremgår af rækkefølgen de præsenteres i. Alle sting er tegnet, så de viser hvilken vej, de skal syes: oppefra og ned, fra højre mod venstre osv. Der begyndes med de mest elementære sting, og efterhånden som man støder på forskellige sytekniske problemer, bliver de løst ved hjælp af tegninger og tekst. Når der ved stingene oplyses, om de kan dække en påtegnet linje eller ej, har det kun betydning, hvis der ved påtegningen af mønsteret er anvendt en farve, der ikke forsvinder i vask. Gør den det, kan man se bort fra problemet og sy efter en påtegning, hvis man ønsker det. Hvert sting er tegnet, så det tydeligt ses, hvordan det skal syes. Det er ikke ensbetydende med at stinget kun kan have de proportioner, det er tegnet i her. Alle sting kan syes længere eller kortere, bredere eller smallere osv. Ved nogle sting er angivet hvilken kvalitet tråd, der bør anvendes. Det er gjort, hvis stinget kun bliver tilfredsstillende når denne kvalitet anvendes. Ved enkelte sting er det vist, hvordan man syer et hjørne. Når det ikke er gjort ved alle stingene, skyldes det dels pladshensyn, og dels at der ikke kan gives helt konkrete anvisninger på, hvordan det skal gøres. Ved lukning af en række tænkes på, at man har syet en række sting hele vejen rundt om f.eks. en serviet og ønsker at lukke stingrækken usynligt. Systemet det gøres efter, er beskrevet side 188. Hvis man ønsker at begynde og afslutte en række sting så korrekt som muligt, er der vist et eksempel herpå i fjersyning, tæt. Systemet det gøres efter, er beskrevet side 187. Når der ved forskellige sting vises, at de kan syes i en bladform, er det gjort, fordi netop disse sting egner sig så godt til denne form, at det er naturligt at tage eksemplerne med. 5
De mange forskellige knuder der gennemgås i bogen, kan naturligvis syes som de er, nemlig knuder, men de kan også forstørres eller syes i andre proportioner end de er tegnet i, og på denne måde komme til at danne enkeltliggende sting på linje med de øvrige grupper af sting, der findes sidst i bogen. De kan anvendes på mange måder: De kan syes som fritliggende sting ved siden af hinanden, så de danner en stingrække, eller de kan syes ved siden af og over og under hinanden, og på denne måde udfylde større eller mindre flader. 6
Register over broderede sting I listen vises stingene i den rækkefølge de fremtræder i bogen. Udfor hvert sting vises sidetal, hvor syvejledning i form at tekst og tegninger findes, og endelig er der ud for hvert sting en syet prøve af det pågældende sting. Når der venstre-klikkes på stingets navn eller den syede prøve, kommer syvejledningen frem, og når der venstre-klikkes på tilbage, vendes tilbage til udgangspunktet. Listen er ikke så omfattende som den alfabetiske liste, idet forskellige sytekniske detaljer er udeladt her. 12
Stikkesting side 37 Bagsting side 38 Stikkesting, syet ved siden af hinanden side 39 Sik-sak sting side 39 Sik-sak sting, dobbelte side 40 Sik-sak sting med slyngning Sik-sak sting med stikkestingsslyngning side 41 side 42 Sik-sak sting, parvis, med slyngning Stikkesting med slyngning I Stikkesting med slyngning II Bagsting, dobbelte, med kastning side 42 side 44 side 44 side 45 Skyggesyning side 46 Kvadratsting I side 47 Kvadratsting II side 48 Rosensøm side 49 14
Tilbage Stikkesting med slyngning I Efter at have syet en række stikkesting, vendes denne, og der slynges fra højre mod venstre. Efter at have slynget én gang, kan der slynges en gang til. Anden slyngning udføres også fra højre mod venstre, men modsat første slyngning og evt. i en anden farve. Stikkesting med slyngning II Denne slyngning syes også fra højre mod venstre, og nålen peger skiftevis bort fra og imod en selv. Fælles for alle 3 slyngninger er, at nålen kun går kun under stingene og ikke i stoffet. Alle 3 rækker kan godt dække en påtegnet linje. 44
Kryds, dannet af 4 tungesting side 162 Kædesting, hæftede, med ekstra sting side 163 Y-kædesting side 164 Hermelinsting side 165 Knippesting side 166 Sværdsting side 167 Korssting, syet ned med et kryds side 168 Kryds, syet ned med et korssting side 169 Stjernesting side 170 Korssting, dobbelte og flettede side 171 Vævesting, løstliggende side 172 25
Tilbage Kædesting, hæftede, med ekstra sting Først syes et kædesting, hæftet. Derefter syes under dette 2 skrå sting, som vist på tegningen. Se Kædesting, hæftede. 163