FLENSBORG AVIS Lørdag 28. maj 2011 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org FOTO: THOMAS J. WILTRUP Børnehave i to byer I Store Vi-Vanderup Børnehave findes der både krabber, blæksprutter og delfiner. De mødes dog ikke så tit, da de holder til i hver deres by. Fokus besøger denne gang børnehaven sydvest for Flensborg, som rent fysisk er to børnehaver. Mere side 8 FOTO: KLAUS NIELSEN Hele vejen til finalen Eleverne i Jørgensby-Skolens 6. klasse er ret hårde til at spille høvdingebold. Efter at have kvalificeret sig til finalen drog de forleden til København for at kæmpe om årets mesterskab. En tur, de med garanti ikke glemmer foreløbig. Mere side 5 Gymnasielærerne dropper sydslesvig-tillæg FOTO: LARS SALOMONSEN OPSIGELSE Skoleforeningen opsiger buskontrakter Skoleforeningen har valgt at opsige det offentlige bustransport-samarbejde (ÖPNV) i seks amtsdistrikter i Slesvig-Flensborg. Opsigleserne betyder en årlig besparelse på 265.000 euro. Mere side 3 FOREDRAG Hjernesnak - på den sjove måde Selv om et foredrag om den menneskelige hjernes udvikling umiddelbart kan lyde ret tørt, var det præcis, hvad det ikke var, da hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen i onsdags fortalte på A. P. Møller Skolen. Mere side 6 I tirsdags blev den nye overenskomst underskrevet hos Skoleforeningen i Flensborg. På billedet ses fra venstre Skoleforeningens chefforhandler Olaf Runz, direktør Anders Molt Ipsen, gymnasielærernes forhandlingsleder Pernille Engberg, Niels Hjortslund fra Gymnasielærernes Landsforenings hovedkontor i København samt gymnasielærer ved Duborg-Skolen, Nicolai Andersen. MUSIK En SKURK er løs i Sydslesvig Skoleforeningens Underholdningsorkester (SKURK) blev dannet sidste år i november. I dissse dage forbereder orkestret sin første offentlige koncert. Mere side 4 FORLØSNING En svær tid er forbi Efter måneder i uvished har lærerne på Christian Paulsen, der lukker ved udgangen af dette skoleår, nu fået klarhed over fremtiden Mere side 6 OVERENSKOMST Fra og med det kommende skoleår modtager gymnasielærerne i Sydslesvig ikke længere det såkaldte sydslesvig-tillæg. FLENSBORG. Efter forhandlingerne mellem Skoleforeningen og Gymnasieskolernes Landsforening (GL) Det er et af resultaterne af de netop afsluttede overenskomstforhandlinger mellem Skoleforeningen og de sydslesvigske gymnasielærere. Hårde tider Sydslesvig-tillægget blev i sin tid indført for, at man i Sydslesvig havde lærerlønninger, der kompenserede for ulønnet voksenundervisning og andet mindretalsarbejde, man forventede af en lærer, der bosatte sig i Sydslesvig. Men på grund af Skoleforeningens aktuelle situation med besparelser fra både Kiel og København er Skoleforeningen og gymnasielærerne nu blevet enige om at afvikle det. - Vi er godt klar over situationens alvor: Det er hårde tider og mine kolleger er godt klar over, at det ikke er tid for forgyldning. Derfor er denne løsning en fornuftig løsning, og vi er jo ikke de eneste, der mærker krisen, siger gymnasielærernes forhandlingsleder Pernille Engberg. Denne holdning deles af hendes kolleger på de to danske gymnasier i Sydslesvig. Ud af de stemmeberettigede gymnasielærere på Duborg-Skolen stemte 44 for den nye overenskomst, ingen imod og to undlod at stemme. På A. P. Møller Skolen stemte 15 for og én imod, mens der var otte, der afholdt sig fra at stemme. Lønstigninger nedtrappes At sydslesvig-tillægget nu forsvinder, betyder dog ikke, at gymnasielærerne automatisk går ned i løn. Det er hårde tider, og mine kolleger er godt klar over, at tiderne ikke er til forgyldning. Pernille Engberg, gymnasielærernes forhandlingsleder En tredjedel af tillægget vil i fremtiden blive konverteret til gamle overenskomstkrav, Skoleforeningen ikke tidligere har kunnet opfylde. De resterende to tredjedele vil blive afviklet ved kommende lønstigninger, hvilket kommer til at betyde, at disse lønstigninger vil blive nedtrappet. Hos Skoleforeningen ser formand Per Gildberg den kommende overenskomst som en pilotaftale. Når man i Danmark taler om en genopretningspakke, kan man her med rette tale om en genopretningsoverenskomst Olaf Runz, Skoleforeningens chefforhandler - Vi håber, at den kan være med til at skabe ringe i vandet, siger han og hentyder til, at de sydslesvigske lærere og pædagoger indtil videre ikke har været interesseret i at afvikle sydslesvigtillægget. Med til at vise vejen Med afviklingen af sydslesvig-tillægget kommer de sydslesvigske gymnasielæreres vilkår i højere grad til at ligne dem, der findes nord for grænsen. - Dette er samtidigt med til at fremme en udvikling, hvor lønningerne ikke stiger i Sydslesvig, siger Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen. Han mener, at gymnasielærerne dermed har været med til at vise et ansvar. - Dermed ikke sagt, at man skal trynes for at vise ansvar. Men denne overenskomst kommer på et belejliget tidspunkt for Skoleforeningen, siger Anders Molt Ipsen. Sparer omkring fem fuldtidsstillinger Ud over udfasningen af sydslesvig-tillægget er tale om besparelser på arbejdstiden. Hvor meget den nye overenskomst vil kunne aflaste Skoleforeningens økonomi på dette punkt, er det på nuværende tidspunkt svært at give et præcist svar på. - Det afhænger blandt andet af den kommende elevtalsudvikling, men med udgangspunkt i dette skoleår vurderer Skoleforeningens chefforhandler Olaf Runz, at det vil svare til omkring fem fuldtidsstillinger. - Når man i Danmark taler om en genopretningspakke, kan man her med rette tale om en genopretningsoverenskomst, siger Olaf Runz.
FLENSBORG AVIS Lørdag 28. maj 2011 2 PRIVATFOTO LEDER Den røde tråd I vores del af verden mener vi bestemt, at demokratiet er samfundets bedste styreform. I skolen lærte vi, at råbet i den franske revolution for mere end 200 år siden om»egalité,fraternité og liberté«var demokratiets fundament. Derfor er det frustrerende gang på gang at måtte konstatere, at der selv i vort veludviklede og stabile demokrati er lang vej endnu! Jeg føler det tiltagende problematisk, specielt overfor egne børn og andre unge i mindretallet at finde en forklaring på den fatale indstilling til princippet ligestilling overfor det danske mindretal, som man for tiden oplever fra et flertal i landdagen i Kiel og i Slesvig-Flensborg Amt. Ligestilling indebærer ligestilling på godt og på ondt. Selvfølgelig! Ligestilling betyder ikke tilfældige, asymmetriske og diskriminerende sparetiltag overfor et ellers solidarisk, fuldt forpligtet og integreret mindretal, alt efter om der fattes penge i kassen - alt efter hvilket parti, som er ved magten. Den røde tråd i mindretalsarbejdet er ønsket om ligestilling på alle områder med flertalsbefolkningen. Derfor, fordi vi igen må føle manglen på ligestilling, har Skoleforeningen opsagt sine kontrakter om fælles bustransport for skoleelever i flere amtsdistrikter i Slesvig-Flensborg Amt. Logisk set burde det være en selvfølge, at både elever fra de tyske og fra mindretallets skoler - så vidt muligt - kørte i samme bus og modtog den samme refusion af billetprisen. Argumenterne gælder i høj grad også økologisk og socialt set. PER GILDBERG, formand Men på trods af mange samtaler med argumenter og transparenter har kredsen Slesvig-Flensborg i løbet af de senere år reduceret»den frivillige ydelse«til kørsel til Skoleforeningen med 75 procent. Skoleforeningen har faktisk subsidieret den offentlige elevbefordring! Det kan vi ikke, og det vil vi ikke! Derfor gør vi truslen til realpolitik og opsiger kontrakterne om fælles bustransport fra og med skoleåret 2012/13. På den måde sparer Skoleforeningen årligt 265.000 euro ud fra de nuværende priser. Opsigelsen gør os alligevel ikke glade, fordi den er en negativ konsekvens af den manglende ligestilling, vi arbejder for. Vi opsiger en kontrakt om en fornuftig og solidarisk arbejdsdeling, vi engang troede fuldt og fast på. Men desværre må vi nok engang konstatere den manglende politiske vilje i landdagen og kredsdagen til at finde retfærdige, pragmatiske og acceptable løsninger på forholdsvis overskuelige problemer. I stedet for at ville en løsning skubbes ansvaret for uretfærdigheden og manglen på en løsning frem og tilbage mellem amt og delstat. At være en del af mindretallet og at gå i en af mindretallets skoler har altid været mere besværligt for eleverne og deres forældre end for tilsvarende i den tyske offentlige skole. Men for mindretallets børn er der ikke noget alternativ til vor mindretalsskole. Skoleforeningen er derfor indstillet på at finde acceptable, alternative løsninger på transportproblemet for sine medlemmer - også i fremtiden. Til slut vil jeg ønske alle et godt og udbytterigt årsmøde. Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: 0461-5045122 e-mail: kn@fla.de Thomas Wiltrup Tlf.: 0461-5045191 e-mail: tw@fla.de 31-årige Maik Andresen afløser Karen Humpert som leder af børnehaven i Sørup. Ny børnehaveleder i Sørup SØRUP. Pr. 9. maj har børnehaven i Sørup fået ny leder. Det er Maik Andresen, der afløser Karen Humpert, som blev pensioneret ved udgangen af april. Maik Andresen blev i 2007 færdig som pædagog ved FREDERIKSSTAD. Den 1. juni skifter den nuværende skoleleder ved Hans Helgesen-Skolen, Bjarne Stenger-Wullf, jobbet som skoleleder i Frederiksstad ud med et arbejde som konsulent hos Skoleforeningen. Der er tale om en stilling som koordinator af erhvervs- og uddannelsesopgaver, som er blevet ledig på grund af pensionering, og som er blevet udvidet med andre informationsopgaver og opgaver på overenskomstområdet. Koordinere og skabe god overgang I sit nye job skal Bjarne Stenger-Wullf blandt UCSyd i Haderslev. Inden da havde han været i praktik i børnehaven i Harreslev, hvor han også har været ansat som pædagogmedhjælper. Efter endt uddannelse blev Maik Andresen ansat i Harreslev Børnehave, hvor han FOTO: THOMAS J. WILTRUP har arbejdet indtil skiftet til Sørup Børnehave. Maik Andresen er 31 år, og bosat i Flensborg. Han er gift og har en lille datter og venter i øjeblikket på at blive far for anden gang. KN Bjarne Stenger-Wulff skifter den 1. juni jobbet som skoleleder ved Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad ud med et konsulentjob hos Skoleforeningen i Flensborg. Han bliver dog boende i Frederiksstad. Ny konsulent i Skoleforeningen andet være med til at koordinere det arbejde, som skolevejlederne udfører på de enkelte skoler og være med til at skabe en god overgang for de elever, der vælger at gå i lære efter endt skolegang. Desuden får han til opgave at forberede samt at deltage i og efterbehandle overenskomstforhandlingerne med Skoleforeningens ansatte og tage sig af det daglige samarbejde med dritfsrådet - Jeg har søgt denne nye udfordring, fordi jeg nu har været skoleleder i 15 år. Det er et arbejde, jeg holder meget af. Men da jeg så småt er ved at nærme mig de 50 år, tænkte jeg, at hvis jeg skal prøve noget nyt, så er det nu, siger Bjarne Stenger-Wullf. KN Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens støttefond Union Bank BLZ: 21520100 Kontonummer: 11355 eller Sydbank Reg.nr.: 8060 Kontonummer: 0001109755 - indbetalingen bedes mærket»støttefonden«
FLENSBORG AVIS Lørdag 28. maj 2011 3 Skoleforeningen opsiger skolebuskontrakter i Slesvig-Flensborg Amt OPSIGELSE Fra sommerferien 2012 er Skoleforeningen ikke længere med i det offentlige bustransport-samarbejde (ÖPNV) i flere amtsdistrikter i Slesvig-Flensborg Amt. Yderligere reduktion i tilskuddet fra amtet har fået Skoleforeningen til at opsige kontrakterne. FLENSBORG. - Den fælles elevbefordring med de offentlige busser for grundskoleelever til de offentlige tyske og til de danske skoler var før en win-win-situation for alle parter. Nu ser vi os desværre nødsaget til at opsige samarbejdet, fordi vi på den måde kan spare omkring 265.000 euro om året. Sådan siger Skoleforenigens formand Per Gildberg i forbindelse med, at Skoleforeningen har valgt at trække sig ud af samarbejdet om elevbefordring i seks amtsdistrikter i Slesvig-Flensborg Amt. Fra to tredjedele til en sjettedel Årsagen til opsigelsen af de såkaldte ÖPNV-kontrakter skyldes, at Slesvig-Flensborg Amt har besluttet kun at betale en sjettedel af Skoleforenigens transportudgifter i amtet. Derimod betaler amtet fortsat to tredjedele af de offentlige tyske skolers udgifter - det samme tilskud, som Skoleforeningen tidligere har modtaget. Men i løbet af de seneste ti år har amtet reduceret tilskuddet de danske elever - først fra to tredjedele til en tredjedel - og i 2010 blev tilskuddet igen halveret, så det i dag kun udgør en sjettedel. En fordel for alle parter Inden amtets reduktion af tilskuddet var samarbejdet en fordel for alle parter. ARKIVFOTO Ved at opsige skolebuskontrakterne i seks amtsdistrikter i Slesvig-Flensborg Amt kan Skoleforeningen med de nuværende priser spare 265.000 euro om året. - De danske var med til at reducere de samlede udgifter. Samtidig fik Skoleforeningen to tredjedele af befordringsudgifterne pr. barn godtgjort af amtet, og var på den måde ligestillet. At amtet i de senere år har reduceret tilskuddet til Skoleforeningen med 75 procent betyder i praksis, at vi har støttet den offentlige elevbefordring. Men solidaritet bør gå begge veje, siger Per Gildberg. Betydelige ekstraudgifter For Slesvig-Flensborg Amt, betyder Skoleforeingens opsigelse af kontrakterne betydelige ekstraudgifter. Skoleforeningen vurderer, at de berørte amtsdistrikter i fremtiden tilsammen kommer til at betale omkring 400.000 euro mere om året til elevtransport. Det betyder, at amtet kommer til at skulle refundere ca. 265.000 euro om året. Samtidigt forventes der prisstigninger hos de offentlige busselskaber. 310 berørte elever Opsigelsen af ÖPNV-kontrakterne kommer til at berøre 310 elever ved ti skoler i amtsdistrikterne Eggebæk, Oversø, Sønder Brarup, Skovlund, Midtangel og Langballe. Disse elever vil i fremtiden blive udstyret med et årskort, som Skoleforeningen overtager omkostningerne for. I 2012 og 2013 afkortes påskeferien fra to uger til en uge og to dage. Til gengæld bliver efterårsferien længere. Påskeferien bliver kortere FERIEPLANER Påskeferien har hidtil været på to uger, men det er slut nu. Fremover er den på én uge og to dage. FLENSBORG. Da ferieplanerne for skoleårene 2011-12 og 2012-13 for en måneds tid siden blev offentliggjort, sprang i al fald én ting i øjnene: Påskeferien bliver kortere. De sidste mange år har påskeferien for de danske skoler syd for grænsen været på to uger. Fremover bliver den på én uge plus nogle løse dage. Således begynder påskeferien i 2012 i følge Skoleforeningens ferieplan, som kan ses på www.skoleforeningen.org, mandag den 2. april (eller rettere: lørdag den 30. marts, red.) - og sidste feriedag er tirsdag den 10. april. Anderledes regler end i de tyske skoler Skal man ud at rejse, er der således fem feriedage mindre at rutte med, og det har en vis betydning, når der typisk går en til to dage med rejse i hver ende af ferien. I 2013 er første feriedag torsdag den 28. marts, og sidste feriedag er tirsdag den 9. april. Til sammenligning er påskeferien i Danmark på én uge og én dag ekstra (2. påskedag, som er en mandag). Men til gengæld har man i Danmark en uges vinterferie i uge 7 eller 8. Det har man ikke i Sydslesvig. Men er der nu en grund til omlægningen i de kommende to år? Skolechef Uwe Prühs forklarer: - Princippet i de danske skoler syd for grænsen er, at der skal være 195 skoledage i et kalenderår. I de tyske skoler er reglerne anderledes, idet man her ser på antallet af feriedage, ikke skoledage. Længere efterårsferie - Når det regnestykke skal gå op, har vi været nødt til at afkorte de to kommende påskeferier med et antal dage. Til gengæld bliver efterårsferierne så længere. Og det kan da også aflæses i ferieplanen: Efterårsferien i 2012 starter torsdag den 4. oktober og slutter fredag den 19. oktober (inkl.) Da den 3. oktober er enhedsdag i Tyskland, var det praktisk at holde fri de følgende dage. Dette ikke kun af hensyn til forældrene, men også Ungdomskollegiet i Flensborg, begrunder Uwe Prühs. - Har eleverne fri blot en enkelt dag, skal de nemlig FOTO: THOMAS J. WILTRUP hjem til Sild, eller hvor de nu ellers kommer fra, siger han og præciserer: - Der er ikke tale om en flytning af feriedage fra påskeferie til efterårsferien. - Efterårsferien i 2012 og 2013 følger de tyske skoler, men vi har været nødt til at regulere anderlededes, da vi netop tæller skoledage, ikke feriedage, siger han. Uwe Prühs oplyser, at det er Styrelsen, der har vedtaget den foreliggende ferieplan, og det er endnu uvist, om man i skolåret 2013-14 går tilbage til at have to ugers påskeferie. I planlægningen af ferierne og deres længde tages endvidere hensyn til antallet af dage mellem de enkelte ferier, siger skolechef Uwe Prühs, der medgiver, at afkortningen af påskeferien kan forekomme ærgerlig. - Men dette er det mindst uhensigtsmæssige, slutter han. Thomas J. Wiltrup Nyt kampagnemateriale klart FLENSBORG. Sidste års årsmøder blev i høj grad præget af Kiel-regeringens planer om at skære i tilskuddet til de danske skoler - en plan som bekendt blev til virkelighed i december sidste år. Også i år vil der blive gjort opmærksom på problemet. Bannere og plakater I forbindelse med de store friluftsmøder i Flensborg, Slesvig og Husum er der blevet lavet nye bannere. Derudover vil et antal plakater vil blive udleveret ved møderne. Plakaterne er blevet monteret på pap, så de kan bruges i optogene. - Vi håber naturligvis på, at deltagerne ved disse møder på den måde igen vil benytte muligheden for at vise deres utilfredshed med den nuværende regering i Kiel, siger Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen. Udover bannere og plakater, er der blevet produceret nye klistermærker og badges, som i disse dage bliver udleveret fra de danske skoler og børnehaver. KN FOTO: KLAUS NIELSEN De nye badges, klistermærker og plakater med en glad smiley, der håber på ligestilling i 2012.
FLENSBORG AVIS Lørdag 28. maj 2011 4 En SKURK er løs i Sydslesvig MUSIK Siden november har Skoleforeningens Underholdningsorkester øvet med jævne mellemrum - blandt andet for at forberede orkestrets første offentlige koncert. SLESVIG. Det er torsdag og midt i maj. I Gottorp-Skolens gymnastiksal sidder en gruppe mørkklædte mennesker med hvert deres instrument. Foran dem står en kvinde og vugger med noget, der ligner et stykke ukogt makaroni i den ene hånd. 37 musikere De mørkklædte mennesker er medlemmerne af Skoleforeningens Underholdningsorkester, og den vuggende kvinde er orkestrets leder Bente Stenger. Skoleforeningens Underholdningsorkester - også kaldet SKURK - blev dannet i november sidste år, hvor der blev inviteret til optagelsesprøver. Disse prøver resulterede i, at der blev udvalgt de 37 musikere, der i dag sidder i gymnastiksalen i Slesvig. Størstedelen af dem er elever fra danske skoler i Sydslesvig. Skoleforeningens 37 mands store underholdningsorkester. Om knap to uger giver de den første offentlige koncert. - Der er et par enkelte voksne med i orkestret, hvilket skyldes, at vi ellers ikke var i stand til at besætte disse pladser, fortæller orkesterlederen. Ville gerne ses igen Idéen til et underholdningsorkester kom efter Skoleforeningens opførelse af musicalerne»snedronningen«og»peter Pan«. - Mange af de medvirkende ved disse to musicals gav udtryk for, at de gerne ville ses igen og lave noget sammen. Og da det samtidig er god musikundervisning, besluttede vi at få gang i orkesterarbejdet, siger Bente Stenger. Nået langt Der er ingen tvivl om, at alle 37 SKURK-medlemmer har musikalsk talent. Nogle har blot mere erfaring med at spille end andre. - Der er stor spredning i, hvor teknisk dygtige de er. Nogle spiller i flere orkestre, mens det for andre er første gang, de spiller i et orkester, siger Bente Stenger. Spredningen i teknisk kunnen er dog ikke umiddelbart til at høre, når musikken spiller. Og når man tænker på, at det kun er et halvt år siden, orkestret blev til, er det imponerende, hvor langt det er nået. Første offentlige koncert Når orkestret øver, er det normalt på lørdage fem timer ad gangen. Derfor skal medlemmerne være indstillet på at bruge en del af deres fritid på musikken. - På nuværende tidspunkt har vi haft syv træf. Grunden til vi er her en torsdag aften FOTOS: THOMAS J. WILTRUP er, at vi havde lyst til en ekstra prøve, siger Bente Stenger. I aften bliver der blandt andet øvet på et musikalsk tema af Tchaikovskij i en jazzudgave. Den indgår i det program, orkestret præsenterer, når det for første gang giver en offentlig koncert på A. P. Møller-Skolen fredag den 10. juni. Koncert i Tivoli Ud over musik af Tchaikovskij vil publikum ved koncerten også få lejlighed til at blandt andet at opleve musik med overnaturlige kræfter som tema, filmmusik og både klassiske og rytmiske klassikere. Efter koncerten i Slesvig går turen i midten af juni videre til København, hvor SKURK deltager i»musikskolernes dage«. Her giver orkesteret en 40 minutters koncert i intet ringere end Tivolis koncertsal. Efter sommerferien vil der igen blive afholdt optagelsesprøve for nye interesserede. Billetter til koncerten på A. P. Møller Skolen koster fem euro og kan købes ved indgangen eller ved henvendelse til Skoleforeningen i Flensborg (tlf. 0461-50470), SSFs sekretariat i Slesvig (tlf. 04621-23888) eller Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad (04881-261). Solister ved koncerten er Lærke Futtrup, Svea Nelius og Torsten Wullf, og konferencier er den danske præst i Frederiksstad, Victor Greve. Det er musikunderviser Bente Stenger, der leder Skoleforeningens Underholdningsorkester. Både Esben Egholm Nissen (t.v.) og Lars Heidtmann spiller i andre bands, men har alligevel valgt også at være en del af SKURK. Louisa Rieck spiller både violin og klaver. Inden hun blev en del af SKURK,0 spillede hun mest derhjemme. Skoleforeningen ønsker alle god fornøjelse ved årsmøderne 2011
FLENSBORG AVIS Lørdag 28. maj 2011 5 Med Supernicerne til finalen HØVDINGEBOLD FOTOS: KLAUS NIELSEN Fredag den 13. maj drog spillerne fra Jørgensby-Skolen til København for at kæmpe om mesterskabet i høvdingebold. FLENSBORG/KØBENHAVN. For de ti elever fra 6. klasse på Jørgensby-Skolen, der udgør holdet»supernicerne«, har høvdingebold fyldt meget, siden de sidste år røg ud af turneringen ved landdelsstævnet i Vejle. Siden da har holdet øvet i de fleste frikvarterer for, at dette ikke skulle gentage sig, og den intensive træning skulle vise sig at bære frugt. Igen i år vandt holdet det sydslesvigske kreds-mesterskab for andet år i træk, dernæst kvalificerede de sig videre fra landsdelsstævnet i Vejle til mellemrunden i Middelfart. I Middelfart vandt de mellemrunden, og kvalificerede sig på den måde til årets finalestævne i DR-byen i København - i sig selv en fantastisk præstation, idet finalestævnet kun tæller de seks bedste ud de oprindelige 938 hold! Supportere og familie For Jule skal årsagen til, at holdet i år er nået hele vejen til finalen, findes i det sammenhold, de ti spillere har opbygget. - Vi spiller godt sammen, vi er alle venner, og vi kan lide at spille, siger hun, efter at bussen fredag morgen er kørt fra Jørgensby-Skolen med retning mod København. Med i bussen er, ud over de ti spillere og to lærere, holdets supportere - bevæbnet med bannere og plancher og en gruppe forældre og søskende - bevæbnet med madkurve og drikkevarer. Idrætslærer Tommy Bayer Pedersen fortæller, at holdet har brugt dagene op til finalen på at pudse detaljer af. - Blandt andet har vi på det seneste spillet med bander. I de første turneringer blev der ikke brugt bander, men gør der i finalen, siger han. Finale på tv Ved ti-tiden holder bussen fra Sydslesvig foran Danmarks Radio nye koncerthus i Ørestaden på Amager. Det er her, finalestævnet skal spilles. Den sydslesvigske delegation bevæger sig ind i selve koncerthuset, hvor den i foyeren bliver mødt af de andre hold, supportere og to medarbejdere fra DRs børne-tv-kanal Ramasjang. Sammen med Dansk Skoleidræt er det Ramasjang, der arrangerer den årlige høvdingeboldturnering. De to medarbejdere fortæller om de ting, der kommer til at foregå i løbet af dagen. Herefter forlader de to medarbejdere og de seks hold foyeren. Holdene skal nemlig fotograferes og der skal optages små filmsekvenser, da finalestævnet senere skal vises på tv. Kameramænd allevegne Efter at have ventet i lidt over en time bliver de mange ventende supportere og familiemedlemmer lukket ind koncertsalen klokken lidt over tolv. Inde i salen vrimler det med kameramænd, der har til opgave at filme kampene. Først skal alle hold spille mod hinanden. Herefter skal de fire hold med flest point kæmpe om den endelige sejr, og det Finalen ved årets høvdingebold-mesterskaber foregik i Danmarks Radios nye koncerthus i Ørestaden på Amager. er kun disse fire hold, der bliver at se i det færdige tv-program. Efter en præsentation af de seks hold kan spillet begynde. Videre til finale-spillet De seks hold er blevet delt op i to grupper, og»supernicerne«skal i deres gruppe kæmpe mod holdene fra Stoholm og Nysted om de to finalepladser. - Vi er optimistiske, men vinder vi ikke, er det også i orden, siger supernicer-laura. I deres første kamp møde»de stegte fra Stoholm«. Efter en flot start går det ned ad bakke for sydslesvigerne, som ender med at tabe kampen. Bedre går det i den anden kamp, da»supernicerne«vinder kampen mod»b1963«fra Nysted.»B1963«taber også kampen mod holdet fra Stoholm, og dermed er holdet fra Jørgensby-Skolen videre til finale-spillet. En for stor mundfuld I kampen om en plads i den endelige finale skal»supernicerne«møde holdet»kongens disciple«fra Aalborg, og de er for stor en mundfuld for sydslesvigerne. Disciplene vinder overlegent, og for en flok slukørede Flensborg-spillere er turneringen dermed slut.»kongens disciple«vinder senere årets mesterskab og kan dermed tage pokalen med hjem til Nordjylland. Selv om de brave Jørgensby-elever må»nøjes«med en delt tredjeplads, kommer de ikke til at tage tomhændede hjem. Grund til godt humør Ud over en pokal til vinderholdet er der også en præmie til»det mest værdifulde hold«. Det er det hold, der har vist det bedste sammenhold og som har spillet mest fair. Præmien er en Ramasjang-radio og den fik...»supernicerne«! Efter at have sundet sig lidt over nederlaget til disciplene fra Aalborg vender det gode humør tilbage i bussen på vej hjem - og med god grund. En uforglemmelig dag med en delt-tredjeplads ud af 938 hold, en præmie for godt sammenhold og fair play samt en optræden på dansk landsdækkende tv er noget. Det er noget, de færreste kan bryste sig med. - Det har været fedt at være med, siger Laura stolt og fortæller, at Ramasjang-radioen skal stå i klasseværelset hjemme på skolen. Afgang fra Jørgensby kl. 6.30. Der manglede ikke opbakning til»supernicerne«ved finalestævnet. Spillere, supportere og idrætslærer foran DRs koncerthus. Supernicerne klar til første kamp mod holdet fra Stoholm. Efter nederlaget til de senere mestre»kongens disciple«var der trøst og skulderklap fra Ramasjangvært Signe Lindkvist Præmien for»det mest værdifulde hold«: En Ramasjang-radio, der nu står i 6. klasses klasseværelse på Jørgensby-Skolen.
FLENSBORG AVIS Lørdag 28. maj 2011 6 Hjernesnak - på den sjove måde FOTOS: KLAUS NIELSEN PÆDAGOGISK EFTERMIDDAG Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen sørgede - ved hjælp af humor og mimik - for, at hendes foredrag gik rent ind hos publikum. SLESVIG. Foredrag med eksperter kan nogle gange være en tør fornøjelse. En invitation til en pædagogisk eftermiddag med en hjerneforsker som foredragsholder kunne derfor let gå hen at blive en krads omgang. Alligevel havde godt 200 lærere, SFO-medarbejdere, pædagoger og pædagmedhjælpere i onsdags vovet sig til A. P. Møller Skolen for at høre hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen fortælle om»pæne piger og dumme drenge«. Og selv om mange sikkert på forhånd havde udset sig den udgang, de ubemærket kunne stikke af gennem i pausen, skulle det vise sig, at det langt fra skulle gå hen at blive nødvendigt. En spiselig forklaring»hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til«. Det var ud fra denne sætning, Ann-Elisabeth Knudsen holdt sit foredrag - eller måske rettere show. For med eksempler fra hverdagen ledaget af ironisk humor og en markant mimik sørgede hun for, at publikum ikke på noget tidspunkt fik lyst til at tage en blunder eller stikke af. Derfor blev forklaringen på, hvad myelin er for noget - eller hvad forskellen er på analog og digital information - pludselig gjort spiseligt. En yderst veloplagt fordragsholder på scenen i A. P. Møller Skolens festsal. Myelins betydning Myelin er det stof, der gør, at hjernen udvikler sig, som den skal og sørger for, at et barn kan vurdere sin omverden. På forskellige tidpunkter i et barns liv, får forskellige dele af hjernen tilført myelin. Men da ikke to hjerner udvikler sig ens, betyder det, at børn kan opføre sig meget forskelligt alt efter, om et bestemt område i hjernen er blevet fuldt udviklet. - De fleste kender sikkert situationen: Frederik skal holdes nede, fordi han kører i højt gear, og Jakob skal man vække flere gange om dagen, sagde Ann-Elisabeth Knudsen. Denne situation er ifølge hende ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er noget galt med de to drenge. - Det er blot et eksempel på, hvad tilførslen af myelin kan betyde. De to drenges adfærd skal nok ændre sig. Det er bare vigtigt at vide, hvorfor det er sådan lige nu, sagde Ann- Elisabeth Knudsen. Forskelle på drenge og piger Hun giver også myelin skylden for den store forskel, der er på drenge og piger omkring det tidspunkt, de begynder i skole. Der er nemlig forskel på, hvornår drenge og pigers hjernedele er færdigudviklet. Dette kan faktisk give store problemer. Hvis en pige primært har leget med drenge inden indskolingen, kan det give problemer ved skolestart. - Det er på dette tidspunkt, drengenes pige-lede indtræffer. Derfor kan det godt være svært at være pige i en drengegruppe, fortalte Ann-Elisabeth Knudsen. Forskel på sprog En anden og ikke uinteressant viden om den menneskelige hjerne, er først blevet opdaget i løbet af de seneste år. Undersøgelser har vist, at sprog ikke lagres samme sted i hjernen. En ung mand kørte galt med sin motorcykel. Efter at have ligget i koma i et stykke, vågnede han op. Hans far kom på besøg og talte til ham. - Alt tydede på, at den unge mand forstod, hvad hans far fortalte. Men da han ville sige noget, kunne han ikke, sagde Ann-Elisabeth Knudsen. Det viste sig senere, at den unge mand godt kunne formulere sig på engelsk. Undersøgelser har siden vist, at menneskes modersmål lagres i den venstre del af hjernen. Derimod lagres tillærte sprog sig i højre hjernehalvdel. - Det betyder rent faktisk, at hvis man beskadiger venstre hjernehalvdel og ikke længere kan tale, er det muligt stadig at benytte de sprog, der er lagret i højre hjernehalvdel, forklarede Ann-Elisabeth Knudsen. Underholdt og klogere Efter to timers foredrag - afbrudt af en kaffepause - rundede Ann-Elisabeth Knudsen foredraget af, og efter et lænegere bifald var det det tid for de fremmødte at komme videre. Det stof Ann-Elisabeth Knudsen formidler, er måske nok kompliceret. Men måden, hun formidler det på, gør at man - ud over at blive klogere - føler sig underholdt. Derfor var det ingen sag at holde sig klar i hovedet i de to timer, foredraget varede. fakta - 51-årige Ann-Elisabeth Knudsen er uddannet cand. mag. og lektor i dansk og psykologi. - Allerede mens hun læste psykologi på universitetet, var neuropsykologi og hjerneforskning hendes hovedinteresse, og viden om hjernens udvikling og funktion har stort set været hendes arbejdsfelt lige siden. - Hun har blandt andet arbejdet med genoptræning af børn og unge efter hjerneskader - først via Røde Kors og siden som konsulent. - Hjerneåret i 1997 bidrog til hendes valg om at hellige sig hjernens mysterier - både gennem studier, praksiserfaringer, forskning og formidling. - Hun har i en årrække fungeret som konsulent på skoler. Her hjælper hun f.eks. lærere med at afklare, om udsatte børn har neurologiske problemer eller almindelige opvækstrelaterede adfærdsproblemer. - Derudover har hun været involveret i en tænketank, som udarbejdede visioner for børne- og ungeområdet (0-18 år) i Aarhus Kommune. Ann-Elisabeth Knudsen præsenterer sin viden om den menneskelige hjerne med humor og mimik - og det virker. FOTO: KLAUS NIELSEN En svær tid er forbi Efter en tid med uvished er smilet igen kommet frem hos Jytte Byg og hendes kolleger på Christian Paulsen-Skolen. FORLØSNING Efter nogle måneder i uvished har lærerne på Christian Paulsen-Skolen nu fået klarhed over fremtiden. FLENSBORG. Når Christian Paulsen-Skolen lukker i slutningen af juni, er det ikke kun eleverne, der skal skifte skole. Skolens 24 lærere skal også til at finde sig til rette i nye omgivelser. I dag er stemningen på Christian Paulsen-Skolen normaliseret efter, at de fleste har været igennem nogle hårde måneder. En hård tid De første rygter om, at skolen skulle lukkes, begyndte at svirre allerede i november sidste år. I december blev det så officielt. Men tiden fra december til påske, hvor arbejdet med at få fordelt elever og lærere stod på, har været svær. - Det har været psykisk belastende for alle, siger tillidsrepræsentant Jytte Byg. For selv om alle lærere på Christian Paulsen-Skolen blev spurgt om, hvor de gerne ville hen efter sommerferien, og hvilke fag de ønskede at undervise i, betød uvisheden en stresset og trist stemning på skolen. Fået ønskerne opfyldt Fredag inden påskeferien blev det så offentliggjort, hvem der skulle hvorhen. Af de 24 lærere fortsætter 16 på Jørgensby-Skolen, seks flytter til Gustav Johannsen-Skolen, en til Jens Jessen-Skolen og en til Cornelius Hansen-Skolen. Det betyder, at alle kan fortsætte deres lærergerning i Flensborg - Alle lærere har fået deres ønsker opfyldt, og det har betydet, at der igen er faldet ro på, siger Jytte Byg, som i fremtiden skal undervise på Jørgensby-Skolen. Et vist tab Selv om hun har fået sit ønske opfyldt, kan Jytte Byg dog ikke lade være med at føle et vist tab. - Lærerkollegiet bliver delt. Det betyder, at nogle af de kolleger, man i mange år har arbejdet sammen med og fået den daglige snak på lærerværelset med, i fremtiden arbejder et andet sted. Det skal man lige vænne sig til, siger Jytte By Alligevel er hun ikke i tvivl om, at hun nok skal finde sig til rette på sin nye skole. Jytte Byg har, ligesom resten af lærerne på Christian Paulsen-Skolen, netop været på besøg på sin fremtidige arbejdsplads for at lære den og de nye kolleger at kende. - Kollegerne på Jørgensby-Skolen har været meget imødekommende og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver supergodt, siger Jytte Byg. Der skal pakkes En af de sidste opgaver for lærerne på Christian Paulsen-Skolen bliver nu at pakke. - De ting vi skal bruge efter sommerferien, skal pakkes ned og flyttes til de nye skoler. Resten flytter vi, når der bliver plads til det, siger Jytte Byg, der, ligesom kollegerne, begynder undervisningen på sin nye skole mandag den 15. august.
FLENSBORG AVIS Lørdag 28. maj 2011 7 FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Rønde Privatskole er på besøg hos A. P. Møller Skolen. Dagens udflugt går til Gottorp Slot, hvor de lærer noget om kulturen syd for grænsen. Vi kan lære af hinanden VENSKABSKLASSER 8. klasserne på A. P. Møller Skolen har haft besøg af deres venskabsklasse fra Århusområdet. Det blev til nogle lærerige og morsomme dage - og et enkelt gys. SLESVIG. Der er ganske mørkt i det nederste lokale på anden sal på Gottorp Slot. Kun ganske lidt lys kommer ind gennem en lille lem. Så lidt, at man må stå stille i rummet lidt tid, før man får øje på det hvide klæde midt i rummet. Klædet, som dækker et lig. De store børn kryber lidt sammen, for køligt er her også, og stemningen er unægteligt til, at det kan løbe koldt ned ad ryggen. Børnene er 8. klasserne fra Rønde Privatskole, der er på besøg hos jævnaldrende kammerater fra A. P. Møller Skolen 8. klasse. De er idag på museumsbesøg, og da Gottorp Slots museum for tiden netop har en udstilling om de berømte moselig, der er op til totusind år gamle, var det relevant at lade tirsdagens kulturelle indslag rette sig imod Gottorp Slots gange. Vel ude igen er børnene noget oplivede over at kunne pakke deres madpakker ud i den varme sol, der gør godt oven på det kolde rum, når nu man kun har shorts og t-shirt på. En ganske anden kultur - Vi kom igår, fortæller Nanna til Fokus. - Og vi skal hjem allerede på fredag, fortsætter hendes klassekammerat, Kirsten, begge fra Rønde Privatskole ved Århus. Dagen før havde de været på badetur i en sø, og det havde været kærkomment på den hede majdag, kan Nanna fortsætte. - Vi bor hos værtsfamilier, altså eleverne fra A. P. Møller Skolen, fortæller hun. - Og det er rart at opleve, at også forældrene kan dansk, tilføjer klassekammerat Anne, der tilføjer, at det er interessant at opleve en anden kultur. Og en anden kultur er der trods alt tale om, kan Søren senere oplyse, mens han spiser en pølse, som var pakket i madkassen af sine sydslesvigske værtsfolk: - Ja, kulturen er anderledes, for de virker mere høflige her syd for grænsen, siger han. Og Stine kan eksemplificere: - Vi var på en minigolfbane i går, og en lille dreng, der ikke havde andre at spille med, blev automatisk indbudt til at spille på vores hold. Moin-moin Og så siger de»moin-moin«, og det troede danskerne kun, de gjorde i Sønderjylland. - Formålet er jo, at eleverne skal lære noget om hinandens kulturer og de forskelle, der er, sige lærer Frauke Pløen fra A. P. Møller Skolen. - Og de skal bruge sproget - lære af hinanden, tilføjer hun. - Vi var på besøg i Århus i 2010, og nu er det altså deres tur til at komme her, forklarer Frauke Pløen, der oplyser, at man på Rønde Privatskole i forvejen havde en fast turnusordning med skoleklasser fra Holland, Østrig og Belgien, før samarbejdet med Sydslesvig kom i stand. - Eleverne indkvarteres privat, så der både er en skoleside og en privat-side af opholdet, for de skal lære noget om vores kultur. Og Frauke Pløen kan tilføje, at danskerne vidste meget lidt om Sydslesvig. - De troede, det kun var Tyskland, og at her ikke fandtes så stort et dansk mindretal. Venskab fortsætter - Det er godt nok en flot skole, siger Mattias om A. P. Møller Skolen. - Åbne lokaler med masser af lys, tilføjer drengen, der er privat indkvarteret i Jagel. Og så er det ellers tid til at komme tilbage på slottet, hvor eleverne skal høre noget om hertugdømmets historie. Med danske guider7. Og der efter er det ind til Slesvig by og kigge på gågaden. De følgende dage er der håndboldkamp på programmet. Ud over de almindelige undervisningstimer, forstås. For det er også en del af ideen: At se forskellen på skolelivet. Og når de danske elever er tilbage i Rønde, fortsætter venskabet med kontakt via Facebook. Nogle af dem finder måske ud af et gensyn på privat basis. Og så er det ellers meningen, at næste udveksling mellem elever fra Rønde og Slesvig skal ske i 2013. Thomas J. Wiltrup Der er køligt og mørkt i lokalet, hvor man har udstillet de to tusind år gamle moselig. Anne, Kirsten og Nanna fra Rønde Privatskole i færd med at løse opgaver om besøget på Gottorp Slot. Frokostpause. Madpakkerne pakkes ud i solen i parken foran Gottorp Slot.
FLENSBORG AVIS Lørdag 28. maj 2011 8 Pindsvinesteg til blæksprutterne BØRNEHAVEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP De har det hele i Store Vi-Vanderup Børnehave: Vuggestue, børnehave og førskolegruppe. Af pladshensyn er børnene placeret to forskellige steder. Ved siden af hver sin skole. STORE VI / VANDERUP. Der dufter ganske dejligt, da Fokus - efter et morgenbesøg hos førskolegruppen i Vanderup - åbner døren til den danske børnehave i Store Vi. Thi de steger pindsvin, og det skal blæksprutterne have. Pindsvinesteg, det er gulerodsmos med frikadellestykker i, kan pædagogmedhjælperen Tutti oplyse, og blæksprutterne er de små vuggestuebørn, kan institutionsleder, Ellen Losch, oplyse. For Store Vi-Vanderup Børnehave har en vuggestueafdeling, og det er de glade for, siger Ellen. - Vuggestuen åbnede i 2009, og den dækker et stort behov, som forældrene har. Vuggestuen er med ti børn fyldt op, og til næste skoleår vil der være venteliste, så fremtiden er sikker for os, siger hun. Stigende børnetal Vuggestuebørnene, altså»blæksprutterne«er i alderen ti måneder til tre år. Derefter rykker de op i»krabberne«. De to afdelinger ligger i hver sin bygning, begge opført 1969. I 1999 fik man en tiltrængt mellembygning, som er lys og venlig. Tiltrængt, fordi børnetallet har været stigende: - Da Store Vi Børnehave, som den blot hed, åbnede i 1969, var her 30 børn, og de var samlet i den ene bygning, mens den anden var tænkt som bolig. Bygningen fungerede kun som sådan nogle få år, og siden brugte ungdomsforeningen bygningen nogle år, indtil børnehaven rykkede ind i begyndelsen af 90 erne, oplyser Ellen Losch. I Vanderup var der i mellemtiden åbnet en børnehave i 1977. De to børnehaver blev lagt sammen i 1999 under navnet Store Vi-Vanderup Børnehave. De følgende par år blev bygningen i Vanderup ikke anvendt, men børnetallet steg - blandt andet grundet et nybyggerkvarter - så i 2002 toges bygningerne i Vanderup atter i brug og har siden været anvendt som førskole. Førskolebørnene i Vanderup - Vores koncept er altså: Vuggestue og mellemgruppe her i Store Vi. Førskolebørnene, som også hedder»delfinerne«, i Vanderup, siger Ellen. Siden fortsætter børnene enten i Vanderup Danske Skole eller Store Vi Danske Skole, afhængig af bolig. Og der ér mange børn. Så da Blæksprutterne, vuggestuebørnene, skal over på skolebiblioteket, bliver toårige Rieke hægtet på undertegnede, mens de øvrige to voksne hver har to børn at holde i hånden, og ind i mellem går et par af de største på tre år med hinanden i hånden. Vel ovre på biblioteket afleverer Rieke sin bog og finder en ny om brandbiler. Per, der lige er fyldt to, finder bogen»malte er sur«, som han dog er mere interesseret i at bide i end at læse i. Og så læser skolebibliotekar Inga Thamsen højt af en historie, inden turen atter går tilbage til børnehaven for at spise pindsvin. Imens er de større fra mellemgruppen ude at lege, og der cykles og løbes og spilles bold mellem bygerne. Og i skuret ligger gasbeton og mejsler parat og vidner om, at her kan man gå i gang, når tid er. Og tid var det tidligere på dagen ovre i Vanderup, for dér var fire raske drenge i gang tidligere på formiddagen, så støvet stod dem om ørerne, overvåget af pædagogmedhjælper Susanne Lühn, mens pædagog Pirco Belbe-Sowada tumlede rasten af de 14 førskolebørn på de udendørs legeredskaber. Vuggestue- og børnehavebørn mellem hinanden. I Store Vi er de cirka 30 børn i de to bygninger, der fik en tilbygning i 1999. Den var hårdt tiltrængt, siger leder Ellen Losch, bagest til venstre. Her åbnede man - lige som i Store Vi - klokken 7.15 i morges. Nogle af børnene kom så med bus fra Store Vi ved halvnitiden, og klokken ni har man haft morgensamling. - Vi har decideret førskoletræning tirsdage og torsdage, har Pirco fortalt. - Og mandag har vi gymnastik, onsdag er den spontane dag, mens fredag er maddag. Man har en god kontakt med skolen, som man ligger dør om dør med, og af og til mødes børnene på udendørsarealet. - Vi har et par fællesuger med skolen, og vi er med i undervisningen i ny og næ, har Pirco fortalt. Bevægelse og sundhed Også i Store Vi-afdelingen har man faste, ugentlige rutiner og tilbagevendende begivenheder: - Vi har to skov-uger, én i foråret, en i efteråret, fortæller leder Ellen Losch. - Da har vi lupper med til at kigge på insekter, og vi bygger hytter af grene og så videre, siger hun. Også i Store Vi byder mandagene på idræt. Man gør i det hele taget meget ud af bevægelse og sundhed: - Vi skal i gang med et projekt, hvor vi voksne først bliver uddannet af Die Allgemeine Ortskrankenkasse, AOK. De næste tre år står så i bevægelsens, ernæringens og afslapningens tegn, forklarer Ellen. - Det kommer til at præge tre af ugens dage, for det er vigtige emner. I Store Vi er man to pædagoger og to medhjælpere i den voksende børnehave, der har et stort distrikt. Man er fælles om morgensamlingen klokken ni, hvor man i rundkreds snakker om dagen og dens program. Og man synger og danser måske. Og ved 11-tiden spiser man. Vigtigt med fast struktur - Det er vigtigt, at børnene har en fast struktur og kender deres hverdag, mener Ellen Losch. Og det er vigtigt, at børnene husker, hvad de lavede tidligere. - Så ikke kun for forældrenes, men især for børnenes skyld, er dokumentation vigtigt. Vi skriver derfor en»barnets bog«, og vi tager mange fotos. I øjeblikket snakker man med børnene om, hvad der skal ske, når man den 6. juni holder sportsdag fælles med Skovlund Børnehave. Og når sommerferien er ovre, ser man frem mod sommerfesten, som holdes fælles med skolen, i år den 27. august. - Ja, de danske traditioner holder vi i hævd, men vi følger også de sydslesvigske så som lanterneoptog og at finde æg ved påske, slutter Ellen, før vi skal ud og tage et fællesfoto. Alle børn skal have tøj på, for det er en blæsende forårsdag. Og de små skal hjælpes skoene på. Eller hjælpe hinanden. Så Joy-Sophie kan lige hjælpe lille Johanna skoene på, før hun vil følges med Fokus udsendte. For det er nu så sjovt at tage billeder med hans fotografiapparat. Thomas J. Wiltrup De 14 førskolebørn har hjemme i afdelingen i Vanderup, cirka 10 kilometer fra Store Vi. Saskia skal i skole til sommer. Derfor er hun i førskoleafdelingen i Vanderup. Mellemgruppen i Store Vi har fundet madkort frem, som de skal have med til købmanden, når der skal købes ind til maddag. Bibliotekstime. Rieke fra vuggestueafdelingen har fundet sig en bog om brandbiler.