SKOV OG NATUR I TAL 2006



Relaterede dokumenter
SKOV OG NATUR I TAL Skov og Naturstyrelsen

SKOV OG NATUR I TAL 2009

SKOV OG NATUR I TAL 2007

SKOV OG NATUR I TAL 2008

skov og natur i tal 2003

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

4. Skovenes biodiversitet

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

O:\Skov- og Naturstyrelsen\Bekendtgørelser\557881\Dokumenter\ fm :45 k07 bpe

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Aggersborg (Areal nr. 84)

9.7 Biologisk mangfoldighed

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Danmarks forbrug af handelsgødning 2007/2008

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Golf, Natur og Friluftsliv Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. 23. september 2010

Agro Food Park 24. september Winnie Heltborg Brøndum Planter og Miljø BESØG, GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE

Slettestrand (Areal nr. 93)

Miljøstyrelsen Virksomheder. Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J

Tilskud til naturplejeprojekter

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Naturpleje i Natura 2000

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? Naturplan Danmark SIDE 1

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Natura 2000-planer 2.0

Konfliktsøgnings detaljer:

Beskyttelsesområder vejledning

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

160a Fredsted, Gl. Haderslev

HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD?

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Bilag Screening for VVM pligt i forbindelse med XXX erstatning af eksisterende bro ved XXX Å/bæk/grøft. Sagsnr.XXX Dok.nr.XXX

Amternes naturpleje. - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb

Forest Stewardship Council

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 6. november 2014]

Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Som en del af driftsplanprocessen er den eksisterende jagtudlejning blevet gennemgået.

VVM screening vedr. VVM-pligt Bilag 4

2. Skovens sundhedstilstand

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

I medfør af 29, 29 a, 57, 59, 61, stk. 2, og 65, stk. 3, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 fastsættes:

træer ofte have meget forskellig alder, mens produktionsbevoksningen bagved i reglen er ensaldrende.

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen :10

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Ikast-Brande Kommune Att.: Dorthe Sandholm Overgaard 5. februar 2015

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

Rugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby,

Plejeplan for Lille Norge syd

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16

Rønhede Plantage (Areal nr. 12)

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag.

Langdal Plantage (Areal nr. 94)

Ølby Præstegårds- plantage

Mette & Martin Søgaard

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 2993 indleveret af Poul Erik Christensen (RV).

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011

VVM-screening. Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby, Vandteam, Gry Annika Jensen, ,

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Kommuneplantillæg Boligområde Gammel

6. Samfundsøkonomiske funktioner og forhold

TNT: Tværfaglig Naturpleje Team

/ CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej Nordborg

Forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

Rikke Holm Sennels 2. december 2015

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Transkript:

SKOV OG NATUR I TAL 2006

Titel: Skov og Natur i tal 2006 Udgivet af: Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen Design: Roll Grafisk produktion: Schultz Grafisk Forsidefoto: Søren Kaslov Oplag: 2.000 ISBN: 87-7279-703-7 ISBN: 87-7279-704-5 (Netudgave) www.skovognatur.dk Denne publikation har til formål at stille let tilgængeligt statistisk materiale om de danske skove og natur til rådighed for interesserede. Materialet fokuserer på Skov- og Naturstyrelsens ressort såvel styrelsens mynighedsopgaver som driftsopgaver. Publikationen er udarbejdet af Presse- og Informationskontoret i Skov- og Naturstyrelsen. Tabeller og figurer mv. bygger på materiale fra et større antal kilder. Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til: Frontlinien, Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf. 7012 0211 Åbent hverdage 9-16

Indholdsfortegnelse Om Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsens opgaver og organisation 5 Organisationsdiagram for Skov og Naturstyrelsen 6 Arealanvendelse 2000/2001 7 Zoneinddelingen i Danmark 7 Skov- og Naturstyrelsens statsskovdistrikter 8 Skov- og Naturstyrelsens arealer fordelt til statsskovdistrikter 9 Skov og skovlandskaber Skovareal og antal skovejendomme fordelt på ejerskab 10 Træartsfordeling 10 Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark 11 Hugst og salgsværdi fordelt til træarter 11 Produktion af juletræer og pyntegrønt 11 Areal og bevillinger til statslig og privat skovrejsning 12 Nøgletal for skovrejsning 12 Naturskovsstrategien (urørt skov og historiske driftsformer) 12 Forbrug af pesticider 13 Forbrug af handelsgødning 13 Tilskud til private skove 13 Natur Naturarealer 14 Danske vandløb 14 Danske søer (og vandhuller) 14 Nye øer 14 Rødlistede dyr og planter 15 Fredede dyr og planter 15 Internationale naturbeskyttelsesområder 16 Vådområder (VMP II) 17 Naturforvaltning 17 Import og eksport af truede arter 18 Politianmeldelser og konfiskerede enheder (Washingtonkonvention/CITES) 18 Fredede arealer i Danmark 18

Friluftsliv Friluftsaktiviteter i skove, på stranden og øvrige naturområder 19 Skov- og Naturstyrelsens friluftsfaciliteter 19 Nøgletal for naturvejledning 20 Anmeldte og organiserede aktiviteter 20 10 mest besøgte naturområder 20 Jagt og vildtforvaltning Nøgletal for jagt- og vildtforvaltningen 21 Natur- og vildtreservater 21 Vildtudbyttestatistik 22 Kulturarv Fortidsminder og kulturhistoriske spor i statsskovene 23 Landbrug og bioteknologi Anvendelsen af landbrugsarealer 24 Husdyrs udbredelse 24 Forsøgsudsætninger 25 Tilladelser til indesluttet anvendelse 25 EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer 25 Råstofindvinding Råstofindvinding på havet 26 Råstofindvinding på land 26 Planlægning Plandokumenter fra kommuner og amter 27 Temaer i lokalplaner 27 Pendlingsregioner 28 Beskæftigelsesudvikling i pendlingsregioner 29 Befolkningsudvikling i pendlingsregioner 29 Skov- og Naturstyrelsens økonomi og personale Driftsudgifter og -indtægter 30 Anlægsudgifter og -indtægter 30 Naturforvaltning 31 Tilskudsordninger 31

Skov- og Naturstyrelsens opgaver Skov- og Naturstyrelsen er en statsvirksomhed under Miljøministeriet. Styrelsen arbejder for at skov, natur og det danske landskab beskyttes gennem en bæredygtig benyttelse af landets arealer og arealafhængige ressourcer. Skov- og Naturstyrelsen er den nationale myndighed på skov- og naturområdet, som bl.a. omfatter: Forvaltningen af de danske skove Naturbeskyttelse og naturforvaltning Landsplanlægning Friluftsliv og forvaltning af sommerhusområder Jagt- og vildtforvaltning Råstofforvaltning Landbrugssektorens miljøpåvirkninger fra husdyrhold, bioteknologi og dambrug. Styrelsen varetager driften af Miljøministeriets knap 200.000 ha skov-, natur- og landbrugsarealer. Arealerne omfatter ca. en fjerdedel af Danmarks samlede skovareal samt betydelige dele af arealet med beskyttede naturtyper. Hertil kommer, at Skov- og Naturstyrelsen repræsenterer Danmark i det internationale samarbejde og forhandlinger om bæredygtig udnyttelse af de globale skov- og naturressourcer. Organisation Skov- og Naturstyrelsen består af en centralstyrelse med 4 områder og 2 kontorer. Den decentrale struktur består af 20 statsskovdistrikter fordelt over hele landet og Statsskovenes Planteavlsstation/Humlebæk. Seks af statsskovdistrikterne fungerer endvidere som landsdelscentre, mens tre andre fungerer som driftsregioner (salg, maskiner, bygninger). 5

Organisationsdiagram for Skov- og Naturstyrelsen Direktionen Presse- og Informationskontoret Juridisk kontor Driftsområdet Landområdet 20 Statsskovdistrikter hvoraf 6 er landsdelscentre og 3 andre driftsregioner Statsskovenes Planteavlsstation Landsplanområdet Naturområdet 6

Arealanvendelse 2000 / 2001 Danmark i alt (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) Skov- og Naturstyrelsens andel af Danmark i alt Skove 486.235 (11%) 108.703 (56%) 22,4% Landbrug (ager incl. gartnerier mv.) 2.659.000 (62%) 5.970 (3%) 0,2% Beskyttede naturarealer (naturbeskyttelsesloven 3) 410.997 (10%) 52.871 (27%) 12,9% Øvrige naturarealer (klitter, krat, strand) 11.113 (6%) Byer, veje mv. 753.279 (17%) - Andre arealer 13.846 (7%) I alt 4.309.511 (100%) 192.503 (100%) 4,5% For nyere tal for landbrugsarealer henvises til side 24. Kilde: Skove og Plantager 2000. Landboforeninger (2001). Landøkonomisk Oversigt 2001. Zoneinddelingen i Danmark Hele Landet Kystnærhedszonen (km2) % (km2) % Hele landet 43.003 100 10.995 100 Byzone 2.514 6 1.132 = 45% af byzonearealerne max. 3 km fra kysten Sommerhusområder 458 1 428 4 Landzone 40.031 93 10.567 96 Kilde: Regionplanudvalgets delbetænkning juni 2003 og Skov- og Naturstyrelsen. 7

Skov og Naturstyrelsens statsskovdistrikter Buderupholm (BU) Bornholm (BO) Falster (FS) Feldborg (FE) Frederiksborg (FR) Fyn (FY) Fussingø (FU) Gråsten (GR) Haderslev (HA) Jægersborg (JÆ) Klosterheden (KL) Kronborg (KR) København (KØ) Lindet (LI) Nordjylland (NJ) Odsherred (OD) Oxbøl (OX) Randbøl (RA) Silkeborg (SI) Thy (TH) 8

Skov- og Naturstyrelsens arealer fordelt til statsskovdistrikter Skovareal (ha) Naturarealer (ha) Andre arealer (ha) I alt (ha) Kronborg 4.685 608 559 5.853 Frederiksborg 9.799 6.900 779 17.478 København 4.230 1.655 958 6.843 Odsherred 3.762 938 699 5.399 Falster 1.132 1.014 957 3.103 Bornholms 3.182 650 325 4.157 Jægersborg 2.104 2.279 805 5.188 Gl. skovegne øst 28.894 14.044 5.081 48.019 Buderupholm 2.286 610 706 3.601 Fussingø 3.016 1.856 1.260 6.132 Silkeborg 3.850 1.223 889 5.961 Haderslev 3.498 571 540 4.608 Gråsten 6.450 1.109 910 8.468 Fyn 1.199 770 732 2.703 Gl. skovegne vest 20.299 6.138 5.036 31.473 Klosterheden 11.607 6.686 1.495 19.789 Feldborg 13.110 3.687 1.179 17.976 Randbøl 2.911 1.230 530 4.671 Lindet 3.281 5.704 479 9.464 Hededistrikter 30.910 17.307 3.683 51.899 Nordjylland 7.665 6.320 1.492 15.477 Thy 15.175 13.998 1.518 30.690 Oxbøl 6.971 7.551 1.233 15.755 Klitdistrikter 29.811 27.869 4.242 61.922 Planteavlsstationen 5 1 58 63 I alt 109.918 65.359 18.099 193.376 Status ultimo 2005. Kilde: Skov- og Naturstyrelsens CSR-register & Proteus. 9

Skov og skovlandskaber Skovareal og antal skovejendomme fordelt på ejerskab Skovareal (ha) Antal skovejendomme (stk) 1976 1990 2000 1976 1990 2000 Skov- og Naturstyrelsen 170.000 114.000 113.000 298 28 26 Øvrigt offentlig ejede 26.000 25.000 316 305 Privatejede 225.000 202.000 224.000 24.969 19.375 24.874 Selskaber mv. 98.000 104.000 124.000 729 844 1.343 I alt * 493.000 446.000 486.000 25.996 20.563 26.548 * Ved sammenligning af det totale skovareal i Danmark de forskellige år har opgørelsesprincipperne varieret. Bl.a. er omfanget af medtagne hjælpearealer ændret meget. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og 2000. Træartsfordeling Skovene i alt (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) 1976 1990 2000 1990 2000 Bøg 75.000 72.000 80.000 16.000 18.000 Eg 25.000 30.000 43.000 8.000 13.000 Ask 10.000 10.000 13.000 1.000 1.000 Ær 5.000 8.000 9.000 1.000 1.000 Andet løvtræ 22.000 23.000 30.000 4.000 4.000 Løvtræ i alt 137.000 143.000 174.000 30.000 37.000 (28%) (32%) (36%) (26%) (32%) Rødgran 135.000 132.000 29.000 27.000 168.000 Sitkagran 35.000 34.000 12.000 11.000 Nobilis 7.000 12.000 1.000 1.000 Nordmannsgran 101.000 12.000 28.000 2.000 2.000 Andet nåletræ 79.000 87.000 30.000 31.000 Nåletræ i alt 269.000 268.000 294.000 74.000 72.000 (55%) (60%) (60%) (65%) (64%) Bevokset i alt 406.000 411.000 468.000 104.000 109.000 Hjælpearealer og ubevokset 87.000 34.000 18.000 10.000 4.000 (17%) (8%) (4%) (9%) (4%) Totalt * 493.000 445.000 486.000 114.000 113.000 (100%) (100%) (100%) (100%) (100%) * Ved sammenligning af det totale skovareal i Danmark de forskellige år har opgørelsesprincipperne varieret. Bl.a. er omfanget af medtagne hjælpearealer ændret meget. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og 2000. 10

Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark 1976 1990 2000 (m3/ha) (m3 i alt) (m3/ha) (m3 i alt) (m3/ha) (m3 i alt) Tilvækst * - - 11 4.552.000 11 5.176.000 Hugst * 5,0 2.037.000 5,9 2.463.000 3,9 1.830.000 Import - 2.074.399-2.855.341-6.459.341 Eksport - 989.441-1.841.382-2.787.087 * Tilvækst og hugst er opgjort som gennemsnit over 10 år. Hugsten i 1990 indeholder således træ fra stormfaldet i 1981. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og 2000, Danmarks Statistik. Hugst (1.000 m3 fastmasse) og salgsværdi (mio. kr.) 1999 2001 2004 Skov- og Skov- og Naturstyrelsen Skovene i alt Naturstyrelsen Skovene i alt Skov- og Naturstyrelsen Skovene i alt Bøg 86 416 69 315 59 231 Eg 16 56 20 73 19 65 Andet løvtræ 14 106 15 118 18 115 Nåletræ 330 1.138 342 1.239 345 1.434 Hugst i alt 446 1.715 446 1.795 441 1.844 Salgsværdi (mio. kr.) - 133 123 Kilde: LEC. Skov- og Naturstyrelsens (PROTEUS/SNAB) og Danmarks Statistik. Produktion af juletræer og pyntegrønt 2001 2003 2005 Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Juletræer (1.000 stk) 84 10.600 * 65 12.000 * 62 9.800 * Klip (1.000 tons) 2 53.3 * 1,6 35.0 * 1,3 35.0 * Salgsværdi juletræ/pynt (mio. kr.) 16 1.233 * 11-10,6 1.300 * * Der findes ikke egentlig statistik for den indenlandske afsætning, som derfor bygger på et skøn - ca. 1,5 mio. juletræer og 20.000 tons klip om året. Kilde: Dansk Juletræsdyrkerforening 2001 ff. SNAB og LEC, Skov- og Naturstyrelsens handelsdatabase. 11

Areal og bevillinger til statslig og privat skovrejsning i perioden 1996-2005 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Areal erhvervet til statslig skovrejsning * 563 462 187 920 126 225 187 98 300 217 Privat skovrejsning med tilskud (stat og EU) ** 212 968 547 3.304 1.764 1.288 1.497 1.534 463 2.454 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Statslig skovrejsning (incl. jorderhvervelse) 55,6 49,2 49,2 17,9 18,1 34,9 24,5 33,6 39,8 13,6 Privat skovrejsning med tilskud (stat og EU) 4 55 38 219 129 110 113 67,2 19 87 * Tilplantning strækker sig over flere år. ** Meddelte tilsagn det enkelte år. Tilplantning strækker sig over flere år. Kilde: Naturforvaltning gennem 10 år/1989-1999. Interne opgørelser i Skov- og Naturstyrelsen. Nøgletal for skovrejsning Skov- og Naturstyrelsen Privat skovrejsning (med tilskud) Træartsfordeling (løv / nål) i perioden 1989-2000 (%) 69 / 31 94 / 6 Gamle skovegne (øst) 85 / 15 - Gamle skovegne (vest) 78 / 22 - Hedeskov 57 / 43 - Klitskove 47 / 53 - Igangværende/realiserede projekter 1997/2005 56 1.261 Igangværende/realiserede projekter (Jylland/Fyn/Øerne) 26 / 5 / 25 83 / 4 / 13 Igangværende/realiserede projekters gns. størrelse 373 ha* 7 ha Kilde: TILSKOV, Skov- og Naturstyrelsens tilskudsbehandlingssystem. *Opgjort som indsatsområder for statslig skovrejsning. Naturskovsstrategien Arealer med urørt skov og naturvenlige driftsformer (status primo 2001). Alle tal i ha. Private skove Skov- og Naturstyrelsen I alt Urørt 2.030 4.470 6.500 Plukhugst 3.050 4.600 7.650 Græsning 1.070 1.800 2.870 Stævning 170 180 350 Egekrat (varig beskyttelse med naturnær drift) 2.077* ca. 600 4.865 Andet 70 70 Kilde: Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer, Skov- og Naturstyrelsen 2001. TILSKOV, Skov- og Naturstyrelsens tilskudsbehandlingssystem. * Private skove med varig sikring (skovlovsaftale/fredning) (ultimo 2005). Der er registreret ialt 4.724 ha bevaringsværdige egekrat. 12

Forbrug af pesticider i Skov- og Naturstyrelsens skove og planteskoler Siden 1995 er der sket en reduktion af pesticidforbruget i statsskovene på ca. 90%. Til sammenligning: Pesticidforbrug i private skove: 55 tons (estimat 1995). Pesticidforbrug i landbruget: 3.083 tons (2002), svarende til et forbrug på 1,43 kg/ha/år. Forbruget i statsskovene svarede i 2001 til ca. 0,002 kg/ha/år. Fra 2003 foreskriver aftale mellem Miljøministeriet, amterne og kommunerne en principiel udfasning af pesticider, som dog kan anvendes i særlige tilfælde. 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 Kg. virksomt stof Kilde: Skov- og Naturstyrelsens årsrapport 2005. Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik 2001. Forbrug af handelsgødning i Skov- og Naturstyrelsens skove og planteskoler Til sammenligning: Forbrug af handelsgødning i landbruget: 1.057.100 tons (2001), svarende til et forbrug på 399 kg/ha/ år. Forbruget i statsskovene svarede i 2001 til ca. 0,4 kg/ha/år. Forbruget af gødning i de privatejede skove kendes ikke. 1995 1997 1999 2001 0 50 100 150 200 250 Tons kvælstof i handelsgødning * Mål ifølge Skov- og Naturstyrelsens gødningsstrategi for skovarealer, 1999. Kilde: Skov- og Naturstyrelsens årsrapport 2005. Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/2001, årsrapport fra Plantedirektoratet. Tilskud til private skov (mio. kr.) 2005 (udgifter afgivne tilsagn) 2006 (budget) Konsulentvirksomhed i skovbruget 6,5 6,5 Produktudvikling af skovbrugsprodukter 9,0 5,2 Tilskud til private skovejere iht. skovloven 96,7 129,8 Tilskud til genplantning efter stormfaldet 1999/2000 2,8 67,7 Kilde: Finanslov 2006 - se note side 31. 13

Natur Naturarealer Skov- og Naturstyrelsen (ha) Danmark i alt (ha) 1997 2001 2003 2005 Heder 18.112 18.393 19.578 18.945 82.013 Søer og vandløb 10.893 11.916 12.859 13.146 56.735 Enge 5.306 3.875 5.856 6.293 103.722 Moser og kær 5.548 5.834 6.072 6.880 89.919 Strandenge m.v. 4.645 5.856 6.018 6.073 43.622 Overdrev 2.198 2.566 2.489 2.771 25.986 Naturarealer * 46.702 48.440 52.871 54.109 401.997 (9,3%)*** Klitter 4.719 4.842 4.441 4.510 - Strandbred 5.014 5.098 5.086 5.190 - Krat 1.707 1.520 1.586 1.550 - Naturarealer i alt 58.142 59.900 63.985 65.359 - * Beskyttet i naturbeskyttelsesloven ( 3). ** Procent af Skov- og Naturstyrelsens areal. *** Procent af landets areal. Kilde: Nyt om naturbeskyttelsesloven, dec. 1997. Skov- og Naturstyrelsen / PROTEUS. Danske vandløb Vandløbsbredde 0-2,5 meter 2,5-8,0 meter > 8 meter Total Udstrækning, ca. 48.000 km 14.500 km 1.500 km 64.000 km Kilde: Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1996. Ferske vandområder - vandløb, kilder. Faglig rapport fra DMU. Danske søer (og vandhuller) Størrelse (ha) < 0,01 0,01-0,1 0,1-1 1-10 10-100 100-1000 > 1000 Totalt Antal, ca. 50.000 86.408 28.965 2.943 261 70 6 168.500 Kilde: Danske søer og deres restaurering; Temarapport fra DMU, nr. 24/1999. Søer og vandhuller; Skov- og Naturstyrelsen 2002. Nye øer Jylland 26 Fyn 24 Sjælland, Møn 57 Lolland, Falster 15 Bornholm 0 Nye øer i alt 122 * oversigten omfatter øer matrikuleret 1990-2003. Kilde: Skov- og naturstyrelsen, intern registrering. 14

Rødlistede dyr og planter i Danmark Arter i alt Rødlistede arter Svampe * 3.000 878 (29%) Laver * 950 574 (60%) Karplanter * 1.050 220 (21%) heraf orkideer ** 46 28 (61%) Insekter (i rødlisten) * 5.289 1.359 (26%) heraf dagsommerfugle ** 98 43 (44%) heraf græshopper ** 33 9 (27%) heraf guldsmede ** 54 17 (31%) Ferskvandsfisk * 38 15 (39%) Padder ** 15 3 (20%) Krybdyr ** 8 1 (13%) Fugle ** 209 46 (22%) Pattedyr * 50 15 (30%) Kilde: * Rødliste 1997, DMU og Skov- og Naturstyrelsen, 1998. ** Den danske Rødliste 2005, DMU. Fredede dyr og planter i Danmark Arter i alt Fredede arter Fugle (ynglende) ca. 200 ca. 166* Padder 14 14 Krybdyr 5 5 Ferskvandsfisk 38 1 Insekter ca. 20.000 12 Pattedyr 50 40 Andre dyr - 4 Dyr i alt - ca. 242 Orkideer 40 40 Andre karplanter ca. 1.000 34 Svampe og laver ca. 7.000 0 Planter i alt ca. 8.000 74 Kilde: Artsfredningsbekendtgørelsen, 2002, og Jagt- og Vildtforvaltningsloven, 1997, hvorefter alle dyr og fugle som udgangspunkt er fredede. *Ifølge Jagttidsbekendtgørelsen, 2004, er der dog jagttid på visse dyr og fugle. 15

Internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder består af habitatområder, fuglebeskyttelses områder og Ramsar-områder. Områderne har et samlet areal på 1.664.000 ha, fordelt med 359.000 ha på land (22%) og 1.305.000 ha på hav (78%). Der er et betydeligt overlap mellem de tre typer områder. Alle Ramsar-områderne er beliggende indenfor fuglebeskyttelsesområderne. 55% af arealet med fuglebeskyttelsesområder er også udpeget som Habitatområde. Internationale naturbeskyttelsesområder på Skov- og Naturstyrelsens arealer udgør ca. 79.000 ha, svarende til ca. 41% af styrelsens samlede areal. Habitatområder Der findes i alt 254 habitatområder med et samlet areal på ca. 1.114.000 ha, fordelt med ca. 71.000 ha i skove, ca. 796.000 ha marine områder og ca. 247.000 ha øvrige landområder. Fuglebeskyttelsesområder Der findes i alt 113 områder med et samlet areal på ca. 1.471.000 ha, fordelt med ca. 45.000 ha i skove, ca. 1.211.000 ha marine områder og ca. 215.000 ha øvrige landområder. 16

Vådområder (VMP II) VMP II vådområde-projekter Forundersøgelse Gennemførelse Gennemførte Hektar Antal Hektar Antal Hektar Antal Bornholms Amt 0 0 0 0 0 0 Frederiksborg Amt 0 0 83 1 0 0 Fyns Amt 779 6 724 6 736 16 Københavns Amt 0 0 0 0 27 1 Nordjyllands Amt 0 0 1.151 3 83 3 Ribe Amt 0 0 109 1 216 2 Ringkøbing Amt 0 0 186 2 94 2 Roskilde Amt 0 0 0 0 0 0 Storstrøms Amt 0 0 0 0 124 2 Sønderjyllands Amt 67 1 56 6 945 12 Vejle Amt 110 2 424 6 581 9 Vestsjællands Amt 0 0 0 1 129 2 Viborg Amt 0 0 23 1 100 2 Århus Amt 450 1 576 3 474 6 I alt 1.406 10 3.332 22 3.507 57 Status december 2005 godkendt til forundersøgelser, gennemførelse eller gennemførte. Kilde: Intern opgørelse i Skov- og Naturstyrelsen. Statslig naturforvaltning 1989-2005 arealerhvervelser Jordkøb Natur Skov Friluftsliv Kultur Jagt Ialt Hektar 9.877 7.853 1.011 15 48 18.804 Statslig naturforvaltning 1989-2005 bevillinger Mio. kr. 1989-2004 2005 Ialt Bevillinger 1.707 113 1.820 Forbrug 1.641 133 1.774 Oversigterne omfatter kun de statslige naturforvaltningsbevillinger; amternes bevillinger indgår i bloktilskuddene. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering. 17

Import, eksport samt overtrædelser af internationale regler om indførsel af truede arter Cites-tilladelser og certifikater 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 EU certifikater 338 387 717 628 584 707 789 908 Eksporttilladelser 182 187 441 316 433 388 303 223 Importtilladelser 696 764 816 1.197 672 946 1.016 830 Re-eksport tilladelser 205 300 293 360 245 110 96 172 Totalt 1.421 1.638 2.267 2.501 1.934 2.151 2.204 2.133 Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering. Politianmeldelser og konfiskerede enheder (Washingtonkonvention / CITES) 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Antal anmeldelser 43 65 94 87 155 74 85 8571 Antal enheder 744 759 4.100 726 1.687 840 550 525 Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering. Fredede områder i Danmark Omfatter fredninger i medfør af naturbeskyttelsesloven excl. fredninger af kirkeomgivelser. Arealer findes ikke altid opgjort i Fredningsregisteret. Data vil blive løbende forbedret. Det samlede fredede areal er derfor væsentligt større skønsmæssigt omkring 200.000 ha. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Fredningsregistret 2005. 18

Friluftsliv Friluftsaktiviteter i skove, på stranden og øvrige naturområder Skov- og Naturstyrelsen Antal arrangementer Antal personer Danmark i alt Uorganiserede aktiviteter (2003) * ca. 50 mio. ca. 110 mio.*** Skove ca. 75 mio.*** Strande ca. 55 mio.*** Marker ca. 35 mio.*** Organiserede aktiviteter (2004) ** ca. 82.000 ca. 440.000 - * Uorganiserede aktiviteter dækker over alm. skovture, hundeluftning, jogging mv., som ikke kræver nogen form for tilladelse. ** Organiserede aktiviteter dækker over arrangementer, som kræver tilladelse, f.eks. orienteringsløb og andre større arrangementer med mere end 40 deltagere. *** Skove, strande og marker er de tre mest besøgte steder i landskabet. Hertil kommer besøg til søer, enge, moser mv. Lægges tallene sammen giver det mere end 110 mio. besøg om året. Det skyldes, at man som regel besøger flere typer områder på samme tur. Kilde: Friluftsliv i landskabet 1999, Skov- og Naturstyrelsen og Skov og Landskab. Orienteringssport på Skov- og Naturstyrelsens arealer 2000. Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder, Skov & Landskab 2003. Skov- og Naturstyrelsens friluftsfaciliteter Antal (stykker) 2002 2003 2004 2005 Vandreruter 307 330 335 346 Cykelruter 25 25 28 29 Rideruter 33 33 35 38 Afmærkede ruter i alt 365 388 398 413 Fri overnatning* - - 40* 44 Primitiv overnatning 171 186 188 210 Lejrpladser 113 124 133 137 Overnatning i alt 284 310 361 391 Bål- og grillpladser 253 271 275 327 Naturlegepladser 48 54 59 61 Hundeskove 95 110 120 123 Fugletårne 80 87 90 92 Naturudstillinger 33 37 41 44 Naturskoler 50 55 59 62 P-pladser 497 606 611 700 Faciliteter i alt 1.046 1.210 1.255 1409 Frit fiskeri 84 90 95 101 Betalingsfiskeri 21 27 27 28 Fiskesteder i alt 105 117 122 129 Totalt 1.810 2.045 2.136 2342 Status ultimo i året. Heraf over 1.000 handicapvenlige faciliteter. * Fri overnatning indført som forsøg i 2004. 19

Nøgletal for naturvejledning 2004 Skov- og Naturstyrelsen Danmark ialt Antal Antal Antal deltagere arrangementer arrangementer Antal deltagere Naturskoler - ca. 225.000 - - Naturvejledningsaktiviteter ca. 6.100 ca. 240.000 ca. 30.000 ca. 880.000 Skovens Dag 25 ca. 27.000 65 ca. 35.000 Vandretursfoldere 120 - Kilder: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering 2004. Anmeldte og ansøgte organiserede aktiviteter hos Skov- og Naturstyrelsen 2004 Aktiviteter Antal Cykler o.lign 25.000 Orienteringsløb 135.000 Motionsløb/marcher o.lign 111.000 Ridning 5.000 Andet 108.000 Lejrpladser 56.000 I alt 440.000 Overnatning Lejrpladser* 56.000 Primitive overnatningspladser* 4.000 Fri teltning*** 1.000 * For større grupper kræver ansøgning. ** For familie kræver ikke ansøgning antal brugere skønnet. *** For den stille skovvandrer kræver ikke ansøgning skøn over brugere svært at ansætte. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering 2004 10 mest besøgte naturområder 1 Jægersborg Dyrehave og hegn mv. 7.501.000 2 Rømø Strand 1.900.000 3 Hornbæk Plantage 1.017.000 4 Løkken Strand 866.000 5 Hareskoven, Jonstrup Vang og Bøndernes Hegn 848.000 6 Skovlund Plantage 728.000 7 Skåde, Moesgård og Rejstrup Skove 699.000 8 Grib Skov og Stenholt Vang 666.000 9 Klinteskoven 653.000 10 Kalvebod Fælled og Vestamager 645.000 Kilde: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder, Skov & Landskab 2003. 20

Jagt- og vildtforvaltning Nøgletal for jagt- og vildtforvaltningen i Danmark 2005 Antal jagttegnsløsere 161.533 Jagtprøve (pr. år) 5.862 (ca. 66% bestod) Riffelprøve (pr. år) 4.220 (ca. 75% bestod) Andel jægere, der nedlægger vildt ca. 60% Antal jagtbare vildtarter 45 Tilskud til vildtplantning 3,7 mio. kr./år Kilde: Vildtinformation 06. Natur- og vildtreservater Danmark har 100 reservater med et samlet areal over 330.000 ha, hvor der gælder særlige jagtbegrænsninger. Hovedparten er marine reservater (ca. 294.00 ha). resten er ferskvand (ca. 30.000 ha) og landområder (ca. 7.000 ha). Kilde: Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (www.skovognatur.dk). 21

Vildtudbyttestatistik 2000/01 2002/03 2004/05 Kronvildt 3.900 (496) * 3.500 (553) * 4.300 Dåvildt 3.500 (320) * 3.400 (441) * 3.800 Sika 500 (4) * 300 (6) * 300 Råvildt 110.000 (2.403) * 103.300 (2.673) * 111.300 Hjortevildt i alt 117.900 (3.223) * 110.500 (1.001) * 119.700 Hare 95.600 (648) * 70.600 (609) * 67.600 Kanin 5.000 5.300 7.200 Ræv 42.300 (312) * 38.800 (422) * 42.200 Ilder 1.500 1.300 1.600 Mink 7.200 5.600 5.100 Husmår 4.200 4.000 4.200 Agerhøne 48.200 (70) * 46.500 (31) * 34.500 Fasan 735.900 (503) * 668.400 (537) * 722.400 Ringdue 276.500 298.500 (204) * 344.700 Tyrkerdue 8.100 7.100 7.400 Gråand 638.100 592.100 564.800 Andre svømmeænder 128.800 108.300 144.000 Ederfugl 86.400 76.100 69.000 Andre dykænder 38.900 31.000 37.300 Gæs 22.500 24.500 30.600 Andefugle i alt 914.700 (1.925) * 832.000 (2.298) * 845.700 Måger 34.400 28.400 27.800 Blishøne 20.400 17.600 22.800 Skovsneppe 44.600 (2.059) * 37.700 (2.052) * 38.100 Bekkasiner 26.900 (98) * 19.200 (180) * 16.100 Krage 79.600 79.200 90.600 Husskade 40.700 37.800 40.600 Sum af andet vildt (493) * (209) * Vildt uden jagttid (Reguleret efter reglerne om vildtskade) Fiskehejre 1.900 1.400 1.000 Råge 101.000 (1.349) * 115.300 113.900 Skarv 2.800 3.400 4.900 Stær 3.300 1.800 1.500 I alt 2.614.000 (10.678) * 2.430.000 (11.567) * 2.559.600 * Nedlagt vildt på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Sumtal af udlejet jagtret og jagt udført af statsskovdistrikterne. Der foreligger ikke data for jagt på Skov- og Naturstyrelsens arealer 2004/05. Kilde: Vildtinformation 06, Skov- og Naturstyrelsens jagtdatabase. 22

Kulturarv Bevaringsværdige fortidsminder og kulturhistoriske spor på Skov- og Naturstyrelsens arealer Gravhøje og røser 3.168 Dysser og jættestuer 305 Skibssætninger, stenkredse 32 Voldsteder, ruiner 52 Forsvarsanlæg 79 Ødekirkegårde 2 Bautastene, runestene 11 Helleristninger 66 Kors, milesten, vildtbanesten m.fl. 176 Dæmninger, mølleanlæg, kanaler 89 Broer, stenkister, vejanlæg 49 Stenrækker, stenvolde, kreaturfolde 47 Helligkilder, brønde 26 Bopladser og underjordiske fortidsminder 14 Sagnsten, sagntræer 5 Krigergrave 92 Mindesmærker 14 Agerspor - højryggede agre og jernalderagre 130 Fangstgruber 4 Hulvejsspor 148 Saltkogerier på Læsø 635 Fredede og bevaringsværdige bygninger 161 I alt 5.305 Kilde: Intern opgørelse fra Skov- og Naturstyrelsen, 2002. 23

Landbrug og bioteknologi Anvendelsen af landbrugsarealer Det dyrkede areal (incl. gartnerier o.l.) Konventionel drift Økologisk drift Græs i omdrift (med eller uden græsning) Øvrige arealer i omdrift Græs uden for omdrift (med eller uden græsning) - eng, overdrev, strandeng o.l. Dansk landbrug (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) 2.646.000 2.473.000 160.000 201.000 2.272.000 (100%) (93%) (6%) (8%) (86%) 15.032 12.476 2.556 915 2.610 (100%) (83%) (17%) (6%) (17%) 173.000 (7%) 11.507 (77%) Kilde: Landøkonomisk Oversigt, 2005. Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering 2004. Husdyrs udbredelse Kilde: Danmarks Jordbrugsforskning & Videncenter for planlægning i det åbne land, 2003. 24

Forsøgsudsætninger Tilladelser til indesluttet anvendelse* 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 I alt Antal forsøgsudsætninger * 5 5 12 27 28 39 15 7 1 1 0 0 140 Forsøgsudsætninger (ha) 3.3 6.1 9.7 28.5 16.9 36.8 21.3 5.9 1 1 0 0 130.5 *De udsatte arter er roer, raps og kartofler. Arealerne må betragtes som maksimumsangivelser, da der er en del godkendelser, hvor det ansøgte areal ikke udnyttes fuldt ud. Kilde: Intern opgørelse i Skov- og Naturstyrelsen. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Forskning Laboratorie skala 50 60 80 85 80 85 89 Storskala 12 12 10 11 16 14 13 Produktion Enzym præparater 6 8 11 9 17 8 10 Pharmaseutiske produkter 2 3 3 2 2 0 2 Forsøgsdyr 2 4 3 3 3 3 0 *Indesluttet anvendelse er aktiviteter hvor genetisk modificerede organismer fremstilles, undersøges eller anvendes under forhold, der begrænser organismernes kontakt med omgivelserne. Kilde: Intern opgørelse, Skov- og Naturstyrelsen. EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer direktiv 90/220/EØF Mikroorganismer Vacciner Planter I alt EU-godkendelser 1 3 14 18 Dansk holdning (ja/nej/undladt) - / 1 / - 1 / 2 / - 6 / 7 / 1 7 / 10 / 1 EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer direktiv 2001/18/EF Mikroorganismer Planter I alt EU-godkendelser 0 4 4 Dansk holdning (ja/nej/undladt) - / - / - 1 / 3 / - 1 / 3 / - Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Intern opgørelse over godkendelser givet efter reglerne i det gamle og det nye udsætningsdirektiv frem til 31. december 2005 samt http://europa.eu.int/comm/environment/biotechnology/index_en.htm. 25

Råstofindvinding Råstofindvinding på havet (mio. m3) 1997 1999 2001 2003 2005 Sand 0.66 0.62 0.63 0.58 0.72 Grus 0.21 0.33 0.36 0.34 0.36 Ral / sten 1.51 1.16 1.15 1.14 1.22 Fyldsand 3.97 9.92 3.25 4.13 8.87 Andet 2.13 0.83 0.00 0.05 0.11 I alt 8.47 12.86 5.40 6.24 11.48 Kilde: Skov- og Naturstyrelsen: Råstofproduktion i Danmark, Havområde 1997 ff. Råstofindvinding på land (mio. m3) 1997 1999 2001 2003 2005 Sand, grus, sten mv. 25.20 28.69 27.54 24.12 - Granit 0.22 0.18 0.17 0.19 - Ler mv. 1.17 1.18 0.95 0.66 - Moler 0.25 0.20 0.23 0.27 - Kridt og kalk 3.92 3.34 3.48 3.03 - Sphagnum 0.43 0.25 0.29 0.31 - Andet 0.26 1.15 0.20 0.21 - I alt 31.45 35.00 32.86 28.98 - Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, Råstofindvinding i Danmark i 2003. Data fra 2005 forelå ikke ved redaktionens afslutning 26

Planlægning Plandokumenter fra kommuner og amter 2001 2002 2003 2004 2005 Lokalplan 1200 1200 1250 1.350 1348 Kommuneplaner og strategier 80 15 120 140 106 Kommuneplantillæg 650 650 750 750 814 Regionplaner 8 2 5 4 9 Regionplantillæg 110 155 175 130 134 Regionplantillæg med VVM vurdering 100 125 125 105 101 Kilde: PlanRegDK, Skov- og Naturstyrelsen. Der er i alle tilfælde tale om forslag. Temaer i lokalplaner 2003 2004 2005 2005 % % % stk. Boligområder 34 33 34 875 Erhvervsområde 12 10 11 298 Blandet bolig og erhverv 9 10 8 218 Indkøbscenter 1 1 0 6 Rekreation/fritidsformål 19 20 21 554 Offentlige formål 12 13 11 305 Tekniske anlæg 8 11 10 261 Sommerhusområde 1 1 3 67 Landområde 2 1 1 37 Andet 3 1 1 33 Lokalplanerne har ofte flere temaer, der er i gennemsnit 2 temaer pr. lokalplan. Kilde: PlanRegDk, Skov- og Naturstyrelsen. 27

Pendlingsregioner 1992 Pendlingsregioner 2004 I pendlingsregioner (-oplande) bor og arbejder 80% af befolkningen indenfor området. Afgrænsningen af området påvirkes derfor bl.a. af pendlingmønsteret. Kilde: Landsplanredegørelserne 2003 og 2006. 28

Beskæftigelsesudvikling i pendlingsregioner 1994-2004 Befolkningsudvikling i pendlingsregioner 2005-2030 I pendlingsregioner (-oplande) bor og arbejder 80% af befolkningen indenfor området. Afgrænsningen af området påvirkes derfor bl.a. af pendlingmønsteret. Kilde: Danmarks Statistik og Skov- og Naturstyrelsens interne beregninger. 29

Skov- og Naturstyrelsens økonomi og personale Driftsudgifter og -indtægter i hovedtal (mio. kr.) 2004 (Regnskab) Udgift Indtægt Løn (funktionærer) 240,7 - Fællesudgifter 76,3 - Arealdrift - herunder den flersidige skovdrift, planteskole- og landbrugsdrift * 128,9 191,8 Naturbeskyttelse - herunder naturpleje * 27,9 11,6 Friluftsliv - herunder publikumsfaciliteter, dyrehaver og naturvejledning * 76,5 16,4 Bygninger - vedligeholdelse, lejemål m.v. * 22,4 16,3 Forskning, udvikling o.lign. projekter 26,2 - Naturovervågning - - Information 5,2 - Stormfald og vandlagre 17,0 42,4 Øvrige 125,0 63,6 IT-drift for andre institutioner i Miljøministeriet 21,5 27,4 Bidrag, tilskud m.v. til organisationer og private 23,5 - Erstatninger 12,6 - Jagt- og vildtforvaltning 18,4 83,8 I alt 828,6 540,2 Personale (åv) 1.119 ** * Udgifter indeholder lønudgifter til skovarbejdere. ** Årsværkstal er LIF-årsværk incl. fællesministeriel IT-funktion og Landsplanafdelingen. Kilde: Finanslov 2006. Anlægsudgifter og -indtægter i hovedtal (mio. kr.) 2005 (Regnskab) 2006 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Byggeri og anlægsproduktion 12,1 15,0 Erhvervelse af anlæg m.v. 1,9 1,0 Salg af ejendomme 58,0 35,3 I alt 14,0 58,0 16,0 35,3 Kilde: Finanslov 2006. 30

Naturforvaltning - udgifter og indtægter i hovedtal (drift og anlæg) (mio. kr.) 2005 (Regnskab) 2006 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Løn 1,4-2,6 - Vare og tjenesteydelser 17,0-44,1 - Byggeri og anlæg * 11,4-15,0 - Erhvervelse og afhændelse af anlæg m.v. 33,3 3,4 38,6 - Jagt- og vildtforvaltning - 16,2-16,5 Øvrige 171,1 59,2 99,7 49,7 I alt 234,2 78,8 197,4 66,2 Kilde: Finanslov for 2006 og Årsrapport 2005. Tilskudsordninger administreret af Skov- og Naturstyrelsen (mio. kr.) 2005 (afgivne tilsagn) 2006 (årets bevilling) Støtte til de små ø-samfund 8,8 5,3 Vandmiljøplan II - genopretning af vådområder -16,4* 0,0 Vandløbsforbedringer - nedbringelse af okkerforurening samt vandløbsrestaurering 1,0 1,0 Konsulentvirksomhed i skovbruget 6,5 6,5 Produktudvikling af skovbrugsprodukter 9,0 9,3 Tilskud til private skovejere iht. skovloven 96,7 129,8 Tilskud til genplantning m.v. efter stormfald* 2,8 67,7 * Beløbets negative fortegn skyldes annullering af tilsagn. Kilde: Årsrapport 2005 og Finanslov 2006. 31

Skov- og Naturstyrelsen