10. september 2010 Ti udfordringer for vækst Danmark står i lighed med det meste af Europa over for alvorlige udfordringer, som er blevet skærpet af den internationale krise. Danmark er i dag et velstående land. Men hvis vi ikke er villige til at forandre og forny, vil Danmark blive et lavvækstsamfund og ikke i længden være blandt de rigeste lande. Der påhviler os en stor forpligtelse til at videreføre og udvikle det samfund, som flittige og dygtige danskere har bygget op gennem generationer. Det er af afgørende betydning, at der er et stærkt fokus på en stabil samfundsøkonomi, herunder sunde offentlige finanser. Indtjening og vækst i de private virksomheder i Danmark er en forudsætning for, at det danske samfund kan udvikle sig. Uden vækst er der ikke råd til at finansiere offentlige kerneydelser som sygehuse, ældrepleje og uddannelse. Og uden vækst begrænses det enkelte menneskes og den enkelte families muligheder. Derfor skal de private virksomheder i Danmark have de bedste betingelser for at producere og skabe arbejdspladser, således at det er attraktivt at skabe nye arbejdspladser og vækst i Danmark. Globaliseringen er en udfordring. Det skyldes, at arbejdskraft, virksomheder, varer og investeringer flytter lettere over landegrænserne. Det skærper konkurrencen om investeringer og jobs. Men globaliseringen byder også på nye vækstmuligheder, som vi skal formå at gribe. Derfor må vi se nøje på om den måde, vi har indrettet os på i Danmark, giver det bedst mulige udgangspunkt i den globale konkurrence. Danmark er sakket agterud, blandt andet fordi vi har haft en svagere udvikling i produktiviteten end andre lande. Hvis den udvikling fortsætter, vil Danmark på sigt ikke længere være et af de rigeste lande. Hvis vi derimod formår at vende udviklingen, kan Danmark fortsat være et af verdens rigeste lande også om 10 eller 20 år. Men det er en meget omfattende opgave, som tager tid. Der er tale om et langt sejt træk, og der er ingen nemme løsninger. Det er en opgave, der kræver, at alle i det danske samfund bidrager. Det gælder den enkelte. Det gælder virksomheden. Det gælder arbejdsmarkedets parter. Det gælder stat, kommune og regioner. Og det gælder Folketinget.
Det er en national opgave, der kræver en national indsats. Som udgangspunkt for indsatsen har Vækstforum identificeret ti barrierer, der skal overvindes for at få gang i væksten. Barriererne er ikke prioriterede. På den baggrund har Vækstforum en ambition om på de kommende møder at skitsere mulige løsningsforslag på de ti udfordringer. Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Produktiviteten står i stampe Vi er ikke gode nok til at øge den værdi, vi skaber, når vi går på arbejde. Den værdi, en dansker skaber på en arbejdstime (produktiviteten), er ikke vokset så hurtigt som i andre rige lande. I de fem mest produktive OECD-lande skabes i dag ca. 35 pct. mere værdi pr. arbejdstime end i Danmark. Det er paradoksalt, da de danske rammebetingelser for vækst normalt anses for at være gode, og de offentlige udgifter på centrale områder som uddannelse og forskning er større end i de fleste andre lande. Det har betydning for vores velstand. Målt ved BNP pr. indbygger var Danmark i 2008 det 11. rigeste land i OECD. Men i 2004 var Danmark det 7. rigeste land i OECD, og i perioder i både 1980 erne og 1990 erne har Danmark været blandt de fem rigeste lande. Hvis vi ikke får vendt udviklingen, vil Danmark falde længere tilbage i velstandshierarkiet og på sigt ikke længere være blandt de rigeste lande i verden. Det vil få stor betydning for både den enkelte og samfundet: De forbrugsmuligheder, danskerne har som privatpersoner, vil udvikle sig langsommere, end man har været vant til historisk. Si- 2
den 1970 har danskerne oplevet en gennemsnitlig årlig fremgang i de disponible indkomster på ca. 1,8 pct. Hvis velstandsvæksten ikke kommer op i fart, vil den årlige stigning frem til 2020 være på ca. ½-1 pct. om året. En såkaldt LO-familie vil dermed i 2020 have 40-45.000 kr. mindre til forbrug om året end med den hidtidige indkomstvækst. Kvaliteten og omfanget af den service, vi modtager fra det offentlige, vil fremover udvikle sig langsommere end i de seneste 10-20 år. I 2020 vil der alt andet lige være 15 mia. kr. mindre til offentlig service, hvis produktivitetsvæksten i samfundet ikke styrkes. Konkurrenceevnen er under pres Løndannelsen i Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets parter og på den enkelte arbejdsplads mellem medarbejdere og ledelse. Løndannelsen afspejler dermed også markedsvilkårene, og der er samtidig fokus på lønudviklingen i udlandet, når der indgås centrale overenskomster. Staten kan bidrage til en sund udvikling ved at føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik og ved at sikre gode strukturer på arbejdsmarkedet. Lønomkostningerne i Danmark er ikke desto mindre steget mere end i udlandet gennem en årrække bl.a. fordi lønstigningerne i Tyskland har været meget svage. Det er en udfordring i det omfang produktivitetsudviklingen ikke følger med. I den danske fremstillingssektor er lønomkostningerne i dag større end i alle andre OECD-lande, bortset fra Norge. Det stiller store krav til den værdi som medarbejderne skaber per arbejdstime. Hvis virksomhederne har et omkostningsniveau som er for højt, vil det svække afsætningsmuligheder for eksportvirksomhederne og for virksomheder, der konkurrerer med udenlandske virksomheder om markedsandele i Danmark. Samtidig er det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medført større fokus på pris, som konkurrenceparameter. Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande. Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for vækst og velstand. Adgangen til dygtige og veluddannede medarbejdere er med til at afgøre, hvor det er attraktivt at investere, drive virksomhed og skabe arbejdspladser, der kan oppebære en høj løn. Med den teknologiske udvikling og globaliseringen, og et forholdsvist højt niveau for mindstelønninger, stiller det samtidig nogle krav til kvalifikationerne at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at flere får en ungdomsuddannelse, og at der er gode muligheder for relevant opkvalificering gennem voksen- og efteruddannelse og på arbejdspladsen. 3
Danmark er ét af de lande, som bruger flest ressourcer på uddannelse som andel af BNP. Men resultaterne er ikke derefter. Det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er ved at blive indsnævret. Det afkast, vi får som samfund, fra vores investeringer i uddannelse, begrænses blandt andet af, at danske unge færdiggør deres uddannelse i en sen alder og af et stort frafald især på ungdomsuddannelserne. De mest produktive virksomheder er kendetegnet ved at benytte højtuddannet arbejdskraft. Virksomheder med succes på de internationale markeder har typisk medarbejdere med et højere uddannelsesniveau end andre virksomheder. Uddannelsesniveauet er gennem en årrække øget i både den private og offentlige sektor, men det er fortsat relativt få højtuddannede, der finder beskæftigelse i private virksomheder. Det skal være attraktivt at bo og arbejde i Danmark. Og Danmark skal blive bedre til at tiltrække og navnlig fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Udenlandske videnarbejdere giver adgang til nye kvalifikationer, viden om teknologi og organisationsformer. De har ofte et godt netværk i andre lande, hvilket styrker afsætningsmuligheder og spredning af viden. Det er derfor vigtigt, at udlændinge oplever det danske samfund som imødekommende. Demografisk modvind Den demografiske udvikling vil i de kommende år reducere arbejdsstyrken. Det er et markant skifte i forhold til udviklingen de seneste mange år, hvor demografien underliggende har øget arbejdsstyrken. At demografien er vendt reducerer vores muligheder for vækst i indkomsterne og i skattegrundlaget og sætter dermed også grænser for, hvor mange penge, det offentlige kan bruge på service, offentlige investeringer og overførselsindkomster. Fra 2010 til 2020 forventes befolkningsudviklingen at reducere arbejdsstyrken (strukturelt) med ca. 50.000 personer, selvom efterlønsalderen i 2020 er hævet med 1 år. Omvendt steg arbejdsstyrken (strukturelt) med ca. 30.000 personer fra 1995 til 2005. Samtidig vokser den del af befolkningen, som ikke er på arbejdsmarkedet, med 180.000 personer. Danmark er dermed kommet ind i en periode, hvor demografien udgør en væsentlig udfordring for finansieringen af velfærdssamfundet. I 2020 vil 49 pct. af den danske befolkning være aktive på arbejdsmarkedet mod 51 pct. i dag. Det afspejler blandt andet, at relativt store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet til fordel for efterløn og folkepension, og at vores levetid stiger. Samlet arbejdsudbud er kun gennemsnitligt i OECD Vi kan skabe vækst ved at arbejde mange timer. Det samlede antal præsterede arbejdstimer afhænger af, hvor mange der deltager på arbejds- 4
markedet, og hvor lang tid de arbejder. Danmark klarer sig i en international sammenhæng godt målt på, hvor mange der deltager på arbejdsmarkedet. Blandt de beskæftigede er arbejdstiden til gengæld lav sammenlignet med andre lande. Samlet er arbejdsudbuddet per indbygger (i alderen 15-64 år) dermed lige under gennemsnittet for OECD-landene. Samtidig er Danmark ét af de lande i OECD, hvor den største del af den voksne befolkning modtager overførselsindkomster. Det er afgørende, at skattesystemet og overførselssystemet indrettes så tilskyndelsen til at arbejde og gøre en ekstra indsats ikke svækkes unødigt. Skatterne finansierer uddannelse, offentlig forskning, infrastruktur mv., som sigter på at understøtte væksten. Samtidig kan de høje skatter dog betyde, at vi har vanskeligere ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft, virksomheder og investeringer. Danmark har en række styrker, som vi skal forstå at udvikle. Vi har eksempelvis et velfungerende arbejdsmarked med omstillingsparate medarbejdere. Det er en løbende udfordring at sikre, at flere som har svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet får mulighed for og har en tilskyndelse til at komme i beskæftigelse. Mere vækst drejer sig også om at skabe grundlaget for større beskæftigelse. Fornyelse og innovation ikke i top. Nye produkter og ydelser er en central drivkraft for vækst. Dansk erhvervsliv er imidlertid ikke blandt de mest innovative i Europa. Mere end 60 pct. af virksomhederne har ikke introduceret nye produkter eller processer i de seneste tre år. Især mangler de små og mellemstore virksomheder ressourcer og viden til at drive gode ideer frem til markedsparate løsninger. Det er navnlig et problem for Danmark, hvor den overvejende del af den private sektor består af mindre virksomheder. De flade ledelsesstrukturer i danske virksomheder kan til gengæld give bedre muligheder for at sikre innovation gennem inddragelse af medarbejderne. Det kniber desuden med at få forskningen omsat til konkrete idéer i virksomhederne. Danmark bruger mange resurser på offentlig forskning, men den kommercielle nyttiggørelse af forskningen er kun i det internationale midterfelt. For få nye vækstvirksomheder. Nye vækstvirksomheder er vigtige for jobskabelse og fornyelse i dansk erhvervsliv. Der starter hvert år mange nye virksomheder i Danmark - i 2007 startede mere end 24.000 nye virksomheder. Det er mange i forhold til andre lande. 5
Danmark ligger imidlertid kun i midterfeltet blandt OECD-landene, når det drejer sig om at skabe flest nye vækstvirksomheder. Det er derfor navnlig en udfordring at skabe mere vækst i de små og mellemstore virksomheder. Endvidere er det væsentligt, at Danmark kan tiltrække flere udenlandske investeringer. Behov for en mere effektiv offentlig sektor Sammenlignet med andre lande betaler vi en høj skat. Derfor forventer vi med rette, at de offentlige tilbud om ældreomsorg, sygdomsbehandling, børnepasning og uddannelse mv. udvikler sig i takt med nye krav og muligheder. For at møde disse forventninger har vi haft en ret høj vækst i de offentlige udgifter og den offentlige beskæftigelse de seneste årtier, mens fremgangen i vores produktion og indkomster har været mere afdæmpet. Den offentlige sektor udgør derfor i dag en større del af samfundsøkonomien end nogensinde før. Og den offentlige beskæftigelse er vokset til et historisk højt niveau. Det er imidlertid vækst og indtjening i den private sektor, som i sidste ende skal finansiere den offentlige sektor. Beskæftigelsen i den offentlige sektor skal derfor balanceres i forhold til arbejdsudbuddet, så den private sektor ikke får problemer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er en væsentlig udfordring. Blandt andet fordi antallet af ældre vil stige og behovet for især ældrepleje og sundhedsbehandling derfor bliver større. Hvis ikke vi formår at styre væksten i de offentlige udgifter, vil det i sig selv kunne begrænse væksten i Danmark. Dels ved at øge presset på skatten og dels ved at begrænse de resurser og den arbejdskraft, som er til rådighed til investeringer og for den private sektor. Med en begrænset ramme for vækst i de offentlige udgifter er det samtidig en udfordring også at prioritere de områder, hvor det offentlige bidrager til at underbygge væksten i den private sektor og i velstanden. Det gælder fx inden for uddannelse og forskning men også inden for andre områder. Mange af de opgaver, som det offentlige varetager, bidrager således til velstanden i Danmark. For lidt konkurrence. Effektiv konkurrence er en dynamo for vækst og velstand. En fri og effektiv konkurrence er med til at sikre fornyelse i erhvervslivet, og at de knappe ressourcer anvendes effektivt og på de områder, hvor de skaber mest værdi. Konkurrence er også en betingelse for lave priser og et varieret udbud af varer og tjenester. Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige lande. Fx har Danmark de højeste forbrugerpriser blandt OECD-landene. Det er især prisen på serviceydelser, der er højere end i andre lande. 6
Konkurrenceproblemet kan have forskellige årsager. Det kan være en mindre stærk konkurrencekultur end i udlandet, barrierer for opstart af virksomhed, konkurrencebegrænsende regulering mv. Den svagere konkurrence har betydning for både pris og kvalitet og kan være en hæmsko for innovation, vækst og fornyelse. Op mod en tredjedel af de beskæftigede i Danmark er ansat i den offentlige sektor. Med en stor offentlig sektor er en relativt mindre del af dansk produktion udsat for konkurrence. Det kan isoleret set begrænse vækstmulighederne. Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Vi bliver flere mennesker på jorden. Heldigvis bliver vi også stadig flere, der får bedre levevilkår og højere velstand. Men begge dele lægger et pres på det globale klima, miljøet og klodens ressourcer. Danmark har fastsat ambitiøse mål for lavere udledning af drivhusgasser og skal på langt sigt gøre sig uafhængig af fossile brændsler. Disse mål ligger i forlængelse af de politiske bestræbelser, der foregår på globalt plan om at imødegå de negative virkninger af klimaforandringer. Omstillingen af den danske økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler indebærer på den ene side betydelige omkostninger, som kun kan bæres af virksomheder og husholdninger. På den anden side giver den også et stort erhvervspotentiale, som understøttes af den grønne omstilling af økonomierne, der finder sted i store dele af verden. Men den globale konkurrence om de grønne jobs vil blive hård, og der er en risiko for, at konkurrencen til dels vil blive drevet af direkte og indirekte former for statsstøtte. 7