Argumentation Tekst & Tegn Hus 7.1. Caroline Mathilde Qvarfot
Hvor placerer argumentation sig? Logisk positivisme Dagligsprogsfilosofi Stephen Toulmin (1922-2009) Kommunikationslogik
Tre tekstgenre Hvad er hensigten med meddelelsen? Berettende tekster (fx fortællinger) Hensigt: at fortælle om noget tidsligt ordnet Orienterende tekster (fx nyhedsartikler) Hensigt: at informere om noget ikke-tidsligt ordnet Argumenterende tekster (fx læserbreve) Hensigt: at overbevise/påvirke
Berettende tekster Handlinger, processer, begivenheder i et sammenhængende forløb, typisk m. hensigter og mål Vigtigste strukturerende faktor: tiden Nøglespørgsmål: og hvad skete der så? Orienterende tekster Begrebsmæssige forhold, relationer ml. forhold Vigtigste strukturerende faktor: specifikation og sammenfatning Nøglespørgsmål: hvad betyder det/hvordan hænger det sammen med?
Den argumenterende tekst Giver hverken ny viden eller genopfrisker sammenhænge Hensigt: at påvirke modtagerens opfattelse af noget Vigtigste strukturerende faktor: begrundelse Nøglespørgsmål: hvorfor? Forudsætning: en implicit eller eksplicit benægtelse af en mulig eller en reel modstemme til ens meddelselse
Argumentation er: kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt (Jørgensen & Onsberg, 1999: 10) Et argument er: 1. der skal være et standpunkt (for eller imod en proposition) 2. der skal være en begrundelse for det standpunkt. (Nielsen, 2010: 49)
Mellem to faglige retninger Argumentation som formel logik Filosofi Niels Møller Nielsen Argumenter i kontekst Syllogismer Praktisk argumentation Retorik, sprog, kommunikation Henrik Juel Argumentation og model en opdatering af Toulmins model på dansk Kontekst og foranderlighed
Toulmins grundmodel (opdateret af Henrik Juel i 2011) Begrundelse Hun har ikke læst en eneste af teksterne i kompendiet Grundantagelse Hvis man ikke læser teksterne i kompendiet, dumper man eksamen Pointe Anna dumper sin Tekst og Tegn eksamen
Kært begreb mange navne Stephen Toulmin Merete Onsberg & Charlotte Jørgensen Niels Møller Nielsen Henrik Juel The Uses of Argument (1958) Praktisk argumentation (2008) Argumenter i kontekst (2010) Argumentation og model (2011) Claim Påstand Konklusion Pointe Ground Belæg Underpræmis Begrundelse Warrant Hjemmel Overpræmis Grundantagelse
De faste elementer i et argument Pointe (P): et synspunkt, som afsender ønsker modtagers tilslutning til Begrundelse (B): den information, som afsender fremsætter som støtte for påstanden Grundantagelse (G): berettigelsen for sammenhængen mellem B og P, et generelt synspunkt, der danner bro mellem P og B
Argumentets pointe Pointen er en konklusion ud fra bestemte præmisser (begrundelse og grundantagelse) Pointen er det, som modtageren kunne tvivle på eller være uenig i Forskellige slags pointer alt efter hvad afsender vil have tilslutning til, og som der måtte herske tvivl om Tvivl om forhold i den objektive virkelighed Det har regnet Tvivl om hvad X er (sproget og definitioner) Pluto er ikke en planet Tvivl om hvilken værdi X har (godt/dårligt, ønskværdigt/uønsket) Danskernes alkoholvaner er et problem Tvivl om hvad der skal gøres ift. X, om handlinger Du skal lave aftensmad i morgen
Argumentets begrundelse Fremførelse af begrundelse skal få modtageren til at tilslutte sig synspunktet i argumentets pointe Begrundelsen skal overbevise modtageren om pointens rigtighed Hvis modtager ikke på forhånd er tvunget til at bøje sig for afsenders vilje, må der fremføres støtte for pointen Jf. reklamer og politiske indlæg Hvis modtager på forhånd er tvunget til at bøje sig for afsender, skal der ikke gives begrundelse Jf. ordrer fra befalingsmænd til menige soldater Fordi jeg siger det
Argumentets grundantagelse En generel regel som afsender mener at modtager kan tilslutte sig som legitimering af at gå fra belæg til påstand Har en iboende følgerelation mellem B og P: Hvis begrundelse, så pointe Følgerelationen er bygget alene på indholdet af B og indholdet af P. Den siger blot at P følger af B Grundantagelsen er meget ofte implicit fordi den blot binder belæg og påstand sammen
Spørg jer selv om: Hvad vil afsenderen med sin ytring have min tilslutning til? (pointe) Hvad bygger afsenderen sin pointe på? (begrundelse) Hvordan kommer afsenderen i sit argument fra begrundelse til pointe? (grundantagelse)
Logisk gyldigt og holdbart Et argument er logisk gyldigt, når man ikke kan hævde præmisserne og nægte konklusionen uden at gøre sig skyldig i selvmodsigelse (Nielsen, 2010: 54) Et argument er holdbart når det er logisk gyldigt, og dets præmisser er sande. (Nielsen, 2010: 55)
De tre faste elementer kan udtrykkes implicit Pointen er sjældent implicit (fordi P netop er det, der kan herske tvivl om) Implicit påstand: Dørmand: Hey du der du er under 18, og man skal være over 18 for at komme ind. Begrundelsen er af og til implicit (hvis afsender mener, at B siger sig selv ) Implicit begrundelse: Alle ved, at hvis en kvinde ikke kontakter dig inden for en uge efter jeres date, så er hun ikke interesseret. Derfor synes jeg ikke, du skal ringe til hende. Grundantagelsen er som regel implicit (G er den almene regel som danner bro mellem P og B) Implicit grundantagelse: Der lugter vildt meget af røg i stuen, du har røget indenfor!
Faldgruber i lokalisering eller rekonstruktionen af grundantagelsen Grundantagelsen kan ofte forekomme meget banal fordi den skal udtrykke hvad der med en eller anden form for antaget selvfølgelighed fører fra B til P Det er derfor H ofte udelades MEN: modstå fristelsen til at trække andre synspunkter ind som ikke tjener til at legitimere bevægelsen fra det specifikke B til den specifikke P!
To skridt i rekonstruktionen af grundantagelsen Eks: Du må ikke gå i svømmehallen, for du har halsbetændelse 1. Analyse af simpel følgerelation: Opstil en simpel hvis x, så y -sætning hvor x er begrundelsen og y er pointen hvis du har halsbetændelse, må du ikke gå i svømmehallen 2. Almengørelse: Find den relevante almene regel der knytter sig til den simple hvis x, så y -sætning, og som forklarer hvorfor det er acceptabelt at opfatte den specifikke B som grundlag for den specifikke P. hvis man har halsbetændelse, må man ikke gå i svømmehallen (hvis man har en smitsom sygdom, må man ikke gå i svømmehallen)
Argumentmarkører Markører for pointen: derfor, altså, så, ergo, af den grund Markører for begrundelsen: da, fordi, for, idet Markører for grundantagelsen: eftersom Anna kommer ikke til at bestå sin Tekst og Tegn eksamen, fordi hun ikke har åbnet sit kompendium i det her semester. Anna har vitterligt ikke læst én eneste tekst i sit Tekst og Tegn kompendium i det her semester, derfor kommer hun altså til at dumpe sin eksamen.
De frie elementer i et argument Optræder ikke altid i argumenter og knytter sig ikke til bestemte faste elementer i argumentet. De frie elementer udtrykkes aldrig implicit! Styrkemarkør: markerer styrken af det sagte og afsenders sikkerhed eller usikkerhed i argumentet (ofte ift. pointen) Gendrivelse: Eventuelle forbehold, undtagelser og usikkerhedsmomenter Rygdækning: Ekstra information, der ofte knytter sig til grundantagelsen, hvis det viser sig, at afsender og modtager ikke er enige om den
Du kan højst sandsynligt (Styrkemarkør) ikke gå i svømmehallen i dag (Pointe), for du har halsbetændelse (Begrundelse), og hvis man har en smitsom sygdom, må man ikke gå i svømmehallen (Grundantagelse) det står der på et skilt i omklædningsrummet (Rygdækning). Hvis din halsbetændelse ikke smitter, så er det dog i orden (Gendrivelse). Det bekymrer mig lidt, at Anna ikke har åbnet sit Tekst og Tegn kompendium i hele det her semester. Der står i Studieordningen, at man i sin eksamen bliver bedømt på sit kendskab til pensum. Jeg kunne godt forestille mig, at Anna dumper sin eksamen, medmindre hun selvfølgelig er mere begavet end de fleste.
Spørgsmål der kan hjælpe med at finde de frie elementer i en argumentationsanalyse Pointe: Hvad vil afsenderen med sin ytring have min tilslutning til? Begrundelse: Hvad bygger afsenderen sin pointe på? Grundantagelse: Hvordan kommer afsenderen i sit argument fra begrundelse til pointe? Styrkemarkør: Hvor sikker er afsenderen på sin pointe? Gendrivelse: I hvilke tilfælde gælder pointen ikke? Rygdækning: Hvilken dokumentation holder afsenderen sine udsagn op på?
Argumentrække Når der er flere begrundelser for én pointe Anna har ikke læst en eneste tekst i sit kompendium Anna er meget ubegavet B1 B2 G1 G2 P P Anna dumper sin Tekst og Tegn eksamen Anna afleverede ikke sin eksamensopgave til tiden B3 G3 P
Argumenthierarki Når ytringer optræder på nye pladser i forskellige argumenter P: Anna dumper sin Tekst og Tegn eksamen P: Anne er ikke særligt begavet B: Anne er ikke særligt begavet P: Hun har altid fået dårlige karakterer G: Hvis man ikke er begavet, dumper man sine eksamener G: Hvis man får dårlige karakterer er man ikke begavet
Appelformer Logos: Argumentation som appellerer til modtagerens logiske sans Etos: Argumentation som appellerer til modtagerens tiltro til afsenders troværdighed Patos: Argumentation som appellerer til modtagers følelser og værdier
Jeg bliver ked af det, når jeg hører, hvor grimt der tales om mennesker, som er ramt af arbejdsløshed. Det er på tide, vi siger fra.