KANDIDATUDDANNELSE I Filosofi



Relaterede dokumenter
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Kandidatuddannelse i Filosofi 2004-bekendtgørelse Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE

ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Studieordning for SIDEFAG I FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Eksamensformer på EBUSS

KANDIDATUDDANNELSE I ENGELSK

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studienævnet ved Institut for Historie og Områdestudier

Revideret August 2009

Studieordning for SIDEFAG I FILOSOFI OG IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Global Refugee Studies

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Master i Idræt og Velfærd 2016

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Elevbrochure

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

SIDEFAG I KINASTUDIER

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Københavns åbne Gymnasium

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF /2013

Pædagogisk psykologisk intervention

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieguide for speciale. (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Pædagogfaglige teorier og begreber

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt

Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Studieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (2010)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12

Transkript:

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I Filosofi DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1

1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Kandidatuddannelse i filosofi (Master in philosophy) Studienævnet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie Ordningen træder ikraft den 01-09-2007 og afløser tidligere studieordninger for kandidatuddannelsen i filosofi 120 ECTS Udgave 2007 Uddannelsens formål Formålet med kandidatuddannelserne er at 1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Akademiske kompetencer og kvalifikationer Kvalifikationer Den studerende skal udvide og fordybe den under den adgangsgivende BA-uddannelse tilegnede faglige viden og de dertil relaterede færdigheder og kvalifikationer, herunder færdigheden til selvstændigt at udføre begrebslig afklaring ved filosofiske problemstillinger færdigheden til at kunne forstå og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og yderligere et fremmedsprog et sikkert kendskab til filosofiske forskningsmetoder og -redskaber en funderet viden vedrørende teoridannelsen, diskussionsstand og den aktuelle problemhorisont i udvalgte filosofiske discipliner, eksempelvis indenfor bevidsthedsfilosofi, etik, politisk filosofi, videnskabsteori, retsfilosofi eller sprogfilosofi færdigheden til at analysere og vurdere filosofiske teser og teorier færdigheden i at planlægge, strukturere og gennemføre et større fagligt projekt Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans og på baggrund af de ved 2

den adgangsgivende BA-uddannelse allerede tilegnede kompetencer skal den studerende udvikle og fordybe sin faglige og sociale kompetenceprofil, herunder evnen til selvstændigt at kunne udføre begrebslig afklaring på tværs af fag og traditioner, f. eks. begrebet forandring i en metafysisk, historisk, økonomisk og sociologisk belysning evnen til at analysere, udvikle og anvende videns- og læringsstrategier og at vurdere disses gyldighed på baggrund af de implicerede dannelsesbegreber, menneskesyn og værdiopfattelser evnen til at tematisere og artikulere potentielt problematiske baggrundsantagelser og forudsætninger af eksempelvis politisk eller religiøs karakter evnen til konstruktivt at anvende filosofiske analyseredskaber på ikke-filosofiske områder, eksempelvis fra den filosofiske æstetik i forhold til kunstverdenen, arkitekturen etc. evnen til i konkrete erhvervs- og samfundsfunktioner at kunne artikulere problemer og dilemmaer vedrørende deres prioritering eller værdimæssige grundlag evnen til at fungere som brobygger mellem forskellige videnskabelige, professionelle og kulturelle netværk evnen til en kritisk og velbegrundet stillingtagen til etiske problemer og dilemmaer evnen til at udpege og rette årsager til misforståelser og kommunikationsfejl i forhandlingssituationer, vejledningssamtaler, diskussioner m. fl. evnen til at gennemskue sprogets artikulations- og manipulationspotentiale. Hjemmel Adgangskrav og forudsætninger Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter, VTU se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek338 Adgang til linjerne på kandidatuddannelsen i filosofi forudsætter en bestået bacheloruddannelse efter disse nærmere bestemmelser: Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag eller et tilvalg med filosofisk indhold efter studienævnets godkendelse. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 af et sidefag i filosofi og idéhistorie. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået 3

bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS. Adgangskravet til kandidatuddannelsens E-linje er en relevant dansk eller udenlandsk bacheloruddannelse efter studienævnets nærmere godkendelse. E-linjen er en international uddannelse i filosofi, udbudt for internationale og danske studerende. E-linjen omtales som International Program in Philosophy (IPIP). Denne uddannelse Kandidatuddannelsen i filosofi giver adgang til ph.d.- uddannelsen. giver adgang til Overgangsregler 1999-studieordningen 2007-studieordningen emneprøve 1 eller 2 emneprøve 1 eller 2 emneprøve 1 eller 2 frit emne 1 eller 2 disciplinprøve 1 disciplinprøve 1 og disciplinprøve 2 disciplinprøve 2 disciplinprøve 1 og disciplinprøve 2 disciplinprøve 1 eller 2 frit emne 3 Ingen discipliner i 1999-studieordningen eller tidligere studieordninger ækvivalerer den specialeforberedende prøve. 2. Uddannelsens struktur A-linjen Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Disciplinprøve 1 (subject 1) 10 1. Gradueret Intern prøve uden Disciplin- og emneorientere t modul (Disciplineand topic orientated Emneprøve 1 (topic 1) module) Frit emne 1 (free topic 1) 2. disciplin- og emneorientere de modul (2. disciplineand topic orientated module) (Electives) Disciplinprøve 2 (subject 2) Emneprøve 2 (topic 2) Specialeforberedende prøve (thesis project) Kandidatprojekt* (Master s project) Frit emne 2* 10 1. Gradueret Ekstern prøve 10 1. Gradueret Intern prøve med intern 10 3. Gradueret Intern prøve uden 10 3. Gradueret Ekstern prøve 10 3. Bestået/ikkebestået Intern prøve uden 20 2. Gradueret Ekstern prøve 10 2. Gradueret Intern prøve med intern 4

Speciale (Master thesis) (free topic 2) Praktik 1* (placement 1) Praktik 2* (placement 2) Praktik 3* (placement 3) Speciale (Master s thesis) 30 2. Bestået/ikkebestået 20 2. Bestået/ikkebestået Intern prøve med intern Intern prøve med intern Intern prøve med intern 30 4. Gradueret Ekstern prøve * Den studerende aflægger prøve i et selvvalgt udvalg af disse discipliner svarende til 30 ECTS points. 10 2. Bestået/ikkebestået B-linjen Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Disciplinprøve 1 (Subject 1) 10 3. Gradueret Intern prøve uden Disciplin- og emneorientere t modul (Disciplineand topic orientated module) (Electives) Speciale (Thesis) Specialeforberedende prøve (Thesis project) Emneprøve 1* (Topic 1) Gymnasiepraktik* (Uppersecondary school placement) Speciale (Master s thesis) 10 3. Bestået/ikkebestået Intern prøve uden 10 3. Gradueret Ekstern prøve 10 3. Bestået/ikkebestået * Den studerende aflægger prøve i én ud af de to discipliner. C-linjen Intern prøve uden 30 4. Gradueret Ekstern prøve Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Filosofiske og idéhistoriske emner (Topics in Philosophy and history of Social- og politisk filosofi* (Social and Political philosophy) 10 1. Gradueret Intern prøve uden Konstituerende ideas) Konstituerende Videnskabsfilosofi* (Philosophy of science) Metafysik* (Metaphysics) Aktuelt emne (Current topic) Fri emneopgave (Free topic) 10 1. Gradueret Ekstern prøve 10 1. Gradueret Ekstern prøve 10 2. Gradueret Intern prøve med intern 20 2. Gradueret Ekstern prøve Konstituerende 5

Disciplin- og emneorienteret modul (Electives) Speciale (Thesis) Etik (Ethics) Disciplinprøve 1 (subject 1) Specialeforberedende prøve (thesis project) Emneprøve 1** (Topic 1) school placement) gymnasiepraktik** (upper-secondary school placement) Speciale (Master s thesis) 10 3. Gradueret Ekstern prøve * Den studerende aflægger prøve i to ud af tre af disciplinerne. ** Den studerende aflægger prøve i én af de to discipliner. 10 1. Gradueret Intern prøve med intern 10 3. Gradueret Intern prøve uden 10 3. Bestået/ikkebestået Intern prøve uden Intern prøve uden 30 4. Gradueret Ekstern prøve D-linjen Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Projekt (Projekt) 15 2./3. Gradueret Ekstern prøve Disciplin- og emneorientere t modul (Disciplineand topic orientated module) Speciale (Thesis) 10 3. Bestået/ikkebestået Specialeforberedende prøve (thesis project Gymnasiepraktik* (uppersecondary school placement) Disciplinprøve 1 (subject 1) Emneprøve 1* (topic 1) Speciale (Master s thesis) 10 10 3./4. 3./4. * Den studerende aflægger prøve i én af de to discipliner. Bestået/ikkebestået Intern prøve uden 10 3./4. Gradueret Intern prøve uden 10 3./4. Gradueret Ekstern prøve 30 4./5. Gradueret Ekstern prøve E-linjen Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Disciplinprøve 1 (subject 1) 10 1. Gradueret Intern prøve uden Emneprøve 1 (topic 1) 10 1. Gradueret Ekstern prøve 6

module) Frit emne 1 (free topic 1) 2. disciplin- og emneorientere de modul (2. disciplineand topic orientated module) (Electives) Speciale (Master thesis) Disciplinprøve 2 (subject 2) Emneprøve 2 (topic 2) Specialeforberedende prøve (thesis project) Kandidatprojekt* (Master s project) Frit emne 2* (free topic 2) Praktik 1* (placement 1) Praktik 2* (placement 2) Praktik 3* (placement 3) Speciale (Master s thesis) 10 1. Gradueret Intern prøve med intern 10 3. Gradueret Intern prøve uden 10 3. Gradueret Ekstern prøve 10 3. Bestået/ikkebestået Intern prøve uden 20 2. Gradueret Ekstern prøve 10 2. Gradueret Intern prøve med intern 30 2. Bestået/ikkebestået 20 2. Bestået/ikkebestået 10 2. Bestået/ikkebestået Intern prøve med intern Intern prøve med intern Intern prøve med intern 30 4. Gradueret Ekstern prøve * Den studerende aflægger prøve i et selvvalgt udvalg af disse discipliner svarende til 30 ECTS points. 2.1. Faglige progressionsbestemmelser Inden specialet er påbegyndt skal mindst 20 ECTS points være optjent indenfor emner, der ikke ligger indenfor specialets område / disciplin. Undtaget herfra er studerende fra B-linjen. Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået. 3.1 Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Disciplin- og emneorienteret modul Modulet sigter mod en udvidelse af den faglige viden i forhold til en af filosofiens discipliner. Desuden udvides de metodiske og analytiske færdigheder ved arbejdet med afgrænsede filosofiske problemstillinger under vejledning. Eksamenerne i disciplinprøve 1 og emneprøve 1 tages i forbindelse med tilsvarende seminarer. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: 7

Kvalifikationer funderet, sikkert overblik over en af filosofiens discipliner eller en bredere filosofisk diskussionssammenhæng. Det kan eksempelvis være vedrørende moderne sprogfilosofi, nyere epistemologi, etik, kulturfilosofi etc. færdighed i at kunne læse og analysere filosofiske nøgletekster med alle relevante videnskabelige hjælpemidler færdighed i at kunne bearbejde og vurdere afgrænsede filosofiske argumenter, artikler og positioner Kompetencer evnen til mundtligt og skriftligt at kunne præsentere en filosofisk position, dens baggrundantagelser, fortolkningsmuligheder og -problemer evnen til at kunne bedømme og vurdere den saglige relevans og kvalitet af bestemte teoremer, argumenter eller teser i en given diskussionssammenhæng evnen til at kunne danne sig et overblik og se sammenhænge i en kompleks faglig diskussion Modulets discipliner Disciplinprøve 1 Emneprøve 1 Frit emne 1 Specialeforberedende prøve 3.1.1. Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Disciplinprøve 1 Prøven aflægges på I et af studienævnet godkendt Disciplin Kursus præsenteres en filosofisk disciplin, en bredere forskningstradition eller et forskningsområde, eksempelvis nyere politisk filosofi, filosofisk æstetik eller metafysik. Seminaret sigter mod, at den studerende tilegner sig en funderet tilgang til og et overblik over det pågældende tematiske kompleks. demonstrerer overblik over en af filosofiens discipliner eller en bredere filosofisk diskussionssammenhæng kan bruge videnskabelige hjælpemidler er i stand til at relatere de forskellige positioner inden for disciplinen til hinanden Undervisningen tager udgangspunkt i udvalgte tekster og udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Dansk eller engelsk 8

Eksamensbestemmelser Bunden skriftlig opgave. Omfang maks. 15 sider Disciplinens titel Emneprøve 1 Nærmere bestemmelser Under forudsætning af undervisningsdeltagelse består prøven af tre bundne essays på maks. 5 sider, der udarbejdes og besvares i løbet af semestret. De to opgaver samles i en portefølge, der indleveres til samlet bedømmelse. Ved undervisningsdeltagelse forstås aktiv deltagelse i mindst 75% af den udbudte undervisning i et af studienævnet godkendt Disciplin Kursus I et af studienævnet godkendt Emne Kursus gennemgås en afgrænset filosofisk problematik, en diskussionssammenhæng eller et filosofisk nøgleværk. er i stand til at bearbejde og vurdere afgrænsede filosofiske argumenter, tekster og positioner demonstrerer overblik og sans for sammenhængene i en kompleks faglig diskussion udviser en dybtgående forståelse af det filosofiske emne er i stand til at forbinde en filosofisk position med dens baggrundsantagelser, fortolkningsmuligheder og -problemer Undervisningen udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave Nærmere bestemmelser Under forudsætning af aktiv og regelmæssig deltagelse i et af studienævnet godkendt Emne Kursus, aflægges eksamen ved at den studerende udarbejder en hjemmeopgave på maks. 10 sider, hvis emne og litteraturliste er relateret til det gennemgåede pensum. Emnet og litteraturliste skal være godkendt af vejlederen. Ved aktiv og regelmæssig deltagelse i undervisning forstås, at den studerende deltager i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret samt i de med undervisningen forbundne aktiviteter (forberedelse, diskussion, evt. oplæg). Disciplinens titel Frit emne 1 I Frit emne 1 lærer den studerende selvstændigt at formulere og at bearbejde en frit valgt filosofisk problemstilling under vejledning. Emne og litteratur kan, men behøver ikke, tage udgangspunkt i et af studienævnet 9

godkendt seminar. er i stand til selvstændigt at identificere og bearbejde en filosofisk problemstilling under vejledning demonstrerer evne til at analysere og diskutere en filosofisk problemstilling er i stand til at bedømme og vurdere den saglige relevans og kvalitet af bestemte teoremer, argumenter eller teser inden for en given problemhorisont Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Skriftlig, 15 sider Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges ved udarbejdelsen af en skriftlig opgave, hvis emne og litteraturliste skal godkendes af vejlederen. Den studerende skal senest ved begyndelsen af eksamenstilmeldingsperioden have indgået en aftale med en vejleder, for at kunne aflægge eksamen ved den efterfølgende eksamensperiode. Opgavens omfang skal være maks. 15 sider. Disciplinens titel Specialeforberedende prøve Den specialeforberedende prøve sætter den studerende i stand til at udtænke og at planlægge et større fagligt projekt, der vil kunne udarbejdes som speciale. Hverken valget af vejlederen eller det skitserede projekt er bindende for det egentlige kandidatspeciale. er i stand til at skitsere et muligt specialeprojekt kan formulere et problem og angive en passende metode for problemstillingens behandling angiver relevant litteratur og andet materiale udarbejder en mulig struktur og en arbejdsplan for det skitserede projekt Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri, skriftlig opgave, maks. 10 sider Nærmere bestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave på maks. 10 sider, der skitserer et muligt speciale-projekt (inkl. litteraturlisten). Opgaven 10

udarbejdes efter samråd med en vejleder. 3.2 Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) 2. disciplin- og emneorienterede modul Modulet sigter mod en yderligere udvidelse og fordybelse af den faglige viden i forhold til en af filosofiens discipliner. Desuden udvides de metodiske og analytiske færdigheder ved arbejdet med afgrænsede filosofiske problemstillinger under vejledning. Eksamenerne i disciplinprøve 2 og emneprøve 2 tages i forbindelse med tilsvarende seminarer. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer funderet, sikkert overblik over en af filosofiens discipliner eller en bredere filosofisk diskussionssammenhæng. Det kan eksempelvis være vedrørende bevidsthedsfilosofi, metafysik eller anvendt etik etc. sikkert førstehåndskendskab til en filosofisk diskussion, en aktuel forskningsproblematik eller et tilsvarende filosofisk emne, eksempelvis vedrørende sandhedsteori færdighed i at kunne redegøre for og analysere argumenterne i en eller flere forskellige filosofiske positioner, eksempelvis vedrørende deflationisme, kohærens- eller korrespondens-teorien for sandhed Kompetencer evnen til at kunne inddrage og vurdere filosofisk speciallitteratur evnen til at udforme klare skriftlige og mundtlige præsentationer af komplekse problemstillinger, samt til at diskutere indholdet af disse evnen til at kunne begrunde ens stillingtagen i filosofiske diskussionssammenhænge Modulets discipliner Disciplinprøve 2 Emneprøve 2 Specialeforberedende prøve 3.2.1. Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Disciplinprøve 2 I et af studienævnet godkendt Disciplin Kursus præsenteres en filosofisk disciplin, en bredere forskningstradition eller et forskningsområde. Seminaret sigter mod, at den studerende tilegner sig en funderet tilgang til og et overblik over det pågældende tematiske kompleks. demonstrerer overblik over en af filosofiens discipliner eller en 11

bredere filosofisk diskussionssammenhæng kan bruge videnskabelige hjælpemidler og forskningsredskaber er i stand til at relatere de forskellige positioner inden for disciplinen til hinanden Undervisningen tager udgangspunkt i udvalgte tekster og udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Bunden skriftlig opgave. Omfang maks. 15 sider Nærmere bestemmelser Under forudsætning af undervisningsdeltagelse består prøven af tre bundne essays på maks. 5 sider, der udarbejdes og besvares i løbet af semestret. De tre opgaver samles i en portefølge, der indleveres til samlet bedømmelse. Ved undervisningsdeltagelse forstås aktiv deltagelse i mindst 75% af den udbudte undervisning i et af studienævnet godkendt Disciplin Kursus. Den valgte disciplin skal være forskellig fra den i disciplinprove 1 valgte disciplin. Disciplinens titel Emneprøve 2 I et af studienævnet godkendt Emne Kursus gennemgås en afgrænset filosofisk problematik, en diskussionssammenhæng eller et filosofisk nøgleværk. er i stand til at bearbejde og vurdere afgrænsede filosofiske argumenter, tekster og positioner demonstrerer overblik og sans for sammenhængene i en kompleks faglig diskussion udviser en dybtgående forståelse af det filosofiske emne er i stand til at forbinde en filosofisk position med dens baggrundsantagelser, fortolkningsmuligheder og -problemer Undervisningen udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave Nærmere bestemmelser Under forudsætning af aktiv og regelmæssig deltagelse i et af studienævnet godkendt Emne Kursus, aflægges eksamen ved at den studerende 12

udarbejder en hjemmeopgave på maks. 10 sider, hvis emne og litteraturliste er relateret til det gennemgåede pensum. Emnet og litteraturliste skal være godkendt af vejlederen og det valgte emne skla være forskellig fra det i Emneprøve 1 valgte emne. Ved aktiv og regelmæssig deltagelse i undervisning forstås, at den studerende deltager i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret samt i de med undervisningen forbundne aktiviteter (forberedelse, diskussion, evt. oplæg). Disciplinens titel Specialeforberedende prøve Den specialeforberedende prøve sætter den studerende i stand til at udtænke og at planlægge et større fagligt projekt, der vil kunne udarbejdes som speciale. Hverken valget af vejlederen eller det skitserede projekt er bindende for det egentlige kandidatspeciale. er i stand til at skitsere et muligt specialeprojekt kan formulere et problem og angive en passende metode for problemstillingens behandling angiver relevant litteratur og andet materiale udarbejder en mulig struktur og en arbejdsplan for det skitserede projekt Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri, skriftlig opgave, maks. 10 sider Nærmere bestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave på maks. 10 sider, der skitserer et muligt speciale-projekt (inkl. litteraturlisten). Opgaven udarbejdes efter samråd med en vejleder. 3.3 Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Filosofiske og idéhistoriske emner Modulet Filosofiske og idéhistoriske emner giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal udvide og fordybe den i modulet Grundlæggende filosofi 13

og idéhistorie erhvervede faglige viden og kan, afhængig af kursusvalg, opnå følgende kvalifikationer: evne til at kunne identificere og vurdere forskellige værdiopfattelser og orienteringsrammer for individets og samfundets selvforståelse et sikkert kendskab til filosofiske forskningsmetoder og -redskaber en funderet viden i udvalgte etikopfattelser i det 20. århundrede og frem en funderet viden vedrørende teoridannelsen, diskussionsstand og den aktuelle problemhorisont i udvalgte filosofiske discipliner færdighed i selvstændigt at kunne analysere, vurdere og diskutere filosofiske teser og teorier et overblik over filosofiens rolle og rækkevidde som videnskabelig disciplin i det moderne samfund Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans og på baggrund af de i modulet Grundlæggende filosofi og idéhistorie allerede tilegnede kompetencer skal den studerende udvikle og fordybe sin faglige og sociale kompetenceprofil, herunder opnå evne til hurtigt og på egen hånd at danne sig et overblik over nye områder evne til selvstændigt at finde frem til relevant litteratur evne til at analysere, udvikle og anvende videns- og læringsstrategier og at vurdere disses gyldighed på baggrund af de implicerede dannelsesbegreber, menneskesyn og værdiopfattelser evne til konstruktivt at anvende filosofiske analyseredskaber på ikkefilosofiske områder, eksempelvis etiske og politiske konflikter og dilemmaer i aktuelle mediesager evne til at fungere som brobygger mellem forskellige videnskabelige, professionelle og kulturelle områder Modulets discipliner Social- og politisk filosofi Videnskabsfilosofi Metafysik Etik Aktuelt emne Frit emne 3.3.1 Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Social- og politisk filosofi Disciplinen omhandler udvalgte grundbegreber og teorier indenfor socialfilosofi og politisk filosofi. Der behandles udvalgte socialfilosofiske begreber og temaer så som ideologi, magt, fremmedgørelse, individualisering og fællesskab. Herudover behandles centrale politiskfilosofiske begreber og temaer som eksempelvis lighed, frihed, statsmagt, legitimitet, demokrati. Endelig introduceres til politiske konceptioner eksempelvis som liberalisme, kommunitarisme, republikanisme, socialisme. 14

Kurset vil løbende forbinde grundbegreber og teorier med aktuelle problemer i samfund og politik. viser indsigt i centrale teoridannelser inden for socialfilosofi og politisk filosofi demonstrerer selvstændig forståelse for disse teoriers interne sammenhæng, argumentstruktur og baggrund formår at analysere og reflektere over sammenhængen mellem samfunds- og menneskesyn. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger, som forventes at være forberedt og bearbejdet af de studerende i selvstudium. Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Bunden skriftlig opgave. Omfang maks. 24 sider Eksamen aflægges ved aflevering af tre opgaver (maks. 8 sider pr. opgave), hvis emne udarbejdes af eksaminator. De tre opgaver udleveres og besvares i løbet af semestret og samles i en portefølje, der indleveres til samlet bedømmelse. Disciplinens titel Videnskabsfilosofi Disciplinen omhandler udvalgte, centrale opfattelser af forholdet mellem videnskab, filosofi og samfund, herunder teknologiens rolle. Der behandles væsentlige videnskabsfilosofiske begreber som rationalitet, faglighed, værdi og teoriudvikling. Gennem kurset tilegner den studerende sig indsigt i udvalgte videnskabers forhold til historiske, politiske og almenmenneskelige problemstillinger. Kurset giver baggrund for en forståelse og vurdering af væsentlige sider ved videnskabernes aktuelle transformationer og koblinger. udviser et sikkert kendskab til udvalgte teorier inden for videnskabsfilosofien udviser et sikkert kendskab til udvalgte konceptioner vedrørende videnskabernes sammenhæng med den menneskelige praksis demonstrerer evne til selvstændigt at argumentere for og imod bestemte synspunkter inden for det videnskabsfilosofiske felt. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger. 15

Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Eksamen aflægges ved udarbejdelsen af en bunden, skriftlig opgave. Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved semesterstart. Opgaven skal indleveres 10 dage efter modtagelsen af eksamensspørgsmålene. Opgavens omfang er maks. 18 sider. Disciplinens titel Metafysik Disciplinen omhandler grundlæggende opfattelser af virkeligheden samt menneskets placering i og forhold til denne virkelighed. Kursets indhold er knyttet til et udvalg af temaer i én eller flere af følgende discipliner: kosmologi og naturfilosofi, sprogfilosofi, handlingsfilosofi, bevidsthedsfilosofi samt metafysikkritik. De udvalgte grundbegreber og temaer kunne eksempelvis være sjæl-legeme problematikken, frihed og determinisme, intentionalitet, kausalitet, tid og rum, substans, repræsentationsformer, kommunikation og historicitet. udviser et sikkert kendskab til udvalgte metafysiske konceptioner og teorier demonstrerer en selvstændig forståelse af de involverede grundbegreber og -problemer er i stand til at give en træffende og fyldestgørende fremstilling af en udpeget problemstilling eller position er i stand til at argumentere selvstændigt for og imod bestemte synspunkter inden for det metafysiske felt. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger. Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Mundtlig, 45 minutters varighed Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges ved en mundtlig eksamination af 45 minutters varighed (inkl. ) med 45 minutters forberedelse. Noter, lærebøger etc. må anvendes ved forberedelsen. Eksaminanden trækker ét ud af 10-15 spørgsmål. I forberedelsestiden udarbejdes en disposition til et kort mundtlig oplæg af ca 15 minutters varighed. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i dette oplæg. Disciplinens titel Etik 16

Disciplinen omhandler udvalgte etiske teorier og grundbegreber og tematiserer sammenhængen mellem menneske- og moralopfattelser. Kurset introducerer desuden til etiske problematikker knyttet til bestemte praksisfelter. Der vil blive lagt vægt på at formidle evnen til at identificere og analysere etisk relevante træk ved forskellige konkrete situationer. er i stand til at gøre rede for etiske grundbegreber og teorier, herunder de dermed forbundne menneske- og moralopfattelser er i stand til kritisk og selvstændigt at analysere etiske grundbegreber og teorier, herunder de forbundne menneske- og moralopfattelser forstår implikationerne af etiske grundbegreber og teorier i praktiske situationer og problemområder evner selvstændigt at afgrænse den stillede opgave ud fra det i faget anvendte pensum kan behandle den stillede opgave selvstændigt ud fra det i faget anvendte pensum på en præcis og dybtgående måde. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med struktureret diskussion og fremstillingsøvelser. Der vil være tilknyttet instruktorundervisning i mindre hold. Undervisningen tager typisk udgangspunkt i et udvalg af artikler eller andet lærebogsmateriale. Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Bunden skriftlig opgave. Omfang maks. 15 sider Nærmere bestemmelser Under forudsætning af mindst 75 % deltagelse i de udbudte instruktortimer aflægges eksamen ved udarbejdelsen af en bunden, skriftlig opgave. Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved semesterstart. Opgaven skal indleveres tre uger efter modtagelsen af eksamensspørgsmålene. Opgavens omfang skal være maks. 15 sider. Disciplinens titel Aktuelt emne Aktuelt emne sætter den studerende i stand til at perspektivere den filosofiske og idéhistoriske faglighed i forhold til aktuelle, dagspolitiske eller kulturelle emner. er i stand til at vise sin faglighed ved at tage udgangspunkt i en aktuel sag eller problematik, der optager medierne (dagspressen, TV-avis etc.). 17

er i stand til at formidle filosofiske teorier eller diskussioner ved hjælp af det valgte eksempel på en anskuelig måde. Individuel vejledning Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Skriftlig opgave på maks. 13 sider. Emnet og litteraturlisten skal godkendes af vejlederen. Disciplinens titel Fri emneopgave I prøven i Fri emneopgave arbejder den studerende med en afgrænset filosofisk eller idéhistorisk problemstilling eller diskussion. På baggrund af seminarundervisning vil den studerende gennem selvstudium støttet af vejledning udvikle sin evne til selvstændigt at bearbejde et frit valgt emne på kandidatniveau. udviser selvstændighed i afgrænsningen og behandlingen af den valgte problemstilling udviser fortrolighed med problemstillingen er i stand til at præsentere problemstillingen i dens relevante kontekst eller tradition er i stand til at finde frem til væsentlig og central faglitteratur. Individuel vejledning Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig hjemmeopgave på maks. 25 sider. Emnet godkendes af faglæreren. Det valgte emne skal være forskelligt fra de omhandlede emner ved opgaverne i disciplinerne Social- og politisk filosofi, Videnskabsfilosof og Metafysik. 3.4. Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Modulet giver den studerende mulighed for at udvikle selvstændigheden i det filosofiske arbejde, for så vidt at de i disciplin- og emneorienteret modul og emneorienterende modul opøvede færdigheder og kompetencer nu i højere grad udøves indenfor frit valgte emneområder. Disse kan, men behøver ikke ligge indenfor filosofiens kerneområder. I stedet for kan den studerende inddrage valgfag fra andre uddannelser på kandidatniveau eller 18

give sin kompetenceprofil en praksis-orienteret toning gennem et eller to praktikforløb. Afhængig af den studerendes valg giver modulet mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer sikkert, selvstændigt førstehåndskendskab til en filosofisk diskussion, en aktuel forskningsproblematik eller et tilsvarende filosofisk emne. færdighed i at kunne redegøre for og analysere argumenterne i en eller flere forskellige filosofiske positioner. færdighed til at kunne forberede og at skitsere et større fagligt projekt Kompetencer evne til selvstændigt at udvikle og forfølge en individuel researchstrategi evne til selvstændigt at vurdere relevansen og den argumentative plausibilitet af filosofiske tekster evne til at identificere en relevant filosofisk problemstilling og en velegnet læringsstrategi evne til at artikulere succeskriterier for et selvstændigt planlagt speciale-projekt evne til at reflektere over forskellige fagområders tilgang til faglige problemstillinger og videreudvikle egen faglig profil med metoder, teorier og analyseredskaber fra andre fagområder evne til at indgå i tværfagligt samarbejde med personer med andre uddannelses- og kompetenceprofiler og bringe faglig viden fra ét område i spil med viden inden for andre fagområder. Såfremt der vælges praktik, har den studerende mulighed for at anvende faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng samt at opnå indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer og hvad en privat virksomhed, en offentlig institution eller organisation forventer af humanistiske kandidater. Praktikforløbet giver bl.a. de studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer at kunne arbejde selvstændigt og praksisorienteret og anvende faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke arbejdsopgaver for en virksomhed eller organisation. at kunne videreudvikle og perspektivere de faglige kompetencer i arbejdet med konkrete, praktiske opgaver. Kompetencer at kunne reflektere over de faglige kompetencers relevans i en erhvervssammenhæng og argumentere for på hvilke måder de kan bidrage til løsningen af konkrete opgaver for virksomheder og organisationer. 19

at kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats. at kunne samarbejde med personer med anden uddannelsesbaggrund om opnåelse af projektmål. at kunne samarbejde i større og mindre teams omkring projekter af kortere eller længere varighed. Modulets discipliner Kandidatprojekt Frit emne 2 Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 Gymnasiepraktik Projekt Emneprøve 1 3.4.1 Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Kandidatprojekt I kandidatprojektet arbejder den studerende med en afgrænset filosofisk problemstilling eller diskussion. På baggrund af vejledning, udvikler den studerende sin evne til selvstændigt at bearbejde en filosofisk problemstilling på kandidatniveau. Problemstillingen skal være klart forskellig fra de ved frit emne 1 og frit emne 2 bearbejdede problemstillinger. er i stand til selvstændigt at identificere og bearbejde en filosofisk problemstilling under vejledning demonstrerer evne til selvstændigt at argumentere for, diskutere og vurdere en filosofisk problemstilling er i stand til selvstændigt at bedømme og vurdere den saglige relevans og kvalitet af bestemte teoremer, argumenter eller teser inden for en given problemhorisont inddrager speciallitteratur fra relevante filosofiske tidsskrifter Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave på maks. 25 sider Nærmere bestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave på maks. 25 sider. Emnet og boglisten godkendes af faglæreren. 20

Disciplinens titel Frit emne 2 I Frit emne 2 viser den studerende sin evne til selvstændigt at formulere og at bearbejde en frit valgt filosofisk problemstilling under vejledning. Emne og litteratur kan, men behøver ikke, tage udgangspunkt i et af studienævnet godkendt seminar. Problemstillingen skal være klart forskellig fra den i Frit emne 1 bearbejdede problematik. er i stand til selvstændigt at identificere og bearbejde en filosofisk problemstilling under vejledning demonstrerer evne til selvstændigt at argumentere for og diskutere en filosofisk problemstilling Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Skriftlig, 15 sider Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges ved udarbejdelsen af en skriftlig opgave, hvis emne og litteraturliste skal godkendes af vejlederen. Den studerende indgår ved semestrets begyndelse en aftale med en vejleder, for at kunne aflægge eksamen ved den efterfølgende eksamensperiode. Opgavens omfang skal være maks. 15 sider. Disciplinens titel Praktik 1 Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng. Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det offentlige eller ved en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal hjælpe den studerende til at profilere sit individuelle kompetenceprofil og give den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng. viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge reflekterer over sine jobmæssige kvalifikationer og sin 21

uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under praktikopholdet. Praktik og vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Praktisk samt skriftlig rapport på maks. 20 sider Disciplinens titel Praktik 2 Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 4 måneder. Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af arbejdsopgaverne. Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng. Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det offentlige eller ved en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal hjælpe den studerende til at profilere sit individuelle kompetenceprofil og give den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng. viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge reflekterer over sine jobmæssige kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under praktikopholdet. Praktik og vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Praktisk samt skriftlig rapport på maks. 15 sider Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 3 måneder. Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten 22

fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af arbejdsopgaverne. Disciplinens titel Praktik 3 Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng. Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det offentlige eller ved en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal hjælpe den studerende til at profilere sit individuelle kompetenceprofil og give den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng. viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge reflekterer over sine jobmæssige kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under praktikopholdet. Praktik og vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Praktisk samt skriftlig rapport på maks. 15 sider Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 6 uger. Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af arbejdsopgaverne. Disciplinens titel Gymnasiepraktik Formålet med gymnasiepraktikken er at give den studerende en introduktion til erhvervsfunktionen som underviser i filosofi eller beslægtede fag på det gymnasiale niveau. Praktikforløbet består af tre faser: 1) en forberedelsesfase, i hvilken den studerende skal beskæftige sig teoretisk med undervisningsdeterminerende faktorer, 2) en praktikperiode af mindst 14 dages varighed i en gymnasial uddannelsesinstitution, hvor den studerende følger filosofiundervisningen og eventuelt overtager undervisning under vejledning af en faglærer, og 3) en rapporteringsfase, hvor den studerende udarbejder en skriftlig rapport om (aspekter af) 23

praktikforløbet. Tilrettelæggelsen af praktikperioden sker i samarbejde med en tilknyttet vejleder ved den pågældende gymnasiale uddannelsesinstitution. viser kendskab til centrale undervisningsdeterminerende faktorer reflekterer over disse faktorers betydning for en undervisnings tilrettelæggelse sætter de undervisningsdeterminerende faktorer i relation til sine erfaringer fra praktikperioden Praktik og vejledning Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Praktisk samt skriftlig rapport på maks. 15 sider Disciplinens titel Projekt I projektet arbejder den studerende i med en afgrænset filosofisk problemstilling eller diskussion. På baggrund af vejledning udvikler den studerende sin evne til selvstændigt at bearbejde en filosofisk problemstilling på kandidatniveau. er i stand til at identificere og bearbejde en filosofisk problemstilling under vejledning demonstrerer evne til at argumentere for, diskutere og vurdere en filosofisk problemstilling er i stand til at bedømme og vurdere den saglige relevans og kvalitet af bestemte teoremer, argumenter eller teser inden for en given problemhorisont inddrager speciallitteratur fra relevante filosofiske tidsskrifter Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave på maks. 18 sider Nærmere bestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave på maks. 18 sider. Emnet og boglisten godkendes af faglæreren. Disciplinens titel Emneprøve 1 24

I et af studienævnet godkendt seminar gennemgås en afgrænset filosofisk problematik, en diskussionssammenhæng eller et filosofisk nøgleværk. er i stand til at bearbejde og vurdere afgrænsede filosofiske argumenter, tekster og positioner demonstrerer overblik og sans for sammenhængene i en kompleks faglig diskussion udviser en dybtgående forståelse af det filosofiske emne er i stand til at forbinde en filosofisk position med dens baggrundsantagelser, fortolkningsmuligheder og -problemer Undervisningen udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave Nærmere bestemmelser Under forudsætning af aktiv og regelmæssig deltagelse i et af studienævnet godkendt Emne Kursus, aflægges eksamen ved at den studerende udarbejder en hjemmeopgave på maks. 10 sider, hvis emne og litteraturliste er relateret til det gennemgåede pensum. Emnet og litteraturliste skal være godkendt af vejlederen. Ved aktiv og regelmæssig deltagelse i undervisning forstås, at den studerende deltager i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret samt i de med undervisningen forbundne aktiviteter (forberedelse, diskussion, evt. oplæg). 3.5. Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Specialemodul (Master s Thesis module) Specialemodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer dybdegående forståelse af, velfunderet viden om, og kritisk stillingtagen til en klart afgrænset, selvvalgt filosofisk problemstilling færdighed til at træffe et kvalificeret valg af forskningstradition, metode og materiale i forhold til specialets emne Kompetencer evne til at planlægge, strukturere og at gennemføre en større skriftlig opgave eller formidlingsprojekt 25

evne til at udvikle og forsvare en selvstændig vurdering af et problemfelt og en løsningsstrategi evne til at udvikle og begrænse faglige ambitioner i forhold til en potentielt ubegrænset mængde af materiale og informationer, der skal bearbejdes indenfor begrænset tid evne til at kunne formidle en kompleks problemstilling på forståelig vis på et højt fagligt niveau Modulets discipliner Speciale 3.5.1. Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Speciale I specialet afslutter den studerende sin kandidatuddannelse med en større skriftlig opgave, hvor den studerende under vejledning selvstændigt bearbejder et filosofisk emne. er i stand til selvstændigt at vælge og afgrænse en filosofisk problemstilling demonstrerer forståelse af og velfunderet viden om den valgte filosofiske problemstilling demonstrerer evne til selvstændig analyse og kritisk diskussion af den valgte problemstilling er i stand til at argumentere for valg af forskningstradition, metode og materiale i forhold til den valgte filosofiske problemstilling Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Der vælges mellem to prøveformer. (a) Fri hjemmeopgave på maks. 75 sider. Specialets emne, metode og struktur udarbejdes i samråd med en vejleder. Et under den specialeforberedende prøve skitseret projekt kan være udgangspunkt for vejledningsforløbet. Efter ansøgning til studienævnet kan et konkret projekt, der skal udarbejdes for en virksomhed eller organisation, eksempelvis i forbindelse med eller som opfølgning af et praktikophold, godkendes som specialeprojekt. Specialet skal forsynes med et resumé på maks. 1 side på engelsk, tysk eller fransk. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resumeet indgår modificerende. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. (b) Undervisningsdeltagelse og fri hjemmeopgave på maks. 75 sider. 26

Kravet om aktiv undervisningsdeltagelse opfyldes ved, at den studerende deltager i mindst 75 % af forløbet i en specialeworkshop og i workshoppen fremlægger eller afleverer udkast til 3 af specialets kapitler. Specialets emne, metode og struktur udarbejdes i øvrigt i samråd med en vejleder. Specialets omfang er maks. 75 sider. Specialet skal forsynes med et resumé (på maks. 1 side) på engelsk, tysk eller fransk. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resumeet indgår modificerende. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. 27

4. Kassogram illustration af disciplinernes placering på kandidatuddannelsen A-linjen: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Disciplinprøve 1 (10 Kandidatprojekt (20 Disciplinprøve 2 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 Praktik 1-3 (10-30 Emneprøve 2 (10 Frit emne 1 (10 Frit emne 2 (10 Specialeforberedende prøve (10 B-linjen: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 2. del af sidefag (30 2. del af sidefag (30 Disciplinprøve 1 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 eller Gymnasiepraktik (10 Specialeforberedende prøve (10 C-linjen: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Social- og politisk filosofi (10 * Fri emneopgave (20 Disciplinprøve 1 (10 Speciale (30 Videnskabsfilosofi (10 * Aktuelt emne (10 Emneprøve 1 (10 eller Gymnasiepraktik (10 Metafysik (10 * Specialeforberedende prøve (10 Etik (10 * Den studerende aflægger prøve i to ud af tre af disciplinerne. 28

D-linjen (for studerende, som tager sidefag ved andre institutioner på 90 : 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 2. del af sidefag (30 2. del af sidefag (15 Disciplinprøve 1 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 eller Gymnasiepraktik (10 Projekt (15 Specialeforberedende prøve (10 D-linjen (for studerende, som tager sidefag med 30 ECTS studietidsforlængelse ved NAT eller SAM): 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 2. del af sidefag (30 2. del af sidefag (30 2. del af sidefag (15 Disciplinprøve 1 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 eller Gymnasiepraktik (10 Projekt (15 Specialeforberedende prøve (10 E-linjen (International Program in Philosophy, IPIP) 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Disciplinprøve 1 (10 Kandidatprojekt (20 Disciplinprøve 2 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 Praktik 1-3 (10-30 Emneprøve 2 (10 Frit emne 1 (10 Frit emne 2 (10 Specialeforberedende prøve (10 5. Regler Overskrift Merit og fleksibilitet Tekst Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller 29

udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, 35 se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867 Til- og afmelding af prøver Generelle bedømmelseskriterier Tilmelding til prøve sker via Studerendes selvbetjening se: http://www.au.dk/da/studerende For tilmeldings- og afmeldingsregler samt procedurer se Universitetets regler om eksamen http://www.au.dk/da/56-02.htm Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, bedømmes den studerendes: - stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. - evne til at formidle en faglig problemstilling - evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde formelle akademiske krav. Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, bedømmes den studerendes evne til at: - Præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig præsentation. Den mundtlige fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse - Indgå i en kvalificeret faglig dialog. Regler for større skriftlige afleveringer Mulighed for brug af PC ved prøver Projektorienterede forløb Dispensationer Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Tilbydes brug af pc sker det efter Universitetets regler om brug af pc ved prøver se http://www.au.dk/da/56-05.htm Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement, indenfor rammerne af Universitetets regler om projektorienterede forløb se http://www.au.dk/da/40-01.htm En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne 30