Redegørelse for Sundhed og Omsorgs caféer Baggrund Dette notat er en status på Sundhed og Omsorgs strategi bag ændringerne i driften af lokalcentrenes caféer samt udviklingen i cafédriften fra 2013-2015. Dette sker i forlængelse af byrådets beslutning 25. september 2013 1 om, bl.a. at MSO indleder samarbejde om udvikling og styrkelse af caféerne med Magistratsafdelingerne, socialøkonomiske virksomheder, foreninger og private leverandører. Der blev ikke i forbindelse med Aarhus Kommunes budget 2014-2017 afsat midler til caféerne. Resumé Sundhed og Omsorg prioriterede i 2014 2 mio. kr. som engangsinvestering i udvikling af caféerne. Midlerne blev anvendt til kompetenceudvikling af cafémedarbejderne, markedsføring af caféerne, inventar m.m. Det er nærliggende at antage, at bl.a. denne investering har medvirket til den stigende indtjening (aktivitet). Selvom driftstilskuddet er blevet nedsat fra og med 2015, har det derfor ikke betydet en lavere aktivitet i caféerne tværtimod er aktiviteten, målt på indtjening, steget. Da rådmand, direktør og forvaltningschefer i Sundhed og Omsorg på rådmandsmøde 27. oktober 2014 vedtog at ændre driftstilskuddet skete det bl.a. på baggrund af en screening af bæredygtigheden af de dengang 36 caféer. Der arbejdes derudover med en række udviklingstiltag, der for en dels vedkommende går på tværs i Aarhus Kommune. Side 1 af 6 SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Sundhedsudvikling - Udvikling og Administration Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 41 85 78 77 Direkte e-mail: peal@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 15/013979-1 Sagsbehandlere: Peter Adolfsen Løhmann Otto Ohrt Strategi for drift af caféerne i på lokalcentrene Sundhed og Omsorg består af 9 lokalområder, som står for driften af plejeboliger, hjemmepleje, sundhedscentre m.m. Lokalområderne modtager hvert år et driftstilskud til driften af caféer på lokalcentrene. Caféerne indgår som et element i Sundhed og Omsorgs bekæmpelse af ensomhed. Caféerne tjener derfor først og fremmest et socialt formål, hvilket er baggrunden for det kommunale driftstilskud. Strategien i Sundhed og Omsorg har fra 2013 til 2015 været at arbejde aktivt med at lave partnerskaber om driften af caféerne med andre aktører, ligesom der i et enkelt tilfælde (Søholm) er åbnet en ny café. Derfor prioriterede Sundhed og Omsorg i 2014 2 mio. kr. som engangsinvestering i udvikling af caféerne. Midlerne blev anvendt til kompetenceudvikling af cafémedarbejderne, markedsføring af caféerne, inventar m.m. 1 Sag 11: Nye fælles løsninger - caféer som samlende kraft : http://www.aarhus.dk/da/politik/byraadet/byraadsmoeder/tidligere-moeder/2013/2013-09-25/referat- 338a/dda07045-20ba-438e-bedb-6441b19ed029.aspx
Driftstilskuddet blev indtil 2015 givet til hver af de dengang i alt 36 caféer, men er nu omlagt til et tilskud til hvert af de 9 lokalområder. I 2014 var driftstilskuddet pr. café på 267.000 kr., så det samlede driftstilskud til caféerne var 9,6 mio. kr. I 2015 er driftstilskuddet omlagt til pr. lokalområde, som i gennemsnit modtager 800.000 kr. i driftstilskud, samlet set 7,2 mio. kr. I 2016 vil driftstilskuddet være 660.000 kr. i gennemsnit pr. lokalområde, og samlet set 5,9 mio. kr. Side 2 af 6 Strategien har således været at investere i caféerne for at de blev bæredygtige, så driften af dem kom til at hvile i sig selv. I dette arbejde er der samtidig åbnet for, at man lokalt kan finde den løsning, der bedst passer til det enkelte lokalområde. Det vil også sige, at der er lokal mulighed for at bortforpagte caféen, drive caféen i partnerskab med andre eller andre løsninger. Ønsket har været at give så fleksible muligheder for at skabe bæredygtighed som muligt. Byrådets beslutning om at påbegynde arbejdet med udvikling af lokalcentrenes caféer fra 25. september 2013 indeholdt en række pejlemærker for udviklingen af caféerne frem til 2017. Disse inkluderer bl.a.: Nye veje til beskæftigelse og mødesteder ud fra medborgerskabstænkningen. Aktuelt samarbejder Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse om at skabe jobs til personer med udviklingshæmning. Samarbejde om at skabe nye seniorjobs i caféerne med fokus på at øge social inklusion og fremme medborgerskab. Samarbejde med en udvidet funktion af de etablerede seniornetcaféer, så de kan bruges af alle aldersgrupper og for de borgere, som har brug for hjælp til at komme på digitaliseringsbølgen. Styrkelse af fællesskaber i lokalområderne mellem børn, ældre, fritidsog foreningsliv etc., hvor caféerne kan bidrage. Styrket samarbejde i forhold til kobling mellem cafeerne som lokale mødesteder i samarbejde med Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Skabe rum for øget generationsbrobygning fx ved at stille lokaler til rådighed for lektiehjælp, mødregrupper, familiecaféer mv. i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Udvidet samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. De nuværende socialøkonomiske virksomheder i Aarhus Kommune har café og restaurationsdrift som primær aktivitet, der understøtter nye veje til at løse sociale udfordringer og skabe alternativ beskæftigelse i et rummeligt arbejdsmarked. Partnerskaber med foreninger inden for udsatteområdet om veje til inklusion fx gennem nye former for beskæftigelse. Nye veje til flere praktikpladser for unge, som bygger videre på gode erfaringer med Aarhus Tech om skolepraktik.
Sundhedsfremme og forebyggelse gennem ensomhedsbekæmpelse som fælles indsatsmål på tværs af samarbejdspartnere og uafhængigt af alder. Side 3 af 6 Det er disse byrådsbesluttede pejlemærker som Sundhed og Omsorgs udviklingstiltag på caféområdet har arbejdet i retning af, og det vil fortsat være tilfældet frem mod 2017. Udvikling af caféerne fra 2013-2015 Der foretages ikke registrering af antallet af gæster i caféerne. Den bedste indikator på aktiviteten i caféerne er derfor caféernes indtjening. Indtægter, januar-marts måned (1. kvartal) 5.000.000 kr. 4.500.000 kr. 4.215.685 kr. 4.590.707 kr. 4.656.980 kr. 4.000.000 kr. 3.500.000 kr. 3.000.000 kr. 2.500.000 kr. 2.000.000 kr. 1.500.000 kr. 1.000.000 kr. 500.000 kr. 0 kr. 2013 2014 2015 Den samlede indtjening for alle caféer er steget fra 2013 til 2015 med godt 10 procent. Fra 2014 og til 2015 er der en stigning på knap 1½ procent. Sundhed og Omsorgs lokalområder har netop i perioden 2013 til 2015 arbejdet aktivt med at lave partnerskaber om driften af caféerne med andre aktører. Bl.a. har Aarhus Tech overtaget driften af caféen på Dalgas, mens FOF har overtaget driften af caféerne ved Bjerggården og Fuglebakken (Christiansbjerg). I et enkelt tilfælde (Søholm) er der åbnet en ny café, og der for andres vedkommende har været tale om nedsat drift, bl.a. pga. ombygninger. Indtjeningen er derfor højere i særligt 2013 og 2014, fordi der var caféer, som Sundhed og Omsorg fik indtægter fra i disse år, men ikke i 2015, bl.a. pga. bortforpagtning. Når en café bortforpagtes beholder den nye driftsherre
indtjeningen, som dermed ikke tilfalder Sundhed og Omsorg. Fjerner man disse caféer 2 fra opgørelsen, er billedet en endnu større stigning i indtjening: Side 4 af 6 5.000.000 kr. 4.500.000 kr. 4.000.000 kr. 3.500.000 kr. 3.000.000 kr. 2.500.000 kr. 2.000.000 kr. 1.500.000 kr. 1.000.000 kr. 500.000 kr. 0 kr. Indtægter, januar-marts måned (1. kvartal) OBS: Kun caféer der er registreret alle årene i perioden 2013-2015 3.595.787 kr. 3.963.583 kr. 4.447.799 kr. 2013 2014 2015 Det giver en stigning fra 2013 til 2015 på 25 procent, og fra 2014 til 2015 på 12 procent. Fortsat fokus på udvikling Sundhed og Omsorg vurderer løbende caféernes bæredygtighed af hensyn til at investeringer sker der, hvor der kan forventes den største effekt på særligt ensomhedsbekæmpelse. Dette sker også for at understøtte, at der sker den bedst mulige lokale løsning. Denne kan være meget forskellig fra lokalområde til lokalområde. Aktiviteten, målt ved indtjeningen, har også udviklet sig forskelligt fra café til café: 2 Følgende caféer er ekskluderet: Bjerggården (bortforpagtet), Bøgeskovhus (Forenede Care har overtaget driften for såvel plejeboliger som café), Dalgas (drevet af Aarhus Tech siden 2014), Fuglebakken (bortforpagtet), Gellerup (nedsat drift), Hørgården (ombygning i 2013), Søholm (åbnet medio 2014).
Udvikling 2013-2015, procent Hørgården Cafe 259% Viby Cafe 180% Holme Cafe 81% Koltgården Cafe 72% Solbjerg Cafe 67% Vejlby Cafe 58% Skåde Cafe 46% Næshøj Cafe 36% Hjortshøj Cafe 35% Frederiksbjerg Cafe 25% Skæring Cafe 24% Sabro Cafe 21% Sønderskovhus Cafe 18% Åbygård Cafe 18% Marselis Cafe 17% Havkær Cafe 16% Skelager Cafe 15% Bjørnshøj Cafe 13% Møllestien Cafe 12% Carl Blochsgade Cafe 9% Brabrand Cafe 7% Eskegården Cafe 5% Trøjborg Cafe 5% Hasle Cafe 3% Kildevang Cafe 2% Rosenbakken Cafe 1% Abildgården Cafe -1% Tranbjerg Cafe -22% Rosenvang Cafe -23% Vestervang Cafe -26% Hovedtotal 25% OBS: Kun tal fra 1. kvartal de tre angivne år. Kun caféer, der er registreret alle årene i perioden 2013-2015, er medtaget. Følgende er derfor ikke med i opgørelsen: Bjerggården (bortforpagtet), Bøgeskovhus (Forenede Care har overtaget driften for såvel plejeboliger som café), Dalgas (drevet af Aarhus Tech siden 2014), Fuglebakken (bortforpagtet), Gellerup (nedsat drift), Hørgården (ombygning i 2013), Søholm (åbnet medio 2014). Side 5 af 6 Det fremgår, at 4 af de 30 caféer i opgørelsen har haft en negativ udvikling i indtjeningen fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2015, mens fremgangen for yderligere 7 har været under 10 procent. Hovedparten af caféerne har såle-
des haft en væsentlig og positiv udvikling i indtjeningen fra 2013 til 2015, hvilket tyder på stigende aktivitet i perioden. Side 6 af 6 Indtjening er dog kun én måde at vurdere udviklingen i caféerne på, og som nævnt indledningsvist tjener Sundhed og Omsorgs driftstilskud til caféerne først og fremmest et socialt formål særligt angående ensomhedsbekæmpelse. Øget indtjening er derfor ikke et mål i sig selv. Derfor blev der i oktober 2014 gennemført en screening af caféernes udvikling. Ca. halvdelen af caféerne vurderes nu at have en bæredygtighed, der lever op til målsætningerne i strategien. Sundhed og Omsorg har derfor stadig fokus på de caféer, som ikke er bæredygtige endnu. Samtidig vil der løbende blive arbejdet med at de gode løsninger, der har ændret forholdene for de bæredygtige caféer, overføres til de endnu ikke bæredygtige, herunder partnerskabsaftaler og alternative driftsformer, fx caféer uden eget madsalg, men med madleverancer udefra og som samlingspunkt for fælleskabsfremmende aktiviteter.