Notat om kommunale restancer

Transkript

1 Notat om kommunale restancer Til Byrådets medlemmer Kommunale restancer Emne: Restancer i Aarhus Kommune Dato 7. maj 2012 Kommunale restancer og initiativer til effektivisering af opkrævningsarbejdet 1. Resume Notatet redegør for restancer til Aarhus Kommune. Bruttorestancerne i Aarhus Kommune udgjorde 788,7 mio. kr. ultimo 2011 ekskl. størstedelen af det takstfinansierede område. Hvis der korrigeres for overtagelse af nye krav svarer det til en stigning på 6,5 pct. i forhold til De kommunale nettorestancer (krav renset for statsrefusion) udgjorde 201,4 mio. kr. ved udgangen af Hvis der korrigeres for overtagelse af nye opgaver svarer det til en stigning på 8,4 pct. i forhold til året før. Implementeringen af nyt EDB system har bevirket at der ikke blev udsendt rykkere i november og december. Rykkerne blev udsendt primo januar Dette har forøget restancemængden i 2011, men vil modsat formindske udviklingen i Aarhus Kommune Opkrævningen, Borgerservice Backoffice. Kultur og Borgerservice Valdemarsgade Aarhus C Sagsbehandler Finn Bruun Ravnsbæk Telefon Direkte telefon Mobil: E-post [email protected] Baggrunden for stigningen i nettorestancerne skal endvidere ses i sammenhæng med stigende restancer til SKAT som på vegne af Aarhus Kommune varetager inddrivelsesopgaverne. MKB har i samarbejde med KL og landets store kommuner lagt pres på SKAT med henblik på at få opprioriteret SKAT s inddrivelsesarbejde med kommunale restancer. I forbindelse med sammenlægning af opkrævningsfunktioner i Aarhus Kommune, som blev gennemført ultimo 2011 er det endvidere et mål at styrke og ensartet kvaliteten i kommunens arbejde med restancer. Opkrævningen opnåede gebyrindtægter i 2011 på 6,1 mio. kr. Beløbet svarer til indtægterne i Notatet beskriver endvidere sammenlægningen af opkrævningsfunktoner samt implementering af nyt debitorsystem.

2 2. Restancer til Aarhus Kommune I nedenstående tabel er de samlede restancer under Kultur og Borgerservice opkrævningsfunktion anført: Tabel 1: Restancer under Kultur og Borgerservice, Opkrævningen (bruttorestancer) Kr. løbende priser Gebyrer for rykkere samt retsafgift Ejendomsskat Underholdsbidrag Daginstitution/døgninstitution Boligstøtte/boliglån Hjælp mod tilbagebetaling*) Bistand mod tilbagebetaling, registreringsarter **) Øvrige betalingsarter ***) Diverse sociale krav*) Parkeringsafgifter Kontrolafgifter Biblioteksafgifter og erstatninger Restancer under Kultur og Borgerservice i alt Nye krav****) Parkeringsafgifter nye krav Trafik og Veje Lønservice Planlægning og byggeri Ejendomsforvaltningen Natur og miljø Musikhuset Aarhus Brandvæsen Diverse øvrige nye restanceområder Mellemkommunale krav (andre magistratsafdelinger) Takstfinansierede krav Kommunale restancer *) Posten består af flere forskellige ydelser med forskellige statslige refusionsprocenter. Den samlede statslige refusionsprocent varierer derfor fra år til år **) Beløbet indgår i posten "Diverse restancer" ***) Fra 2010 indgår beløbet i Daginstitution/Døgninstitution ****) Krav som er overtaget ultimo året Den samlede restancemængde (bruttorestancerne) er siden 2005 steget med godt 5 pct. årligt i perioden 2005 til Denne udvikling er fortsat i 2011 med en stigning i restancerne på 6,5 pct. Det følger af lovgivningen at fordringer, der ikke bliver betalt, overdrages til SKAT til inddrivelse. Det kan konstateres, at de ikke betalte Årsregnskabet 2011 for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice 2

3 restancer, som SKAT har fået overdraget, er steget markant siden delingen af SKAT Af tabel 2 fremgår den statslige refusionsprocent som varierer fra 0 til 100. Det ses tabel 1, at den største nominelle stigning findes inden for posten underholdsbidrag. Da kommunen forlods modtager refusion for forskudsvis udbetalt underholdsbidrag fra Staten, har gældsposten ingen betydning for Aarhus Kommunes økonomi. En række øvrige poster har refusionsprocent på 50. Disse poster har således kun halv virkning for Aarhus Kommunes økonomi. Tabel 2: Kommunaløkonomiske virkning af restancer (nettorestancer) Refusionspct.* Kr. løbende priser Gebyrer for rykkere samt retsafgift Ejendomsskat Underholdsbidrag Daginstitution/døgninstitution Boligstøtte/boliglån Hjælp mod tilbagebetaling*) Bistand mod tilbagebetaling, registreringsarter**) Øvrige betalingsarter Diverse sociale krav*) Parkeringsafgifter Kontrolafgifter Biblioteksafgifter og erstatninger Restancer under MKB i alt Parkeringsafgifter Trafik og Veje Lønservice Planlægning og byggeri Ejendomsforvaltningen Natur og miljø Musikhuset Aarhus Brandvæsen Diverse øvrige nye restanceområder Mellemkommunale krav (andre magistratsafdelinger) Kommunale restancer Takstfinansierede krav *) Posten består af flere forskellige ydelser med forskellige statslige refusionsprocenter. Den samlede statslige refusionsprocent varierer derfor fra år til år **)Indgår fra 2011 i diverse sociale krav Årsregnskabet 2011 for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice 3

4 Ovenstående tabel 2 viser en oversigt over den kommunaløkonomiske virkning af borgernes restancer til Aarhus Kommune. Det skal bemærkes at der i nedenstående tabel ikke er taget højde for uerholdelige tilgodehavender. Fra 2012 vil disse fremgå af den årlige afrapportering til Byrådet: Det ses af tabellen at nettorestancerne (restancerne renset for statslig refusion) ekskl. det takstfinansierede område er steget til 201,4 mio. kr. Korrigeres der for nye krav kan ses en stigning på 8,4 pct. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at restancerne på de poster som er overdraget til SKAT mhp. inddrivelse, er steget markant de senere år. (Det har ikke været muligt at trække restanceoversigten over nye krav grundet det nye debitorsystem). Stigningen i kommunens nettorestancer er højere end stigningen i bruttorestancerne. Den nye fælles opkrævningsfunktion har taget initiativ til at udarbejde benchmark med de øvrige store kommuner i landet med henblik på kortlægning af de stigende restancer. MKB har endvidree gentagne gange og ofte i samarbejde med de øvrige store kommuner i landet taget spørgsmålet om SKATs manglende inddrivelse op. Der er på den baggrund aftalt løbende møder med SKAT med henblik på at lægge pres på at forbedre SKATs inddrivelse. MKB lægger endvidere pres på SKAT med henblik på at sikre at SKAT kun foretager afskrivning på krav som er reelt uerholdelige. Sammenlægning af opkrævningsfunktioner De fleste opkrævningsfunktioner i Aarhus Kommune blev som følge af byrådsbeslutning primo året i november 2011 samlet i kultur og Borgerservice. Målet med den fælles opkrævningsfunktion er at sikre at kunne give et samlet overblik over restancerne. at kvaliteten af opkrævningsarbejdet, således at borgernes restancer til kommunen nedbringes mest muligt. at sikre at borgerne ved flere restancetyper kun behøver at henvende sig til en kommunal opkrævningsenhed f.eks. med henblik på indgåelse af betalingsaftaler. I forlængelse af ovennævnte mål er det målet at arbejde med udvikling af effektmål mhp. at sikre bedre ledelsesinformation. Områder som er undtaget eller endnu ikke overførte Årsregnskabet 2011 for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice 4

5 Ved sammenlægningen af Opkrævningsfunktionen i MKB med 4 undtagelser: Flexbidrag Forældreadministreret kostordning Mellemkommunale restancer Boliger til ældre Der har i forhold til de 4 ovennævnte områder i henhold til Byrådets beslutning om sammenlægning af opkrævningsfunktioner været væsentlige faglige eller økonomiske hensyn, der har talt for at bibeholde de 4 restanceområder i de nuværende magistratsafdelinger. Den væsentligste begrundelse er, at der ikke opstår restancer på området som følge af manglende betalingsevne hos borgerne. I forhold til Flexbidrag og forældreadministreret kostordning ekskluderes borgerne fra ydelsen såfremt betaling ikke finder sted. I forhold til de mellemkommunale restancer er begrundelsen for at bibeholde opkrævningsfunktionen decentralt, at restancer i forhold til opkrævning af krav hos andre kommuner skyldes faglig uenighed om kravet og selvsagt ikke kommunernes evne til at betale. Endelig skyldes boliger til ældre at opkrævning af disse ofte er sammenkædet med individuel rykkerprocedure hvor der er kontakt til pårørende. Ud over de 4 nævnte områder er der to krav, som endnu ikke er overført fra Affald og Varmeområdet fra fagsystemerne Sonwin og Renomatic. Der er truffet beslutning om at kravene skal overføres så snart de tekniske snitflader til fagsystemerne kan etableres. Konvertering til nyt debitorsystem Samtidig med fusionen på opkrævningsområdet blev der konverteret til et nyt debitorsystem KMD s OPUS-debitor. Implementeringen gav trods grundig forberedelse anledning til en del problemer, herunder at en række borgere blev rykket for renter på krav som var overdraget til inddrivelse hos SKAT. Der har endvidere været problemer i forhold til ledelsesinformation på restancemasser. Endelig skal fremhæves, at der været problemer i forhold til regningsudskrivelse i forhold til mellemkommunale regninger mv. Dette har bevirket kommunen har mistet rentedage. Spørgsmålet er taget op overfor kommunens systemleverandør KMD. Implementeringen af nyt EDB system har bevirket, at der ikke blev udsendt rykkere i november og december. Rykkerne blev udsendt primo januar Dette har forøget restanceudviklingen 2011, men vil alt andet lige formindske restancerne i Årsregnskabet 2011 for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice 5