1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Ugeeksamener giver generelt et lavere niveau. Man har mulighed for at søge al den hjælp, man har brugt for.. 5-timers skriftlige eksamener ville med fordel kunne benyttes. Jeg går ud fra at det er for hele BA-uddannelsen og ikke kun for 6. semester? Jeg kunne godt tænke mig at statistik på 3. semester blev opprioriteret, evt. så kurset blev ført løbende i uddannelsen. Derudover kunne jeg godt tænke mig mere samfundsøkonomi i uddannelsen. Både som særskilte kurser og som integrerede dele af flere af de eksisterende kurser. På EU-området Mere undervisning og større diskussion af pensum, kunne muligvis medvirke til at højne de studerendes faglige niveau. Det er på den ene side lidt, hvad man selv gør det til som studerende. Mit indtryk er dog, at det ikke er så vanskeligt at komme bestået gennem uddannelsen. I og for sig er pensum måske på et højt nok niveau, det er måske eksamenerne (de kriterier, der dømmes efter) der gør det lettere. Organisation og offentlig forvaltning. Modul 10B var ikke voldsomt udfordrende, men det skyldes nok, at det var ret praktisk. Det er svært at sætte en finger på. Men generelt var arbejdsbyrden meget lille set over et helt år, og der var meget få forelæsninger. Hele vejen igennem har jeg følt, at der bliver givet utrolig høje karakterer. På grund af de mange ugeeksamener kan man let komme igennem denne uddannelse uden at læse det fulde pensum. På trods af det, har jeg været glad for ugeeksamenerne, da man får mulighed for at fordybe sig i opgaven man får tildelt, og det bliver brugt bedre end ved f.eks. en 24-timers eksamen. 1
2) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige indhold? 2a) Manglede du elementer i uddannelsen eller er der elementer der med fordel kunne betones noget mere? Politisk kommunikation er en af hovedgrenene på kandidaten, og det kunne have være rart at få lov at få et indblik i det ligesom med policyanalyse samt organsation og off. forvaltning. se svar 1a Forvaltningsret og offentlig budgetlægning og økonomistyring er givet lidt plads i uddannelsesforløbet. Internationale relationer Evt. mere omkring økonomi og et international perspektiv Nej. Selvom jeg ikke er en haj til økonomi, kunne jeg godt have tænkt mig noget mere grundlæggende økonomi, vi har haft kurset samfundsøkonmi og vi har haft økonomisk teorier og noget budget styring... men syntes virkeligt, at jeg mangler noget ballast, så ved ikke om det skyldes, at jeg har fået for lidt ud af de andre kurser. eller det bare ikke har passer mig, men ville under alle omstændigheder, gerne have haft en mere grundlæggende forståelse af økonomi, end jeg har i dag! Der kunne godt være mere fokus på arbejdsmarkedsstudier og arbejdsmarkedsrelationer. International politik og økonomi Jeg er meget interesseret i filosofi, så det synes jeg godt kunne betones noget mere, også "almindelig" filosofi og ikke bare politisk filosofi. Jeg synes også det kunne være fint med (muligheden for at tage) et kursus i statsforfatningsret. Jeg synes at det var lidt en skam at det først var på 6. semester vi fik nogle fag, der var mere praksis i forhold til jobmulighederne, såsom budgetlægning, økonomistyring og forvaltningsret. Der kunne med fordel bruges mere tid på sådanne fag eller andre job-relevante fag.. 2
Man kommer godt omkring de forskellige hovedområder, og jeg ser ikke nogen grund til at ændre på de områder man kommer omkring Offentlig budgetlægning og økonomistyring kunne med fordel have fyldt noget mere. På en måde føler jeg at der mangler noget i praksis engang imellem, men er klar over at det kan være svært at kombinere. 2b) Er der elementer i uddannelsen, du mener kunne nedtones? Politisk sociologi og politisk kommunikation. Kvantitativ Metode og Statistik kan uden problemer nedtones efter min mening. Den politiske teori, har vi gennemgået rigtigt mange alternative syn, hvilket nok også er godt nok. men syntes måske der var vigtigere ting, som nævnt syntes jeg noget mere grundlæggende økonomi, kunne være at foretrække. Af både faglige og sociale årsager bør man arbejde for at komme væk fra basis, både geografisk og indholdsmæsigt. Det er svært at skabe et godt studiemiljø på tværs af årgange, når 1/3 af de bachelorstuderende ikke er sammen med os andre. Og fagligt er det for mig at se indlysende, at inputtet fra historie, økonomi og sociologi bør ligge senere på uddannelsen, når de studerende har fået en politologisk identitet. 3) Hvordan vurderer du sammenhængen og udviklingen i uddannelsen: - - Sammenhængen mellem uddannelsesaktiviteterne på de enkelte semestre? 3
3) Hvordan vurderer du sammenhængen og udviklingen i uddannelsen: - - Sammenhængen og udviklingen mellem semestrene? 3a) Er der områder, hvor du mener, at sammenhængen og udviklingen har været mangelfuld? Det kan naturligvis ikke undgås at der til en hvis grad vil være overlap mellem kurserne/semestrene fordi det er forskellige undervisere/koordinatorer. Jeg tror sammenhængen vil styrkes, hvis de enkelte årgange havde en fast tilknyttet koordinator / årgangsansvarlig i stedet for semesterkoordinatorer. Derudover kunne undervisning i redskabsfagene såsom metode, videnskabsteori og statistik godt indgå løbende og mere tydelig i uddannelsesforløbet. Det er først på de senere semestre, at man begynder at forstå indholdet og nødvendigheden af eksempelvis videnskabsteori, hvorfor det ville fint, hvis man i ny og næ fik en forelæsning i det. Nej. Jeg ved ikke helt hvad der menes med sammenhængen på de enkelte semestre. 3b) I bekræftende fald, hvordan kunne sammenhængen og udviklingen forbedres? Se svar 3a Synes det er udemærket, at der er mulighed for at udskifte politisk filosofi (3. semester) med et valgfag. Dog formoder jeg, at mere og tydeligere information om dette ville glæde kommende studerende. Derudover synes jeg, at placeringen af valgfaget på 3. semester hvor den øvrige kursusundervisning og ikke mindst øvelsesgange er omfattende kan være problematisk. Muligvis kunne det fungerer bedre, hvis det evt. valgfag var placeret på 5. semester i stedet, da der er færre øvelsesopgaver og derfor bedre rum til at passe et valgfag fra evt. andet institut/fakultat. X Ud af basis. Jeg har læst i referater fra Juridisk Studienævn, at jura er utilfredse med basis og forlanger forandringer. Det bør være en lejlighed til, at vi også overvejer, hvad der skal ske. 4
4) I hvilken grad er du enig i, at udbyttet af din bacheloruddannelse opfylder nedennævnte kompetencemål (jf. studieordningen)? Bacheloren opnår evne til: 1) inden for uddannelsens forskellige faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer 2) inden for det politiske og forvaltningsmæssige område at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyse af politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger 3) inden for det politiske og forvaltningsmæssige område selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag 4) at vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og kunne foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger 5) at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde 6) at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form at arbejde problemorienteret og tværfagligt 7) at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer 4a) Er der områder, hvor du finder, at uddannelsen ikke opfylder kompetencemålene? Nej Igen er det meget op til den enkelte studerende at nå målene, og man opnår i høj grad forskellige kompetencer gennem uddannelsen - og i forskellig grad Nej. 5
"At formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form at arbejde problemorienteret og tværfagligt" Der er ikke ret meget mundtlig formidling. Det skyldes primært, at man har forelæsninger, der er envejskommunikation. Og der er heller ikke meget tværfagligt, sådan som jeg forstår ordet. 5) Hvordan vurderer du, at din studiebelastning har været? 5a) Hvis du vurderer, at din studiebelastning har været for høj på visse områder, hvilke områder vil du pege på? For meget litteratur til forelæsningerne i forhold til forelæserens angivelser af litteraturens relevans, ofte sket X Stor læsemængde i velfærdsfaget på 5. semester. Ville være mere overkommeligt, hvis blot flere af teksterne var på dansk. På tredje semester har der helt klart været den største studiebelastning, hvor man havde statistisk og økonomi lige efter hinanden og med øvelsesopgaver til begge. Jeg mener stadig øvelsestimerne skal være der og at det fungerede fint. Jeg tror det er blevet endnu bedre nu, hvor politisk filosofi er kommet imellem dem. 5b) Hvis du vurderer, at din studiebelastning har været for lav på visse områder, hvilke områder vil du så pege på? Mht. forelæsninger - der har ikke altid været så meget at se til, og der har rigtig tit være "fridage" X Til mange forelæsninger er det ikke nødvendigt at læse - da al det essentielle fra materialet fremgår af slides. Professorerne bruger slides for meget. Det er svært at pege på enkelte områder, men 3. semester var ikke særlig travl, specielt ikke under Samfundsøkonomi. 6
Alle opgaver der bliver bedømt bestået/ikke bestået. Især Verdenspolitik hvor man har en hel uge til at besvare en opgave der skal bedømmes bestået/ikke bestået. Det er naturligvis ens egen indsats, der bestemmer hvor meget man går op i det, men vi er mange studerende der er meget rationelle, og kalkulerer om det kan betale sig at læse pensum eller ej. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste. 8) Hvilke supplerende bemærkninger har du vedrørende din snart afsluttede/afsluttede uddannelse? Det er i høj grad op til den enkelte studerende at udnytte de rammer, som studiet og universitetet giver. Tages der ansvar for egen uddannelse, så er der meget gode muligheder for at udvikle og dygtiggøre sig. Desværre er det (i hvert fald for bachelordelen) også muligt at skøjte sig igennem uddannelsen uden de helt store anstrengelser. Naturligvis er man selv ansvarlig for sin egen uddannelse, men man kunne måske overveje at stramme lidt op i forhold til eksamens-/minimumskrav. Det kunne være kanon hvis ressourcerne kunne findes til flere forelæsninger OK - men kunne godt have brugt enten noget praktisk erfaring, eller flere udefra kommende oplægsholdere (eks fra det politiske liv). Kan til tider være psykisk hårdt med de mange løbende ugeeksamener i løbet af et semester. Det kunne være at foretrække, hvis der var lidt mere vekslen mellem forskellige eksamens-former - gerne flere mundtlige. Der gives alt for høje karakterer. Jeg kommer ud med et snit på 9,7 og jeg føler, at jeg ligger i den lave ende. Der skal stilles langt højere krav til de studerende. Det kunne da være fedt, hvis det virkelig var rigtigt, at Pol/Adm var en forbedret udgave af Statskundskab. I dag er uddannelsen attraktiv for de ikke-uddannelsesparate unge, mens de bogligt stærke kun søger hertil, hvis de ikke kan komme ind på Statskundskab. Jeg ved godt, at man gør nogle ting for at ændre på nogle eksamener osv., men det er også nødvendigt med en holdningsændring blandt eksaminatorerne. Og naturligvis en kulturændring blandt de studerende, men det må også være studiets opgave at fremme den kultur, som giver de bedste studerende. Jeg mener man bør blive bedre til at tage en snak med dem der dumper igen og igen, og høre om det virkelig er det de vil. Der går flere på studiet, der ikke burde gå der, enten fordi de ikke gider at tage sig sammen eller fordi de ikke kan. Jeg vil foreslå at der kommer flere opgaver og diskussioner til de enkelte forelæsninger, da man ikke får meget ud af en forelæsning, hvis den viden man får ikke bliver bearbejdet. Opgaverne kan være stillet et par dage inden forelæsningen, så man kan spekulere over dem efter, eller foreslå at de studerende selv sætter sig i grupper og diskuterer umiddelbart efter forelæsningerne. Der behøver ingen underviser på, men hvis det kommer med i programmet, er folk mere indstillet på at blive længere. 7
Samlet status 8