N R. 1 F E B R U A R 2 011

N R. 1 F E B R U A R 2 011 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Tjen flere penge........................... 4 Det hele drejer sig om konumre........ 7 Klovregistreringerne...................... 15 Racens tyre................................ 32 Top-100 besætninger.................... 36 Avlstur til Holland........................ 48 Landet rundt.............................. 56

Dansk Holstein Aftenmøde Mandag 28. februar 2011 kl. 18.45 i Teatersalen, Herning Kongrescenter Tema:»Vil du være den bedste mælkeproducent? Fra skrivebord til stald sådan optimerer jeg min produktion Morten Hansen, Højgaard, Vrå, gårdejer med 230 køer Holstein og RDM, RDM-racebestyrelsesmedlem Viking Sådan lægger du dig i selen på din bedrift for at være den bedste Ulrik Simonsen, Kolding Herreds Landbrugsforening, Driftsøkonom med speciale i kvæg Dansk Holstein-koen er den bedste Forbedringer på flere egenskaber? Sidste nyt om Holstein-koen Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Se mødetid kl. 18.45 Kl. 21.15 Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært Kvægkongres 2011 28. februar 1. marts 2011 i Herning Kongrescenter Et lille udpluk af de mange emner, som du kan shoppe rundt til på kvægkongressen: Hent inspiration i Videnscafeerne om klovregistrering, DMS, arbejdsplanlægning, reproduktion og Dyreregistrering til OSR Beretning ved formand Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk Kristian Thulesen Dahl skal give sin melding: Hvilke visioner har DF for landbruget Peter Sandøe sætter dyrevelfærd i historisk perspektiv og den til tider manglende goodwill fra omverdenen Udfordringer og muligheder som ny mælkeproducent Derfor er forskellen på bedriftsresultaterne så stor fra 2.557.000 kr. til 700.000 kr. Styr på obligatorisk sundhedsrådgivning og egenkontrol Få has på klovene Udskift brugstyrene med GenVikPLUS-tyre Guldet ligger i kviestalden Kommuniker med humor, bakkesangerinde og kommunikationskonsulent Karen-Marie Lillelund fortæller om at få humor og smil ind i hverdagen Et par dage med utroligt mange vigtige og givtige informationer for en mælkeproduktion under store forandringer og udefra kommende pres. Bliv opdateret på den nyeste viden. Se det fuldstændige program, når du får det med tankbilen eller på forskellige hjemmesider. 2 Dansk Holstein Nr. 1-2011

DC Dansk Holstein Udgiver: Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N. Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 92 E-mail: sdm@vfl.dk Homepage: www.danskholstein.dk Redaktion: Johnny Nielsen Carsten Port Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Tryk og teknisk redaktion: Kannike HoldingA/S Henning E. Andersen Digevænget 24 8330 Beder Tlf. 42 79 88 03 Indhold: Tjen flere penge registrer noget mer.. 4 Det hele drejer sig om konumre!....... 7 Malkeorganerne hvordan udvikler de sig? 8 Trods ringere kåring går det avlsmæssigt fremad med malkeorganerne hos Holstein.......................... 11 Klovregistreringerne................. 15 Tjener over 450.000 kr. på bedre klovsundhed...................... 17 Registrér gerne afgangsårsag.......... 19 Knap 14.000 kg mælk med foderplan efter gehør...................... 25 53 % er besætningskåring............ 30 Racens tyre......................... 32 Top-100 besætninger................. 36 Kåring gør insemineringsplanerne bedre! 43 Betraktninger omkring 10 år med krysningsavl...................... 46 Avlstur til Holland................... 48 Kort Nyt........................... 51 Landet rundt........................ 56 Fotografer: Elly Geverink, Olav Vibild, Jens Tønnesen samt medarbejdere i Viking og Dansk Holstein Forsidebillede: Ligesom Nanna og Ditte Hammershøj glæder sig til sommer, så gør vi det også.. (foto: Elly Geverink) Forventninger til 2011 Hele tiden stiller vi forventninger til fremtiden, på både kort og langt sigt. Historien kan vi ikke lave om på, vi kan lære af den, og vi kan forme fremtiden. 2009 og 2010 har ikke været de sjoveste år for hverken mælkeproducenter eller øvrige kolleger i landbruget. Undersøgelser viser, at forbrugsgoder som både fødevarer og biler er blevet billigere over de senere år, mest fødevarer. Hvorfor skal producenterne alene tage denne besparelse på fødevarer, der blot betyder mere til andet luksusforbrug. Vi har forhåbning og forventning til som minimum bedre afregningspris for de fleste landbrugsprodukter. Mange af os har også forhåbning og ønske til, at banker og kreditinstitutioner vil stå bag landbruget og ikke trække tæppet væk under landbrugsproduktionen. De har jo sammen med landmændene været med til at godkende fortidens handlinger. Malkeorganerne bliver ringere forlyder det til tider. Er det nu helt sikkert? Forskellige undersøgelser og artikler vil beskrive situationen, og så entydigt som udtrykt er det ikke. Men racens ledelse vil tage et grundigt kig på fakta og undlade følelser. Vi skal sikre, at malkeorganer kan leve op til den holdbare ko og hendes hjælperes krav. Vi har forventninger til nogle af de tyre, der er brugt på det seneste kan understøtte dette ønske eller behov. Vore krav til Holstein-koen i Norden ændres ikke fra dag til dag. Men udviklingstendenser og ændrede krav samt nye egenskaber og informationer betyder, at vi med mellemrum skal have et avlsværdi eftersyn. Et sådant kommer i foråret 2011, når bl.a. det nye klovsundhedsindeks skal ind i NTM. Her vil bl.a. malkeorganer blive vurderet for eventuel opprioritering i avlsmål og dagligt arbejde. Igennem dette blad og året ud vil vi lægge vore ønsker op til bedre registrering. Det er fejlagtigt at tro, at man kan styre sin bedrift på 200, 400 eller mange flere køer uden grundige registreringer. Noget er lovpligtigt såsom CHR-register med dyrenes ind- og afgang samt flytninger, medens andet er frivilligt såsom ydelseskontrol, klovregistreringer og medicinbehandlinger (når man er tilsluttet OSR). I forbindelse med sidstnævnte frivillige oplysninger har overordnede tilsyn IKKE få adgang til disse. Avlsmæssigt ser vi i første halvdel af 2011 frem til, at de genomiske værdier sammenregnes med dyrets afstamningsværdi og øvrige avlsmæssige informationer. Et vigtigt skridt vil være taget med dette værktøj til bedre forståelse og anvendelse af de nye data fra dette. At informere ud til brugerne om nye eller forbedrede tiltag er vigtigt. Det gælder de ovenstående forhold, og det sker bl.a. på avlsforeningernes årsmøder, kvægavlsforeningens områdemøder, Kvægkongressen og i fagblade. Mange informationer og ideer kan være guld værd altså gode penge på mange bedrifter. Der er som det også fremgår af artikler i dette blad mange steder at tjene små og store beløb, penge der er klar til at blive samlet op eller i modsat fald at tabe. Keld Christensen Nr. 1-2011 Dansk Holstein 3

REGISTRERING Tjen flere penge registrer noget mer Af konsulent Uffe Lauritsen, RYK Hvem vil ikke gerne have lidt flere penge mellem hænderne uden at gøre ret meget for det? Det er en velkendt sandhed, at der er en direkte sammenhæng mellem de beslutninger man tager og de økonomiske konsekvenser. I kvægbruget er det ekstra vigtigt at have fokus på sine beslutninger, fordi konsekvenserne i mange tilfælde først viser sig om halve og hele år. Er beslutningsgrundlaget ikke i orden, træffer du en forkert beslutning og er i stor fare for at ende med en regning i stedet for en indtægt. Besætningerne er store, og dermed er de økonomiske konsekvenser så voldsomme, at der ikke er plads til ret mange fejl. Derfor er det helt afgørende, at du har styr på dine registreringer. De skal også være korrekte, og de skal opdateres dagligt. De beslutninger du i dag foretager, eksempelvis en strategi for goldning af køer, påvirker med store beløb i besætningens årlige omsætning. Er du på sikker grund, kan du vinde 500 kr, styrer du i blinde, kan omkostningen let blive det dobbelte pr. ko. Hvad registreres og hvem gør det? Registreringer kan komme mange steder fra: Egne notater og registreringer (klovbeskæring, kælvninger og reproduktion) Automatiske registreringer (Viking og ydelseskontrol) Overførsler fra eksterne dataleverandører (laboratorier, mejeri, slagteri) Det vigtige er, at du har mulighed for at lægge det hele oven på hinanden, så de helt overordnede mønstre i besætningen bliver synlige. For at kunne gøre det, skal registreringerne på enkeltdyr være på plads. Det er blandt andet sygdomsregistreringer, mælkeydelse pr laktation og -stadie og døde dyr. Som fodermester og driftsleder er det din kerneopgave at sikre forretningens fortsatte eksistens og udvikling. Foruden ovennævnte er en anden vigtig opgave at tilrettelægge arbejdet, så datakvaliteten er i top, at intet mistes og at alle ved, hvilken andel de har i registreringsarbejdet. Når alle de elementer er på plads, har du et enestående beslutningsgrundlag i dag-til-dag beslutningerne og et uundværligt datagrundlag til brug i forbindelse med avlsstrategien i besætningen. Vi vil i de kommende numre af bladet komme med forskellige eksempler på hvordan man mest enkelt sikrer det gode datagrundlag. 4 Dansk Holstein Nr. 1-2011

Den bedste ko er næsten NTM Så kommer profit helt naturligt! Super sundhed og reproduktion! Stærkt, funktionelt eksteriør! NTM Verdens højeste produktion! Sunde og økonomiske køer www.vikinggenetics.com

Photo: Wolfhard Schulze NTM +25 Ydelse 119 Yversundhed 108 Krop 88 Lemmer 114 Malkeorganer 106 Lekina Camlea - 2 La Photo: KeLeKi NTM +26 Ydelse 129 Yversundhed 110 Krop 106 Lemmer 107 Malkeorganer 118 Viola - 3La Photo: KeLeKi NTM +25 Ydelse 119 Yversundhed 111 Krop 111 Lemmer 108 Malkeorganer 107 Available through German Genetics International GmbH www.ggi.de

REGISTRERING Det hele drejer sig om konumre! Af konsulent Uffe Lauritsen, RYK Hvis du har styr på dine dyrenumre og øremærker, har du sikkert også styr på resten. Så er der nemlig systematik i dit arbejde, og du sparer tid og irritationer. Der er talrige eksempler på, at det alligevel går galt. Nogle er ret hurtigt synlige, medens andre er mere skjulte, i værste fald opdages de aldrig. Uanset om man fanger det eller ej, har det en negativ indvirkning på de beslutninger, man foretager. De mere synlige er f.eks: Kvier der står registreret som tyre Lyslevende køer der er registreret som afgået De skjulte er f.eks: Penicillinmælk i tanken, fordi der er kludder i sammenhængen konummer og transponder Fejl i afstamning ved DNA-test (forkert mærkning og/eller registrering) Fejl i konumre på kontroldagen kobler en forkert analyse til koen, eksempelvis ParaTB analyser og PCR-analyser Andre eksempler forekommer, men hvis man sikrer gode rutiner omkring den grundlæggende registrering, får man en masse usynlige, men meget værdifulde gevinster. Det er ikke så svært! Kælvninger Hold køerne i enkeltbokse Mærk kalven senest når den flyttes Indberet eller noter mor, kalv, dato og øvrige kælvningsoplysninger inden ko og kalv flyttes Sørg for at dine ansatte får en grundig instruktion, og husk at følge op på rutinerne jævnligt. Afvigelser fra den gode vane ender lynhurtigt i dårlige vaner. Der skal være sikkerhed på registreringerne i alle led Nr. 1-2011 Dansk Holstein 7

Malkeorganerne hvordan udvikler de sig? Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Udvikling for malkeorganer på tyrenes avlsværdital er positiv, den tilsvarende på køerne er ligeledes positiv. De stærkt anvendte tyre har for fleres vedkommende haft meget gode malkeorganer, enkelte hører til de ringere og en flok midt på skalaen, men bemærk, at de værste tyre for malkeorganer trods dette hører til racens bedste for NTM, dvs mest økonomisk indbringende tyre samlet set. Forskellen er på afkomsgruppeniveau ikke altid så stor, men alligevel skal der være opmærksomhed på anvendelse af tyre med gode og dårlige egenskaber for at skabe forbedringer og fremgang. Den genetiske udvikling for de afprøvede tyre går klart i positiv retning. Gennemsnittet af afprøvede tyre vises i figuren. Siden omkring slutningen af 90 erne har der været søgt efter tyrefædre og morfædre med gode avlsværdital, kun med korterevarende udsving, og ud fra disse krav til tyrefædre viser historien os klart, at så vil den gennemsnitlige udvikling baseret på en række afprøvede tyre gå i positiv retning. Den avlsmæssige udvikling for køerne Den avlsmæssige udvikling for køerne er lidt anderledes. Denne beregnes på basis af de køer, der står i besætningerne, og det betyder, at stærkt benyttede tyre påvirker denne kurve over udviklingen. Som ved alle andre avlsværdital indgår her afstamningsværdierne, altså moderen og faderens gennemsnitlige avlsværdi sammen med resultaterne fra egen kåring, hvis en sådan måtte være udført. Da denne er positiv kan naturligvis anføres, at den positive udvikling fra tyrene spiller ind, men ved at studere i efterfølgende tabel over mest benyttede tyre de seneste år vil det ses, at bestemte tyre har stor indflydelse på udviklingen og malkeorganernes udseende. Tyre med stor påvirkning I efterfølgende tabel er anført insemineringer årligt for nogle af de stærkest benyttede tyre. V Exces er en af de tyre, der over den anførte periode er anvendt mest, nemlig med knap 350.000 sæddoser, og der er knapt 40.000 malkende døtre, heraf naturligvis flere i 2. og senere laktationer. Disse har således fået en stor flok kalve. Når V Exces i dag står med avlsværdital 83 for malkeorganer er det naturligvis klart, at han ikke er yverforbedrer. Det vil som gennemsnit kunne ses, om end nogle af køerne sagtens kan have gode malkeorganer, men sandsynligheden for at han forbedrer malkeorganer i stort format må ikke forventes. Bemærkes skal dog, at han med mange andre høje avlsværdital, også stadig for NTM, så kan han så meget andet. 8 Dansk Holstein Nr. 1-2011

Udvalgte og stærkt anvendte tyre i relation til malkeorganernes udvikling Antal insemineringer Tyr NTM Malkeorganer 2002/03 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt VAR Calano* 8 117 87027 29953 34934 9600 20673 284478 VAR Camaro* -1 110 79474 22909 22096 5143 223994 V Elo 17 102 72065 105417 46646 27396 251524 VAR Elvis 14 103 67701 83564 36904 5400 10453 7168 211190 V Exces 25 83 61244 118501 77323 49025 34829 6183 347105 V Groovy 16 108 37364 46778 50051 31567 165760 RGK Flak 17 97 62372 60170 14685 137227 D Banker 22 122 77335 55365 132700 D Sammy 16 119 30268 56978 21371 108617 Rakuuna 25 117 23464 37918 41788 103170 D Ole 19 115 16120 58531 74651 D Onsild 27 101 9708 58739 68447 D Orange 31 107 47285 47285 * = tyrene er også anvendt før 2002 Før, samtidig med og senere er anvendt en række tyre med karakterer omkring 100 for malkeorganer, og derfor er der ikke med disse tyre muligheder for at ændre på avlsværdien på afkom med køerne efter V Exces som fader. Enkelte af de stærkt anførte tyre såsom VAR Calano og VAR Camaro er anvendt overvejende før V Exces, men deres meget positive malkeorganer ligger så selvfølgelig foran Exces-køerne. Senere og på nuværende tidspunkt er tyre som D Banker, D Sammy og Rakuuna med meget høje avlsværdital for malkeorganer anvendt ret stærkt de seneste år. Næste gruppe bliver en række måske lidt for malkeorganer varierende Oman Justi-sønner. Kåringspoints, hvad betyder de? Hvor stor forskel er der på malkeorganer hos afkom efter 2 tyre? Kan forskellen ses? Naturligvis skal der være forskel på en gruppe køer efter hver af de to tyre, her tænkes ikke på en udvalgt afkomsgruppe, men en repræsentativ gruppe, som døtregruppebedømmelsen viser. Nr. 1-2011 Dansk Holstein 9

Sammenligning af avlsværdital på delegenskaberne for V Exces og D Sammy, samt forskel pr. egenskab i kåringspoints mellem grupperne V D For- Værdi af Forskel i kå- Exces Sammy skel 10 enheder ringspoints Foryvertilhæftning 83 109 26 0,3 0,8 Bagyverbredde 104 116 12 0,3 0,3 Bagyverhøjde 87 119 32 0,2 0,6 Yverbånd 110 101 9 0,3 0,3 Yverdybde 83 117 34 0,4 1,4 Yverbalance 77 101 24 0,2 0,5 Pattelængde 111 111 0 0,4 0,0 Pattetykkelse 102 116 14 0,2 0,3 Forpatteafstand 104 103 1 0,4 0,0 Bagpatteafstand 106 107 1 0,4 0,0 Tabellen kan læses på følgende måde: Hvis de to afkomsgrupper med repræsentativt udsnit af døtre står side om side, vil en bedømmelse vise en forskel på 0,8 i karakteren for foryvertilhæftning, og avlsværditallene viser 26 enheder til D Sammys gunst. Kigges på yverdybde vil der være 4 cm til forskel i den gennemsnitlige yverhøjde (1 points på afkomsinspektørernes skala er 3 cm forskel i yverdybde). Et kig på de anførte forskelle viser jo ikke de store forskelle i gruppernes bedømmelsesgennemsnit bortset Der er selvfølgeligt langt mellem malkeorganer kåret 96 som hos denne 3. laktations-ko fra de to beskrevne: Foryvertilhæftning og yverdybde. Men ved avlsværdiberegning skaleres forskellene noget ud. Spekulerer du på din tyreanvendelse? Når du køber traktor eller andet isenkram vil jeg vove påstanden, at du kender ret hurtigt efter investeringen virkningen af alle knapper og håndtag på disse køretøjer. Det ville jo være katastrofalt at trykke på en forkert knap, når du kører landevejstransport med ploven bagpå traktor. Men det kan også være uheldigt ikke at ofre tyrevalget i din besætning særlig opmærksomhed. Du kan selvfølgelig vælge at udlicitere arbejdet til kvægavlsforeningen og dens rådgivere, og så skal I sammen sikre, at den nødvendige tid afsættes til dette arbejde. Men, hvis flere artikler i dette blad omhandlende eksteriør, i denne forbindelse især malkeorganerne, læses, så vil det fremgå, at nogle tyre med højt NTM og gode egenskaber for bl.a. malkeorganer er anvendt gennem de seneste 10-12 år, men samtidig er der kommet enkelte tyre ind med dårlige egenskaber. Her gælder det om at sikre, at brugen af især de gode tyre som V Exces med (stadigt) NTM 25 beskyttes på denne egenskab bedst muligt, men det er dog også vigtigt for Holstein-racen, at hans mange andre positive egenskaber får indflydelse på racens udvikling. Med den senere anvendelse af tyre er det således også vigtigt, at der igen insemineres med tyre med positive egenskaber for malkeorganer såsom f.eks D Sammy, Rakuuna og D Ole (desværre er D Banker død). Som ved et normalt sædskifte i marken er vekselvirkningen mellem tyrenes positive og negative egenskaber vigtig. D Sammy kan forbedre malkeorganerne med sine egenskaber for gode malkeorganer. Denne D Sammy-datter er fra Anders Andersen, Havndal Alle avlsværdital anført i artiklen er fra november 2010 10 Dansk Holstein Nr. 1-2011

Trods ringere kåring går det avlsmæssigt fremad med malkeorganerne hos Holstein Af Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg Blandt Holsteinavlere er der bekymring for, om malkeorganerne forringes. Resultater viser, at køerne for nogle egenskaber kåres lavere, men at det avlsmæssigt går i den rigtige retning Gode malkeorganer er vigtige for at have en rationel malkning af køerne, hvad enten det er i en robot eller en i malkestald. Der er derfor med rette stor fokus på udviklingen i malkeorganer. Udviklingen i den gennemsnitlige be- dømmelse for egenskaberne i malkeorganer er dog afhængig af den avlsmæssige udvikling, ændret brug af bedømmelsesskalaen og en miljømæssige udvikling. Miljøet dækker over mange faktorer, hvoraf det kun er en del, som vi ved har en betydning. Går det fremad eller tilbage? Vi har derfor kigget på, hvordan det er gået med de lineære yver- og patteegenskaber hos 1. laktationskøer bedømt i de seneste 10 år. I figur 1-9 er dels vist den gennemsnitlige kåringskarakter for køer bedømt fra 2000-2010. De samme køer er anvendt til at beregne den avlsmæssige udvikling. Den avlsmæssige udvikling er vist omregnet til kåringspoints, så den opnår sammen niveau som den gennemsnitlige kåring i 2009. Den avlsmæssige udvikling, viser dermed kun noget om udviklingen, men ikke om niveauet. Meget forskellig udvikling for yverdybde, bagyverbredde og forpatteafstand For yverdybde, bagyverbredde og forpatteafstand er der stor forskel på udviklingen i den lineære kåring og den avlsmæssige udvikling. For alle egenskaber er den gennemsnitlige bedømmelse faldet kraftigt i de seneste 10 år. Bedømmelsen for yverdybde er således faldet med 0,3 kåringspoint, mens egenskaben avlsmæssigt er øget med 0,4 points. Den primære årsag til faldet i kåringspoint for yverdybde i 2006-2007 skyldes, at kåringsskalaen blev ændret. Avlsmæssigt er niveauet for Holstein øget kraftigt for yverdybde og forpatteafstand, mens niveauet for bagyverbredde er øget mode- Nr. 1-2011 Dansk Holstein 11

rat. For yverdybde og bagyverbredde er optimum 9, og der er dermed sket en gunstig avlsmæssig udvikling i perioden. For forpatteafstand er optimum på 8, mens racegennemsnittet er lavere. Et stigende avlsmæssigt niveau for forpatteafstand er derfor også gunstigt. Forskellig udvikling for yverbånd, foryvertilhæftning og bagpatteafstand For yverbånd, foryvertilhæftning og bagpatteafstand er der nogen forskel på udviklingen i den lineære kåring og den avlsmæssige udvikling. For bagpatteafstand er den gennemsnitlige bedømmelse faldet i de seneste 10 år, mens den har været nogenlunde konstant for yverbånd og foryvertilhæftning. Avlsmæssigt er niveauet for Holstein øget moderat for alle egenskaber. For yverbånd og foryvertilhæftning er optimum 8 eller 9, og der er dermed sket en gunstig avlsmæssig udvikling i perioden. For bagpatteafstand er optimum på 5, mens racegennemsnittet er højere. Et stigende avlsmæssigt niveau for bagpatteafstand er ugunstigt, idet racen trækkes væk fra optimum. Samme udvikling for pattetykkelse, pattelængde og bagyverhøjde For pattetykkelse, pattelængde og bagyverhøjde er der god sammenhæng mellem udvikling i bedømmelse og den avlsmæssige udvikling. Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 12 Dansk Holstein Nr. 1-2011

For pattelængde- og tykkelse har det avlsmæssige niveau været konstant, mens det har været svagt stigende for bagyverhøjde. Optimum for bagyverhøjde er 9, og den avlsmæssige udvikling har dermed været gunstig. Tyrevalget betinger fremgang for malkeorganer Overordnet set har der dermed været en gunstig avlsmæssig udvikling for egenskaberne som indgår i malkeorganer, selvom der ofte ses en ugunstig udvikling i den gennemsnitlige bedømmelse. Der er dermed ikke grund til at tro, at der sker en avlsmæssig forringelse af malkeorganerne. Baggrunden for den gunstige udvikling for køerne underbygges også af den avlsmæssige udvikling hos de afprøvede tyre. I nedenstående figur viser den blå linje den avlsmæssige udvikling hos afprøvede ungtyre. Linjen viser, at niveauet har været konstant for tyre født fra 1994 til 2000. Tyrene som er født fra 2001 og fremover har en gunstig uvikling for malkeorganer. Årsagen til at tyrene har haft den gunstige udvikling er, at tyrefædrene er udvalgt med vægt på blandt andet malkeorganer. Den røde linje viser niveauet af de anvendte tyre fra de enkelte årgange vægtet ud fra det antal køer, som tyrene er fædre til. Den røde linje ligger over den blå linje, hvilket viser, at de tyre som er anvendt kraftigst altså brugstyrene har et højere avlsmæssigt niveau for malkeorganer end den gruppe af ungtyre som de er udvalgt iblandt. Nr. 1-2011 Dansk Holstein 13

Hoff-Hill Crown Erica G-USDA 12-10 121 dtrs. 81 herds PTAM +487 PTA%F +0.08 PTAF +40 PTA%P +0.08 PTAP +36 Rel. 92% SCE 6% DCE 6% DPR +1.2 Eastwood Crown #6525 G-HA 12-10 39 dtrs. 25 herds PTAT +1.78 UDC +1.45 FLC +1.71 Rel. 84% GTPI 2012 Webb-Vue Bogart Ebonie, VG 88 Open Road Bogart Gazella, GP 82 G-USDA 12-10 74 dtrs. 56 herds PTAM +259 PTA%F +0.13 PTAF +44 PTA%P +0.06 PTAP +23 Rel. 91% SCE 6% DCE 7% DPR +2.3 G-HA 12-10 66 dtrs. 46 herds PTAT +1.27 UDC +1.23 FLC +2.01 Rel. 88% GTPI 1971

REGISTRERING Klovregistreringerne Af dyrlæge Pia Nielsen, Dansk Kvæg og Keld Christensen, Dansk Holstein 850 besætninger er med i klovregistreringer og ca 30.000 dyr registreres pr måned. Med klovregistreringer er det en række fordele, idet det bliver muligt helt præcist at pege på de ømme tæer. De besætninger, der har den bedste klovsundhed, er de besætninger der beskærer efter styringslister. Til februar forventer vi at have et indeks for klovsundhed, og i løbet af foråret forberedes NTM med dette indeks inkluderet. Som søjler og kurver viser, er der god tilslutning til klovregistreringerne. Omkring 30.000 dyr registreres månedligt og vi er nu på 850 forskellige besætninger, der har fået klovregistreret. Hvorfor lige december er halveret er et spørgsmål, en hård vinterperiode eller en god juleuge? Udviklingen i antal indberetninger i det D Etoto har i dag 130 i lemme karakter - spændende at se hvad han får i klovsundhed. Her en datter fra Morten Østergård, Kalundborg, som var udstillet i afkomsgruppen på Agromek 2010. Fortsættes 0 halve år der har været udbredt mulighed for indberetning viser god modtagelse mange steder hos kvægbruger og klovbeskærer. Med klovregistreringerne følger Fødevarestyrelse kan ikke kontrollere Da klovregistreringer ikke er lovpligtige har Fødevarestyrelse ingen adgang til disse data. Derfor kan enhver besætningsejer gøre god brug til egen gavn og forbedringer i besætningen ved at følge opfordringerne til at få styr på klovsundheden og som basis for dette lave registreringer ved beskæringerne. Derfor er der ingen grund til bekymring i den henseende, men tilslut dig straks de vigtige registreringer. Alle ved jo, at en ko, der halter, koster mange penge, og derfor er registreringerne og den efterfølgende styring guld værd. Nr. 1-2011 Dansk Holstein 15

mange fordele. Det er muligt ganske præcist at fastslå, hvor i besætningerne problemerne opstår, da man kan få et klart billede af hvilke lidelser, der optræder på forskellige tidspunkter i laktationen. Registreringer kan således fortælle, om klovproblemerne skyldes kælvningsmanagement, fodring eller fejl/mangler ved beskæring. Styring eller brandslukning Undersøgelser viser, at klovbeskæreren bør kigge på koen, for hver gang der er produceret 3.000-3.500 kg mælk, og det betyder, at i de fleste besætninger bør der være 3-4 runder i boksen pr ko. Mange besætninger beskærer 3-4 gange årligt af to forskellige grunde. De besætninger, der beskærer tit har JERSEY: Kvægbruger får sidegevinst af klovregistrering En Jersey-kvægbruger på Sydfyn har fået gode erfaringer med brug af information fra klovbeskærerens registreringer i sin besætning med 110 Jersey køer. Hans opfattelse var, at han ikke havde klovproblemer i besætningen. Efter klovbeskærerens besøg, viste registreringerne imidlertid, at en stor andel af køerne havde svækket hornkvalitet i den hvide linje. Fodringskonsulenten blev kontaktet og det viste sig, at mineraltildelingen i foderet ikke var optimal. Han skiftede til en ny mineralblanding, og efterfølgende er der observeret dels forbedret hornkvalitet og overraskende stærkt forbedret kvalitet i råmælken hos køerne, hvilket giver forhåbning om nedsat kalvedødelighed. Pointe: Selvom Jersey-kvægbrugeren ikke umiddelbart mente, at han ville få glæde af klovregistreringer, har det alligevel givet nyttig information og øget mulighed for rettidig omhu i besætningen = flere penge på bundlinjen! Hentet fra Vikings hjemmeside enten god klovsundhed og anvender deres styringslister til netop styring af problemdyrene, men også de besætninger, der ikke gør brug af særlig mange styringsredskaber beskærer tit, mest fordi det er brandslukning. Derfor er der en klar opfordring til at gøre brug af de registreringsmuligheder, der tilbydes, efterfulgt af god anvendelse af styringslister sammen med rådgivere og dyrlæger. MS antenne malkestald antenne, der gør livet lettere e i malkestalden Ingen uro blandt køerne ved ydelseskontrol Læs det elektroniske øremærke i malkegraven Hurtigere og mere sikker udførelse af kontrol Ingen brug af strøm - gør det selv installation - ring til 97 81 15 55 dan-mark ApS Brug dine elektroniske øremærker! OS/Allflex HDX rund OS/Allflex select ultra HDX Kan præges med valgfri tekst. HDX - bedste e læseafstand Hvem står hvor? Kommunikation med PDA og PC (option*) * Stickreader med bluetooth. MS stavantenne til aktivering af MS antennepladen Rugmarken 31 7620 Lemvig. Tlf. 97 81 15 55 www.allflex.dk 16 Dansk Holstein Nr. 1-2011

Tjener over 450.000 kr. på bedre klovsundhed Informationskonsulent Lone Sylvest Søgaard, Kvæg, Information En klovvasker, en beskæringsboks og 30 minutter om dagen til at tilse klove giver kvægbruger nettogevinst på knap en halv million kr. En relativ beskeden investering i en fuldautomatisk klovbeskæringsboks og en klovvasker, samt 30 minutter om dagen til at tjekke klovene, vil ifølge beregningsprogrammet CowEcon spare en nordjysk kvægbruger med 300 køer for 508.224 kr. Når investeringen og arbejdslønnen er trukket fra, giver det 463.000 kr. til at lune på bundlinjen. Det blev konklusionen, da en kvægbruger i forbindelse med et Leanbesøg bad om at få lavet en værdistrømsanalyse på arbejdet med klovene. En værdistrømsanalyse er et værktøj i Lean, hvor man udvælger et område hvor man har store udfordringer, og hvor man ønsker arbejdsgangen gået efter for at optimere de arbejdsgange, som skaber værdi og reducere dem, som blot er spild. Gør tingene smartere I forbindelse med værdistrømsanalysen kiggede vi på alle landmandens arbejdsgange omkring klovene. Undervejs kom der nogle forbedringsforslag, altså hvordan man kunne gøre tingene lettere/smartere. Disse forbedringsforslag tog vi udgangspunkt i, da vi efterfølgende kiggede på fremtidsværdistrøm, altså ønskescenariet. Vi så på, hvad han kunne opnå ved at forbedre klovsundheden fra det nuværende niveau, der lå lidt under gennemsnittet, til et estimeret efter-niveau. Tabel 1 viser dels det nuværende antal tilfælde af klovlidelser, dels hvor meget antallet af tilfælde kunne reduceres til, hvis bedriften foretog de nævnte investeringer. Det giver følgende besparelser pr. år: Se tabel 1. Isenkram klarer det ikke alene De samlede årlige besparelser på lidt over 500.000 kr. skal dermed holdes op mod en samlet investering for både klovbeskæringsboks og klovvasker, der alt i alt koster Tabel 1: Årlige besparelser ved forbedret klovsundhed Klovtilstand Antal nu Antal efter Pris pr. Besparelse tilfælde kr. Tyk has 52 20 2.969 95.008 Øvr. smitsomme klovlidelser 25 18 2.150 15.050 Hornrelateret lidelse 63 11 3.843 199.836 Digital Dermatitis 105 20 1.600 136.000 Klovbrandbyld 42 13 2.150 62.350 I alt 287 82 508.244 Kilde: Cowecon Det kan være en rigtig god forretning at investere i en forbedring af klovsundheden og trivslen i besætningen. 210.000 kr. For en besætning af denne størrelse skal der afsættes 30 minutter dagligt til at tilse klovene. I starten vil der selvfølgelig være mange ildebrande at slukke, og det kan også være, at man i starten vil bruge mere tid på tilse klovene, men efterhånden som man har fået styr på de værste klove, skulle man gerne komme ind i en daglig rytme, hvor man bruger 30 minutter på at tilse dem. Arbejdet består i at forbygge, og derved forbedre, besætningens klovsundhed. Investering i isenkram er ikke tilstrækkeligt i sig selv, det kræver, at man tager sig tid til at observere klovenes tilstand. I dette eksempel blev der regnet med en gennemsnitlig timeløn på 150 kr./time. Ud over dette skal man regne med øvrige løbende driftsomkostninger til vedligeholdelse, vand og strøm på omkring 18.000 kr. om Nr. 1-2011 Dansk Holstein 17

Tabel 2: Investeringskalkule Investeringsforudsætninger Rente 5% Levetid 15 år Investering kr. 210.000 Reduceret årlige tab kr. 508.000 Løbende omkostninger Løn kr. -27.000 Strøm kr. -5.000 Vand kr. -3.000 Vedligehold kr. -10.000 Nettobesparelse pr. år kr. 463.000 Investeringsomkostninger pr. år kr. -20.000 Gevinst pr. år kr. 463.000 året. Disse elementer er samlet i tabel 2. God forretning Med andre ord så er det en rigtig god forretning i det konkrete eksempel ved at investere i de nævnte tiltag til at forbedre klovsundheden og trivslen i besætningen. Tilmed er investering tilbagebetalt inden for et halvt år. Alt i alt en særdeles fordelagtig investering for landmanden i den pågældende besætning. KINA stor forhåndsinteresse Turen til Kina tyder på at kunne blive fuldtegnet, men der kan stadig være muligheder. Forhåndstilmelding kan stadig modtages se på hjemmesiden og lav eventuel din forhåndstilmelding derfra. I marts vil vi holde et informationsmøde for forhåndstilmeldte, og vi har på det tidspunkt et stort set færdigt program at præsentere. Samtidig vil vi fortælle om oplevelser fra en tidligere tur i 2008. Det var, som det skrives i sidste blad, en kæmpeoplevelse og en dannelsestur om hele Kina. Det er landet, som snart bliver verdens førende økonomi, og når de får teknik og viden til at gå op i en højere enhed vil de have enorme produktionsevner. Prisen bliver ca 24.000 kr, og heri er flyrejse fra/til København med SAS, alt i Kina er med i prisen bortset måske fra nogle glas risvin, så næsten en all inclusive rejse. Afrejse er 6. oktober 2011 og hjemkomst 19. oktober samme år. Læs om turen i sidste Holstein-blad eller på hjemmesiden www.danskholstein.dk, hvor mulighed for tilmelding også kan findes. Keld Christensen 18 Dansk Holstein Nr. 1-2011

REGISTRERING Registrér gerne afgangsårsag Af Jørn Pedersen, Kvæg, Avlsværdivurdering, og Keld Christensen, Dansk Holstein Høj grad af registrering er med til at forbedre planlægning og dagligt management samt give input til avlen. Graden af registreringer af afgangsårsager for malkekøer nærmer sig 60 procent og for kvierne knap 50 procent. Men der er raceforskelle, hvor Jersey for begge alderskategorier ligger bedst. Vedrørende de enkelte afgangsårsager ligner racerne meget hinanden, dog med nogle forskelle på visse egenskaber. Dansk Holstein skal holde fokus på afgangsårsagerne dårlig frugtbarhed, klov- og lemmelidelser samt forhøjet celletal, medens racen klarer sig godt på udsættelse for lav ydelse samt yver- og patteegenskaber. Informationerne kan bruges på den enkelte bedrift i styringssituationer og i avlens bestik af fremtidige risikofelter. Der er ca 10 procent lavere registreringsgrad ved årsag til afgang af kvier i forhold til køer. Jersey har den bedste grad af registrering i begge alderskategorier. Registreringsgraden for Dansk Holstein og RDM ligger omkring 56-58 procent afgangsårsag hos køer. Der er ca. 10 procent højere registrering ved Jersey for begge alderskategorier. Der er plads til forbedring i registreringsgraden for alle racer. Øget registreringsgrad 55-60 procent registrering er ikke nok, der er behov for større deltagelse for både at give den enkelte besætningsejer et godt arbejdsredskab til overblikket over besætningen og til et ganske vigtigt redskab for avlens dispositioner for en sund og selvhjulpen ko, der kan holde til adskillige kælvninger og laktationer. Afgangsårsager 2010 Alle RDM DH DJ DRH Andre Antal afgået (slagtet eller død) 111.866 8.744 80.439 14.814 1.188 6.681 Lav mælkeydelse 17,0% 23,6% 14,9% 22,5% 20,5% 21,5% Dårlig frugtbarhed 16,3% 15,6% 16,8% 13,9% 16,7% 16,1% Yver- og pattelidelser 8,4% 8,7% 8,2% 9,8% 6,6% 7,3% Stofskifte og fordøjelse 4,7% 2,9% 4,6% 6,4% 3,1% 4,4% Klov- og lemmelidelser 12,0% 10,6% 13,1% 7,1% 14,6% 10,4% Andre sygdomme 2,7% 2,0% 2,9% 2,4% 4,1% 2,6% Forhøjet celletal 11,6% 9,8% 12,3% 9,3% 8,7% 10,6% Yver- og patteegenskaber 8,0% 10,4% 7,4% 10,1% 5,1% 7,9% Malketid 1,1% 1,4% 1,1% 0,6% 0,5% 1,1% Temperament 1,1% 1,6% 1,1% 0,8% 1,4% 1,4% Uheld/Ulykke 4,1% 3,2% 4,4% 3,2% 3,8% 3,6% Alder 2,2% 1,8% 2,3% 2,1% 2,7% 1,6% Paratuberkulose 3,4% 2,0% 3,1% 5,4% 4,2% 3,8% Andet 7,6% 6,2% 8,0% 6,5% 8,1% 7,8% Nr. 1-2011 Dansk Holstein 19

»En mand en ko et minut«hydraulisk boks model SP2 Udstyr til behandling og forebyggelse af klovproblemer Bovivet Hoof Bangage (kosok) Se nye film på klovplejeboksen.dk Agromekprisen www.klovplejeboksen.dk Henrik Jørgensen Sejrupvej 27 7323 Give +45 2175 6735 Se mere på www.klovplejeboksen.dk Forhandles af Linds og Vilofarm 20 Dansk Holstein Nr. 1-2011