Januar 2014. 23. årgang NR. 1

Januar 2014 23. årgang NR. 1

Redaktion: Ragnhild Hansen tlf. 4649 7306 Mail: ragnhildha@dlgmail.dk Indlevering af stof senest den 15. i måneden. T E L E F O N L I S T E B Ø G E B A K K E N 1A lejl.10-19 1A lejl.20-28 1B lejl.30-38 1B lejl.40-49 6010 0434 Lise Anhøj Leder af plejecentrene 4646 1565 afdelingen 4646 1553 4646 1560 afdelingen 4646 1576 4646 1561 afdelingen 4646 1578 4646 1559 afdelingen 4646 1575 2 lejl.1-10 4646 1552 afdelingen 4646 1579 3 lejl.1-11 4646 1549 afdelingen 4646 1563 4 lejl.1-10 4646 1543 afdelingen 4646 1550 4070 8570 Kristine Skat Bojsen-Møller Demenskonsulent krbm@lejre.dk Gruppeleder Demenskoordinator 2496 1140 Tina Kjeldsen tikj@lejre.dk Gruppeleder 3078 8144 Britt N. Pedersen BRPE@lejre.dk Gruppeleder 2932 9457 Vibeke Voldby vivo@lejre.dk 4070 8551 Vagthavende sygepl Træffes døgnet rundt Gruppeleder 6010 0437 Dagcenter 2935 4393 Ergoterapien Hjemmeside: Impuls www.lejre.dk Ældre - og plejecentre Bøgebakken

1 Januar 2014 9. Svend Erik Nielsen Hus 1A-2 lej. 21 17. Karen Damgaard-Sørensen Hus 3 lej. 3 19. Ellen Lassen Hus 2 lej. 5 21. hans Hansen Hus 4 lej. 3 28. Flemming Thomsen hus 2 lej. 1 29. Else Rømer Hus 2 lej. 8 Alle vore læsere ønskes et godt og lykkebringende nytår, med TAK for gode indlæg og billeder i året der svinder. Redaktionen

2 Orientering fra Bøgebakkens Venner Vi har ikke nogen girokonto mere, det er for dyrt for både foreningen og jer som har indbetalt igennem den. Vi kommer fortsat ud til jer, så I kan betale kontant. Er I ikke hjemme, kan I besøge et bestyrelsesmedlem og betale. Er det ikke muligt kan I ringe til Pauli 46 40 10 94 eller Dagny 46 49 77 80 så kommer vi og besøger jer. I kan også betale på netbank til Nordea reg. 2282 konto 5960 850 117 Så skal I huske at skrive navn og adresse, så jeg kan se hvem der har betalt. Dagny Olsen kasserer. Vi har mistet Torben Gjedde Hus 1B-3 lej. 38 Æret være hans minde Vinder af månedens X-ord Jens Peter Kongskov Olsen Hus 1A-1 lej. 10 Tillykke

3 Præstebesøg Januar Der er ikke indkommet tider for præstebesøg i januar Se evt. opslag Arrangementer i Januar Hver torsdag kl. 10-12 Mandeklubben mødes i Dagcentret (Tina Kjeldsen) Hver torsdag kl. 18.30-20 Alt for Damerne-klubben mødes i caféen ved dagcentret Tirsdag d. 7. kl. 14.30 Skubbe/gåtur ud i vinteren med Skubberne Efter gåturen hygger vi os i Caféen med kaffe, musik og fællessang (Ellen Jensen) Tirsdag d. 14. jan. Kl. 10.30 Nytårsbanko i Dagcenteret. Beboerne Hus 1A + 1 B inviteres til at deltage. (Husvennerne). Tirsdag d. 21. kl. 14.30 Skubbe/gåtur ud i vinteren med Skubberne Efter turen kaffe i husene (Ellen Jensen) Onsdag d. 29. kl. 19.00 Bankospil med sponserede gevinster (Vennekredsen) Aktuel aktivitetsliste for 2014 Findes på Bøgebakkens hjemmeside.

4 Blomsterbilleder Alle 7 huse på Bøgebakken har fået klistred et flot blomsterbillede i A-3 format op. Personalet var selv med til at vælge, hvor ved deres indgang, det skulle anbringes. Desuden fik de samme blomst i A-4 format til opslagstavlen og en lille potte med et lille juletræ dekoreret med en sløjfe i blomstens farve - til spisebordet. Ideen med blomsterne, er at det skal blive lettere at finde rundt på Bøgebakkens forskellige huse. Det officielle nummer står under blomsten. Vi blev rigtig godt modtaget af personalet og vi fik en god snak med dem. Når vi finder penge, så kunne vi få en rigtig kunstner til at dekorere deres kedelige hvide vægge med blomsten. Indtil da må de nøjes med vores forslag. Med venlig hilsen Bodil, Anette og Erik

6 Stormdigt Skrevet i november 2013 Det er tredje gang jeg i IMPULS nu skriver Hvad mon sådan en som jeg mon bedriver Jeg taler med andre her i huset Om der er noget nyt med vingesuset Det var forfærdeligt med stormen forleden dag Flere steder fløj taget af Stilladser de væltede, både her og der Der var godt nok tryk på, se hvor hurtigt det sker En dame fik sig et fur hen ad gaden Flere steder manglede forretninger facaden Mine krukker i haven mente vist deres tid var omme Det var noget af en oplevelse at få. Heldigvis jeg kun gennem TV det så Så er sommertiden forbi, hvor tiden dog går Jeg synes ikke det er længe siden det var vår I vejrudsigten de tæller vores solskinstimer Jeg lusker bare rundt efter noget der rimer Det gør alting let, bare find de rette ord Så sættes de sammen som perler på snor Så kommer aftenvagten hid Nu er det atter sengetid Se, nu ånder her atter stilhed og fred På dette trygge sted Tak for i dag, pas på dig selv, og på dem der passer på dig Kærlig hilsen og godt nytår Tove Munch Pingel

7 Bankospil på Bøgebakken Onsdag 29. januar kl. 19.00 Vi har 10 spil og vi sælger lodder. Efter 5 spil trækker vi gevinsterne på lodderne og holder kaffepause. Vi sælger drikkevarer, kaffe og kage. Så er vi klar til de sidste 5 spil. Det er med gevinster sponserede fra de handlende. Vel mødt. Bøgebakkens Venner. NB. Generalforsamling tirsdag 25. februar.

8 Varsler til nytår Til nytår kan man påvirke begivenhederne i det kommende år - eller se, hvad der vil ske i det år, der ligger frisk og ubrugt foran I bondesamfundet var både jule - og nytårsaften tidspunkter, som var meget velegnede til varseltagning. Højtidsnætter ansås i almindelighed for særligt velegnede og for at varsle, skulle man fx sige særlige vers eller spise bestemte ting før sengetid. Mange af metoderne skulle give ugifte piger ufejlbarligt svar på, hvem deres ægtefælle blev, andre typer af varsler handlede om fx vejrlig, og om, hvem der ville dø i det kommende år Den klat som hunden spiser... En metode, der kunne bruges som både bryllups- og dødsvarsel var at kaste grødklatter på gulvet. Derefter lukkede man hunden ind, og lod den æde af klatterne. Var det ugifte, der havde kastet grøden, ville hunden æde klatten fra den, der først kom i brudeseng. Var det gamle folk, der brugte varslet, ville hundens valg vise, hvem af de kastende, som først skulle dø. En mindre makaber version var at lade klatterne få navn efter kornsorterne. Hunden ville da æde af den "kornsort", der kom til at give mest udbytte i det nye år.

9 Nymånens og midnattens magi At påvirke det nye års indhold kunne fx ske gennem at holde bestemte ting i hånden på det magiske tidspunkt, kl. 24, når året skiftede. I mange egne sagde man, at den eller de genstande man havde i hånden ved midnat nytårsnat, ville man få overflod af i det kommende år. Stod man fx med en mønt i hånden, så ville man ikke komme til at mangel penge. Brugte man ikke varslet selv nytårsnat, kunne metoden også bruges ved den første nymåne i det nye år. Man skulle da gå ud og møde månen med hænderne fuld af dét, man gerne ville have rigeligt af i fremtiden, og lade nymånens stråler falde på det. Monarkens nytårstale Chr. 10 var den første monark, som holdt nytårstale - det var i radioen 1/1-1941. Fr. 9 var den første som talte i fjernsynet - det var i 1958. Samme år blev talen rykket fra 1/1 til 31/12. Klokken er tolv når første tone - ikke første timeslag - klokkespillet fra Københavns Rådhus lyder. Klokkerne lød første gang natten til 1. januar år 1900.

10 Helligtrekonger Helligtrekonger er en glemt højtidsdag, som traditionelt afslutter de 12 juledage. Helligtrekongersdag den 6. januar er mærkedag for de vise mænd, som kom og tilbad Jesusbarnet. Traditionelt har man ment, at helligtrekonger afslutter julehøjtiden. Tidligere var der knyttet flere traditioner til datoen, som i de flestes bevidsthed i dag blot er en almindelig januar-dag. Fakkeloptog, krybbespil, udklædninger, stjernemesser, omvandrende stjernesangere og mystik, varsler og overtro var nogle af de mange indslag i forbindelse med helligtrekonger. Helligtrekongerslys De fleste er på arbejde og i gang med øvrige daglige gøremål efter juleferien, og udsalget er også i fuld gang. Tidligere tiders ro og hvile frem til 6. januar kan nutiden ikke vente på. Ikke desto mindre slutter julen egentlig først med helligtrekonger. Enkelte beholder derfor også juletræet og tænder det en sidste gang denne aften. Andre tænder et af de specielle helligtrekongerslys - nu dog uden krudt. Et helligtrekongerslys er et specielt hvidt tre-armet lys, der i gamle dage var forsynet med en smule krudt, der sagde bang, når lyset næsten var brændt ud. Når det lille knald lød, vidste alle, at nu var julen officielt forbi..

11 Erindringsbilleder. Aage Willumsen, Lejre Jeg var blevet næsten fem ar. Hvad der ligger forud for denne alder har jeg kun spredte glimt af, som jeg ikke har kunnet forbinde med nogen virkelige hændelser. Kun husker jeg, at jeg var frygtelig utryg når min far og mor skændtes. D.v.s. Far skældte ud og mor græd. Vi boede pa en bondegård. Nej det var ikke far, der ejede den. Vi boede kun til leje i en del af stuehuset, som bonden lejede ud for at tjene lidt ekstra til terminen. Året var 1930 og landmændene tjente ikke mange penge pa deres produkter. Der var virkelig krise i hele verden. Ingen havde råd til at købe noget som helst udover det mest nødvendige. Det kan du selv læse noget om i verdenshistorien. Det var forfærdelige tider. Det var den amerikanske børs i New York, som krakkede og rev hele den vestlige verdens børser med sig i faldet. Nå, men alt det vidste jeg naturligvis ikke noget om. Jeg hyggede mig med min mor, og sov til jeg hørte hønsene kagle i gården og solen tittede ind til mig. For selvom det også var drøjt for arbejdsfolk, så skulle vi da ikke ud og tjene som børn mere. Mad fik vi da hver dag. Det sørgede mor og vel også far for. Peter var nu blevet elleve og Villy ni ar gamle. Peter arbejde efter skoletiden hos en gårdejer som havde gård lige pa den anden side af vejen. Villy gjorde også engang imellem. Det var især i høstens tid og nar der skulle køres roer ind om efteråret. Det fik de den formidable sum af femogtyve øre for om dagen. Peter stablede dem op oven pa hinanden og nænnede næsten ikke at bruge dem.

12 Så det blev efterhånden til en ret stor stak. Men et eller andet ønske har han jo nok haft, som de skulle bruges til. Villy derimod var vist ikke så god til at spare sine op. Peter og Villy gik naturligvis i skole og havde deres egne kammerater rundt i byen. Nu siger jeg byen, men det var selvfølgelig kun en landsby med bondegårde rundt om og huse for arbejderne. Men det var hyggeligt og vi manglede aldrig legekammerater i egen alder. En gang imellem nedlod Peter sig til at lege med os i haven. Så skulle vi være heste og Peter kusk med pibe i munden. Det havde alle bønderkarle med respekt for sig selv. Det var der ingen som blev syge at, så vidt jeg kan mindes. Min faster Gerda tjente pa en gård ved siden af. Hun kom af og til pa besøg om aftenen. Det var vældig hyggeligt, hun var så lattermild, hvilket i øvrigt alle fars søskende var. Du skal lægge to stykker sukker i vindueskarmen sagde hun, så kommer storken med en lillebror eller lillesøster til dig. Selvom jeg nok har været lidt skeptisk ved at tro pa den, fik jeg alligevel to stykker sukker at mor og lagde dem troskyldigt i vindueskarmen. Peter og Villy grinede ad mig; Den troede de qodt nok ikke pa. Som sagt var jeg næsten fem ar. I den alder siger man som bekendt ikke fire år og ni måneder. Det er der jo ingen der ved hvor meget er. Nej næsten fem ar. Det lyder af mere. Det er på samme måde som i den anden ende af livet. Der siger man heller ikke halvfems et halvt. Nej man siger, jeg bliver enoghalvfems til sommer. Mærkeligt. Men altså ved de næsten fem, opdagede jeg at der også fandtes nogle søde små væsener, som kaldtes piger. De var så gode til at lege og meget aktive, kunne altid finde pa noget at lege. Jeg havde jo kun brødre og de drillede altid den dumme lille unge, som var så forkælet.

13 Gudrun hed hun, mit første feminine bekendtskab og kærlighed. Hun havde ildrødt hår og fregner i hele hovedet. Håret var flettet i to fletninger, som hængte ned ad ryggen, og hun var tre et halvt. Sød var hun. Hun havde ingen søskende, og var altid fuld af legeinitiativ, så tiden løb hurtigt med hende. Og så havde hun sådan en fin lille streg mellem benene, som så så sød ud. Den brugte hun til at tisse med. Allerbedst som vi legede i laden eller i haven tog hun bare sine bukser ned og satte sig pa hug. Ssss, sagde det, nar hun gjorde det. Selvom det så spændende og flot ud, at der kunne komme tis ud af sådan en fin revne, syntes jeg alligevel, at det var temmelig upraktisk, at hun ikke havde en tissemand ligesom mig. Det var da nemmere, mente jeg. Det gjorde Gudrun egentlig også, så hun havde spurgt sin mor, hvorfor hun ikke også havde faet sådan en: Men mor havde sagt, at hun skulle vare lidt større inden hun kunne få den. Det matte hun så affinde sig med. Hendes far og mor havde garden ved siden af den vi boede til leje pa. Af og til kom jeg også med ind i deres stue. Der hang sådan nogle fine billeder af en, der hed Jesus med en krans af torne om hovedet. Det undrede mig en del, kan jeg huske. De bad også til Gud nar de skulle spise. Senere er det gået op for mig, at de var det man kaldte "indre missionske", hvilket jo er en gren indenfor vort kristelige kirkesamfund.. En dag vi legede ude i laden kom Gudruns far, som hed Michael Stauns drønende ud til os og sagde, at vi skulle skynde os komme og se. Der sad en stork ovre pa taget, der var stråtag pa den gård hvor vi boede. Det var også et sjældent syn dengang, så derfor syntes han nok, at vi skulle se den. Og sandelig, der sad den også lige overfor pa taget, og den var ikke engang bange for os. Den

14 blev i hvert fald siddende længe inden den lettede med et enormt vingefang. Nogen lillebror eller lillesøster troede jeg nu vist ikke den var kommet med. I hvert fald ilede jeg ikke hjem for at se om den skulle være kommet med nogen. Men noget må der alligevel være sket med den. For inden middag kom min storebror Villy over og hentede mig, Vi skulle lige en tur hen til bedstemor og bedstefar i Ørby, sagde han. Det kunne jeg ikke rigtig forstå. Det plejede vi da ikke pa en al almindelig hverdag. Men der var ingen parlamentering om det. Af sted skulle vi, og bedstemor tog da også glad imod os. Men hvad hun sagde, husker jeg ikke og heller ikke hvor længe vi var der. Men inden aften kom far og hentede os. Man havde jo ikke sådan telefoner som nu, så man kunne ringe og sige, at nu skulle vi komme hjem. Men hvad lå der så hjemme i sengen hos mor. En 1i1le rødhåret en med runde kinder, og mor så så glad ud. Da tænkte jeg pa storken. Det var naturligvis det den var kommet for at aflevere, og sukkeret var da også væk fra vindueskarmen. Det var den 3.juli 1930. Det gav jo godt nok et afbræk i min tilværelse. Fra at ha været den 1i1le forkælede, blev det nu mig som matte ta hensyn til den nye, der kom til at hedde Martin Johannes, opkaldt efter mine to morbrødre i Amerika, som aldrig mere kom til Danmark. Jeg tror især mor savnede dem. Om aftenen den dag storken havde været der, kom faster Gerda pa besøg for at se den 1i1le nye, og om storken havde taget sukkeret. Væk var det jo, hvem der så kan ha taget det. Gerda lo noget af det. Udenfor vore vinduer i haven stod en stor busk af en slags kristtjørn, men uden torne. Den elskede jeg at klatre i, og følte mig

15 som en hel triatlet. Tarzan kendte vi ikke dengang. Efterhånden fik jeg nu også andre legekammerater end Gudrun. Jeg var jo også blevet større og kunne ikke nøjes med at lege med piger. Det kan man jo ikke i den alder. Slet ikke dengang. Eller rettere heller ikke dengang. Det er vist noget evigt tilbagevendende der sker mellem kønnene. Det er nok mest drengene, der bliver sig beviste som krigere og kæmpere. Der er ikke plads til piger. Det er indlagt i vore gener, tror jeg. Nok om det. Vi boede vistnok et ars tid endnu hos Ove Petersen, Så blev far tilbudt en anden og lidt større bedre bolig pa et lille husmandssted ude i Brundby Mark. Johan havde en temmelig skrap kone, og eftersom hun var større og stærkere end manden, skete det, at hun gav ham bank. Johan havde dog fundet ud af at han kunne gemme sig under sengen, når det trak op til en omgang, og der var han netop smuttet ind, da naboen pludselig kom på besøg. Naboen spurgte lidt forundret, hvorfor han dog lå der. Johan skævede op til konen, så sagde han: Det skal A sæj dig. Nårensti te jen er mand i si egen hus, så legger jen sæ, huer jen sjel wil. (Lune Jyder)

16 Danmarkshistoriens Årstal Vi møder personer og begivenheder, som har formet historien og skabt det nutidige samfund i årene 1900-2000 1920 Nationalsindede organisationer, herunder den populære Flensborgbevægelse, holder demonstrationsmøde i Cirkusbygningen og går derpå i et tusindtalligt optog til kongen for at fa ham til at gennemtvinge en indlemmelse af hele Slesvig i Danmark. Ved OL i Antwerpen i Belgien vinder Danmark tre guld-, ni sølvog en bronzemedalje. De allierede overdrager Nordslesvig til Danmark Rigsdagen vedtager loven om genforeningen, dvs. at den ved lov bekræfter at Nordslesvig er en del af Danmark. 10. juli. Christian 10. rider over grænsen ved Frederikshøj og markere symbolsk Genforeningen. Slesvigsk Parti dannes for at varetage det tyske mindretals interesser. Partiet er allerede fra førstkommende valg repræsenteret i Folketinget med et mandat, som det først mister igen i 1939. Som kulmination pa Genforeningen afholdes en folkefest ved Dybbøl med ca. 100.000 deltagere. I en tale ved festen lover

17 statsminister Neergaard de dansksindede i Sydslesvig, at de ikke skal blive glemt Det nystiftede Det danske Luftfartsselskab, der er det første i Europa, åbner sin første faste rute til Wardemünde. Christian 10. underskriver den ændrede Grundlov. Dermed frakender han sig selv retten til at erklære krig eller slutte fred uden Rigsdagens samtykke, ligesom de tidligere kongevalgte Landstingsmedlemmer gøres valgbare for en periode pa otte år. 1921 Tyendeloven afskaffes og dermed også skudsmålsbøgerne samt herskabets tugtelsesret over drenge under 18 og piger under 16. Desuden afskaffes den nedværdigende betegnelse tyende formelt Arkitekten bag bl.a. Københavns Rådhus Martin Nyrop dør. Christian 10. foretager en rundrejse på Færøerne, Island og Grønland. På Island, som modtager sit første kongebesøg siden den formelle ligestilling med Danmark, deltager kongen i et statsråd og indstifter ordenen Den Islandske Falk Arbejdsdirektoratet oprettes

18 De to gavtyve Danske folkeeventyr Der var engang to gavtyve, som fulgtes ad. Sultne var de begge to, og penge havde ingen af dem. Så lagde de råd op om, hvordan de skulle hjælpes ad med at få en tærepenge pa rejsen, og det blev de godt enige om. Så kommer de til en gård. Den ene af dem lægger sig i skjul udenfor, mens den anden løber ind pa gården og råber op, så alle folk kom ud i forskrækkelse. Har I hørt det? Har I hørt det? siger han. Har I hørt den skrækkelige tidende, at Vesterhavet er kommet i brand og står i lys lue! Hvad er det for noget sludder, din slyngel? sagde folkene, Havet i brand! Vil du gøre nar af os? Og de røg ind pa ham og truede ham med både det ene og det andet, så han måtte tage sine ben og være glad til, at han slap helskindet fra dem. Lidt efter at han var væk, kom den anden gavtyv ganske stilfærdigt ind i gården og hilste pa folkene. De hilste igen, og så sagde de: Har du hørt noget om den snak, her nys var en, der ville bilde os ind: At Vesterhavet skulle være kommet i brand? Nej, sagde skælmen, det har jeg rigtignok ikke hørt noget om; men det kan være troligt nok, for på vejen herhen mødte jeg en hel række vogne, som alle var fulde af stegte fisk. gjorde du det? sagde folkene. Så var det alligevel ingen løgn, den anden fór med, og det var skammeligt, som vi tog imod ham. Så gav de denne her gavtyv både at spise og at drikke og fyldte hans madpose med gode sager, og så beskrev de, hvordan den første havde set ud, og sagde så: Stræb nu, du kan hente ham ind,

19 og del din madpose med ham! Og bed ham ikke være vred, fordi vi tog så ilde på vej med ham! Det lovede gavtyven, og han strøg af sted, og han traf jo også kammeraten, og de fik sig både et godt foder og et godt grin sammen. Da det puds nu var gået så godt, så gjorde de det om igen ved den næste gård, de kom til. Dér løb den ene ind og gjorde anskrig: Har I hørt det? Om den skrækkelige store fugl, der er kommet flyvende og har sat sig på kirketårnet i nabosognet? Den er så stor, så dens vinger skjuler hele byen, Å løgn og sludder! sagde folkene. Vil du se, du skrubber af med dig! Og de jog ham på porten med både hug og med onde ord. Lidt efter kom så den anden gavtyv listende ind i gården. Har du vel hørt eller set noget til den skrækkelige store fugl, som skulle have sat sig på kirketårnet i byen her nærmest? sagde de. Der var her en skælm, der ville bilde os ind. Nej, sagde gavtyven, det har jeg vel ikke; men det må jeg vel tro; for da jeg nys kom forbi kirken, så så jeg en svær hoben mennesker forsamlet på kirkegården. De var i færd med at løfte et skrækkeligt stort æg op fra jorden med læssetræer og jernstænger. Det fyldte den halve kirkegård, og de ville se at få det væltet ud over kirkegårdsdiget. Så har det dog været sandt, hvad den anden sagde, og så har vi handlet skammeligt imod ham, sagde folkene. Her har du en rejseskilling, og tag så en med til den anden, når du træffer ham! Han mi ikke bære nag til os, fordi vi var så hastige. Og de to gavtyve de mødtes, og de delte, og de fulgtes ad ud i verden, og når de sådan kunne hjælpes ad, så kom de aldrig til at trænge.

Navn bolig Senest. 15. januar i reolen v. opgang 1B lej. 30-49

21 Dameklip med vask og føn kr. 175,00 Dameklip uden vask og føn kr. 155,00 Herreklip med vask og let føn kr. 135,00 Herreklip med vask let føn kr. 175,00 og trimning af skæg Bundfarve med vask og let føn kr. 155,00 Helfarvning, korthår med klip og vask kr. 290,00 Helfarvning, mellem længde med klip og vask kr. 340,00 Striber Striber i kort hår med hætte kr. 290,00 Striber i mellemhår med stanniol kr. 365,00 Kamstrejf fra kr. 125,00 Permanent Jeg vil være på Bøgebakken hver tirsdag og onsdag hvor du er velkommen til at komme forbi eller ringe for bestilling af tid. Permanent i kort hår kr. 295,00 Permanent i mellem langt hår kr. 345,00 Der er klip og vask med i prisen ved alle permanent behandlinger Tidsbestilling hos Eva-Marie på telefon 31 48 84 85

22 Kontaktpersoner til frivillige grupper på Bøgebakken Bøgebakkens Venner: Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde tlf: 4640 1094 lispauliolesen@mail.dk Kirkens Besøgsvenner: Inger Grønbæk Gammel Byvej 12, Allerslev, 4320 Lejre tlf: 4648 1531 Har ikke mailadresse. Husvennerne: Anette Lydolph Larsen Bygaden 13 4320 Lejre telf. 4648 0115 anette.elfinn@privat.dk Skubberne: Ellen Jensen Lejrevej 12 4320 Lejre tlf.: 4648 0917 Ellen-egon@mail.dk

23 Bruger- og Pårørenderåd Bøgebakken 8. maj 2012 Formand: Erik K. Rasmussen, Baunehøj 106, Osted, 4320 Lejre tlf. 46 49 75 81 kildegaard106@gmail.com Næstformand: Bent Eliasen, Bakketoppen 3 4571 Grevinge tlf. 23 64 02 60 benteliasen@gmail.com Ulla Petersen Tove Svendsen Møllerjorden 10 4320 Lejre tlf. 20 99 02 61 ulla_p@mail.dk Store Stensager 8 4320 Lejre tlf. 46 40 12 33 Erling Kristensen Kisserupvej 3, 4320 Lejre tlf. 46 49 66 36 / 27 19 59 64 far.erling@hotmail.com Gitte Engell, Enebærvej 7. 4330 Hvalsø tlf. 22 67 56 64 engell@enebaervej7.dk Uffe Eskildsen Pilens Kvarter 4 Osted 4320 Lejre tlf. 21 42 00 00 uffes@mail.dk Valgt med tæt tilknytning til Bøgebakken Keld Mortensen Skovager 19, Gevninge. 4000 Roskilde 46 40 25 57 / 40 45 05 00 mortensens@mail.dk Vennekredsen: Inga Jensen Enghusene 113 4174 Jystrup tlf. 46 49 63 23/22 33 51 23 ingajystrup@hotmail.dk Medarb. Repræsentant: Kirsten Dahm Bøgebakken 1B-3, 4320 Lejre tlf. 46 46 45 59 bbhus3@lejre.dk Maria Sørensen, Bøgebakken 3 4320 lejre tlf. 46 46 15 49 bbhus6@lejre.dk Leder: Lise Anhøj tlf 60 10 04 34 Mail: isan@lejre.dk Gruppeleder: Britt N. Pedersen tlf. 30 78 81 44 Mail: brpe@lejre.dk Sekretær: Britt N. Pedersen

24 Præster Herslev Gevninge - Kornerup Cecilie Schackinger Tlf. 4640 2038 Mandag fri Tirsdag Fredag CSCH@km.dk Kl. 11.00-12.00 Osted Allerslev Torsten Dam Jensen Tlf. 4649 7097 Mandag fri Tirsdag Fredag TDJ@KM.DK Kl. 12.00 13.00 Rorup Glim Marianne N Kristensen Tlf. 4649 7137 Mandag fri Tirsdag Fredag MNK@KM.DK Kl. 10.00 11.00 Osted Valgmenighed Laura Lundager Jensen Langetoften 1 Osted 4320 Lejre Tlf. 4649 7311 LUJE@phmetropol.dk

Formand Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde Tlf: 46 40 10 94 lispauliolesen@mail.dk Næstformand Sekretær Inga Jensen Karen Larsen Enghusene 113 Toftevangen 91 4174 Jystrup 4130 Viby Tlf: 46 49 63 23 Tlf: 46 19 36 01 22 33 51 43 mobil karen.larsen@hotmail.com ingajystrup@hotmail.dk Ida Andersen Else Jensen Engtoften 31 Rorupvej 6 Osted Rorup 4320 Lejre 4320 Lejre Tlf. 46 49 77 73 / 29 26 09 40 ja@direkte.org Oda Sinding Vivi Jensen Lykkesholmvej 7 Ærøvej 1 Osted 4320 Lejre 4060 Kirke Såby Tlf: 46 49 79 13 Tlf. 32 55 10 30/ 29 43 89 15 odarne@vip.cybercity.dk vdahljensen@gmail.com Kasserer: Dagny Olsen, Alfarvejen 19, Osted 4320 Lejre tlf. 46 49 77 80 dogvolsen@os.dk

Lavrids Tetens Tegninger og tekster 1948 Det danske Folk består stort set af to Grupper, nemlig Politikerne og alle de der løber med dem - og så er der os andre virkelig fri Demokrater, der kan følge vort Hjerte og Hjernes Impulser og handle derefter, uden snærende partidogmatiske Baand.