EN SNAK OM GLÆDEN MED METTE JACOBSEN



Relaterede dokumenter
Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Refleksionskema Den dybere mening

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

Coach dig selv til topresultater

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Martin Thomsen Langagergaard. Talenternes forældre.

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Kortfilm. Signe Arpe Sander-Jensen 10G hold 2. dansk kortfilm. Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005

recepten på motivation

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Trivselsmåling 2015, klasse Varde Kommune

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Du er klog som en bog, Sofie!

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Opfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

Talenternes forældre

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2015

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Thomas Ernst - Skuespiller

Løbetræning for begyndere 1

appendix Hvad er der i kassen?

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Find nye veje i følelsernes labyrint

VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

VK Det bedste fundament for uddannelse

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen

Transskription af interview Jette

Om metoden Kuren mod Stress

Råd og redskaber til skolen

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Den vanskelige samtale

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Tjener eller tjenester. Hvor er vores fokus?

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: Mob:

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Bilag 1: Interviewguide:

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :)

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/ Haderslev Domkirke / Dette hellige evangelium skriver

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Møllevangskolen 7. årgang

Børnehave i Changzhou, Kina

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Aldersfordeling. Indledning. Data

Transkript:

EN SNAK OM GLÆDEN MED METTE JACOBSEN BIRKERØD SVØMMEHAL, APRIL 2007 Vi bruger meget tid på at få vores interview på plads. Først forgæves opkald og SMS til mobilen, hvor jeg til sidst får et venligt og høfligt svar om, at hun har travlt og ikke har tid til at svare i arbejdstiden. Men man mærker en kvindelig grundighed og respekt for andre mennesker. Jeg føler, vi er på bølgelængde, selvom vi ikke har snakket sammen. Der kører rigtig mange beskeder frem og tilbage om tid og sted, og hun imponerer ved at tage så meget ansvar, at hun lige vil sikre sig, at vi har en aftale med Birkerød Svømmehal. En regnfuld torsdag eftermiddag, får fotografen Rikke og jeg kamera og interviewposition på plads i et stille hjørne af svømmehallen. Der når lige at komme en sidste SMS. Der er kaos på arbejdet, så Mette er 15 minutter forsinket. Så kommer hun storsmilende ind i hallen med en stor overraskelse på maven. Den bulner ud på den kontrollerede måde. Men alligevel ikke nok til, at man kan tillade sig at kommentere det. Tænk, hvis det nu kun er reaktioner på at have indstillet karrieren?! Men hun siger det hurtigt selv og tager sig til maven. Der er en lille på vej. Hun snakker glad og imødekommende og er hele tiden et stort smil. Ved siden af arbejdet som fysioterapeut giver hun lidt privatundervisning i svømning. Hun holder sig stadig i gang med både svømning og løb - og har endda svømmet DM for hold i weekenden, fordi hendes klub havde afbud. Da først interviewet går i gang taler hun med en usædvanlig klarhed og linie. Svarer detaljeret, præcist og kort på en gang. Med meget omtanke og velovervejet stillingtagen. Man er ikke i tvivl om, at der er tænkt meget over disse ting. OM EGEN GLÆDE OG ERFARINGER GENNEM KARRIEREN Jeg var vandskræk. Det er det første, jeg husker fra svømning. Men jeg kom hurtigt til at elske at lege med vandet og få fornemmelsen af at få fat i vandet og flytte sig hurtigt frem. Det var en stor oplevelse i de unge år. I starten var jeg meget resultatfikseret. Det gjaldt om at få en placering, en god tid og sætte rekorder. I starten elskede jeg at træne, men det var fordi træningen bragte mig frem mod resultater. At være så resultatorienteret er ikke det mest hensigtsmæssige, og det har ændret sig i løbet af karrieren - til at lede efter den optimale fornemmelse i vandet. Inspireret af delfinen, har jeg søgt at finde flowet og legen i svømningen. 1

Min udvikling har meget med omgivelserne at gøre, og hvordan jeg blev opdraget til sport. Mine trænere har hjulpet mig med hele tiden at finde nye elementer at arbejde med det kunne være en lille regulering af en håndstilling eller en justering af hoftebevægelsen. Det har handlet om de små detaljer, og jo mere specifik træningen blev, des mere har det krævet min opmærksomhed. Jeg har arbejdet helt i dybden med hele tiden at kunne blive bedre. METTE JACOBSEN OG FLOW: Når jeg oplever flow, er det næsten som en vægtløs tilstand. Bare mærke man er omsluttet af vandet, og ellers bare føle høj fart og lavt energiforbrug. Forbilledet er delfinen, der springer gennem vandet med styrke og spændstighed. Jeg kan ikke finde andre præcise ord. Men delfin dækker alt det, jeg elsker omkring svømning, og det jeg søger. Flow kom ikke så tit, men i nogle perioder kom det oftere. Der var mange stævner, hvor jeg svømmede stærkt og havde denne følelse af overskud - hvor teknikken gik op i højere enhed. Men der var også stævner, hvor flowet ikke var der, og det var hårdt arbejde og krævede meget. Jeg har arbejdet meget med glæden, for den har betydet alt! For hvis glæden er slukket, så kan jeg ikke arbejde. Jeg har brugt masser af psykologisk træning for at finde parametre, der kan hjælpe mig med at nå hen til den perfekte følelse. Hvis jeg eksempelvis skulle i vandet nu, og jeg tænkte på dårligt dyr sådan en tung landkrappe så vil det være helt anderledes, end hvis jeg visualiserer en delfin for mig. Jeg er samtidig blevet mere bevidst om det - at lege. Mine omgivelser har hjulpet mig til at blive opmærksom på, at man ikke kan præstere, hvis man er vred eller sur. Jeg præsterer, når jeg er glad, omgivet mennesker, har det godt og er postiv. Så svømmer jeg stærkt. Det er vigtigt, hvordan man er som type, og hvordan man gerne vil have det. Jeg er typen, der gerne vil vide, hvordan træningen skal gøres og hvorfor. Det er vigtigt for at finde min motivation. Jeg kan ikke fungere med kæft, trit og retning. Jeg kunne sikkert godt have gennemført min karriere på den måde - min stædighed ville sikkert have fået mig til at gøre det men det ville ikke have givet mig gode resultater. For mig er det en vigtig del af glæden at have ansvar for processen og ikke bare følge en diktatorisk træner. Sådan fungerer det ikke for mig, og jeg tror heller ikke, det vil fungere for de svømmere, der gerne vil have en lang karriere. Jeg har altid kommet med indre drivkraft. Det er mig - og kun mig der skal det her. Min træner har jeg derfor opfattet som min hjælper og samarbejdspartner. Dét, der har været med til at gøre mig anderledes, har noget med bevidstheden at gøre. 2

For man skal være meget bevidst om, hvad der får én til at trives og ha det godt. Mit lokomotiv har været det basale - glæden ved at lykkes til træning. Konkurrencerne er jo kun en del af glæden. Træningen er en stor del. Jeg tror, at kunsten ved at have en lang karriere, bygger på, at man er klar over de forventninger, der er fra omgivelser og fra en selv. Glæden bliver taget fra én, hvis det ikke er én selv, der holder fast i sine egne mål. Man har 20 kilo ekstra at slæbe på, hvis det er andre, der vil have dig til at præstere. Det gælder om at kunne håndtere omgivelserne afslappet og nyde, når det går godt. Og når det går dårligt, må man finde ud af, hvad man kan gøre ved det. Men man skal hele tiden kunne holde fast i - og finde tilbage til - egne målsætninger. Jeg bliver helt forpustet, når jeg ser tilbage på min svømmetilværelse, nu hvor jeg har startet et nyt liv. Så ser det hårdt ud med morgentræning, studier og næste træningspas. Men det var mit valg, og jeg har ikke fortrudt. Det var mig selv, der tog beslutningerne, og jeg er stolt af min karriere - både af rekorderne, hvad jeg fuldførte undervejs, og hvad jeg er kommet igennem af op- og nedture. Jeg er kommet stærkere ud på den anden side. Det kan jeg føre videre ud i livet. OM PRESKILDER OG ANDRE SVÆRE TING I ELITEHVERDAGEN Uddannelsen skulle passes, og der er ingen tvivl om, at uddannelse er vigtigt. Det er én preskilde, der har påvirket mig meget gennem karrieren. Men jeg har også haft det sådan, at svømning var 100 procent for mig, men jeg ville gerne gøre noget ved siden af. Så jeg har ledt efter en begrænset portion uddannelse, som jeg kunne tage over længere tid. Jeg ville gerne have andet i hovedet end sporten, men det skulle ikke tage overhånd. Der har været pressede situationer med eksamener, hvor man har haft lyst til bare at restituere sammen med familie og venner og lægge sig på sofa. Ja, den del af det, har ikke altid været sjovt. Det handler om, at man er forberedt og har et realistisk indtryk af indsats og resultater. Man ved jo, at det altid vil være hårdt! Eliteidræt er hårdt arbejde hele tiden. Svømning er mange baner op og ned, og man lærer at tage det sure med det søde. Så det er vigtigt at have elementer med, så man kan bevare det sjove. Og det er vigtigt at vide, hvad plan man kører efter. Det lyder skørt, men jeg har aldrig synes, at selve træningen var hård. Jeg har ikke haft ondt af mig selv eller syntes, det var uretfærdigt at skulle træne hårdt og den slags. I samarbejde med træneren, havde jeg jo fundet frem til, hvad der skulle til. Og det var mig, der ville lykkes med resultaterne. Så når planen først var lagt, så stillede jeg ikke spørgsmål. Min helt store kæphest er, at ensretning er det værste, til at ødelægge glæden. I erhvervslivet er man jo meget opmærksom på, hvordan man kan få hvert enkelt individ til at præstere bedre. Jeg har hele tiden fremhævet, at også i svømning skal man huske at se på det enkelte individ. Man skal se på den enkelte svømmer, som han og hun er ellers dræber man deres glæde. Hvis den 3

ene måde, er det bedste for den ene, så skal man gøre det sådan. Men hvis andre har brug for at gøre tingene på en anden måde og så lad dem for Gud skyld gøre det. Lad dem hver især finde den måde, de bedst kan leve deres potentiale ud på. OM UDVIKLINGSTRÆK SOM ANES PÅ GODT OG ONDT Jeg synes, der er mange ting i sport i dag, der ikke er charmerende. Især penge og den kraft pengene påvirker sporten på med blandt andet politik, bestemmelse af tv-tider, skæv opmærksomhed fra medierne mm. Når jeg ser en tv-udsendelse med små knægte, der laver de samme øvelser som landsholdsstjernerne, så tænker jeg - er det smart? Skal der ikke være et legemoment? Jeg synes, man bør vente længere tid med at ensrette træningen. I starten skal det være leg, leg, leg. Det er helt afgørende. Jeg tror dog ikke den kommercielle udvikling af sporten, kommer til at betyde så mange ændringer for de små, der begynder at svømme. Men når de unge kommer op på eliteplan, så tror jeg de med tiden, får det sværere. Det siger jeg ud fra mine egne oplevelser. Da jeg selv kom ind i eliten og skulle til OL første gang, var der ikke noget, der hed penge. Men selv i svømmesporten kommer der mere og mere med penge og pengepræmier. På nogen måder er det super godt og meget relevant. Men i forhold til glæden, tror jeg, det er en svær balance, hvor det kræver meget af omgivelserne for at hjælpe og guide de unge. Man skal Ikke brænde for at tjene penge for sporten. Sådan skal det ikke være. Men det kan nemt blive det. Især i de sportsgrene med store penge det er ikke problem i svømning men i andre idrætsgrene som fodbold, golf og tennis. Der tror jeg, vi vil se, at økonomien får en helt andet betydning. Selvfølgelig kommer der økonomiske overvejelser, når man skal til at betale sin husleje, men jeg har aldrig svømmet, fordi jeg skulle tjene penge. Det var svømningen, jeg brændte for. Jeg ser mange flere faresignaler i den kommercielle udvikling end i udviklingen af træningsmængde eller metoder. Jeg tror sagtens, at de unge svømmere kan bevare gejsten selv med de store træningsmængder i dag. Jeg tror heller ikke, at man kan træne meget mere end nu. - Det skulle da lige være, hvis man begyndte at flytte svømmere væk fra familien og lod dem bo i ilttelte. Men så bliver det helt absurd. Det håber jeg ikke, det gør. Jeg har selv været en af dem, der er med til at bevise, at det godt kan lade sig gøre. Men det er da hårdt og kræver en stor indsats. Og den store træningsmængde betyder, at svømning kræver endnu mere indefra end andre idrætsgrene. Der er på mange måder en helt masse ting i sporten, som jeg meget gerne vil anbefale hvor idrætten er helt genial. Jeg kan se tilbage på venskaber og oplevelser - udover resultaterne - som jeg ikke ville være foruden. Det vil jeg ønske for alle at opleve. At de kommende talenter får ligeså meget ud af sporten, som jeg har fået. 4

OPSUMMERING & ANBEFALINGER TIL TALENTER OG TRÆNERE Hvis børn og unge skal have en god karriere, så skal de først og fremmest være bevidste om, hvad der er deres drivkraft. Hvad får dem til at præstere godt? Hvis de tror, de bare kan skøjte igennem - og de venter på nogen står med alle instrukserne klar til dem - så får man ikke lang karriere. Så får de ikke glæden med sig. Det er så vigtigt at være helt bevidst om alt det her. Svømmerne skal lære at lytte til dem selv. Når man ser sig omkring, kan man godt blive i tvivl, om der er mange unge, der på grund af den hårde træning, glemmer at spørge sig selv om det. De unge svømmere huske at give sig selv pauser og spørge sig selv, om det er ren rutine, dét de gør? Eller om de brænder for det? Det skal læres tidligt, og i sommerferien skal de for eksempel holde sig væk fra vandet. Så skal de give sig tid til at tænke, og hvis de er i tvivl, skal de måske endda skrive plusser og minusser ned. Om de skal eller ikke skal - investere så meget i sporten? De skal gøre sig helt klart, hvad de vil og ikke vil! De skal tænke over, om noget af det, de ikke vil, måske kan laves om? Kan man ændre på nogle ting og på den måde, få det hele til at gå op? Det er vigtigt for de unge talenter at finde en dygtig og prof træner, som de har tillid til. Find en træner, der kan planlægge. Ikke en slavepisker. Men en der samarbejder. Netop fordi det er den fælles glæde, der skal få drive samarbejdet. Og træneren han skal huske at se på hver enkelt svømmer som et individ. Et svømmehold skal ikke ses som en stor fælles enhed. Hver svømmer er en ener med forskellige forudsætninger og forhold, og de har brug for at blive behandlet forskelligt. Det er vigtigt for træneren at lære svømmerne at kende og finde ud af deres stærke og svage sider. Træneren skal finde ud af, om han skal råbe svømmerne i hovedet for at få dem til at præstere. Eller om han/hun står overfor en person, der bliver utilpas og præsterer dårligt med de metoder. DE SIDSTE KLOGE ORD Nej, man kan ikke have topsport uden glæde. For hvis glæden er med, så præsterer man meget bedre. Hvis ikke glæden er med, så udnytter man ikke det fulde potentiale. Jeg havde selv håbet, at den dag jeg sluttede, var det fordi, hjertet, lysten og gejsten ikke var der. Men det var den. Men den blev holdt nede af slåskampe, og det gik ud over glæden i hverdagslivet. Det blev tungt og kedeligt at slås. Jeg skulle bruge min energi på noget, der ikke havde med bassinet at gøre. Jeg sagde stop, fordi det gik ud over min glæde både på vand og land. Det var for meget sejtrækkeri, og sådan ønsker jeg ikke idræt skal være - og sådan har det heller aldrig været for mig før. 5

Interviewet er slut, og Mette sidder stadig og smiler. Hendes passionerede energi er meget smittende, og det har gjort stort indtryk på både Rikke og jeg, at hun har levet så intenst efter sin personlige glædesfilosofi. Når man snakker om at være indre motiveret, så anviser Mette Jacobsen ideal-vejen. Hun har en helt ekstraordinær evne til at finde evige udfordringer i sportens uendelige perfektionering. En meget stærk drivkraft, som yderligere har den sidegevinst, at man har power og motivation til at skabe en lang karriere. Og den lange karriere har stor værdi for Mette Jacobsen. Hun vender tilbage til det mange gange. Hvis man kan finde den dybe glæde, så har man også den langsigtede glæde. Der er ikke mange andre topidrætsfolk, der kan matche denne stærke indre glæde og dermed også denne utrættelige motivation. Men det gør også stort indtryk, at denne karriere faktisk kunne have været længere. Som udenforstående virker det absurd, at netop en så positiv eliteidrætsudøver, som Mette Jacobsen, skal ende med at stoppe sin karriere på grund af lige netop organisatoriske konflikter. Uden at vi behøver at forholde os til, hvad konflikten har handlet om Men sikke en dum og forkert slutning - og sikke et kedeligt bevis på, at glæden altså er en sårbar størrelse! Med den lidenskab Mette Jacobsen har for svømning, kunne hun sikkert være blevet ved med at svømme i mange år endnu. Men hun ser dog ud til at tage svømme-pensionist-tilværelsen pænt, og man mærker ingen ubearbejdede frustrationer. Mette hviler i sig selv. Og under alle omstændigheder sidder hun med et nyt liv i maven. 6