PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed



Relaterede dokumenter
Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011

Aktionslæring som metode

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Klassens egen grundlov O M

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Personalepolitik. December 2018

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Kommunikation at gøre fælles

DEN GODE KOLLEGA 2.0

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

Masterplan for Rødovrevej 382

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Grundlæggende undervisningsmateriale

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

PRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

Forebyggelsesforløbet

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Integration på arbejdsmarkedet 2004

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Samarbejde om Kerneopgaven

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

ARBEJDSMILJØSTRATEGI

Praktikevaluering, efteråret 2017

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Sundhedspædagogik - viden og værdier

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017

Praktikevaluering, forår 2018

Transkript:

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen

Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og Foreningen Nydansker. Kurset udbydes i AMU-regi af Niels Brock Business College og via Københavns SundhedsAkademi. Se mere om tilbuddet her: www.sundhedsakademiet.kk.dk Baggrund Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Danmark stiger, og undersøgelser viser tydeligt, at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Det betyder, at flere ældre nydanske borgere bliver brugere af ældreplejen. Der er derfor behov for at inddrage denne forandring i tilrettelæggelsen af ældreplejens tilbud. Udviklingen medfører nye krav til ældreplejens medarbejdere og den vante rytme. Ledelsen, plejepersonalet og samarbejdet omkring de daglige rutiner vil blive udfordret, og der vil være behov for opkvalificering og viden for at undgå konflikter og utilstrækkelighed i forhold til de eksisterende tilbud. Eksempler herpå kan være almindelige rutiner som faglig sundheds- og sygdomsafklaring, samtale med beboer og familiemedlemmer, madvaner, underholdning og adspredelse. Viden om mangfoldighed er med til at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til de rette opgaver. Det skal sikre jobtilfredshed, brugertilfredshed og godt arbejdsmiljø. Kursets formål At skabe attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledelse kan håndtere etnisk mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke og en ressource At udvikle ældreplejen til at tilgodese nuværende og fremtidige udfordringer relateret til nydanske ældre At nydanske medarbejdere bliver en naturlig del af personalesammensætningen, og at deres særlige kulturelle kompetencer kommer virksomheden til gode

Om Kurset Undervisningsform Der bliver arbejdet med korte oplæg efterfulgt af styret opgaveløsning, som afrundes med gruppebaseret fremlæggelse og fælles debat. Kursisterne vil gradvist blive inddraget undervejs i forløbet, når de vinder tryghed og engagement i emnet. I den pædagogiske tilgang vil samarbejde og kommunikation naturligt blive udfordret, udviklet og styrket. Slutproduktet bliver konkrete anbefalinger for følgende 3 områder: Pleje- og omsorgstilbud til nydanske ældre Dialog og samarbejde med pårørende Personalepolitik for en etnisk mangfoldig medarbejdergruppe Anbefalingerne formuleres af medarbejdere i dialog med ledelsen og vil være tilpasset det pågældende arbejdssted. Kurset begynder med og afsluttes med en effektmåling i forhold til medarbejdernes generelle tilgang til og viden om emnet. Effektmålingen indgår i processen under Tema 4.

Tema 1: Holdninger & værdier En hel undervisningsdag samt et 4 timers undervisningsforløb. Lektion 1: Interkulturel viden Kulturelle kompetencer Hvad er en kulturel kompetence, og hvordan ser den ud i hverdagen i ældreplejen? Hvordan oplever plejehjemmets medarbejdere behovet for kulturelle kompetencer? Hvad sker der i forholdet mellem medarbejdere og danske borgere, når medarbejderen ikke har den fornødne kulturelle kompetence? Kan hensynet til kulturelle kompetencer misbruges af borgerne? Kulturelle sygdoms- og sundhedsopfattelser Hvad er sygdoms- og sundhedsopfattelser, og hvor meget spiller borgernes egne opfattelser ind på samarbejdet omkring sundhed og pleje? Hvorledes tilpasser medarbejderne indsatsen i forhold disse forskellige typer af opfattelser? Hvad er medarbejdernes oplevelse af nydanske borgeres sygdoms- og sundhedsopfattelser? Hvad skal der til for at etablere et samarbejde med de nydanske borgere, som er lige så godt, som det samarbejde medarbejderne har med de etnisk danske borgere? Flerkulturel åbenhed I hvor høj grad skal plejehjem tilpasse sig borgerne - hvilke rammer mener medarbejderne gælder? Hvordan tager medarbejderne beslutning i hverdagen vedr. kulturel tilpasning af services? Er det OK at tilpasse plejehjem efter særlige hensyn hos borgere? Interkulturelle kompetencer Brugen af interkulturelle kompetencer i mødet med det der forekommer anderledes. Hvordan sikres den individuelle tilgang i mødet med ældre nydanskere? Lektion 2: Mangfoldighed Flerkulturel åbenhed I privatlivet vælger vi selv vores holdning til mangfoldighed - på arbejdspladsen er det vores ledelse, der bestemmer.

Serviceloven betinger, at alle brugere, der har retten til ældrepleje, får en service, der er tilpasset borgernes personlige behov. Hvordan oplever medarbejderne kravene til kulturel tilpasning sådan som serviceloven er udfærdiget? I hvor høj grad mener medarbejderne, at de har brug for flerkulturel viden for at løse deres opgave professionelt? Plads til forskellighed Erfaringer med mangfoldighed i sundhedsvæsnet udfordringer og cases set fra både fra borger- og medarbejderperspektiv. Hvem har ansvaret for at sætte de rette rammer i hverdagen? Hvilken indflydelse har udfordringerne på de sundhedsansattes jobtilfredshed? Antidiskriminatorisk tilgang Hvad er diskrimination og hvilke krav eksisterer der til ligebehandling? Hvem bliver diskrimineret? Og hvem diskriminerer? Kan danskere diskriminere hinanden (kønsdiskrimination, mobning, handicappede osv.) Forskel på bevidst og ubevist diskrimination præsenteres med eksempler og efterfølgende debat. Hvad gør man, hvis man oplever diskrimination på sin arbejdsplads?

Tema 2: Nydanske ældre på plejehjem 3 undervisningsforløb af 4 timers varighed inkl. pauser Lektion 3: Mangfoldighed hos ældre borgere Det individuelle møde Det individuelle møde og forskelligheder hos ældre borgere. Hvordan finder man ud af, hvad den enkelte beboer ønsker og har brug for? Fælles refleksioner og eksempler hentet fra dagligdagen, hvor der tages individuelle hensyn. Hvad kunne være særlige ønsker eller individuelle hensyn i mødet med nydanske ældre? Brainstorming. Forskelligheder blandt ældre Forskelligheder hos nydanskere, selvom de fx er muslimer eller fra samme land. Hvilke forskelligheder kan der fx være blandt tyrkiske ældre medborgere? Film med nydanske ældre som beskriver deres forventninger og ønsker til ældrelivet, ældreplejen og et liv på plejehjem. Drøftelse af filmen. Nydanske ældres forventninger og ønsker til ældreplejen Fremlæggelse af resultater fra rapporter om etniske ældres ønsker og forventninger til livet på plejehjem. Hvordan kan nydanske ældres ønsker og forventninger håndteres på afdelingen? Hvad er muligt på jeres plejehjem og hvor er der forhindringer? Hvad kan man gøre for at overvinde forhindringerne på kort og på langt sigt? Refleksioner og drøftelser skal munde ud i afdelingens formulerede anbefalinger i forhold til pleje og omsorg af ældre nydanskere. Lektion 4: Samarbejde med pårørende Samarbejde med pårørende generelt Hvordan sikrer vi i dagligdagen et godt samarbejde med pårørende generelt? Eksempler fra egen praksis, samt refleksioner over det gode møde med pårørende. Hvad kunne være særligt i forhold til samarbejde og mødet med pårørende til nydanske ældre? Deltagerne byder ind med erfaringer, oplevelser og/eller forestillinger.

Modelprojekt Nydanske ældres pårørendes ønsker og forventninger til ældreplejen Præsentation af undersøgelsesresultater fra fokusgruppeinterview med pårørende til ældre nydanskere. Herunder generelle tanker og overvejelser vedr. ældre nydanskeres ældreliv, forhold til hjemmepleje og plejehjem. Drøftelse af det præsenterede: Hvad gjorde særligt indtryk af det fremlagte? Hvad overraskede og undrede? Film hvor der fortælles om at være pårørende til et ældre nydansk familiemedlem. Overvejelser, bekymringer og spekulationer i forhold til deres liv som ældre i Danmark og et eventuelt liv på plejehjem. Drøftelse af filmen. Det gode samarbejde med pårørende til nydanske ældre Hvordan sikres et godt møde og samarbejde med pårørende til nydanske ældre. Deltagerne skal tænke muligheder og gode ideer. Refleksioner og drøftelser skal ende ud i formulerede anbefalinger vedr. samarbejdet med pårørende til nydanske ældre. Lektion 5: Interkulturelle kompetencer Etnisk mangfoldig medarbejdergruppe En etnisk mangfoldig medarbejdergruppe. Hvad kan der være af henholdsvis fordele og ulemper herved? Deltagerne reflekterer over og drøfter dette spørgsmål Hvordan kan fordelene udnyttes konstruktivt. Der skrives eventuelt tilføjelser til de anbefalinger, som deltagerne formulerede, ved de sidste to undervisningsgange. Interkulturelle kompetencer del 2 Hvordan sikres den individuelle tilgang i mødet med ældre nydanskere?

Tema 3: Etnisk mangfoldighed på arbejdspladsen 3 undervisningsforløb af 4 timers varighed inkl. pauser Lektion 6: Mangfoldighed en del af arbejdspladsens fællesramme Alle bidrager til mangfoldigheden på arbejdspladsen En virksomhed i Danmark består som oftest primært af mennesker (udover computere, møbler og hjælpemidler). Derfor er medarbejderne på godt og ondt = arbejdspladsen. Prøv at se på medarbejdernes kompetencer i forhold til alder. Er der noget yngre medarbejdere håndterer anderledes end ældre kolleger og omvendt? Prøv at kortlæg mangfoldigheden på jeres arbejdsplads. Mangfoldighed som guideline og værdi for individuelle løsninger En fælles politik sikrer medarbejderne, at de handler i overensstemmelse med virksomhedens ønske. Eksempel på forskellige guidelines præsenteres. 5 primære argumenter for at prioritere mangfoldigheden: Mangel på arbejdskraft i fremtiden, herunder den demografiske udvikling Nydanskere blandt kollegerne styrker den kulturelle kompetence og sikrer en bedre dialog med de nydanske brugere i plejesektoren Mangfoldighedsindsatser skaber dialog brugergrupper imellem og nedbryder fordomme til gavn for trivsel og dialog Indsatsen sikrer, at arbejdspladsen ikke oplever overtrædelser af diskrimination og ligebehandlingslovgivningen Arbejdspladsen fremstår som et godt eksempel i en national indsats for bedre erhvervsforhold for nydanskere. Dette løfter den positive omtale og rekrutteringsmulighederne. Mangfoldighed et spørgsmål om samarbejde ml. medarbejdere og ledelse Indsatser fungerer bedst, hvis medarbejdere og ledere er enige Indsatser fungerer bedst, hvis der er klare mål Indsatser fungerer bedst, hvis der er en klar ansvarsfordeling Indsatser fungerer bedst, hvis der følger ressourcer (tid, penge, uddannelse) med de udfordringer, der skal løses Indsatser giver det bedste resultat, hvis de evalueres

Indsaser giver det bedste resultat, hvis målene er realistiske Lektion 7: Værktøj der forandrer En fælles politik eller retningslinier for mangfoldighed Konkret drøftelse af rammer og muligt indhold en koncentreret session om de bagvedliggende rammer for den konkrete indsats. Rekruttering - justering af den nuværende praksis? Kan/skal ledelsen bakke op omkring mangfoldigheden, når de ansætter? Skal ledelsen have konkrete mål, og skal medarbejderne inddrages i denne proces? Kan medarbejderne bidrage positivt på anden vis? Mentorindsats og løbende fastholdelse Gennemgang af mentorrollen og forskellige modeller Erfaringer fra andre virksomheder Hvad vil være det bedste design for mentorrollen i ældreplejen? Hvem skal være mentor, og hvad skal det give af fordele? Hvad kan man gøre for at fastholde nydanske medarbejdere Nye medarbejdere giver nye ideer hvis der er plads De nye brugere passer ikke altid til de tilbud, som eksisterer i plejesektoren - eksempler Hvordan designer man nye tilbud, hvordan får man den rigtige viden? Mangfoldighed giver flere forskellige kompetencer og måder at bruge dem på Hvordan inddrager man medarbejdernes kompetencer - også nydanske medarbejderes kompetencer?

Lektion 8: Samarbejde Lær om jer selv, når andre ikke forstår jer Når nydanskere (eller danskere) ikke forstår, hvordan I gør, eller gør opgaverne forkert fordi de ikke har forstået instruktionerne, så overvej om I er gode nok til at instruere En øvelse i at forklare bedre om sig selv og opgaverne. Eksempler på når nydanske medarbejdere og danske medarbejdere misforstår hinanden. Eksemplet kaffekassen Hvordan lærer man at kommunikere bedre hos jer? Hvilke problemer kommer I til at opleve, og hvordan løser I dem? Med udgangspunkt i 10 gode råd opstilles en række problemstillinger, og effekten afprøves. Hvor går grænsen? Der er nogen der vil misforstå, eller skabe konflikt - hvor går grænsen? Hvad gør man, når udfordring bliver til konflikt? Retningslinier for løsninger når samarbejdet går galt. Hvem tager initiativet til løsning? Hvordan sikrer I, at alle lærer Hvorledes inddrages medarbejderne bedst i forhold til ovenstående indsatser, læring og viden?

Tema 4: Afslutning og opsamling 1 undervisningsforløb af 7 timers varighed inkl. pauser Lektion 9: Plads til forskellighed Opfølgning på temaområder 1, 2 og 3 Endelig formulering af de forskellige anbefalinger (nydanske ældre, pårørende og personalepolitik) Evaluering af kompetenceudviklingsforløbet, herunder effektmåling.

Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er udviklet i samarbejde mellem Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet. Projektet fungerer som et modelprojekt, der efterfølgende udbydes til øvrige ældreplejeenheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Kurset udbydes i AMU-regi af Niels Brock Business College og via Københavns SundhedsAkademi, hvor det er en del af klippekortsmodellen på linie med øvrige efter- og videreuddannelsestilbud. Se mere om tilbuddet her: www.sundhedsakademiet.kk.dk For mere information kontakt: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København Sjællandsgade 40 2200 København N Projektleder Mia Henriksen Fatum E-mail: mia.henriksen.fatum@suf.kk.dk Tlf. 35 30 45 09 Udgivet september 2007