Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005
Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i museologiske studier ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Æstetiske Fag, Studienævnet for Kunsthistorie. 2. Uddannelsen i museologiske studier udvikler de studerendes teoretiske og praktiske kvalifikationer indenfor fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at kunne varetage jobfunktioner inden for museale områder. Uddannelsen giver en grundig indføring i og forståelse for håndteringen af væsentlige museale problemstillinger og er bygget op af både praktiske og teoretiske elementer. 3. Formålet med den 1-årige suppleringsuddannelse i museologiske studier er: at give den studerende en historisk forståelse for museernes opståen og udvikling at give den studerende forståelse for og indføring i teoretiske og praktiske museale metoder, samt indblik i museets ansvarsområder og nøglefunktioner at introducere et sæt af analytiske og kritiske metoder, som gør den studerende i stand til selvstændigt at forholde sig til og vurdere museale arbejdsfelter at den studerende selvstændigt erfarer og forholder sig til museal virksomhed enten under et veldefineret praktikophold eller ved fordybelse i et afgrænset teoretisk projekt. Uddannelsen styrker både den studerendes individuelle og generelle kompetencer, som sammenfattende kan opstilles i efterfølgende oversigt: udvikler den studerendes formidlingsevner kvalificerer den studerendes samarbejdsevner via læsegrupper, gruppeoplæg og eksamen opøver den studerende i at tænke tværfagligt lægger vægt på at styrke den studerendes selvstændighed og sans for nytænkning styrker den studerendes analytiske og kritiske evner med henblik på de museale processer optræner den studerende i at overholde deadlines og udføre forskellige typer opgaver indenfor bestemte tidsrammer. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i museologiske studier er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en tofaglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. 5. Forudsætningen for optagelse på suppleringsuddannelsen i museologiske studier er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. 2
Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af 4 prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Kunsthistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan enten være interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges med undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 procent af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem fri og bunden prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og/eller gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 3 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præsentation skal kunne bedømmes individuelt. Varigheden af eksaminationen ved gruppeeksamen fremgår af de enkelte disciplinbeskrivelser. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. ECTS-point (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Pensumopgivelser skal godkendes af faglæreren. Retningslinier for sidetælling udarbejdes også af faglæreren. 3
18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Omfanget for skriftlige prøver er inklusive noter. Litteraturliste og bilag tælles ikke med. Stk. 2 Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angive sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 19. Studienævnet for Kunsthistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 20. Det kræves, at den studerende kan vise et bredt kendskab til museologiske problemstillinger, både af historisk og nutidig karakter. Stk. 2. Ved bedømmelse af samtlige skriftlige opgaver skal stave- og formuleringsevne indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning, gruppearbejde, hjemmeopgaver, seminarer, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Det tilstræbes, at der udbydes undervisning i de emner, hvori der aflægges prøver. Det må påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Det forudsættes, at den studerende har tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne læse den relevante faglitteratur. Gode læsefærdigheder på engelsk og tysk er nødvendige. Kun en mindre del af fagets videnskabelige litteratur findes på dansk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsen. 23. Samlet oversigt over uddannelsens prøver: Prøvens navn Censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Museologi intern 15 Be./Ikke be. 1. semester Museologisk metode ekstern 15 13-skala 1. semester Museologisk kommunikation intern 15 13-skala 2. semester Museologisk projekt ekstern 15 13-skala 2. semester 4
24. Prøverne inden for den 1-årige suppleringsuddannelse aflægges i den rækkefølge, der er anført i 23. Eksamen i Museologisk projekt kan ikke aflægges, uden at den studerende har bestået eksamen i minimum 2 andre discipliner, enten kombinationen Museologi og Museologisk metode, eller kombinationen Museologi og Museologisk kommunikation, eller Museologisk metode og Museologisk kommunikation. Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringerne (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinjer for prøvens afholdelse og bedømmelse). 26. Museologi Disciplinbeskrivelse Disciplinen skal gøre den studerende fortrolig med dansk og international museumshistorie, med museumsbegrebet, med samlingernes opståen, indhold og genealogi, med museernes og tilsvarende museale institutioners historiske forankring, deres samfundsmæssige funktioner og forpligtelser, herunder etiske problemstillinger. Stk. 2. Eksamensfordringer Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden på baggrund af et opgivet pensum på 1500 sider kan redegøre for de grundlæggende historiske forudsætninger for det danske og internationale museumsvæsens opståen og udvikling samt demonstrere forståelse af de samfundsmæssige sider, der vedrører forholdet mellem menneske, museum og kulturarven. Stk. 3. Eksamensbestemmelser For indstilling til prøveform A forudsættes aktiv deltagelse i undervisningen under henvisning til 10. A: B: Varighed: Prøven er en skriftlig opgave på maksimalt 15 sider med 10 sider ekstra for hver eksaminand ud over en. Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke-bestået Prøven er en bunden skriftlig opgave. Prøven er individuel 5 timer Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke-bestået 27. Museologisk metode Disciplinbeskrivelse Disciplinen skal give den studerende indblik i det aktuelle museumsvæsen og dets forskellige forpligtelser og funktioner. Disciplinen dækker forvaltningen af kulturarven, 5
herunder forskellige fagrelaterede forskningsparadigmer i forhold til lovgivning, forvaltning af samlinger og organisationsanalyser. Stk. 2. Eksamensfordringer På baggrund af et af faglærer godkendt pensum på 1500 sider skal eksaminanden beherske det fornødne analytiske begrebsapparat til beskrivelse af og arbejde med metoder inden for museets virkeområde. Desuden skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået indsigt i de vigtigste museologiske metoder og formår at reflektere over disse og deres praktiske anvendelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Forberedelsestid: Hjælpemidler: Varighed: Prøven er mundtlig Der gives 45 min. forberedelsestid med 10 minutter ekstra for hver eksaminand ud over en Alle hjælpemidler må benyttes Der eksamineres i 45 minutter inklusive censur med 10 minutter ekstra for hver eksaminand ud over en Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen 28. Museologisk kommunikation Disciplinbeskrivelse Disciplinen skal gøre den studerende fortrolig med centrale indlærings- og kommunikationsteorier og -metoder, herunder også sprog- og æstetikteorier. Disciplinen dækker desuden planlægning og evaluering af udstillinger og/eller andre relevante formidlings- og undersøgelsesformer. Stk. 2. Eksamensfordringer Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden på baggrund af et opgivet pensum på vejledende omfang 1500 sider har opnået kendskab til væsentlige kommunikationsteoretiske problemstillinger, som kan belyse historikken bag museale institutioners forskellige typer af kommunikation. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven skal, med udgangspunkt i en synopsis, bestå i en diskussion af en frit valgt problemstilling inden for pensum. Synopsis på maksimalt 5 sider (med 3 sider ekstra for hver eksaminand ud over en) afleveres min. 10 dage før den mundtlige prøve. I synopsis indgår 1) en problemformulering, 2) argumentation for metodevalg og 3) hovedpointerne i den relevante faglitteratur om det valgte emne. Forberedelsestid: Hjælpemidler: Varighed: Prøven er mundtlig Der gives ingen forberedelsestid Alle hjælpemidler må benyttes i den mundtlige del Der eksamineres i 45 minutter inklusive censur med 10 minutter ekstra for hver eksaminand ud over en Intern censur med bedømmelse efter 13-skalaen 6
29. Museologisk projekt Disciplinbeskrivelse Det museologiske projekt bygger videre på den forudgående undervisning i en undersøgelse af en nøjere afgrænset problemstilling inden for museologien, der tillige kan inddrage elementer fra den studerendes grundfag. Den studerende kan enten vælge at fordybe sig i en teoretisk problemstilling (model A) eller at komme i praktik i en museumsinstitution eller en lignende museal institution op til max. 3 måneders varighed (model B). Model A: Vælger den studerende et teoretisk projekt, skal den studerende selv opstille en relevant teoretisk problemstilling under vejledning af én af de forudgående discipliners faglærere. Formålet med disciplinen er at bibringe den studerende erfaring med gennemførelse af et større selvstændigt teoretisk arbejde, der munder ud i en samlet skriftlig fremstilling. Model B: Vælger den studerende at komme i praktik, skal den studerende på eget initiativ, men under vejledning fra faglærer, udforme en praktikkontrakt i samråd med den udvalgte praktikinstitution om praktikperiode og praktikprojekt. Praktikkontrakten skal, inden den endelige udformning, godkendes af disciplinens faglærer. Praktikopholdet skal dels bibringe den studerende et indgående kendskab til institutionens praktiske organisation og funktioner, dels skal den studerende udføre et selvstændigt projekt. Rapporten skal bestå af følgende dele: En eller flere problemformuleringer på baggrund af det udførte praktikprojekt og en efterfølgende analyse og diskussion af metode og fremgangsmåde i det udførte praktikprojekt. Stk. 2. Eksamensfordringer Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden på baggrund af et bredt kendskab til museologien kan foretage en dyberegående, selvstændig og videnskabelig orienteret analyse af et afgrænset område eller problemkompleks. Emnet for projektet må ikke være direkte sammenfaldende med tidligere bestående eksaminer, men skal stå som den kvalitative afrunding på suppleringsuddannelsen, og den studerendes præsentation bør så vidt muligt kunne dokumentere en syntese af historisk viden, metodisk indsigt og kommunikationsteoretisk forståelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan afvikles på to måder. Begge modeller fordrer, at den studerende har bestået eksamen i mindst to forudgående discipliner, se 24. Model A: Prøven er en skriftlig hjemmeopgave på maksimalt 30 sider (inkl. resumé på engelsk eller tysk) med 10 sider ekstra for hver eksaminand ud over en. Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen Model B: Prøven er både mundtlig og skriftlig. Varighed: Der indleveres en skriftlig rapport på maksimalt 15 sider med 10 sider ekstra for hver eksaminand ud over en 10 dage før den 7
Forberedelsestid: Hjælpemidler: mundtlige eksamen I den mundtlige del eksamineres i 45 minutter (inklusiv censur på 15 minutter) med 10 minutter ekstra for hver eksaminand ud over en Der gives ingen forberedelsestid. Den studerende forbereder på forhånd en mundtligt evaluering af det udførte praktikprojekt på maksimalt 15 minutter. Den resterende tid af eksaminationen benyttes til en diskussion mellem eksaminand, eksaminator og censor Til den mundtlige del må der gerne medbringes hjælpemidler i form af fx teknisk udstyr (dias, powerpoint m.v.) eller skriftlige noter Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen. Den mundtlige og skriftlige vægtes lige meget i bedømmelsen Kapitel 9: Ikrafttræden 30. Ordningen træder i kraft 1. september 2005. 31. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse uden godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2008. Stk. 2. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med ½ års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved vintereksamen 2008/2009. Stk. 3. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med 1 års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2009 Stk. 4. Indgår suppleringsfaget i en kandidatuddannelse afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2009. Godkendt af Dekanen august 2005. Ikrafttræden 1. september 2005. 8