Retspsykiatri Lægedag Syd 2014 Middelfart, d. 23. september 2014 Ledende overlæge Peter Fristed
Målgruppen for retspsykiatri MAD BAD
Når man har lavet noget kriminelt, skal man straffes medmindre man ikke kunne gøre for det, fordi man var for ung, for ubegavet eller for sindssyg.
Formålet med straf Undgå ny kriminalitet Hævn også kaldet hensynet til den almene retsfølelse Vise at statsmagten straffer undgå selvtægt
Historie År 0: Romerretten (Lex 14 D1, 18). Cum satis furore ipso puniatur (galskaben bærer straffen i sig selv)
Historie 1100-tallet (kirkens indflydelse) forsæt, uagtsomhed og det hændelige/tilfældige viljesværk og vådesværk
Historie 1683 Danske Lov Findes nogen rasende eller gal, da må hvem der vil binde ham og føre ham til tinge, og tilbyde hans frænder ham, og de er pligtige at forvare ham, såfremt de have middel dertil. Hvis ikke, da bør øvrigheden at sætte ham i forvaring. Reglen om øvrighedens pligt til at forvare gjaldt indtil Sindssygeloven i 1938. Sker drab af nogen i vildelse og raseri, da bør han ej på livet straffes, men af sin formue.mandebod
Historie 1767 forordningen om Melankolske mordere drab af Kjedsommelighed til Livet og for selv at opnå at lide døden uden at begå selvmord
Historie 1803 Sundhedskollegium tager stilling til tilregnelighed 1824 Samlebegreb: Afsindighed 1866 Straffeloven, 38 Straffrie ere Handlinger, som foretages af Personer, der ere afsindige...
Forsæt Straf, når gerningsmanden har været fysisk årsag til en lovovertrædelse, som han efter sine forudsætninger kunne have undgået. Manglende forsæt ved utilstrækkelig tænkeevne (åndssvag, barn) sindssygdom
Straffelovens 16, stk. 1 Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor.
Tilstande der kan sidestilles med sindssygdom hypoglykæmi postictal urotilstand hjerneskader Aspergers sygdom patologisk rus
Straffelovens 16, stk.2 Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.
Sindssygdom afgøres af lægen, tilregnelighed af dommeren.
Behandlingsforanstaltninger Ambulant behandling Ambulant behandling m. mulighed for indl. Behandling i psykiatrisk sygehus eller afdeling - under udskrivning tilsyn af Kriminalforsorgen, som sammen med overlægen kan indlægge Anbringelse i psykiatrisk afdeling Anbringelse på Sikringen Tilsyn af Amtskommunen mentalt retarderede Skræddersyede løsninger
Straffeloven, 69 pkt. 1 Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i 68, 2. pkt.
Mentalobservation, når det findes af betydning for sagen Formodet sindssygdom eller retardering Kriminalitetens art og/eller grovhed bl.a. drab eller forsøg herpå grovere meningsløs eller særegen vold grovere el. gentagen voldtægt seksualforbrydelser over for børn hvis forvaring kan komme på tale
Mentalerklæringen indeholder beskrivelse af grundliggende karaktertræk evt. tidligere psykiatrisk lidelse tilstanden på gerningstidspunktet besvarelse af spørgsmålene sindssyg? åndssvag? på anden måde afvigende? Forvaring? forslag til dom
Straffeloven ultrakort Hvis man er sindssyg eller åndssvag, er man straffri men skal idømmes en særforanstaltning (ex. behandlingsdom) Hvis man er på anden måde psykisk speciel, kan man få en behandlingsdom, hvis det skønnes mere formålstjenligt end almindelig straf.
Domstyper Behandlingsdom (p.t. ca. 550) Start ambulant Start indlæggelse ambulant Anbringelsesdom (p.t. ca. 28) Anbringelse på Sikringen (p.t. 2-3)
Behandlingen starter ofte under indlæggelse ambulant kontrol efter behov, evt. distriktssygeplejerske genindlæggelse ved medicinsvigt symptomforværring misbrug risiko for kriminalitet
Indlagte i retspsykiatrien ca. 50 % behandlingsdømte ca. 25 % anbringelsesdømte ca. 25 % varetægtsfængslede Indlagte fra fængsler og arresthuse Mentalobservation under indlæggelse
RDP Retsdistriktspsykiatrien 5 speciallæger 18 velkvalificerede distriktssygeplejersker Stort engagement 550 patienter, hvoraf max. 40 er indlagte
Psykose og kriminalitet Udviklingen Ugeskrift for Læger 2008;170(46):3768
Psykose og kriminalitet Udviklingen 3,5 % varetægtsfængslede psykisk syge Især skizofreni der ender med behandlingdom skizofrene udgør 2 4 % af kriminelle skizofrene udgør 0,5 0,75 % af befolkningen ofte personfarlig kriminalitet 75 % criminalization of the mentally ill 25 01-10-2014 Ugeskrift for Læger 2008;170(46):3768
Mulige årsager til stigning i antal domme Stofmisbrug? Ændret anmeldelsesmønster Samfundsudvikling generelt Ændret etnisk sammensætning? Sengeantal??? 26 01-10-2014
103 patienter med behandlingsdomme, Fyn, marts 2004 30 % tidligere behandlingsdomme 41 % tidligere kontakt med almenpsykiatrien 30 % kom ud af den blå luft Ribe Amt viste lignende tal året efter 27 01-10-2014
Patientkategorier prioriteret efter behov for retspsyk. viden 1. Anbringelsesdømte 2. Personer, der skal mentalobserveres under indlæggelse 3. Personer med behandlingsdomme 4. Varetægtssurrogatfængslede 5. Almindelige arrestanter, der har brug for psykiatrisk indlæggelse 6. Strafafsonere, der har brug for psykiatrisk indlæggelse 7. Prøveløsladte med vilkår om psykiatrisk behandling i prøvetiden 28 01-10-2014
Patientkategorier prioriteret efter hvor skræmmende de er 1. Anbringelsesdømte (har ofte vist, at de kan slå ihjel) 2. Varetægtssurrogatfængslede 3. Almindelige arrestanter, der har brug for psykiatrisk indlæggelse 4. Strafafsonere, der har brug for psykiatrisk indlæggelse 5. Personer, der skal mentalobserveres under indlæggelse 6. Personer med behandlingsdomme 7. Prøveløsladte med vilkår om psykiatrisk behandling i prøvetiden 29 01-10-2014
Målgruppen for retspsykiatri i Region Syddanmark Indlagte alle psykiatriske patienter, der har en dom eller er under forberedelse til det også psykisk syge, der er indsat i fængsel eller arresthus Ambulante patienter med dom til psykiatrisk behandling 30 01-10-2014
Fordele ved at være retspsykiater Stor faglig variation Mange sager med underholdningsværdi Arbejdet har stor retslig betydning Tid til fordybelse Ufarligt hvis man tænker sig om Man sover som oftest om natten i vagterne