Dato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE. Kg gødning. Indsåning husdyrgødning Kg næringsstof pr. ha Tons husdyrgødning pr. ha Kg indhold i varen pr.



Relaterede dokumenter
Formler til brug i marken

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Sprøjteteknik i planteværnsforsøg. Forsøgsseminar 10.marts 2010 Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning

Spark afgrøden i gang!

Hjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

BÆLGSÆD. Markært, sorter

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Vand majsen på de rigtige tidspunkter

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING

Dyrkning af kløvergræs

Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Rundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl

Gødskningsstrategi til nedsættelse af revnedannelse ved optagning af tidlige kartofler

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

GLYPHOSAT. Roundup Max

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

OBS Tystofte 03-apr-14 - None sprayed trial (2 replications)

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl uden brug

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Kvælstof. N-fertilization Annual Report. Otto Nielsen

Aftenkongres Produktionsøkonomi

Sæson 2016/2017 HØSTINFO. hedegaard-as.dk. hedegaard-as.dk

Større udbytte hvordan?

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Hvor sker nitratudvaskning?

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Halmpotentialet i Danmark

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Rygsprøjten. Tjekliste Fremfinding af sprøjten Tæthedsundersøgelse Dysetjek Dyseydelsestjek Manometertjek Kalibrering. - Klargøring og betjening

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Strandsvingel til frøavl

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver fra landsforsøg.

Går jorden under? HighCrop

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Sådan styres kvælstofressourcen

Resultater af analyser af vandprøver

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Forebyg lejesæd flertrinsraket

HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?

Hvad gør de bedste bedre?

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen

MATEMATIK B-NIVEAU STX081-MAB

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Handelsbetingelser. v/henning K Gade Grindsted Landbrugsskole d. 1. nov. 2012

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Rødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl

Topdressing af øko-grønsager

Regning med enheder. Måleenheder Kg-priser Tid og hastighed Valuta Regning med enheder Side 10

Høsten Afregningsbetingelser for afgrøder

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

HUSK at vi afregner rapsfrø basis 98% rent frø. Tilmeld afgrøder til afhentning på Tlf

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Transkript:

HJ 09-002 KVALITET Dato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Udsædsmængde (kg pr. ha): Plantetal/m 2 x TKV Spireevne i % Gødskning Kg næringsstof Kg gødning x indholdsprocent 100 Kg gødning Kg gødningsstof x 100 Indholdsprocent Indsåning husdyrgødning Kg næringsstof pr. ha Tons husdyrgødning pr. ha Kg indhold i varen pr.m 3 Kg opsamlet prøve x 10.000 Kg vare pr. ha Kg indhold i 1m 3 Slam Når indhold oplyses som pct. af ts. F.eks. indhold 3 pct. af tørstof og tørstof 30 pct. 10.000 x 30 x 3 Indhold pr. tons 100 x 100 90 kg Indsåning gødningsspreder Indsåningslængde til 1/100 ha 10.000 m 2 100 x arbejdsbredden Side 1 af 9

Vejledende såtabel for forsøgsgødningsspreder Forenklet til formel Kg kalkammonsalpeter med Mg Model Fiona Probe Indstilling Lav 15 30 (15 forrest) Høj 30 30 1 68 137 30 max 470 940 Ændring pr. hak 13,3 26,6 Beregning af vejledende indstilling til 350 kg pr. ha 350 26,3 5 hak 21 13,3 Lav Høj Model Varo/Egebjerg 9 80 160 36 345 689 ændring pr. hak 9,5 18,9 Beregning af vejledende indstilling til 400 kg pr. ha 400 18,9 21,2 Kontrol af udspredt mængde (Vægt før & vægt efter) x 10.000 (Parcelbr. x parcellængde % overlap v. parcelender) x 5 gent. Sprøjtning L pr. ha Dyseydelse i l pr. min. x 10.000 Ganghastighed i m pr. sek. x dyseafst. i cm x 60 eller: L pr. ha Dyseydelse i l pr. min. x 600 Km/t x dyseafstand i m Kørehastighed km/t Den kørte længde i m x 3,6 Sekunder Dyseydelsen i l pr. min. Dyseafstand i m x l pr. ha x km/t 600 Side 2 af 9

ISO dyse nr. Tryk v/dysen 01 015 02 03 1 0,23 0,34 0,46 0,68 1,5 0,28 0,42 0,56 0,83 2 0,32 0,48 0,65 0,96 2,5 0,37 0,55 0,73 1,10 3 0,39 0,59 0,79 1,18 Ml væske pr. minut dysen skal give ved forskellige ganghastigheder Ganghastighed i m pr. sek. 1,0 1,1 1,4 1,3 1,4 1,5 Km pr. time 3,6 4,0 4,3 4,7 5,0 5,4 25 cm dyseafstand 150 l pr. ha 225 250 270 290 320 340 200 l pr. ha 300 330 360 390 420 450 300 l pr. ha 450 495 540 585 630 675 400 l pr. ha 600 660 720 780 840 900 50 cm dyseafstand 100 l pr. ha 300 330 360 390 420 450 150 l pr. ha 450 500 540 590 630 675 200 l pr. ha 600 660 720 780 840 900 300 l pr. ha 900 990 1080 1170 1260 1350 400 l pr. ha 1200 1320 1440 1560 1680 1800 Vandmgd. til 300 m 2 ved 200 l/ha 200 x 300 10.000 6 l Kemimængden 2,5 l pr. ha x 300 m 2 10.000 m 2 Minimidler : 1 tbl. opløst i 500 ml vand Side 3 af 9

Tabel hvor gram opløses før afmåling til udsprøjtning Opløses i 500 ml vand gram leveret finudvejet 2,5 5 7,5 10 12,5 gram pr ha 15 17,5 20 22,5 25 27,5 30 ml af opløsningen pr ha 1 3750 6250 7500 8750 10000 1 1 13750 1 1,5 833 1667 3333 4167 5833 6667 7500 8333 9167 10000 2 625 1875 3125 3750 4375 5625 6250 6875 7500 2,5 500 1000 1500 2000 3000 3500 4000 4500 5500 6000 3 417 833 1667 2083 2917 3333 3750 4167 4583 3,5 357 714 1071 1429 1786 2143 2857 3214 3571 3929 4286 4 313 625 938 1563 1875 2188 2813 3125 3438 3750 4,5 278 556 833 1111 1389 1667 1944 2222 2778 3056 3333 5 250 500 750 1000 1500 1750 2000 2250 2750 3000 Kontrol af udsprøjtede mængder (Vægt før & vægt efter) x 10.000 (Parcelbr. x parcellængde % overlap v. parcelender) x 5 gent. Optællinger Antal pr. ha Optalt i måleflade x 10000 Målefladens areal (kvm) Antal pr. ha Optalt i række x 10000 m række optalt x rækkeafstand i m Antal pr. m 2 Optalt i rækken m række x rækkeafstand i m Høst Udbytte (kg pr. ha) Kg pr. pr. parcel x 10.000 Parcellængde x bredde Kg vare omregnet til std. vandindhold Kg x (100 & målt vandprocent) (100 & std. vandprocent) S:\ALS\Formler-2000\0001ilh-.wpd Kg N opt. i kerne Udbytte x 0,85 x protein procent) A A=5,7 i hvedekerner og A=6,25 i øvrige afgrøder Side 4 af 9

Korr. TKV for vand TKV x pct. tørstof standard tørstofprocent Spild Spild (hkg. kerne pr. ha) Kerner pr. 1/4 m 2 x 4 x TKV 10.000 Til beregning af 1 hkg spild pr. ha kan følgende tilnærmede tabel anvendes. 3 bygaks 60 bygkerner 60 hvedekerner 80 havrekerner 90 rugkerner 9 ærtefrø Optalt på 1/4 m 2 Når TKV er 42 42 31 28 280 Side 5 af 9

Formler til hjemmebrug N-min prøver Jordanalyse Omregning fra PPM til kg JB-nr. Dybde Faktor 1 0-25 cm + 25-50 cm ppm NO 3 -N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm N 03 -N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N = I alt kg 2-4 0-25 cm + 25-50 cm + 50-75 cm ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,8 = kg N0 3 -N/NH 4 -N = I alt kg >5 0-25 cm + 25-50 cm + 50-75 cm + 75-100 cm ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,8 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,8 = kg N0 3 -N/NH 4 -N = I alt kg Beregning af N-min ppm NO3-N ppm NO3-N ppm NO3-N ppm NO3-N 0-25 cm 25-50 cm 50-75 cm 75-100 cm Gns. værdi er værdi i rodzoner, alt efter hvilket JB-nr.! JB 1 : 0-50 cm JB 2-4 : 0-75 cm JB >5 : 0-100 cm Do. for NH 4 -N ppm Hvis prøve udtaget 0-75 cm på JB >5, omregnes N-min til 0-100 cm (rodzone) således: ppm N0 3 -N + ppm NH 4 -N x 1,26 : N-min rodzone Beregning af N-min, når ppm N0 3 -N og ppm NH 4 -N haves: ppm NO3-N + ppm NH 4 -N x 7,0 (JB 1) ppm NO3-N + ppm NH 4 -N x 10,8 (JB 2-4) ppm NO3-N + ppm NH 4 -N x 14,6 (JB >5) Omregning af N-indhold fra prøvedybde til roddybde: Fra prøvedybde: 0-25 cm 0-50 cm 0-75 cm Til roddybde: 0-50 cm 0-75 cm 0-100 cm Alle JB-nr.: 1,5 1,4 1,3 Udsædsmængder Når drejeprøve er foretaget: Beregning af udsædsmængder på såtabel Ny udsædsmængde: Udsædsmængde x drejeprøve målesort drejeprøve sort Side 6 af 9

Beregning af reelt udsåede mængder, når såtabel er anvendt Udsået mængde : Sortens Udsædsmængde x såtabellens visning Sortens udsædsmængde beregnet efter drejeprøve Sortsblanding med samme plantetal af hver sort: Sort Kg pr. ha udr. efter planter/tkv/spireevn Kg af hver sort 1 201 5,0 2 236 5,9 3 181 4,5 4 183 4,6 Sum 801 20 Eks. for sort 1: 20 x 201 TKV 5,02 201 Eks. på beregning af TKV i en sortsblanding: Sort Antal g TKV Anal kerner 1 100: 43 x 1000= 2326 2 100: 46 x 1000 = 2174 3 100: 46 x 1000 = 2174 4 100: 47 x 1000 = 2128 I alt 400 8802 TKV i blanding: 400 : 8.802 x 1000 = TKV 45,4 Pct. ærter i blanding Separationsprocent x 100 Ny vandprocent i blanding f.eks. ært og byg Vandpct. ært x sep.pct. ært % Vandpct. byg x sep. pct. byg Ny råprot.pct. i blanding f.eks. ært og byg Råprot.pct. ært x sep.pct. ært % Råprot.pct. byg x sep. pct. byg Side 7 af 9

Roer Pct. sandfrit tørstof Pct. tørstof pct. tørstof x pct. sand 100 Kartofler Pct. stivelse Pct. tørstof & 5,75pct. Holl. vægt og rumvægt I hollandsk pund I Amsterdamerzak 494 gram 5,92 83,44 R Standard vandindhold, hollandsk vægt m.v. Standard Vandindhold Kg/m 3 Kg/m 3 m 3 /t Holl. vægt er kg/m 3 divideret Korn Byg 15 670 1,49 6,03 Havre 15 500 2 5,93 Hvede 15 750 1,33 5,95 Rug 15 700 1,43 5,94 Frø (råvare) renvare Hestebønne 14 830 1,2 Ærter 14 800 800 1,25 Kløverfrø 12 700 800 1,25 Engsvingel, hundegræs Rød svingel 13 200 300 3,33 Rajgræs og rapgræs 13 200 375 2,67 Timothe 13 450 550 1,82 Raps og gul sennep 9 700 700 1,43 Halm og strå 15 30-120 Hkg tørstof til 1 a.e. Kg/m 3 m 3 /t Majs til staldfoder/ensilering: Hele planter 1,2 600-700 1,55 Roer: Rod af bederoer 1,03 600-700 1,55 Rod (sandfri) af bederoer 0,98 Rod af kålroer 0,99 Side 8 af 9

Top af bederoer 1,2 Top (sandfri) af bederoer 1,15 Top af kålroer 1,27 Kartofler 1 600-700 155 Variansanalyse LSD 95 : 2-FAK variansanalyse Korrektionstermin : (3x) 2 /n Kvadratsum SAK DF s 2 F Total: n SAK-total n 1 s 2 -total j x 2 S 2 & led S 2 & led Led: p SAK-led p 1 s 2 -led j (ledsum2 ) x 1 q Blok:q SAK-blok q 1 s 2 -blok j (bloksum 2 ) x 1 p Rest: SAK-rest DF-rest s 2 -rest SAK= SAK-rest= DF- rest = S 2 = Kvadratsum korrektionstermin SAK total SAK led SAK blok (n 1) (p 1) (q 1) SAKrest /DFrest LSD (led) t x 100 m x 2 S q 2 rest m= høstparcellens størrelse T-tabel: DF t (95) DF t (95) 2 4,3 10 2,23 3 3,18 11 2,2 4 2,78 12 2,18 5 2,57 13 2,16 6 2,45 14 2,15 7 2,37 15 2,13 8 2,31 16 2,12 9 2,26 17 2,11 18 2,1 Side 9 af 9