NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE
|
|
- Bertram Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1
2 Dagsorden Fibre til søer har en række gode egenskaber Fibre som rode- & redebygningsmateriale Fibres effekt på fysisk aktivitet Fibres effekt på forstoppelse Fibres effekt på dødelighed Faringsforløb/andel dødfødte Råmælksproduktion Fibres effekt på foderindtag og fordøjelighed Fibres effekt på mælkeydelse 2
3 Fiberkilder Standard drægtigheds og diefoder indeholder 17% fibre (% af tørstof). Lavt indhold (< 13%) Medium indhold (13-21%) Højt indhold (> 21%) Korn-del: Majs (11%) Hvede hel (14%) Byg hel (22%) Rug hel (18%) Havre hel (30%) Protein-kilder: Sojaskrå (23%) Fiberrige råvarer/biprodukter Solsikke (32%) Hvedeklid (45%) Sojaskaller (75%) Roepiller (81%) 3
4 Fiberkilder: Rode- og redebygningsmateriale Halm (og spåner) har højt indhold af fibre Halm og spåner er gode rodematerialer Halm godt redebygningsmateriale Halm bidrager IKKE med energi 4
5 Fibre: Fysisk aktivitet Sukkerroe-fibre gør søer mere rolige (Rijnen et al., 2003) 0 10 % fibre fra roepiller: Søer står op i 3 timer og 6 min dagligt 20-30% fibre fra roepiller: Søer står op i 2 timer og 18 min dagligt Søers varmeproduktion fordobles, når de står op (Theil, 2003) Fibre der giver mere rolige søer vil derfor reducere energibehovet (mest relevant for drægtige søer?) 5 Varmeprod, kj/min HE Int.nr. St. Act 10 Stående akt, min
6 Fibre: Effekt på pattegrisedødelighed Fibre kan reducere pattegrisedødeligheden men hvordan? 1. Færre dødfødte Mindre forstoppelse => Ingen blokering af fødselsvejen Hurtigere faring 2. Flere levendefødte Mere råmælk Mere vitale grise 6
7 Fibre: Mindre forstoppelse % søer med forstoppelse ved faring Lav fiber Høj fiber (Oliviero et al., 2009) 7
8 Fibre færre dødfødte via hurtigere faringer? En faring svarer til et maraton-løb eller mere! Faringslængde (min) Antal dødfødte Mere energi = hurtigere faring? 8
9 Fibre og energioptag (fra tarmen) Stivelse optages fra mave og tyndtarm 0-5 timer efter fodring 9
10 Fibre og energioptag (fra tarmen) Fibre optages fra Blind- og tyktarm 4-24 timer efter fodring 10
11 Fibre færre dødfødte via hurtigere faringer? Fiberindtaget før faring Fiberindtag, g/dag 1500 Faring Hvordan holdes fibermængden konstant? Konstant foderstyrke? Overgangsblanding? Topdressing til sendrægtige søer? Dag relativt til faring 11
12 Fibre og dødelighed Nyt dansk GUDP-projekt (SEGES,, DLG) Dødfødte Døde d1-5 Standard diefoder (15%) d105 -> faring 8.3% 7.1% 17% lucernepiller d105 -> faring 8.3% 3.9% 12% roepiller d105 -> faring 4.9% 4.1% Obs: kun 12 søer per behandling (Krogh et al., 2015) 12
13 Fibre og dødelighed Nyt dansk GUDP-projekt (SEGES,, DLG) Brug af fodertilskud blev testet i praksis i stor-skala (> 600 søer) Tilskud med ca. 50% fiberrige råvarer (roepiller/sojaskaller/solsikkeskrå) erstattede delvist almindeligt so-foder Tildeling dag (350 g/dag) Tildeling frem til faring (700 g/dag) 13
14 Fibre og dødelighed GUDP-forsøg: Udførelse Besætningen blev inddelt i to halvdele (ulige + lige ørenumre) Forsøgsenheden var det halve ugehold (IKKE soen) Normal management (inkl. ammesøer ) To-komponent fodring praktiseret med spotmix anlæg (automatisk dosering og tildeling) Ideen: at sikre relativ konstant ( 500 g) fiberforsyning til tyktarmen 14
15 Fibre og dødelighed (Bruun et al., 2015) 15
16 Fibre: Effekt på pattegrisedødelighed Fibre kan reducere pattegrisedødeligheden men hvordan? 1. Færre dødfødte Mindre forstoppelse => Ingen blokering af fødselsvejen Hurtigere faring 2. Flere levendefødte Mere råmælk Mere vitale grise 16
17 Fibre og råmælksydelse højt fiberindhold? Fra løbning -> d 108 (Theil et al., 2014) Tilvækst (g/gris) 33% roepiller Løbning -> d % pektinfoder Løbning -> d % kartoffelpulp Løbning -> d Standard drægt.(17%) Løbning -> d
18 Fibre og råmælksydelse højt fiberindhold? Sidste 10 dage før faring (Krogh et al., 2015) Tilvækst (g/gris) 12% roepiller d 105 -> faring % lucernepiller d 105 -> faring 90 Standard diefoder (15%) d 105 -> faring 85 Sidste 9 dage før faring (Loisel et al., 2013) Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) d 106 -> faring 76 Lav fiber (13% DF) d 106 -> faring 85 18
19 Fibre og pattegrises vitalitet Høj fibre fra roepiller, sojaskaller & solsikke gav følgende positive effekter: (Loisel et al., 2013) Lav fibre Høj fibre Råmælksoptag (grise < 900 g): 137 g 216 g Minutter fra fødsel til råmælk 29 min 25 min Dødelighed fødsel -> fravænning 14.7 % 6.2 % 19
20 Fibre: Effekt på fordøjelighed og foderindtag Fordøjelighed af energi falder fra 86% (d3) til 81% (d17) i standard diefoder (P < 0.001; ikke publ.) Det fald er sandsynligvis højere for fiberrigt foder Fiberkilden påvirker foderoptagelsen (Krogh et al., upubl.) Lav fiber kontrol (15% DF): 5.9 kg/d Lucerne (20% DF): 6.2 kg/d Sukkerroe-fibre (20% DF): 5.6 kg/d 20
21 Fibre: Effekt på soens mælkeydelse 36 søer blev fodret med 3 forskellige fiber-blandinger Kontrol: Lucerne: Sukkerroe-fibre: Lavt fiber-indhold (15% DF) Højt fiber-indhold (20% DF) Højt fiber-indhold (20% DF) Mælkens sammensætning: Protein: Lavt indhold for lucerne-gruppen (men bedst tilvækst!) Fedt, laktose og tørstof: Ingen ændringer 21
22 Fibre: Effekt på soens mælkeydelse Mælkeydelse, kg/d Dag i diegivning Kon Luc Roe 22
23 Fibre: Effekt på kuldets tilvækst Kuldtilvækst, kg/d Dag i diegivning Kon Luc Roe 23
24 Hvad arbejder vi på lige nu? Vi opererede 10 søer (4-8 april), 5 katetre i hver Vi undersøger: 1) Hvornår laves råmælken (ugentlige blodprøver sidste måned) 2) Hvor meget arbejder livmoderen under faringen (ve-arbejde) 3) Hvad betyder fibre (energi) og mineraler for a) Råmælksproduktionen b) Livmoderens sammentrækninger under faringen 24
25 Konklusion Kan man fodre sig til en lavere pattegrisedødelighed? Fibre har mange positive egenskaber men fiberkilden er vigtig! Fibre gode i sendrægtighed (mindre gode på top-laktation) Roepiller, pektinfoder, lucerne, undgå kartoffelpulp Dødfødte, dødelighed i dieperioden, forstoppelse, faringslængde, og behov for faringshjælp Råmælksydelse og indtag Mælkeydelsen falder IKKE når der bruges foder med højt fiber Foderoptagelsen KAN falde (roepiller, men ikke lucerne) Fordøjeligheden og foderudnyttelsen falder på top-laktation, og det fald formodes at være større ved højt fiberindhold. 25
26 Staldtips Sæt først foderstyrken ned, når der er mælk i patterne Undgå markant skifte i fiberkilde ved overgang fra drægtighedsfoder til diefoder (7 dages tilvænning) Overvej om fiberkilde/indhold omkring faring bør ændres for at reducere dødfødte/dødelighed: roepiller har god virkning I kan tjekke fiberindholdet i jeres foder vha. fodermiddeltabellen på VSP hjemmeside (opløselige + uopløselige fibre) En so skal dagligt have 500 g fibre, også omkring faring Lavere foderstyrke end 3,5 FEso/d før faring kræver supplement af fibre (mere fibre i foder eller topdressing) 26
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden
Læs mereLavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Dagens to centrale emner: Kan vi fodringsmæssigt reducere antallet af dødfødte grise?
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereFå søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereNæringsstoffernes vej til mælken
Skifte fra drægtig til diegivende so Næringsstoffernes vej til mælken Svinevet, Haderslev Torsdag den 15. december 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Inde i soen: Calcium og fedt mobiliseres Øget
Læs mereDet lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016
Det lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016 Behov for protein og fibre til søer m.m. v. Alice Toft Bruhn DLG s svinefodergruppe Hans Aae faglig chef Søren Holmgaard Thea Dahl Villadsen Louise Oxholm Kathrine
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereHvad er et normalt sofoderforbrug?
Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereSØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
Læs mereKORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS FODERMØDE 21. 22. JUNI 2016 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ - SVINERÅDGIVNINGEN VI SKAL SE PÅ. Poltene Løbeafdelingen Drægtige Diegivende Fokus er på fælderne og hvor de skjulte
Læs mereFODERTILSKUD I SEN DRÆGTIGHED REDUCEREDE DØDFØDTE GRISE I EN BESÆTNING
Støttet af: FODERTILSKUD I SEN DRÆGTIGHED REDUCEREDE DØDFØDTE GRISE I EN BESÆTNING MEDDELELSE NR. 1041 Anvendelse af et specialdesignet fodertilskud de sidste 14 dage før faring reducerede andelen af dødfødte
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereNyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer
Læs mereSøer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.
Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012 De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer
Læs mereNEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS
NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS Peter Kappel The il, Aa rhus Unive rsite t Inga Riber, LandboNord 25. JANUAR 2018 PETER KAPPEL THEIL OG INGA RIBER Faringslængden? Antallet
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereDU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Læs mereFodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang
Fodring af polten Hvad ved vi i dag Svinerådgiver Henning Bang Poltefodring Fodringen i opvækstperioden er ikke uden betydning for de senere reproduktionsresultater, derfor skal fodringen sikre, at poltene
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereSammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar
Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Projektchef Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hvordan undgår man skuldersår?:
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereFodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg
Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion
Læs mereENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK
ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK Chefkonsulent Per Tybirk, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 EMNER Hvor er tabelværdier forskellige? Dansk og hollandsk energivurdering FEso til 10-års
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereBEDRE BEN. Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 DOK NR: Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig so må aflives?
BEDRE BEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 2. august 2011 1 BEDRE BEN Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mereSpar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Læs mereTILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 910 Tildeling af foder med 4,25 pct. kokosolie i optil fem uger før faring
Læs mereMajs på godt og ondt. Årsmøde 2016
Majs på godt og ondt Årsmøde 2016 2 Majs på godt og ondt Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent) Shredlage majs fup og fakta Kolbemajs og alternative stivelseskilder 3 Resultater fra Sønderjylland
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereMANUAL ISOREADER. Ver. 04 03-10-2013 SKIOLD GØR EN FORSKEL!
MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! ISOREADER 981 002 701 Ver. 04 03-10-2013 Indholdsfortegnelse 1 Funktion og forbindelse... 4 2 Hvad betyder de enkelte lys/ lamper... 5 3 Læs øremærke (transponder)... 6 4
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereHandlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine
Læs mereBetydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse
AARHUS UNIVERSITET FODRINGSDAG 2012 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Martin Weisbjerg, Mette Krogh Larsen & Maike Brask Institut for Husdyrbrug
Læs merePRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS?
PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS? Årsmøde 2012, Bygholm Landbrugsskole Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme PRRS i Østjylland Indledning PRRS i USA Områdesaneringer
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereUDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Læs mereDLG's fodersortiment til søer 2012-13
DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereFodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen
Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereStyring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs merePRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereBypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?
Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU
Læs mereOptimal sofodring eftersyn af din besætning
Optimal sofodring eftersyn af din besætning Svinevet SoMax Den 5. december 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hollandske erfaringer - Er de danske søer blevet for store og bruger jeg for
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereVejehold - sådan trimmer du resultaterne. Michael Agerley, dyrlæge, Svinevet Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D., VSP
Vejehold - sådan trimmer du resultaterne Michael Agerley, dyrlæge, Svinevet Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D., VSP Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan laver jeg
Læs mereEkspertgruppe Farestaldsmanagement den 24. november 2015 Svarene vedrører møde i ekspertgruppe
Ekspertgruppe Farestaldsmanagement den 24. november 2015 Svarene vedrører møde i ekspertgruppe Tilfredshed med mødet - De valgte emner på dagsordenen var relevante for mig Tilfredshed med mødet - Det faglige
Læs mereANTONIUS TILLÆG 2012/2013
ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereDen økonomisk bedste slætstrategi
Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
Læs mereFodrer hollænderne klogere end danskerne?
Fodrer hollænderne klogere end danskerne? Fodringsseminar Torsdag den 18. april 2013, Hotel Legoland Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion Dutch (NL) feed recomandations compared with Danish
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereMavesår hos søer, smågrise og slagtesvin
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr
Læs mereGLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for
Læs mereFodersortiment 2016/17. Svinerådgivning Billund / Aulum 2016
Fodersortiment 2016/17 Svinerådgivning Billund / Aulum 2016 Agenda Muligheder i DLG s Sofodersortiment Polte Få mere for mindre med SFR Fiber og overgangsfoder Nye normer for diegivende søer (protein,
Læs mere5 år uden sædudløsning (peak orgasme)
5 år uden sædudløsning (peak orgasme) Jeg er en mand på 57 år der siden 2002 har praktiseret Tantra. De første år skete det med blot at udskyde sædudløsningen - det som jeg i dag opfatter som en peakorgasme.
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mere1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereMælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011
Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning
Læs mereMastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark
Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark En konsulent spørger fire mælkeproducenter: Går det godt nok med yversundheden for øjeblikket? Landmand A: Celletallet er 320.000,
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereFRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21.
FRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21. Oktober 2015 HVORFOR FRAVÆNNE I FARESTIEN? Udnytte grisenes vækstpotentiale
Læs mereIMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereMÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Læs mere