/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen 5. Resultatet af undersøgelsen 5.1 Funktion 5.2 Kontorforhandling 5.3 Retsmøde 5.4 Begrundelser 5.5 Sagsbehandlernes kompetence 5.6 Service generelt 5.7 Sagsbehandlingstid 5.8 Elektronisk Sagsbehandling 5.9 Information
%DJJUXQGHQIRUXQGHUV JHOVHQ Landsskatteretten lægger stor vægt på, at rettens brugere er tilfredse med den behandling de får, når sagen behandles i retten. Det gælder ikke blot kravet om, at sagen får en rigtig og begrundet afgørelse, men også at Landsskatteretten yder en god og serviceorienteret sagsbehandling. Som led i bestræbelserne på at yde den bedst mulige indsats og som opfølgning på tidligere brugerundersøgelser har Landsskatteretten i samarbejde med Økonomistyrelsen i efteråret 2001 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse i form af en interviewundersøgelse. Undersøgelsen er gennemført som en kvalitativ interviewundersøgelse, der alene har omfattet et mindre antal professionelle brugere, men som alle har et indgående kendskab til Landsskatteretten. +RYHGLQGWU\NNHWDIXQGHUV JHOVHQ Der er fra alle sider udtrykt en betydelig tilfredshed med Landskatteretten, der opfattes som en meget velfungerende institution med en stor faglig og juridisk kompetence. Landsskatteretten opfattes som en uvildig og objektiv instans, der, trods tilhørsforholdet til Skatteministeriet, fremstår med en betydelig faglig integritet. Afgørelserne opfattes generelt som korrekte og velbegrundede og sagsbehandlerne anses for at være kompetente og engagerede i deres arbejde. Landsskatterettens medarbejdere karakteriseres som venlige, imødekommende og servicemindede og retten har et godt image som en let tilgængelig, åben og ubureaukratisk institution. Landsskatteretten fremstår særdeles positivt, når der sammenlignes med andre skattemyndigheder og landsretterne, og brugerne giver udtryk for, at der er et stort behov for Landsskatteretten som institution. Selv om sagsbehandlerne generelt karakteriseres som kompetente, er det fremhævet som en svaghed, at der er så mange uerfarne sagsbehandlere. De er dygtige, men de mestrer ikke faget og dialogen med de professionelle brugere i samme grad som de mere erfarne sagsbehandlere. De professionelle brugere efterlyser især, at sagsbehandlerne under kontorforhandlingerne formår at give deres foreløbige vurdering af sagens stærke og svage sider og i nogle tilfælde oplysninger om, hvilken information sagsbehandleren savner. 7LGOLJHUHXQGHUV JHOVHU Den aktuelle undersøgelse skal ses i sammenhæng med to tidligere undersøgelser fra 1991 og 1999, der ligeledes efterlod hovedindtrykket af en betydelig brugertilfredshed med Landskatteretten. Undersøgelsen i 1991 blev ligesom den aktuelle foretaget som en brugertilfredshedsundersøgelse i form af en interviewundersøgelse blandt 13 af rettens professionelle brugere. Undersøgelsen blev til i samarbejde mellem Landsskatteretten, Administrationsdepartementet, Budgetdepartementet og Skatteministeriets Departement. Hovedindtrykket af denne undersøgelse var, at Landsskatteretten blev betragtet som uvildig, og at kendelserne i det store hele blev opfattet som rigtige og retfærdige. Retten blev endvidere
fremhæ vet som en velfungerende offentlig instans. Alle udtrykte stor tilfredshed med den service, der ydes brugerne og deres klienter. Sagsbehandlernes indstilling blev opfattet som upartisk, venlig, hjæ lpsom og imødekommende, ligesom sagsbehandlernes vilje til at sæ tte sig grundigt ind i sagerne blev fremhæ vet. Det eneste væ sentlige ankepunkt var sagsbehandlingstiden. Undersøgelsen i 1999 blev foretaget i samarbejde med Økonomistyrelsen og blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfattede samtlige klagere, advokater, revisorer og andre, der modtog en afgørelse i en 5 måneders periode. Det kunne i denne undersøgelse generelt konstateres, at brugerne var tilfredse/meget tilfredse med den behandling, de havde fået. På langt de fleste spørgsmål lå tilfredshedsprocenterne på mellem 75 og 100. Undersøgelsen viste, at Landsskatteretten fortsat kan arbejde med at yde en endnu mere serviceorienteret sagsbehandling. Der blev bl.a. peget på At man sikrer sig, at også klagere uden professionel bistand er bekendt med muligheden for at få en kontorforhandling At der fortsat bør arbejdes for at formulere kendelserne i et letforståeligt sprog, og sådan at de klart beskriver sagens indhold og gengiver relevante synspunkter At bestræ belserne på at udarbejde forståelige og fyldestgørende begrundelser i kendelserne fortsæ ttes At der fortsat arbejdes på at nedbringe sagsbehandlingstiden 'HOWDJHUQHLXQGHUV JHOVHQ Den aktuelle undersøgelse er gennemført som en kvalitativ interviewundersøgelse. I udvæ lgelsen af deltagerne har der væ ret lagt væ gt på at væ lge brugere med forskellige indfaldsvinkler til rettens ydelser for at få afdæ kket flest mulige facetter af oplevelserne med rettens service- og kvalitetsniveau. Hensynet til variation i brugergruppen har væ ret væ sentligere end hensynet til repræ sentativitet, ligesom der ved udvæ lgelsen er lagt væ gt på, at der skulle væ re tale om personer, som i kraft af deres virke som skatterådgivere og store erfaring med at føre skattesager ved Landsskatteretten, må antages at have et godt grundlag for at vurdere Landsskatteretten. Interviewpersonerne kommer fra : 6 advokatfirmaer 6 revisionsfirmaer 1 skatteankenæ vn Told og Skattestyrelsen og Kammeradvokaten Der er gennemført 8 enkeltinterviews og 1 gruppeinterview med deltagelse af 4 personer. Der er tale om professionelle brugere, som jæ vnligt fører sager ved Landsskatteretten, og som hver isæ r repræ senterer firmaer med fra 10 til op imod 100 verserende sager i Landsskatteretten.
Der har endvidere væ ret et gruppeinterview med deltagelse af 3 personer, der på forskellig vis repræ senterer skattemyndighederne. De har alle flere berøringsflader med Landsskatteretten og har fra hver deres synsvinkel indsigt i rettens arbejde og kendskab til mange af rettens afgørelser. Undersøgelsen har kun omfattet 15 udvalgte personer, og konklusionerne er derfor nødvendigvis ikke repræ sentative for alle Landsskatterettens brugere. Undersøgelsen gengiver det billede, som de 15 personer, der har deltaget i undersøgelsen har tegnet, og som kunne væ re anderledes, hvis man havde talt med andre. Flere af de udvalgte deltagere havde drøftet interviewguiden med kolleger inden interviewene fandt sted, således at flere synspunkter og opfattelser end blot de 15 personers i flere tilfæ lde er kommet frem. I den forbindelse vil Landsskatteretten gerne takke de medvirkende for at de ville afse tid til at deltage i undersøgelsen og for det store engagement, som er udvist i forbindelse med undersøgelsen. 5HVXOWDWHWDIXQGHUV JHOVHQ Resultatet af undersøgelsen er delt op i følgende temaer: funktion kontorforhandling retsmøde begrundelser sagsbehandlernes kompetence service generelt sagsbehandlingstid elektronisk sagsbehandling information Da undersøgelsen også har haft til formål at videreudvikle Landsskatterettens kvalitets- og serviceniveau er der under interviewene også drøftet forbedringsmuligheder - store som små. Disse er listet op under de enkelte temaer. Enkelte af brugerne er under interviewene også kommet med bemæ rkninger om forhold på skatteområdet, som ikke direkte vedrører Landsskatteretten, men som de gerne så æ ndret. Disse forhold ligger udenfor denne undersøgelses rammer og er derfor kun i begræ nset omfang medtaget i rapporten. )XQNWLRQ Landsskatteretten opfattes generelt som en uvildig og objektiv instans, der, trods tilhørsforholdet til Skatteministeriet, har en betydelig faglig integritet. Det er fremhæ vet, at Landsskatteretten tager selvstæ ndig stilling til sagerne, og for eksempel ikke føler sig bundet af en langvarig administrativ praksis, hvis den efter rettens opfattelse er forkert. En enkelt mener dog, at Landsskatteretten i nogle typer sager, f.eks. i timandsprojekterne, er systemvenlig. En enkelt har også den opfattelse, at Landsskatteretten ikke altid helt lever op til officialmaksimen, der indebæ rer, at Landsskatteretten har ansvaret for, at sagen er tilstræ kkeligt oplyst. Der er en høj faglig kompetence og ved sammenligning med andre skattemyndigheder, fremstår Landsskatteretten betydeligt mere positivt i brugernes øjne. Flere har påpeget, at de aldrig udnytter muligheden for at springe Landsskatteretten over og indbringe sagen direkte for landsretterne. Dette
skyldes bl.a., at behandlingstiden ved landsretterne er betydeligt læ ngere end i Landsskatteretten, men også at der er en betydelig risiko for, at sagen vil blive behandlet i en afdeling ved landsretten, hvis kompetence på skatteområdet ikke er på højde med Landsskatterettens. Brugerne giver udtryk for, at der er et stort behov for Landsskatteretten som institution, idet retten har en stor juridisk kompetence netop på skatteområdet. En har det synspunkt, at hvis Landsskatteretten ikke eksisterede, måtte man finde på noget tilsvarende. Der ønskes ikke andre typer domstole på skatteområdet og forslaget om, at Landsskatterettens afgørelser skal indbringes for byretterne, og ikke som nu for landsretterne, tilbagevises. De professionelle brugere opfatter skatteområdet som meget kompliceret, og byretterne vil efter deres opfattelse ikke kunne matche Landsskatterettens store kompetence og dermed de krav, der må stilles til en instans, der skal tage stilling til Landsskatterettens afgørelser. Landsskatteretten har et godt image som en åben og ubureaukratisk institution, der efter brugernes opfattelse har udviklet sig i positiv retning de seneste 5-6 år. Det har væ ret diskuteret, om det læ ge element stadig har sin berettigelse eller om det burde afskaffes. Der er dog generel enighed om, at det principielt er godt, at der deltager læ gfolk i afgørelserne..rqwruirukdqgolqj Som et led i sagsforberedelsen har klageren og dennes repræ sentant mulighed for at udtale sig om sagen over for sagsbehandleren. Dette sker enten i rettens lokaler i København, telefonisk eller i sæ rlige tilfæ lde ved et møde lokalt. Der afholdes forhandling i ca. 80 % af sagerne. Der er forskel på, om klienterne er med til kontorforhandlinger eller ej. Nogle har altid deres klienter med, andre har aldrig. Der er nogle, der kun har klienten med, når der er et sæ rligt behov for at afklare og belyse sagens faktum. Nogle har stort set kun telefoniske kontorforhandlinger, mens andre helst vil møde op personligt. Brugerne er generelt meget tilfredse med kontorforhandlingerne, som de opfatter som et vigtigt led i sagsforberedelsen. Kontorforhandlingerne benyttes isæ r til at fastlæ gge sagens faktum, og til at sikre sig at sagsbehandleren har forstået sagen. De giver alle udtryk for, at langt hovedparten af sagsbehandlerne inden mødet har sat sig grundigt i sagen, og virker velforberedte. Kontorforhandlingerne foregår i en afslappet atmosfæ re og de profesionelle brugere oplever, at der lyttes til dem. Ved den optimale kontorforhandling er der en dialog med sagsbehandleren. En sådan dialog oplever de professionelle brugere isæ r med de mere erfarne sagsbehandlere. Det er vigtigt for brugerne, at sagsbehandleren ikke har taget stilling til sagen på forhånd, men omvendt er det et stort ønske, at sagsbehandleren kan udtrykke stæ rke og svage sider ved sagen. Hovedparten af brugerne mener ikke, at det er problematisk, at sagsbehandlerne under et møde, hvor klienten ikke deltager, læ gger åbent frem, hvordan de bedømmer sagen. Hvis klienten deltager i mødet, bør man væ re opmæ rksom på, at klienten ikke bibringes falske forhåbninger om sagens resultat. Forslag til forbedringer:
At sagsbehandleren ikke så tidligt i ansæ ttelsen har kontorforhandlinger alene, men at kontorchefen eller en æ ldre kollega deltager. At sagsbehandleren inden kontorforhandlingen forbereder sig grundigt på, hvad der skal tages stilling til, hvilken information og dokumentation der savnes, og hvad sagsbehandlerens umiddelbare indtryk er. At der efter en kontorforhandling automatisk udsendes referat af mødet, uden at man behøver at bede om det. 5HWVP GH Klagereneller dennes repræ sentant har mulighed for at anmode om et retsmøde, hvis sagen ønskes forelagt mundtligt for rettens medlemmer. Landsskatteretten kan dog afvise en sådan anmodning, hvis retsmødet vurderes at væ re åbenbart overflødigt. Brugerne er generelt godt tilfredse med forløbet af retsmøderne, hvor de oplever, at de får en god behandling, og hvor der er en uformel tone. Principielt går de professionelle brugere ind for det læ ge element, men alle giver udtryk for at have oplevet, at visse læ gdommere ikke har udvist en tilstræ kkelig interesse og opmæ rksomhed ved retsmøderne. Når klienterne deltager i retsmødet, er det sæ rligt afgørende for dem, at der udvises interesse for deres sag. En enkelt er af den opfattelse, at de juridiske argumenter ofte ikke bider på læ gdommerne. Told- og Skattestyrelsens rolle bliver af flere kritiseret for at væ re for tilbagetrukket og for svag i forhold til klagerens repræ sentants. Told- og Skattestyrelsen opfatter det imidlertid ikke som sin rolle at komme med en egentlig procedure på retsmøderne. I sager Told- og Skattestyrelsen anser for vigtige eller principielle, lader styrelsen sig undertiden repræ sentere af Kammeradvokaten, som kan give modspillet. Flere mener, at de 45 minutter, der afsæ ttes til retsmøderne, er for lidt, og isæ r advokaterne kunne tæ nke sig, at var mere tid til egentlig procedure. Ingen har imidlertid oplevet, at de er blevet afbrudt og bedt om at gå, selv om tiden er overskredet. Der er udbredt tilfredshed med, at Landsskatteretten ikke er så principfast på dette punkt. Berammelsestiden for retsmøder opfattes i nogle tilfæ lde som for lang. Forslag til forbedringer: Alle læ gdommerne bør udvise interesse og opmæ rksomhed ved retsmøderne. Isæ r advokaterne ønsker mulighed for vidneførelse og direkte bevisførelse for dermed at få sagen bedre belyst. Når man anmoder om et retsmøde, bør kontorindstillingen sendes til repræ sentanten samtidig med at kontorindstillingen sendes til Told- og Skattestyrelsen. %HJUXQGHOVHU Generelt er det de professionelle brugeres vurdering, at begrundelserne i Landsskatterettens afgørelser er fyldestgørende og forståelige. Flere giver udtryk for, at der er sket en væ sentlig forbedring de seneste år.
Nogle mener, at begrundelserne i nogle sager kunne væ re mere fyldestgørende. "Det er her kvalitetsforskellen på sagsbehandlerne ses", udtrykker en bruger. Det bør fremgå tydeligt af afgørelsen, hvad der har væ ret udslagsgivende for resultatet og fra skattemyndighedernes side er det fremhæ vet, at dette også gæ lder, når klageren får medhold, idet myndighederne i disse tilfæ lde har en sæ rlig interesse i at vide, hvorfor deres afgørelse blev tilsidesat. Der har væ ret en diskussion af, om begrundelserne kunne gøres sprogligt mere let tilgæ ngelige. De professionelle brugere mener, at det er vigtigt at væ re opmæ rksom på, at begrundelserne er forståelige, men omvendt ser de en stor risiko i at gøre sproget så let tilgæ ngeligt, at den juridiske præ cision forsvinder. Det er en balancegang, og hvis der er risiko for, at nuancer kan gå tabt, hæ lder de professionelle brugere mere til, at man fastholder det juridisk præ cise frem for det let tilgæ ngelige. I disse tilfæ lde påtager de professionelle brugere sig gerne opgaven med at "oversæ tte" betydningen til deres klienter. Forslag til forbedringer i forbindelse med begrundelser: Det bør fremgå tydeligt, hvad der har væ ret udslagsgivende for resultatet - også i de tilfæ lde hvor klageren får medhold. Enkelte ord fremhæ ves som sæ rligt svæ rt tilgæ ngelige og gammeldags: "Landsskatteretten finder..", "stadfæ stelse", osv. 6DJVEHKDQGOHUQHVNRPSHWHQFH De professionelle brugere er generelt af den opfattelse, at sagsbehandlerne i Landsskatteretten er kompetente og meget engagerede i deres arbejde. "Landsskatteretten har det menneskelige ansigt, sagens kerne diskuteres", siger en, medens en anden fremhæ ver, at Landsskatterettens medarbejdere, i modsæ tning til hvad man kan opleve hos nogle af de lokale skattemyndigheder, går efter bolden og ikke efter manden. Flere udtrykker, at de oplever kvalitetsforskelle på sagsbehandlerne. Kompetencerne er ikke ens hos medarbejderne, og dette giver sig udtryk i den løbende sagsbehandling, kontorindstillingerne, begrundelserne, men isæ r under kontorforhandlingerne (se dette punkt). Nogle mener, at forskellene skyldes, at de nye uerfarne medarbejdere generelt ikke har den erfaring, der kræ ves for at lave skattesager. Andre mener ikke årsagen til kvalitetsforskellene skyldes manglende erfaring. Brugerne mener ikke, at Landsskatteretten er specielt mere udsat end andre myndigheder og virksomheder, der har mange nyansatte, og enkelte tror ikke, at det har den store betydning, at der er forskel på sagsbehandlernes kompetence, da eventuelle kvalitetsforskelle i sagsbehandlingen vil blive opfanget af den kontrol, der ligger i at kontorchefen ser sagen, inden den går videre i systemet. Nogle mener, at en del af Landsskatterettens sagsbehandlere mangler praktisk erfaring. Turnusordningen med advokatrådet mener alle er et positivt skridt i retning af at udvikle medarbejdere fagligt, selv om få anvender den. En enkelt er af den opfattelse, at ordningen er mere velegnet til at skabe sociale netvæ rk end til at styrke det faglige. Advokaterne tror, at den manglende brug af ordningen skyldes, at de yngre advokater, er bange for at miste terræ n karrieremæ ssigt ved et ophold i Landsskatteretten, ligesom advokatkontorerne på grund af kapacitetsproblemer er tilbageholdende med at afgive medarbejdere til Landsskatteretten.
Forslag til forbedringer: Følordningen udstræ kkes tidsmæ ssigt, så der er en ny medarbejder og en erfaren sagsbehandler/kontorchef på opgaven i læ ngere tid end der er nu. Ved komplicerede sager bør der væ re to sagsbehandlere på, uanset erfaring. Rokering med større kommuner, der har selskabsligning, kunne væ re kompetenceudviklende. Endvidere forslag om rekruttering herfra. 6HUYLFHJHQHUHOW De professionelle brugere har ingen problemer med indgangen/tilgæ ngeligheden hos Landsskatteretten, som de vurderer som sæ rdeles positiv. Sagen har en sagsbehandler, som brugerne retter henvendelse til, og i øvrigt kender de systemet så godt, at de ikke oplever barrierer. Der er stor tilfredshed med Landsskatterettens fleksibilitet med hensyn til fastsæ ttelsen af de konkrete tidspunkter for afholdelse af kontorforhandling og retsmøde. Den generelle administration af sagsforløbet opfatter brugerne som fuldt ud tilfredsstillende, og de føler sig altid godt behandlet. Der sæ ttes pris på den uformelle kontakt og Landsskatteretten opfattes som åben og fleksibel. "Ingen skrankepaver", "Landsskatteretten har rystet støvet af sig" - er nogle af udtrykkene. Mange fremhæ ver også, at de ansatte i Landsskatteretten er meget venlige og imødekommende. Næ sten ingen af de professionelle brugere læ ser standardbrevene, men omvendt kritiseres brevene heller ikke. Forslag til generelle serviceforbedringer: En vil gerne have adgang til kontorindstillingerne uden at bede om retsmøde. En vil gerne have at de breve, som Landsskatteretten sender, stiles til advokaten med navns næ vnelse i stedet for advokatkontoret generelt. En enkelt har oplevet, at kvitteringsbrevet kom sent. Det er vigtigt, at det kommer hurtigt, så man ved at klagen er kommet frem inden fristens udløb. 6DJVEHKDQGOLQJVWLG De professionelle brugere mener principielt, at det er vigtigt, at sagsbehandlingstiden ikke er for lang. Det betyder meget for deres klienter, at de får en afgørelse inden for en rimelig tid, idet deres sag, når den kommer til Landsskatteretten, måske har væ ret lang tid på vej. Kortere sagsbehandlingstider anses for at væ re en kvalitet i sig selv. For de professionelle brugere vejer kvaliteten imidlertid tungere end sagsbehandlingstiden, hvis man kan stille det op overfor hinanden, som flere udtrykker det. De professionelle brugere kender systemet, og flere er af den opfattelse, at det er naturligt, at sagsbehandlingstiden er så lang, idet der er tale om komplicerede sager, hvor sagsoplysningen tager tid. Flere tager også gerne et medansvar for den lange sagsbehandlingstid. Brugerne oplever, at der er forskel på sagsbehandlingstiderne i de enkelte sager. Nogle sager ligger stille læ nge og dukker så pludselig op igen, andre ekspederes hurtigt. Isæ r principielle sager tager lang tid og skaber flaskehalsproblemer.
En mener ikke, at sagsbehandlingstiden skyldes sagernes kompleksitet, men snarere sagsbehandlernes kompetenceniveau og et stort antal sager. Forslag til forbedringer: En enkelt vil gerne have at afgørelsen om tilsagn om fuld omkostningsdæ kning ved syn og skøn træ ffes umiddelbart efter indgivelsen af klagen, så syn og skøn kan blive igangsat hurtigst muligt. Høringsproceduren hos Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med retsmøde kunne måske effektiviseres, da den ofte tager lang tid. Landsskatteretten bør i øget grad prioritere, at afgørelsen af visse sagstyper fremskyndes. (OHNWURQLVNVDJVEHKDQGOLQJ De professionelle brugere er meget positive overfor en øget anvendelse af elektronisk kommunikation, som de opfatter som en del af det at følge med udviklingen. Ingen mener dog, at elektronisk kommunikation vil effektivisere noget, men en enkelt næ vner, at den psykologiske oplevelse af smidighed er vigtig. Nogle advokatkontorer anvender selv indscanning af dokumenter, og det vil derfor ikke væ re et problem for dem, at sende samtlige sagsakter elektronisk til Landsskatteretten. De fleste ser det dog som en for stor opgave at indscanne alt, idet der typisk er mange bilag i skattesager. Enkelte peger på, at der måske er sikkerhedsmæ ssige problemer ved indgivelse af en elektronisk klage. Alle vil gerne sende egne indlæ g elektronisk. Forslag til forbedringer: Evt. via password/hjemmeside: muliggørelse af indsigt i sagsforløbet. Hvor langt er sagen? Hvem ligger den hos nu? Er der kommet svar fra Told- og Skattestyrelsen? Endvidere at læ gge de dokumenter ind, som alligevel er offentlige i sagen. At advokaterne får en bankkonto, som er godkendt for dem som professionelle brugere, således at de ikke for hver sag skal indsende en check på 600 kr. E-mail bør anvendes i større omfang, og sagsbehandlernes e-mailadresser skal meddeles til de professionelle brugere.,qirupdwlrq Generelt savner de professionelle brugere ikke information om Landsskatteretten. De fæ rreste anvender hjemmesiden og folderen, da de kender systemet så godt, at det ikke er nødvendigt. En enkelt læ ser Landsskatterettens resultatkontrakt og virksomhedsregnskab på nettet. Nogle videregiver folderen om Landsskatteretten til klienterne. Forslag til forbedringer: )ROGHU En beskrivelse af sagsforløbet bør indgå i kvitteringsbrevet, så den er konkret i forhold til klageren. Sagsforløbet kan eventuelt beskrives bedre i folderen. Isæ r vigtigt ved kontorforhandlinger. Reglerne om omkostningsgodtgørelse bør behandles i folderen. +MHPPHVLGH
Der er et forslag om at billeder og navne på retsmedlemmer offentliggøres på hjemmesiden. Flere har et ønske om, at Landsskatteretten offentliggør alle kendelser, eventuelt via eget tidsskrift. Enkelte peger dog på risikoen for informationsoverload, men mener det kan løses ved at markere de principielle sager. Det er vigtigt med gode søgefaciliteter, hvis alle sager offentliggøres. Der er stillet forslag om at skattestyrelsesloven og andre relevante love og bekendtgørelser læ gges ind på hjemmesiden.