Bo Bæredygtigt Danskernes syn på bæredygtighed i boligen (2021) KANTAR Gallup og Videncentret Bolius Marts 2021

Relaterede dokumenter
Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Sommerferie, forbrug og CO Danskerne vil bruge en del penge på ferien i år

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Undersøgelse om Rejsekortet i den del af befolkningen, der bruger offentlig transport mindst 1 gang i kvartalet

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017

Deleøkonomi når forbrugerne deler/bytter/udlejer deres ting og tjenester med andre forbrugere. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

EPINION OG HANSEN & ERSBØLL AGENDA

Bolius Boligejernes Videnscenter er en uvildig nonprofitorganisation, ejet af Realdania. Bolius har til formål at formidle viden til boligejerne.

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Markedsanalyse. 5. december 2017

Uforudsete udgifter 2018 Det er bilen og helbredet, som topper listen over det, som giver os uventede regninger

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Undersøgelse om rejsekort i den danske befolkningen, der bruger kollektiv transport mindst 1 gang i kvartalet

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Danskernes sommerferiebudget og årets rejsemønster Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

LODRET PROCENT (VEJET) Natur i generationer og naturens dag ( 8-Jun-2015) TABEL 1. - NATURENS DAG VEJET DATA KØN ALDER ALDER

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Deleøkonomi med vækstproblemer 2018 Følg udviklingen gennem de seneste fem år

Affaldssortering. Undersøgelsen giver bl.a. svar på: o o o o o

Juleforbrug 2016 Juleforbrug peger opad for andet år i træk

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Naturens Dag. 8. juni Naturens Dag. TNS Dato: 8. juni 2015 Projekt: 61974

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017

Sommerhusejere. Gennemført af YouGov på vegne af Bolius

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Selvforsyning med energi

NEMID IMAGEMÅLING 2016 MEC ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2016

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

Erhvervsstyrelsen. Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne Side 1

Analyse af førstegangskøbere

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Brugtøkonomi genbrugs-økonomien mellem private v vokser ikke - når forbrugerne sælger ting til hinanden. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Skolestart og lommepenge Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Unges brug af tandpleje

Status for kendskabet til Passagerpulsen

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017

Tabelrapport / 2018 for Finanssektorens Arbejdsgiverforening. voxmeter.dk Vi har verdens klogeste kunder

Borgermåling om vindmøller i København

Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet november 2015

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård

Stop Spild Af Mad. Epinion

Undersøgelsen omfatter bl.a.: - hvorvidt anvendt genbrugsmaterialer - motivation for at genbruge - barrierer for at genbruge - genbrug og

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Gallup om KV13. National prognose. Gallup om KV13. TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618

Seksualiserede medier

Bekymringsbarometer 2010

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Lyngallup om genbrug

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

En by med under indbyggere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Lyngallup om sociale netværk. Dato: 16. december 2010

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Hovedresultater: Mobning

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region , , Nordjylland

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

SST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig?

Spilomfang udbydere uden dansk licens Sportsvæddemål. Danish Online Gambling Association 26/2 2015

Transkript:

Bo Bæredygtigt Danskernes syn på bæredygtighed i boligen (2021) KANTAR Gallup og Videncentret Bolius Marts 2021

Det undersøger vi 1. Hvor meget mere eller mindre tænker danskerne over bæredygtighed i dag sammenlignet med for et år siden? 2. I hvilken grad handler danskerne bæredygtigt - eller har intentioner om det? 3. Hvad afholder danskerne fra at handle mere bæredygtigt? 4. Hvor meget ved danskerne om, hvad de selv kan gøre for bæredygtigheden i boligen? 5. I hvilken grad føler danskerne, at de er informeret om hvad de kan gøre for at være mere bæredygtige i boligen? 6. I hvilken grad tænker danskerne på bæredygtigt materialevalg, materialers levetid og materialers CO2-aftryk (indlejret CO2), når de foretager noget i forbindelse med boligen? 7. I hvilken grad har danskerne opsøgt fagpersoner og andre videnskilder for at blive mere oplyst om bæredygtighed i boligen? 8. I hvilken grad er danskerne blevet mere motiveret inden for det seneste år til at foretage bæredygtige ændringer i boligen? 9. I hvilken grad har danskerne ændret adfærd inden for det seneste år ift. at foretage bæredygtige ændringer i boligen? 10. Inden for hvilke områder er der gennemført / overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag i boligen?

Metode sådan gjorde vi Metode Interviewene er indsamlet online. Målgruppen er national repræsentativ 18 år + Antal interviews og længde Undersøgelsens længde har samlet set været på 6 minutter. Der er i alt gennemført 1033 interviews Klik for at tilføje tekst Databehandling Undersøgelsen er vejet på køn, alder, region og uddannelse Timing Dataindsamlingen er fra 15. januar til 1. februar 2021 3

Væsentlige succeskriterier for Bo Bæredygtigt Danskerne ved, hvad det vil sige at bo bæredygtigt Har gennemført/overvejet Affaldssortering 7 El- og varmeforbrug 5 Vandforbrug 5 Biodiversitet 4 Levetid 4 Danskerne ved, at de kan gøre noget bæredygtigt i deres bolig 6 Danskerne ved, hvad de kan gøre 6 Danskerne efterspørger bæredygtighed, når de handler / opsøger fagpersoner

Fokus og intentioner omkring at handle mere bæredygtigt

Begreberne Adfærd i hjemmet (fx spare på el, vand, varme, affaldssortere osv.) Fødevarer (fx spise mindre kød, flere grøntsager, lokale varer, undgå madspild) Forbrug (fx deleøkonomi, genbrug) Transport (fx færre flyrejser, offentlig transport, cykel, bilvalg og kørsel) Energiforsyning (fx benytte vedvarende energikilder) Boligen (fx bæredygtige materialer, miljømærkning, renovering, levetid) Haven/udearealer (fx biodiversitet, dyrke egne grøntsager osv.) Optimering af arealer (fx flytte i en mindre bolig eller udleje) Sp1: Hvor meget mere eller mindre tænker du over bæredygtighed inden for følgende områder i dag sammenlignet med for et år siden?

Udvikling i danskernes tanker omkring bæredygtighed Flest danskere tænker mere over deres adfærd i hjemmet og fødevarer i forhold til bæredygtighed Danskerne tænker, sammenlignet med for 1 år siden, mere eller meget mere over bæredygtighed Adfærd i hjemmet Fødevarer Forbrug Transport 4 41% 31% 30% Energiforsyning Boligen Haven/udearealer Optimering af arealer 2 2 2 Sp1: Hvor meget mere eller mindre tænker du over bæredygtighed inden for følgende områder i dag sammenlignet med for et år siden? 7

Udvikling i danskernes tanker omkring bæredygtighed Ca. 50% har hverken tænkt mere eller mindre over bæredygtighed i løbet af det seneste år Fortæller ikke noget om hvor meget danskerne tænker over bæredygtighed Adfærd i hjemmet 3 4 1% 1% Fødevarer 3 4 1% 1% Forbrug 2 5 1% Transport 2 5 Energiforsyning 2 5 1% Boligen 20% 60% Haven/udearealer 1 5 1% Optimering af arealer 5 21% Meget mere Mere Det samme Mindre Meget mindre Slet ikke i min bevidsthed Ved ikke/ikke relevant Sp1: Hvor meget mere eller mindre tænker du over bæredygtighed inden for følgende områder i dag sammenlignet med for et år siden? 8

Intentioner om at handle bæredygtigt 7 af danskerne handler, eller har intentioner om, at handle mere bæredygtigt Total 2 4 Mand 2 4 1 Kvinde 2 4 18-29 år 4 30-39 år 2 3 1 40-49 år 21% 4 1 50-59 år 2 51% 60-69 år 30% 4 1 70+ år 2 4 Ejer 2 50% Andel 2 40% 11% Lejer 2 4 11% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Sp2: I hvilken grad handler du, eller har du intentioner om at handle, bæredygtigt? 9

Intentioner om at handle bæredygtigt Danskere i region Hovedstaden og region Sjælland handler eller har i højere grad intentioner om at handle bæredygtigt Total 2 4 Hovedstaden 2 4 Sjælland 2 4 11% Syddanmark 2 4 Midtjylland 2 4 11% Nordjylland 1 5 1 Sp2: I hvilken grad handler du, eller har du intentioner om at handle, bæredygtigt? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 10

Begrundelser for ikke at handle mere bæredygtigt Bæredygtige tiltag er for dyre er (stadig) den største barriere Flere end hver fjerde tror ikke det hjælper begrundelser, der kan imødegås Bæredygtige tiltag er for dyre 2 Tror ikke, det hjælper noget 2 Bekvemmelighed / ønsker ikke besværet 20% Har ingen personlig vinding ved det 1 Manglende viden om, hvad jeg bør gøre Jeg glemmer det 1 11% Kan ikke overskue det Det er ikke fokus i min omgangskreds Manglende viden om vigtigheden Har for lidt tid Andet Ved ikke Intet afholder mig fra at handle bæredygtigt Sammenligning mellem 2019 og 2021: 2019: Alle (marker op til 3 ting) 2021: Personer som handler, i mindre grad/slet ikke bæredygtigt eller har i mindre grad eller slet ikke intentioner om at handle bæredygtigt (ingen begrænsning på markering) Bæredygtighed 2019 undersøgelse 2 1 2 1 1 1 Januar 2021: n=174 (Personer som handler/har i mindre grad/slet ikke intentioner om at handle mere bæredygtigt) Sp3: Hvad afholder dig fra at handle mere bæredygtigt? 2019 undersøgelse: Q11. Hvad afholder dig fra at leve mere bæredygtigt i din bolig end du gør i dag? Markér op til tre ting som afholder dig: Base: Total n=2040 11

Bæredygtighed i forhold til materialevalg, levetid og CO2- aftryk (indlejret CO2) Der er størst fokus på materialernes levetid i danskernes bevidsthed er det lettere at forholde sig til? gør noget for miljøet og ens egen økonomi Materialers levetid 2 3 1 1 Bæredygtigt materialevalg 1 41% 1 1 1 Materialers CO2-aftryk 1 3 2 1 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Sp6: I hvilken grad tænker du på bæredygtigt materialevalg, materialers levetid og materialers CO2-aftryk (indlejret CO2), når du foretager noget i forbindelse med din bolig? 12

Viden

Viden omkring bæredygtighed af boligen 1% 1 Utrolig meget Meget Noget Lidt Slet ikke noget Ved ikke Sp4: Hvor meget ved du om, hvad du selv kan gøre for bæredygtigheden af din bolig? 4 6 ved noget, meget eller utrolig meget om hvad de selv kan gøre for bæredygtigheden i deres bolig (Kun) 1 ved meget eller utroligt meget om, hvad de selv kan gøre for bæredygtigheden i deres bolig Et højt udgangspunkt hvilke grupper vil kampagnen kunne påvirke mest? Dem der ved noget og/eller lidt? 14

Viden omkring bæredygtighed af boligen Mænd mener i højere grad, at de har viden omkring, hvad de selv kan gøre for bæredygtigheden i deres bolig 60 år+ har mere viden især dem der er 40-49 år mangler viden også de 30-39 årige har lidt / slet ikke nogen viden Total 1% 1 4 Mand 1% 1 4 2 Kvinde 1% 4 2 18-29 år 1 4 20% 1 30-39 år 1 4 3 40-49 år 1% 41% 3 50-59 år 1 4 2 60-69 år 1 50% 20% 70+ år 1% 20% 5 1 Ejer 1% 1 51% 2 Andel 1 4 2 Lejer 11% 41% 2 1 Utroligt meget Meget Noget Lidt Slet ikke noget Ved ikke Sp4: Hvor meget ved du om, hvad du selv kan gøre for bæredygtigheden af din bolig? 15

Informationsniveau om bæredygtighed i boligen Er på niveau med danskernes viden 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 2 4 6 af danskerne føler, at de min. i nogen grad er informeret omkring hvad de kan gøre for at være mere bæredygtige i deres bolig (Kun) 1 føler sig i høj grad eller i meget høj grad informeret om, hvad de selv kan gøre for at være mere bæredygtig i deres bolig Sp5: I hvilken grad føler du, at du er informeret om hvad du kan gøre for at være mere bæredygtig i din bolig? Også her et højt udgangspunkt hvilke grupper vil vi kunne påvirke mest? Dem der i nogen grad/i mindre grad er informeret? 16

Informationsniveau om bæredygtighed i deres bolig Mænd og de ældre føler sig i højere grad informeret omkring, hvad de kan gøre for at være mere bæredygtige i boligen En stor del af lejerne føler sig slet ikke informeret Total 1 4 2 Mand 1 4 2 Kvinde 11% 4 18-29 år 1 4 2 30-39 år 1 4 2 11% 40-49 år 1% 4 30% 50-59 år 1% 1 4 2 11% 60-69 år 1 4 1 70+ år 1 5 1 Ejer 1 50% 2 Andel 1% 1 4 30% Lejer 40% 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Sp5: I hvilken grad føler du, at du er informeret om hvad du kan gøre for at være mere bæredygtig i din bolig? 17

Information og viden Informationsniveau Kvaliteten af viden, der halter? 5 af danskerne er vidende om, hvad de selv kan gøre for bæredygtighed i boligen og føler sig samtidigt velinformerede omkring dette I meget høj grad + i høj grad 5 + i nogen grad Lidt / slet ikke Vidende og vidende, men velinformerede velinformerede I mindre grad + slet ikke + ved ikke 2 Lidt / slet ikke vidende og i mindre grad / ikke informerede Vidende, men i mindre grad / ikke informerede Viden Lidt + slet ikke noget + ved ikke Utroligt meget + meget + noget Sp4: Hvor meget ved du om, hvad du selv kan gøre for bæredygtigheden af din bolig? Sp5: I hvilken grad føler du, at du er informeret om hvad du kan gøre for at være mere bæredygtig i din bolig? Allerede klædt godt på information bidrager ikke yderligere? 18

Ændret adfærd Ændret adfærd og motivation ift. bæredygtige løsninger til boligen

Fagpersoner og videns-kilder opsøgt ifbm. bæredygtighed i bolig 1% 1 1 I meget høj grad I høj grad 4 1 har i nogen, høj eller meget høj grad opsøgt fagpersoner og andre videns-kilder for at blive mere oplyst om bæredygtighed i boligen I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant Sp7: I hvilken grad har du opsøgt fagpersoner og andre videns-kilder for at blive mere oplyst om bæredygtighed i boligen? (f.eks. i forbindelse med besøg i et byggemarked, talt med arkitekter eller byggerådgivere, søgt online mv.) 20

Fagpersoner og videns-kilder opsøgt ifbm. bæredygtighed i bolig Mænd, den yngre aldersgruppe og boligejere opsøger i højere grad fagpersoner for at blive mere oplyst om bæredygtighed i boligen Total 1% 1 1 4 1 Mand Kvinde 1% 1 2 1 1 51% 4 1 18-29 år 2 1 4 1 30-39 år 1% 1 5 1 40-49 år 1 1 5 1 50-59 år 1% 1 1 51% 60-69 år 2 20% 3 1 70+ år 2 21% 3 1 Ejer 2 1 4 Andel Lejer 1% 1% 1 1 11% 1 4 4 21% 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Sp7: I hvilken grad har du opsøgt fagpersoner og andre videns-kilder for at blive mere oplyst om bæredygtighed i boligen? (f.eks. i forbindelse med besøg i et byggemarked, talt med arkitekter eller byggerådgivere, søgt online mv.) 21

Udvikling i motivationen til at foretage bæredygtige ændringer i boligen I høj grad I nogen grad 1 2 3 af danskerne er blevet motiveret til at foretage bæredygtige ændringer i boligen inden for det seneste år I meget høj grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant Jeg bor allerede i en bæredygtig bolig 1 af danskerne bor allerede i en bæredygtig bolig Sp8: I hvilken grad er du blevet mere motiveret inden for det seneste år til at foretage bæredygtige ændringer i din bolig? 22

Udvikling i motivation til at foretage bæredygtige ændringer i boligen De 40-49 årige er i mindre grad motiveret til at foretage bæredygtige ændringer i boligen men det er de yngre Total 2 1 1 Mand 3 21% 1 Kvinde 1% 2 1 2 18-29 år 2 1 1 2 30-39 år 2 1 2 1 40-49 år 1% 2 1 3 20% 50-59 år 1% 3 1 2 1 60-69 år 2 2 2 1 70+ år 1% 3 1 1 1 Ejer 1% 3 2 2 Andel 3 3 1 Lejer 2 1 2 Jeg bor allerede i en bæredygtig bolig I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant Sp8: I hvilken grad er du blevet mere motiveret inden for det seneste år til at foretage bæredygtige ændringer i din bolig 23

Ændring af adfærd ift. at foretage bæredygtige ændringer i boligen 1 2 1 4 5 af danskerne har inden for det seneste år foretaget bæredygtige ændringer i boligen I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke (Kun) 1 har i høj grad eller i meget høj grad ændret adfærd inden for det seneste år ifht. at foretage bæredygtige ændringer i boligen Sp9: I hvilken grad har du ændret adfærd inden for det seneste år ift. at foretage bæredygtige ændringer i din bolig? (f.eks. vælge bæredygtige materialer, spare på el, vand og varme, affaldssortere mv.) 24

Ændring af adfærd ift. at foretage bæredygtige ændringer i boligen De 18-29 årige og andelshavere har i højere grad en tendens til at have ændret adfærd inden for det seneste år Total 1 4 1 2 Mand 1 40% 1 2 Kvinde 1 4 1 21% 18-29 år 1 4 1 1 30-39 år 11% 3 1 40-49 år 11% 3 1 31% 50-59 år 4 1 60-69 år 1 4 1 1 70+ år 1 4 1 1 Ejer 1 4 1 20% Andel 1 4 21% Lejer 1 3 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Sp9: I hvilken grad har du ændret adfærd inden for det seneste år ift. at foretage bæredygtige ændringer i din bolig? (f.eks. vælge bæredygtige materialer, spare på el, vand og varme, affaldssortere mv.) 25

Gennemførsel og overvejelser af bæredygtige tiltag i boligen Affaldssortering, el-, varme og vandforbrug er de mest hyppige tiltag netop de områder danskerne havde størst viden om i undersøgelsen fra 2019 Har gennemført eller overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag Energikilde Affaldssortering El- og varmeforbrug Vandforbrug Biodiversitet 31% 7 5 5 4 Deleøkonomi Levetid Energirenovering Genbrug Bæredygtige byggematerialer 4 40% 40% 3 Arealoptimering 21% Sp10: Inden for hvilke områder har du gennemført / overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag i din bolig inden for det seneste år 26

Bæredygtige tiltag i deres bolig inden for det seneste år Gennemførsel af bæredygtige tiltag inden for det seneste år Sammenligning mellem 2019 og 2021: 2019: Viden indenfor følgende områder 2021: Gennemførsel af bæredygtige tiltag Viden omkring bæredygtige tiltag, undersøgelse 2019 Affaldssortering 6 1 2 6 El- og varmeforbrug 3 2 41% 5 Vandforbrug 3 4 61% Biodiversitet 2 21% 5 N/A Levetid 2 2 5 Energirenovering 1 21% 60% N/A Genbrug 20% 20% 60% 2 Bæredygtige byggematerialer 1 21% 6 1 Energikilde 1 1 6 3 Deleøkonomi 11% 1 7 N/A Arealoptimering 1 7 1 Har gennemført bæredygtige tiltag i boligen inden for det seneste år Har overvejet at foretage bæredygtige tiltag inden for det seneste år, men har endnu ikke gennemført Har hverken gennemført eller overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag i boligen inden for det seneste år Sp10: Inden for hvilke områder har du gennemført / overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag i din bolig inden for det seneste år? (mulighed for flere svar) 2019 undersøgelse: Q12. På nogle områder oplever du måske, du har stor viden om, hvad du selv kan gøre og hvorfor det er vigtigt du gør det, og på andre områder kan det være modsat. Markér nu de områder, hvor du oplever at du har tilstrækkelig viden om, hvordan man bedst agerer Base: Total n=2040 27

Konklusioner

Konklusioner - Nulpunktsmåling Fokus og intentioner Danskerne har tænkt mest over bæredygtighed inden for adfærd i hjemmet og fødevarer sammenlignet med sidste år. Omkring 50% af danskerne har hverken tænkt mere eller mindre over bæredygtighed i løbet af det seneste år inden for disse områder. Optimering af arealer er slet ikke i 21% af danskernes bevidsthed i forhold til bæredygtighed. Knap 8 ud af 10 danskerne handler eller har intentioner om at handle bæredygtigt. Kvinder har i højere grad intentioner end mænd. Den største barriere for at handle bæredygtigt er stadig, at bæredygtige tiltag er for dyre. Ud af de personer, som i enten mindre grad eller slet ikke har intentioner om at handle mere bæredygtigt, tror 2 ikke på at det hjælper noget. Danskerne har størst fokus på materialers levetid, når de foretager noget i forbindelse med deres bolig, herefter er fokus på bæredygtige materialevalg og materialers CO2-aftryk. Viden om bæredygtighed 6 af danskerne ved, at de kan gøre minimum lidt for bæredygtighed i deres bolig. Mænd mener i signifikant højere grad, hvad de selv kan gøre for bæredygtigheden af boligen sammenlignet med kvinder. De 40-49 årige mener i lavere grad end den gennemsnitlige dansker, hvad de selv kan gøre for bæredygtigheden i boligen. Ejere har også mere viden omkring, hvad de kan gøre for bæredygtigheden af deres bolig end andelshavere og lejere. Information omkring hvad man kan gøre, for at være mere bæredygtig i sin bolig ligger på niveau med danskernes viden. Da 6 af danskerne mener, at de i nogen grad er informeret omkring, hvad de kan gøre for at være mere bæredygtige i deres bolig. Igen føler mænd og ejere sig i højere grad informeret, hvor aldersgruppen 40-49 år føler sig mindre grad informeret. En stor del af lejerne (1) føler sig slet ikke informeret omkring hvad de kan gøre for at være mere bæredygtige i deres bolig. Både opfattet viden og informationsniveau er højt gå efter dem der i mindre grad har viden/er informeret Ændret adfærd af danskerne har minimum i nogen grad opsøgt fagpersoner og andre videns-kilder for at blive mere oplyst om bæredygtighed i boligen. Mænd, danskere i den yngre aldersgruppe samt boligejere opsøger fagpersoner i højere grad. 3 af danskerne er blevet motiveret til at foretage bæredygtige ændringer i boligen inden for det seneste år. Derudover bor allerede i en bæredygtig bolig. 5 mener ligeledes, at de har ændret adfærd inden for det seneste år ved at foretage bæredygtige ændringer i deres bolig eksempelvis valgt bæredygtige materialer eller affaldssorterer. I Bæredygtighedsundersøgelsen i 2019 havde danskernes størst viden indenfor affaldssortering, vand-, el- og varmeforbrug. Det er også inden for disse områder, at danskerne har gennemført flest bæredygtige tiltag inden for det seneste år. 29

Vi gør dig klogere på din bolig