Kvalitetsrapport 2015 for Amager Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015
Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 6 Elevernes præstationer i de nationale test... 7 Kompetencedækning... 9 Det viser tallene om faglighed... 10 Skolens vurdering og indsatser... 10 Chancelighed... 14 Indikatorer på chancelighed... 14 Det viser tallene om chancelighed... 15 Skolens vurdering og indsatser... 15 Ungdomsuddannelse... 18 Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse... 18 Det viser tallene for ungdomsuddannelse... 20 Skolens vurdering og indsatser... 20 Trivsel... 22 Måling af elevernes trivsel... 22 Elevfravær... 23 Det viser tallene for trivsel... 24 Skolens vurdering og indsatser... 24 Tillid og attraktivitet... 26 Forældrenes til- og fravalg af skolen... 26 Medarbejdernes trivsel og sygefravær... 27 Det viser tallene om tillid og attraktivitet... 28 Skolens vurdering og indsatser... 28 1
Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Amager Fælled Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2
1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3
Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr. 5.9.2014 Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 648 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 33 Tosprogsprocent på skolen 33 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 28 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 23,2 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 3,1 % 4
Skolens beskrivelse På Amager Fælled Skole arbejdes der målrettet på at skabe en markant profil i det københavnske skolelandskab. Vi har fokus på strategisk udvikling og vores indsatsområder er Faglighed, Trivsel og Attraktiv Skole. Skolen er dels Sundhedspædagogisk Profilskole, hvor fokus er på det brede sundhedsbegreb, med bl.a. vores egen dynamiske sundhedskanon, dels en af KBH Madskoler med eget produktionskøkken og spisesal, hvor maddannelse og madmod er vigtige nøgleord i vores dagligdag. Derudover er skolen Red Barnet Ambassadørskole og arbejder med at skabe en skole, der er baseret på de inkluderende og demokratiske værdier, der er gennemgående i FN s børnekonvention. Som Ambassadørskole har vi desuden et formål at skabe vidende, bevidste, trygge, demokratiske elever. Amager Fælled Skole har 55 lærere/pædagoger og pt. ca. 700 elever som vokser nedefra med 4 spor fra de yngste årgange (0.- 3.klasse) Klassekvotienten er på 23.3 elever pr. klasse og skolen har en to sprogs procent på 28. De to hovedbygninger (Syd & Nord), er organiseret således at 0.-4.klasse holder til i Syd bygningen og 5.-9.klasse holder til i Nord bygningen. På skolen er/har der været fysiske forandringer med et stort byggeri med etablering af en ny skolegård/byrum og udbygning af vores Madskole (produktionskøkken og spisesal). Målet med skolegården er for det første at skabe et nyt udendørs undervisningslokale og ude undervisning, for det andet at åbne skolen mod lokalsamfundet og give skolen mulighed for at spille en ny rolle i kvarteret som kan påvirke lokalsamfundets identitets - og fællesskabsfølelse og hvor læring, leg og bevægelse for alle uanset alder er muligt. Det er derfor heller ikke kun en ny skolegård men et offentligt byrum som er etableret, hvor den rummelige variation og flere niveauer, grønt og frodigt med træer m.v. spiller en stor rolle. På skolen er der bl.a. i forbindelsen med den nye folkeskolereform arbejdet med en ny og tydeligere udskoling med 4 temaer/linjer. UTA (uddannelse til alle), Digital dannelse, Sundhed og Globalt Medborgerskab, som alle elever skal igennem. Dette sker med et ønske om en stærkere faglig udvikling og hvor de tre nationale mål for folkeskolen er vinklen sammen med KBH s pejlemærker; ungdomsuddannelse (95 %), chancelighed og tillid og attraktivitet. I forbindelse med folkeskolereformen har Amager Fælled Skole desuden indført morgensamling og tematiseret UU- bånd (understøttende undervisning) som en fast del af hverdagen om formiddagen, samt indført fordybelsesdage og faste temauge. Der er også indgået endnu tættere samarbejde med eksterne partnere (åben skole), hvor partnerskabsaftaler bliver styrket med flere gensidige krav og op til 3-årige aftaler. Dette er bl.a. etableret med det Kongelige Teater og DGI. Amager Fælled Skole har et forskelligartet og mangfoldigt skoledistrikt med elever fra den gamle Amagerbro bydel i Sundholmskvarteret, nybyggeriet ved DR byen og Islands brygge. Skolen er beliggende tæt på Amager Fælled, DR- byen, Metroen, og Havnebadet på Islands brygge. 5
Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve 2012-2015. Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode (2012-2014) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver 2012 2013 2014 2015 Skolen (BUF) 1 5,0 4,9 6,1 5,3 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 6
Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) 2012 2013 2014 2015 Dansk læsning 6,1 4,3 5,9 4,9 Dansk retskrivning 4,8 3,9 5,2 5,0 Dansk skriftlig 4,4 5,5 6,7 4,9 Dansk mundtlig 4,0 5,9 7,9 6,9 Matematiske færdigheder 6,1 5,3 5,6 4,7 Matematisk problemløsning 4,2 5,3 4,7 4,3 Engelsk mundtlig 5,3 6,1 6,8 7,4 Fysik/ kemi 5,8 5,5 5,6 4,2 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) 2012-2014 Skolens gennemsnit fra 2012-2014 5,4 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 5,5 Nej Der har fra sidste år til i år været et fald i afgangsprøveresultaterne på Amager Fælled Skole, så det samlede gennemsnit ved folkeskolens 9.-klasseprøver i 2015 var på 5,3. Det er en tilbagegang på 0,8 karakterpoint, men sammenligner vi med resultaterne fra tidligere år, så ligger årets resultat på niveau med disse. Tilbagegangen er jævnt fordelt på alle de bundne prøver med undtagelse af mundtlig engelsk, hvor der er et lidt bedre samlet resultat end sidste år. Ser vi på gennemsnittet for skolens afgangsprøveresultater over en treårig periode (2012-14) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning havde, ligger Amager Fælled Skoles resultater stort set på niveau med resultaterne for sammenlignelige skoler. Der er en lille forskel på 0,1 karakterpoint, som imidlertid ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældige udsving og generel statistisk usikkerhed. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis 7
præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 8
Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolens resultater i de nationale test har positive tendenser. Skolen har endnu ikke nået det nationale mål, om at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i nogen af testene. Men det er også billedet på flere andre skoler. Til gengæld er der en positiv udvikling i fire af de seks test, og i læsning 4. klasse følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. På målet om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige, er der en positiv udvikling i fire ud af seks test. I læsning 4. klasse og læsning 8. klasse følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Også på målet om, at andelen af elever der får mangelfulde eller ikke tilstrækkelige resultater i testene, skal falde, er der en positiv udvikling i fire af de seks test. Igen er det i læsning 4. klasse og læsning 8. klasse ydermere sådan, at den positive udvikling i år følger en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Skolen 85,4 % 87,5 % 88,9 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 9
Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/2015 1. klasse 69,0 % 2. klasse 86,5 % 3. klasse 93,4 % 4. klasse 92,9 % 5. klasse 97,1 % 6. klasse 90,6 % 7. klasse 93,3 % 8. klasse 90,3 % 9. klasse 96,7 % Amager Fælled Skole har en samlet kompetencedækning på 88,9 %. Det er noget højere end byens niveau på ca. 80 %. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Det viser tallene om faglighed Amager Fælled Skole har i forhold til sidste år haft nedgang i resultaterne ved årets 9.- klasseprøver. Sammenligner man resultaterne med de resultater, der har været i tidligere år, så er de dog på linje med skolens tidligere niveau. Der er dog tale om meget store udsving både fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015. Det kan derfor være hensigtsmæssigt for skolen at undersøge, om udsvingene alene skyldes forskelle i afgangselevernes forudsætninger eller om der også på tværs af årgange er større forskelle i de samlede skoleforløb, eleverne har haft. Ser vi på kompetencedækningen i undervisningen, har den over de sidste tre år været relativt god især hvis man sammenligner med byens generelle niveau og der er derfor ikke noget, der tyder på, at en stor del af undervisningen er blevet varetaget af lærere uden de relevante undervisningsfagskompetencer eller tilsvarende. Resultaterne fra de nationale test tegner et relativt positivt billede af udviklingen i de mindre klasser. Selvom skolen ikke i nogen af de seks test når det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i testene, så er der i flere af testene en positiv udvikling hen imod dette mål. Ligeledes er andelen af de allerdygtigste elever steget i flere af testene, samtidig med at andelen af elever med mangelfulde eller ikke tilstrækkelige resultater er faldet. 10
Skolens vurdering og indsatser Med reformen af folkeskolen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger, med mål om fuld kompetencedækning i 2020. Et kompetenceløft som vi tager alvorligt og som er et af flere parametre i vores tiltag og indsatser i arbejdet med en højere faglighed og fagkompetence på skolen. Derfor er vi også glade for, at vores samlede og høje kompetencedækning på 88,9 % er den 5. højeste på de københavnske folkeskoler og vores plan og aktiviteter mod fuld kompetencedækning i 2020 giver gode erfaringer. Vi vurderer, at skolens fokus på høj faglighed er mærkbart forbedret, trods resultaterne ved 9. klasseprøve (FSA), da vi har haft et stabilt (samme) niveau de seneste par år. Dette kan aflæses via data og resultaterne fra bl.a. de nationale test, hvor der tegnes et relativt positivt billede af udviklingen på skolen. En tendens som ses primært i de mindre klasser og hos de allerdygtigste elever, hvor eleverne er steget i flere af testene. Derudover har Skolen klarer sig godt i den seneste CEPOS Analyse, fra efteråret 2015. Her er Amager Fælled Skole den skole, der klarer sig bedst på Amager, samtidig er Amager Fælled Skole nummer to på listen i hele København, når man kigger på det faglige løft på folkeskolerne. Analysen bygger på tal fra Undervisningsministeriet, og tager højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund via en socio-økonomisk reference. Dermed er det muligt at tegne et billede af, hvordan den enkelte skoles elever har klaret afgangsprøverne sammenlignet med andre elever på landsplan uanset sociale og økonomisk baggrund. Referencetallene siger dermed noget om skolens evne til af løfte eleverne set i forhold til de ventede præsentationer. Tallene der refereres til, er relative, og beskriver, hvor de enkelte skoler ligger i forhold til landsgennemsnittet. I forhold til dette er Amager Fælled Skole nr. 169 på listen ud af 1382 privatskole, folkeskole og efterskoler på listen, hvilket vi er stolte af. Vi er dog tillige ydmyge over for det, da der i sagens natur vil opstå forskydninger mellem skolernes relative præstationer fra år til år, når afgangsklasserne skal til afgangsprøver. I forhold til det fremadrettede arbejde vil vi derfor af naturlige grunde fortsætte med det samme fokus. Som det kan aflæses i AFS resultataftale 15, (godkendt den 24.04.15) har vi i dette kalenderår (2015) haft 5 områder/pejlemærker der overordnede er blevet arbejdet med. Det ene af disse punker (punkt nr.2.) er faglig fokus/fremme en positiv faglig udvikling/faglig styrkelse. 11
Dette arbejde er et langsigtet mål og vil også være pejlemærke i 2016 og hvor vores indsatser og effekt mål bl.a. vil være: 1. Årsprøver & terminsprøver i bedre kontinuerlig og struktureret form i udskolingen med sigte på FSA prøverne. Dette er såvel mundtligt som skriftligt og drøftes løbende med udskolingslærerne. Desuden vil der arbejdes med udskolingsholddeling efter arbejdsindsats. 2. Læse strategi/nord på baggrund af viden og erfaringer fra Syd. Dvs. Læsekonferencer - med udvidet testning i samarbejde med områdeforvaltningens tværfaglige supportfunktion. Læsevejleder/Syd, koordinator for RC, afdelingsleder samt dansklærere fra 0.-4. har konferencer på årgangen, hvor læseresultater drøftes og hvor der lægges handleplaner for alle elevers læseudvikling og hvor der videndeles i forhold til, hvordan man kan arbejde med læsning. En af skolens lærere står for at udarbejde en lignende læsestrategi for Nord sammen med skolens ledelse i forbindelse med lærerens opgave og arbejde i hendes LUP afklaring og talentudvikling som ledelseskandidat. 3. Ny strategi for kompetencecenteret herunder PLC og RC. PLC vil fra næste skoleår indgå i arbejdet med årsplanerne mere offensivt. PLC har også fået en koordinator for eksternt samarbejde, der bl.a. samarbejder med bibliotekerne og hvor partnerskab og samarbejdsaftale etableres fra august 2016. Derudover en styrket IT - strategi, hvor der bl.a. arbejdes med og ud fra personalets IT CV. Ledelse og PIT (pædagogisk IT) har udarbejdet en kanon, der drøftes med fag team i november/december med efterfølgende kursusforløb i foråret og tænkes ind i elevernes årsplaner fra næste skoleår. I strategien er der også udarbejdet en langsigtet plan for IT parken på skolen. Med i strategien er også tænkt medtænkt linjen/holdet Digital Dannelse i vores udskoling. IT strategien skal godkendelse i SB til januar. 4. Skolen deltager tillige med alle folkeskoler i København, i det store Mærsk-projekt: Læring der ses. Vi er ved at være færdig med fase 2, hvor vi har fået uddannet tre vejvisere, der i løbet af det kommende skoleår vil spille en aktiv rolle i arbejdet med lærings mål. 5. Styrkelse af fagteam og årgangsteam led i faglig ledelse og jf. KBH skoleledelsesprofil, bl.a. via besøg hvor der er fokus på faglighed og praksisorienteret læring. I den kontekst er skolens nye traditionskalender med faste kanonpunkter for faglige forløb og EDUCA som læringsplatform en del af omdrejningspunkterne. 6. Fag Fokus på følgende fag: Matematik: Turbohold. Testningsforløb i samarbejde med skolen ved Sundets mat. indsats i forvaltningsregi. To af Mærsk-vejviserne er matematikfolk, og vi starter på matematikfagteamet med Læring, der ses -indsats. Fagteam i matematik er i gang med at udarbejde en kanon. 12
Dansk: Superlæserforløb i 4 lektioner i 4 uger på 1. årgang i samarbejde med årgangens dansklærere samt skolens ressourcelærer og læsevejleder. Turbohold i 4 lektioner på 4 uger på 2., 4. og 6. årgang i samarbejde med årgangens dansklærere samt skolens læsevejledere og dansk fagteamkoordinator. Fysik: 2 lærere på 7. årgang som opstart til lokalet. Forsøg i dette skoleår. Engelsk: Vil begynde at arbejde med into-words i sprogfag 7. Andel af tosprogede: Som der skrives om under pkt. chancelighed har vi valgt ikke at have en særligt fokus på tosprogede elever, men vi har derimod fokus på sproget hos alle vores elever. Vi har derfor påbegyndt et samarbejde omkring den Sproglige Dimension med bl.a. et fokus på DSA. Det er på 8. årgang samt vores lærere med DSA på linjefagsniveau. Der indgår også sparring med ledelsen. 13
Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Amager Fælled Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14
Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) 3 2013 2014 2015 Skolen - alle elever 4,9 6,1 5,3 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,0 2,8 3,1 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) 4 2013 2014 2015 Skolen - alle elever 4,9 6,1 5,3 Skolen - tosprogede elever 5,1 5,9 5,5 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) 5 2012 2013 2014 2015 Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 83,3 % 81,1 % 80,0 % 87,1 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Der har for de 20 % fagligt svageste (afgangs)elever på Amager Fælled Skole været en bemærkelsesværdigt stabil positiv udvikling over de sidste tre år. Selvom de samlede resultater ved årets 9.-klasseprøver er gået ned i forhold til sidste år, så er der i forhold til de fagligt svageste en fremgang på 0,3 karakterpoint, så gennemsnittet for de 20 % af afgangseleverne med de dårligste resultater i år er 3. Ser man isoleret på chancelighed, er dette særdeles positivt, og det er også meget positivt, at årets fald i samlede resultater ikke skyldes, at de svageste er blevet svagere. Ser vi på resultaterne for de 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og 2015. Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15
tosprogede elever, peger det samlede gennemsnit på 5,5 for denne gruppe på, at der ikke for denne gruppe er en særskilt udfordring. De tosprogede elevers resultater er nemlig bedre end resultaterne for alle afgangseleverne (inkl. de tosprogede). Der er en væsentligt højere andel af afgangseleverne end sidste år (87,1 %), der får minimum karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det er ikke overraskende i lyset af de samlede bedre resultater for de 20 % fagligt svageste (afgangs)elever. Men når 13 % af afgangseleverne omvendt får under karakteren 2 i dansk og matematik, er der stadig en vigtig udviklingsopgave for skolen i at løfte de allersvageste med henblik på at styrke deres chancer i uddannelses- og arbejdsliv efter skolen. Skolens vurdering og indsatser Som resultaterne (data) fortæller, er der for de 20 % fagligt svageste (afgangs)elever på skolen været en bemærkelsesværdigt stabil positiv udvikling over de sidste tre år. En udvikling som vi glæder os over, men som fortsat kan forbedres. Det er dog vigtigt at understrege, at for os er det ikke nødvendigvis en tosprogs problematik, der er mest centralt, men spørgsmål om, hvor stærk en socioøkonomisk baggrund eleverne har. Det kommer tit til at ligne en tosprogs problematik, netop fordi mange elever har en svag socioøkonomisk baggrund. Men vi vil aldrig have det som et særskilt fokuspunkt, men derimod forsøge at skabe bedst muligt skole, uanset ens forudsætninger (og hvor man kommer fra). Derudover tror vi, at der fremadrettet bør udvikles et stærkere sammenspil mellem skole og fritidstilbud som en del af det at koble det faglige og det sociale. Det skal/bør være krav om, at fritidsområdet skal være mere aktive medspillere. Som skole har vi følgende opmærksomhedspunkter og indsatser som opremses nedenfor, i arbejdet med at støtte en øget chancelighed. 1. For at øge chanceligheden er det vigtigt, at skolen styrker samarbejdet med erhvervsliv og erhvervsskoler, så ikke alle elever forventes at skulle tage en gymnasial ungdomsuddannelse. Derfor har vi et øget fokus på arbejdet med udskolingen og 4 linjer/hold (i særdeleshed UTA) og med etablering af aftaler samt samarbejde med teknisk skoler m.v. Se evt. mere under pkt. ungdomsuddannelser. 2. UU - vejledernes og skoles rolle i forhold til dialog med forældrene, således at det gøres klart for forældrene, at uddannelse og det at finde det rigtige tilbud for alle elever er vigtigt. Dvs. få forældrene til at se uddannelse som en vigtig forudsætning for et godt liv. I den forbindelse kan nationale test indgå som et led i at skabe realistiske uddannelsesmæssige forventninger hos både elever og forældre. Derfor kan vi, trods ressourcemæssige udfordringer, med fordel sætte ind med øget vejledning i udskolingen, som netop tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentiale/ønsker. Fokus på forældrenes rolle, herunder se på andre kompetencer hos forældrene, så de også bliver en ressource, der kan medtænkes i de unge menneskers skole og uddannelsesliv. Den enkelte lærer, der har stærke relationelle kompetencer, har den største betydning for de elever, der skal bryde den sociale arv. Dette kan styrkes gennem en mentor/kontaktlærer rolle og i den forbindelse 16
har vi prioriteret at have tre fuldtidspædagoger (en i Syd & to i Nord), som arbejder massivt med både normer, adfærd og sproglige koder hos eleverne og der hvor den pædagogiske praksis kommer i spil. Dvs. hvis Chanceulighed skal lykkes er vores bud udover at have fokus på det akademiske miljø, også at have fokus på relationsarbejdet lærer/pædagog-elev, årgangsteam og eleverne, elev-elev, ligesom klasseledelse og elevtrivsel fortsat er vigtige indsatsområder. Problemstillingen kommer dog i denne sammenhæng til at handle om, hvordan og hvorvidt vi har lærere, der har disse relationelle kompetencer, og at de har tid nok. 3. Skolens ressourcecenter og skolens øvrige samarbejdspartnere, såsom socialrådgiver bistand, UU- vejleder, PPR og sundhedsplejerskerne har været og er desuden et centralt tiltag for at styrke arbejdet med chancelighed ved at sikre det tværfaglige arbejde (herunder den direkte sparring mellem sagsbehandlere og det pædagogiske personale). Havde vi ikke denne organisering, ville arbejdet (denne opgave) oftere blive formuleret som barriere for at skolerne effektivt kunne håndtere ønsket om større chancelighed, samt som mulige løsninger på udfordringen. 4. For at understøtte familierne og eleverne og tage presset fra de ressourcesvage forældre er det vigtigt at vi som skole fastholder fokus på at understøtte fagligheden. Derfor finder vi også flere tiltag ved den nye folkeskolereform som kan understøtte dette (f.eks. ved faglig fordybelse, i højere grad lektieintegreret undervisning), samt begrebet lektiecafé i nytænkning. Udover vores obligatoriske lektiecafe/faglig fordybelse har vi vurderet, at vores elever har brug for yderligere mulighed for fordybelse og lektiehjælp. Vi har derfor startet et samarbejde op med Ungdommens Røde Kors der fra februar 2016 vil starte en lektiecafe op i skolens lokaler. Det har længe været et ønske for os, da vi tidligere har haft prioriteret lektiecafeen højt, fordi mange af vores elever bruger den meget aktivt. 17
Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 18
Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr. 1.12.2014 (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 52,8 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 33,3 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 13,9 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 12,8 % 30,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 7,7 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 2,6 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 23,1 % 30,0 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 76,9 % 40,0 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 0 % 30,0 % I ovenstående tabel indgår i alt 30 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 19
Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 57,1 % 66,7 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 20,0 % 15,4 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 2,6 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 77,1 % 84,6 % I ovenstående tabel indgår i alt 39 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Amager Fælled Skole er der 52,8 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger under gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Der er en stor andel af elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate primært grundet faglige årsager. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Stigningen skyldes den større andel, der er i gang med en gymnasial uddannelse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14, er der en stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 84,6 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger omkring gennemsnittet for København. Det er positivt, at der er sket en stigning i andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse, men der er tilsvarende sket et fald i andelen af elever, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. 9 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 20
Skolens vurdering og indsatser På skolen ser vi med tilfredshed på, at der er en stigning i den andel af afgangseleverne, der er i gang med en ungdomsuddannelse (84,6 %), og at dette er omkring gennemsnittet for København. De Politiske mål og aftaler (Regeringens målsætning er, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse, hvoraf 25 % skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse). For at nå denne målsætning er/vil der fra skolens hold igangsat/sættes flere initiativer, udover de anførte pejlemærker i afsnittet om chancelighed: 1. I 8. klasse skal alle elever vurderes i forhold til deres uddannelsesparathed. Der er tale om en proces, der begynder i 8. klasse og fortsætter i 9. og eventuelt i 10. klasse. Vurderingen skal bl.a. medvirke til, at de unge får den faglige støtte og vejledning, de skal bruge for at blive parat til en ungdomsuddannelse efter skolen og hvor en vurdering af, om den/de unge har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, eller om den unge har særlige udfordringer, der skal arbejdes med, inden hun/han eventuelt bliver parat. Denne UPV og strukturen - og formen i dette arbejde skal styrkes i det kommende skoleår og i denne kontekst er det gode samarbejde med UU vejlederen af stor betydning for skolen. 2. Erhvervsuddannelserne oplever et stort frafald blandt eleverne, både i forhold til valg af ungdomsuddannelsen og som elevernes motivation for at starte/fortsætte på en erhvervsuddannelse, hvor der opleves stort frafald. Som skole skal vi derfor arbejde med at præsenterer de forskellige erhvervsuddannelser bedre. Dette skal ske gennem den allerede eksisterende brobygning, og praktik muligheder, men ligeså gennem et mere systematisk samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Som skole vil vi derfor arbejde for et mere formaliserede samarbejde og partnerskab med København Tekniske Skole (KTS). 3. En fortsat styrkelse af vores nye profil/linjer i udskolingen fra skoleåret 2015-16, jf. Resultataftale 2015, som foreløbigt er fastsat til en 3 års periode. En udskoling med 4 temaer/linjer; UTA (uddannelse til alle), Digital dannelse, sundhed og Medborgerskab. Dette sker med ønsket om en stærkere faglig udvikling og hvor de tre nationale mål for folkeskolen vinkler sammen med KBH s målsætning, og hvor chancelighed og tillid og attraktivitet, er med til at styrke såvel skolen som den enkelte elev. 21
Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret 2015. Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på 0.-3. klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på 4.-9. klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole 0.-3. klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 3 % 29 % 68 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 22
de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) 1-2 2-3 3-4 4-5 Skolens elever 0,9 % 8,8 % 38,6 % 51,8 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) 1-2 2-3 3-4 4-5 Skolens elever 0,9 % 7,0 % 56,6 % 35,5 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) 1-2 2-3 3-4 4-5 Skolens elever 3,5 % 18,4 % 57,5 % 20,6 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) 1-2 2-3 3-4 4-5 Skolens elever 0 % 20,6 % 49,1 % 30,3 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 23
Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/13 2013/14 2014/15 Elevfravær i alt i dage 14,3 11,7 11,1 Det viser tallene for trivsel Elevernes trivsel på Amager Fælled Skole ligger på de fleste områder på linje med de øvrige skoler i byen. Det gælder for de yngste elever (0.-3. klasse), hvor der dog er lidt flere end på byniveau, der svarer nej til at være glade for deres skole. Og det gælder for de ældste elever (4.-9. klasse), for så vidt angår social trivsel, faglig trivsel og ro og orden. Ligesom med de yngste elever, er der også på disse spørgsmål mindre forskelle på de svar, eleverne på Amager Fælled Skole har givet, og de svar eleverne på byniveau har givet, men det overordnede billede er relativt samstemmende. Ser vi på støtte og inspiration i undervisningen er der imidlertid bemærkelsesværdigt flere af eleverne på Amager Fælled Skole, der placerer sig i den positive ende af svarskalaen end der på blandt eleverne på byniveau. Samlet set er der på alle byens skoler 35 % af eleverne, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen, hvilket er ret bekymrende. På Amager Fælled Skole er det kun 22 % af eleverne. Selvom der naturligvis stadig er noget at arbejde med, når mere end 1/5 af eleverne placerer sig i den negative ende af svarskalaen på spørgsmål vedrørende støtte og inspiration, så må der alligevel også være nogle særdeles positive aspekter i elevernes oplevelse og skolens indsats, som det også er værd at undersøge og eventuelt overføre til andre områder. Ser vi på elevfraværet, er det faldet over de sidste år og ligger i år på 11,1 dage i gennemsnit pr. elev i skoleåret 2014/15. Det er under gennemsnittet i byen og ikke opsigtsvækkende højt, selvom elevfraværet er lavere på flere andre skoler i byen. Skolens vurdering og indsatser På skolen har vi i 2015 i samarbejde med skolebestyrelsen haft et langt større fokus på børnenes perspektiv i forhold til skolemiljø og elevernes trivsel, da dette er en forudsætning for at elevernes oplever positive læringsmæssige og sociale fællesskaber. At eleverne lærer og udvikler et positivt selvbillede og billede af skolegang er en væsentlig baseline for, at alle børn og unge kan udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt uanset forudsætninger. Derfor er vi glade for de positive aspekter på skolen, men ønsker forsat at forbedre trivslen, så ingen elever har et negativt billede af sin skolegang. Et af de centrale mål i folkeskolereformen er, at elevernes trivsel skal øges. Alle landets folkeskoler skal derfor hvert år gennemføre en national trivselsmåling, hvilket vi vil forsøge at arbejde med systematisk. Dette kan ske, da Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i den forbindelse har udviklet et gratis trivselsværktøj, som kan bruges til den obligatoriske nationale trivselsmåling. I trivselsværktøjet kan der til vælges spørgsmål om undervisningsmiljø, så trivselsmålingen og kortlægningen af undervisningsmiljøet kan gennemføres som én samlet undersøgelse. 24
Vi har derfor etableret følgende konkrete initiativer: 1. Fælles samværsregler som er skabt i fællesskab og i proces med medarbejdere, elevråd og skolebestyrelse. Disse er godkendt i november 2015. 2. Gennemførelse af standardiseret undersøgelser i alle enheder/klasser om foråret. (Den Nationale trivselsmåling) 3. Klassetrivselsundersøger via klassetrivsel.dk i alle klasser om efteråret, hvor måling/temperatur i den enkelte klasse/årgang tages. På baggrund af disse besvarelser har der været drøftelser i ressourcecentret om hvordan vi allerede i indeværende skoleår, så vi kvalificere de spørgsmål der stilles til årgangene, så det ikke er tilfældigt fra år til år. Eksempelvis på 1. årgang er der fokus på klassens liv. 2.årgang stadig fokus på klassens liv men også begyndende fokus på selvevaluering fagligt, hvilket stiger på 3.årgang. Ligeledes at 9. årgang har større fokus på den faglige trivsel og arbejdet med kontrakt, for at kvalificere det videre arbejde i 9.klasse. 4. Dialogmøder på de enkelte årgange og klasser hvor ledelse og team drøfter indhold og resultaterne på trivselsundersøgelsen. Dette er ny standard til dialogmøderne på skolen. Det er i den sammenhæng et ønske om at sociogrammerne gemmes i årgangens mappe på intra, så man har mulighed for at se udviklingen, når man overtager en klasse. 5. Fordybelsesdage (3 stk.) årligt hvor teamet og hovedoverskriften er trivsel og samvær og hvor fællesskab er i højsædet. På en af dage drøftes f.eks. klassens og årgangens egne regler og hvordan er gode kammerater, mens anden dag i foråret er OL i venskab, hvor eleverne er sammen på tværs af årgange. 6. Vi arbejder tæt sammen med både vores sundhedsplejersker og skolepsykologer for at skabe nogle gode rammer for både faglig og social trivsel i klasserummet. Det er et samarbejde vi arbejder på hele tiden at bygge videre på, da vi oplever, at det gavner vores elever og forældre. 7. For at skabe nogle nye rammer for nye relationer og øge bevægelsen har vi fra august 2015 opstartet et samarbejde med DGI. Vi får bl.a. uddannet tre ude skole- vejledere, der kan hjælpe resten af personalet med bl.a. at tænke vores nye skolegård som et aktivt læringsrum, hvor leg og læring kan forekomme på mange klassetrin. Gården vil derfor også kunne byde på andre muligheder i forbindelse med pauser. 25