Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 3-414 - 164 / 54-752,4 6 19.s.e.trin 26. oktober 2014 Dom kl.10.00 Joh 1.35-51 Hvem er jeg egentlig? Det spørgsmål dukker af og til op i ens sind. Det kan være i mødet med fx. en farmor eller en anden slægtning, at man forsøger at finde ligheder og forskelle i sind og udseende. Eller det kan være i kølvandet på et møde med et andet menneske, at spørgsmålet dukker op som en undren over, at man kan tænke eller mene som den pågældende. Typisk arbejder man med spørgsmålet om identitet i de unge år. Som teenager, når man skal finde sig selv og sine egne holdninger og siden som en del af et parforhold, hvor man måske uventet tvinges til at reflektere over sig selv. I de senere år er spørgsmålet om egen identitet kommet i fokus. Måske fordi vi lever i en tid, hvor forandringerne sker meget hurtigt, måske fordi vi gennem de sociale medier bombarderes med meninger og holdninger, så vi til stadighed bliver udfordret til at overveje, hvordan vi selv ser på et bestemt spørgsmål. Som en konsekvens af den stigende interesse for at udforske sit eget sind og finde sit eget jeg, udbydes der i disse år kurser i selvudvikling og selvforståelse, og clairvoyante tilbyder hjælp til selvindsigt. På det seneste er der så kommet en klar modreaktion fra et 1
tænksomt menneske, der forsøger at gå lige op mod strømmen i et opgør med hele selv-udviklings bølgen. Svend Brinkmann er professor i psykologi, og han har opstillet 7 bud, som alle har brod mod tidens modeord som f.x. mave-følelse og ja-hatten. I dagens evangelium hører vi syv betegnelser eller identitets-markører for nu at bruge et andet modeord om Jesus. Han bliver benævnt som Guds lam, Mester, Messias, Josefs søn, Guds søn, Israels konge og menneskesøn. Her er en række forskellige betegnelser, der alle indkredser spørgsmålet om Jesu identitet eller søger at besvare det spørgsmål, som lyder som titlen på salmen efter prædikenen: Hvad mener I om Kristus, hvis Søn er han? De syv betegnelser er alle valgt af andre til at beskrive Jesus det er altså ikke et udtryk for, at han har mærket efter eller set ind i sig selv nej, han udnævnes af de nærmeste til bl.a. Guds lam og Messias. Det vil nok ikke være rigtigt at sige, at Jesus FÅR sin identitet af de andre, men det er tydeligt, at de mange titler er bestemt af forholdet til andre mennesker. Det Jesus er, det er han i forhold til mennesket. Han er det for os. Og det er en sandhed, der også er gældende for os, når vi skal finde vores egen plads og identitet. Vi finder den først og fremmest i forholdet til andre. Skal jeg finde mig selv ja, så må jeg bl.a. gøre det i mødet med andre mennesker. Det er meget svært at sidde alene på en øde ø og finde ud af, hvem man selv er. 2
Hvor man i meget af den moderne terapi henvises til at se indad for at finde sit eget jeg, der peger kristentroen udad mod næsten. Det er i mødet med det andet menneske, du for alvor bliver dig selv. Ikke som en kopi eller en spejling, men som en afgørende vej til selvindsigt og afklaring. Nogle gange finder man sig selv i en klar opposition til et synspunkt eller til et andet menneske, andre gange gør man det ved at tilslutte sig en bestemt mening eller holdning. Men er det da så forfærdeligt, at se ind i sig selv, kan man spørge? Er lidt selvransagelse ikke helt på sin plads en gang i mellem? Jo, helt bestemt! Vi har alle behov for et selvkritisk eftersyn med jævne mellemrum for ikke at udvikle os i en selvoptaget eller livsforagtende retning. Men vil man for alvor kende sig selv, så sker det primært i det menneskelige møde. Dagens evangelium er hentet fra begyndelsen af det fjerde evangelium. Og dagens tekst gengiver de allerførste ord, Jesus bliver citeret for at have sagt:»hvad vil I?«og da de svarer:»hvor bor du?«, svarer Jesus:»Kom og se!«kom og se! det er tre særdeles afgørende ord, når det drejer sig om Jesus og spørgsmålet om, hvem han er. Det handler ikke om at se hans bopæl eller møde hans ophav eller spørge ind til hans arbejde. Nej, det handler om at følge ham og se. Når Jesus selv skal besvare spørgsmålet om, hvem han er, så peger han på sine handlinger på sit møde med andre mennesker. Dér afsløres hans guddommelige ophav og 3
væsen. I dagens første læsning hørte vi om Jakobs drøm. Han så i sin drøm en stige, der stod på jorden og nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen. Mennesker har til alle tider drømt om at finde en sådan stige, så man selv kunne skaffe sig vej ind i himlen. Det var ideen med Babelstårnet, og det har mange gange siden været projektet i utallige utopier både religiøse og politiske utopier. Mennesker har søgt at skabe det fuldkomne det evige det, man kunne kalde himlen og det er ikke lykkedes. Derfor sang vi umiddelbart efter læsningen om Jakobsstigen den nye salme, Holger Lissner har skrevet: Den mægtige finder vi ikke. Vi kan ikke bygge os ind i himlen, vi har ikke som englene en himmelstige, vi kan gøre brug af. Nej, den mægtige finder vi ikke. Men fortsættelsen er afgørende vigtig: Den Mægtige finder vi ikke, den mægtige Gud finder os. Kan vi ikke bevæge os op af stigen og finde Gud, fordi vi er bundet til det jordiske af jord er du kommet, og til jord skal du blive så er det befriende at høre, at Gud er steget ned til os, for at vi skal være sammen med ham. Guds Himmerig åbner vi ikke, men Gud åbner riget for os. Aldrig så mange anstrengelser vi gør os aldrig så flittige kirkegængere vi måtte blive eller aldrig så mange penge vi måtte give til Folkekirkens Nødhjælp, så kan vi ikke 4
realisere utopien eller skabe Gudsrige på jorden. Men Gud kommer til os og styrker i os drømmen om et anderledes liv. Et liv, hvor der ikke er flygtninge et liv, hvor der ikke sker undertrykkelse og udnyttelse af mennesker et liv, hvor det ikke gælder om at blive set og hørt et liv, hvor man ikke skal skabe sin egen identitet, men hvor den gives os. Følg mig! Eller med ordene fra døbefonten: gør dem til mine disciple, idet I døber dem og lærer dem. Vi døbes til en identitet som Guds børn. Gennem dåbens tre håndfulde vand annonceres det højt og tydeligt, at en helt afgørende del af vores identitet finder vi i relationen til Gud. Gud giver os identitet og siger dernæst: Følg mig! Så er der både lagt et fundament under vores liv og givet en opgave. Og vi overlades ikke til selv at løse opgaven, nej vi følges ad. Det betyder, at vi kan dele alle bekymringer og sorger med ham. Vi kan lade ethvert suk blive rettet mod ham og dog vide, at vi aldrig bliver forladt. Vi følger ham han baner vejen, og i hans spor bliver det muligt at finde vort eget liv og vor egen identitet. Finde de opgaver, der kan være med til at gøre os til mennesker. Ikke nødvendigvis perfekte mennesker det fuldkomne findes kun hos Gud men mennesker der både kan give og modtage tilgivelse og derigennem blive i stand til at leve sammen som ufuldkomne men dog som Guds børn. AMEN. 5