Natur & Sundhed. Niels Elers Koch Skov & Landskab

Relaterede dokumenter
University of Copenhagen

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Social ulighed i indlæggelser

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

De mindre byer. Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Varde Kommune. Fælles indsats om fælles udfordringer

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Flemming Jensen. Parforhold

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Stressbehandlingskonferencen 8. januar 2016 Iben Holbæk Lundager, MSc. Public Health Projektleder Tjek dit helbred.

Forekomst af kroniske sygdomme

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

Til eleverne på Formatskolen

Thomas Feld Samfundsfag

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge

Psykiske reaktioner ved lungekræft Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Er du mand for dit helbred?

Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Endometriose og mave-tarmproblemer

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

TDC ERHVERV BRYDER GENNEM STØJMUREN ERHVERVSKUNDER REAGERER PÅ OPSIGTSVÆKKENDE DIRECT MAIL

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

Sundhedsprofil for Aarhus

MENTAL SUNDHED. På arbejdspladsen. Kommunalt Sundhedsforum Bygaden 2, Høje Taastrup. Den 26. november 2015

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

OVERBLIKSRAPPORT. Nr. Nissum Skole Lemvig Kommune. Termometeret

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold

OVERBLIKSRAPPORT. 7A Åbenrå Friskole Aabenraa Kommune (Privatskoler) Termometeret

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

OVERBLIKSRAPPORT. Gørding Skole Esbjerg Kommune. Termometeret

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge

OVERBLIKSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Samfundsøkonomiske. Luft- og Støjforureningen i Danmark. Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie. Christiansborg, 16/

Træning er den mest effektive nonoperative behandling af knæartrose. Behandlingsanbefalinger. Godt Liv med Artrose i Danmark

OVERBLIKSRAPPORT. UMV Ørum Skole Februar/marts Ørum Skole Viborg Kommune. Termometeret

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg. Notat

OVERBLIKSRAPPORT. Humlum Skole Struer Kommune. Termometeret

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet

Et bedre liv med diabetes Psykolog Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Den nationale database

OVERBLIKSRAPPORT. Silkeborg Efterskole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Posttraumatisk vækst er det muligt?

Cykling, sundhed og økonomi

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

BLIV KLOGERE PÅ HØREAPPARATER

Spørgeskema til borgere i gå-gruppen i Frederiksberg Kommune

Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Transkript:

Natur & Sundhed Niels Elers Koch Skov & Landskab

Hvorfor I?

Hvorfor I? For første gang i historien bor størstedelen af verdens befolkning i urbane områder. Denne situation fører til nye krav fra byer såvel som borgere. En konsekvens er, at folks udeliv og rekreation i et større omfang end før i tiden foregår i urban kontekst.

Hvorfor II? På grund af det større omfang af mennesker der flytter til byerne, er de grønne områder under konstant trussel af at blive transformeret til nye infrastruktur- og bebyggelsesområder - hvilket vil resultere i en tæt by med mindre udendørsarealer til fysisk aktivitet og mental restoration. t

Hvorfor III?

Hvorfor III? Det hurtigt stigende antal af lidelser som fedme, diabetes II, osteoporose og stressrelaterede sygdomme som hjertesygdomme, depression og mental udmattelse opleves for tiden som værende relateret til de nye omstændigheder i den moderne urbane livsstil.

Udvalg af resultater Sundhed Stress

Hvad vil du anbefale en en nær ven, hvis hun eller han følte sig stresset eller bekymret? Kilde: Grahn, P & Stigsdotter, U. 2003. Landscape Planning and Stress. Urban Forestry & Urban Greening Vol 2, pp 1-18 (2003).

Hvad vil du anbefale en en nær ven, hvis hun eller han følte sig stresset eller bekymret? Anbefalinger Rangorden Den rangordning af anbefalinger som svarpersonerne foreslår. (1=bedst, 10=dårligst) Rang af standardafvigelsen Hvor enige svarpersonerne er i rangordenen, (1= mest enige, 10=mindst enige) n Gå en tur i skoven 1 1 819 Lytte til afslappende musik 2 2 794 At tage en god pause i en stille 3 4 787 og rolig park Læse en bog 4 5 785 Se en underholdende film 5 6 774 Dyrke sport 6 10 773 Sove 7 9 780 Gå ud for at danse 8 7 767 Købe en hund 9 8 735 At tage noget medicin 10 3 746

Helbredsrelateret livskvalitet Standard spørgeskemaet SF-36 anvendes til at beskrive helbredsrelateret livskvalitet I SF-36 indgår 36 spørgsmål indenfor 8 forskellige helbredsområder som antages at være universelle og repræsentere basal menneskelig funktion og velbefindende De 8 helbredsområder er: 1. fysisk funktion 2. fysisk betingede begrænsninger 3. fysisk smerte 4. alment helbred 5. vitalitet 6. social funktion 7. psykisk betingede begrænsninger 8. psykisk velbefindende

100 90 Mean score 80 70 60 BP GH MH PF RE RP SF VT De 8 helbredsområder <300 m 300 m-1 km >1 km Figure. BP:Bodily Pain; GH: General Health; MH: Mental Health; PF: Physical Functioning; RE: Role Emotional; RP: Role Physical; SF: Social Functioning. Individer der bor mere end en kilometer fra et grønt område har gennemsnitligt lavere point i alle otte underkategorier end individer der bor tættere end en kilometer fra et grønt område.

The Perceived Stress Scale (PSS) (Den opfattede stress skala) - En måling af graden af, i hvilke situationer i svarpersonens liv, der er vurderet som stressende situationer. - Punkter er designet til at måle hvor uforudsigelig, ukontrollabel og overbelastet svarpersonerne ser deres liv. - PSS inkluderer også en række direkte spørgsmål omkring nuværende niveauer af oplevet stress. - Point skalaen af PSS går fra 0 til 40, hvor et højt point niveau indikerer mere opfattet stress.

Det generelle gennemsnitlige PSS pointniveau var 11.0 og det generelle gennemsnitlige pointniveau var til en hvis grad højere for kvinder end for mænd. Jo oftere danskere besøger grønne områder jo mindre stressede er de. Jo længere afstand der er fra svarpersonernes hjem til det nærmeste grønne område jo mere stressede er de.

For at nyde vejret, få frisk luft For at stresse af, slappe af For at gøre noget sammen med venner og familie For at motionere, holde mig i form For at følge årstiderne, plante-og dyrlivet For at være i fred og ro, fri for støj En højere procentdel af stressede end ikke stressede rapporterede at de vigtigste begrundelser for besøg i grønne områder var for for at stresse af, slappe af og for at være i fred og ro, fri for støj Andre grunde

Svær r overvægt & Fysisk aktivitet

Svær overvægt Svær overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af bl.a. type 2 diabetes, hjerte-, karsygdomme, forhøjet blodtryk, adskillige kræftformer og belastningslidelser i bevægeapparatet øges ved svær overvægt.

Body Mass Index (BMI) Kropsvægten i kilo/højde i m2). WHO definerer følgende vægtgrupper opdelt efter BMI:

Mennesker som bor mere end en kilometer fra et grønt område har større chance for at være tykke (BMI 30) end dem der bor mindre end 300 meter fra et grønt område

Fysisk aktivitet Menneskets krop er bygget til muskelarbejde. WHO har beregnet, at i 2020 vil 70% af alle sygdomme, der medfører døden, være en følge af vor livsstil. De to livsstilsfaktorer, der giver den største risiko for tidlig sygdom og død af kroniske sygdomme, er rygning og fysisk inaktivitet

Afstanden til grønne områder er negativt relateret til fysisk aktivitet i grønne områder. Svarpersonerne som bor mere end en kilometer fra et grønt område har lavere chancer for at være fysisk aktive i et grønt område sammenlignet med personer der bor tættere end 300 meter fra et grønt område.

Afstand og antal skovbesøg 100 Antal skovbesøg pr. år 90 80 70 60 50 40 30 90 77 60 43 32 20 10 0 21 19 17 15 14 11 8 7 7 0-½ ½-1 1-3 3-5 5-10 10-15 >15 Afstand (km) Kilde: Jensen & Koch 2004

Nærhed og kvalitet Mål i naturpolitikken: at bringe naturen nærmere befolkningen Middel: f.eks. bynær skovrejsning let adgang til attraktive byparker

I like to play indoors better cause that s where all the electrical outlets are Children have come to think of nature as more of an abstraction than a reality. (Richard Louv)

Tak for opmærksomheden