Anden pinsedag. Joh 3,16-21. Tilsyneladende er der ikke rigtig nogen sammenhæng mellem teksterne fra pinsedag og teksterne her på anden pinsedag. Tilsyneladende sagde jeg. For sagen er, at der er den alle klareste og dybeste sammenhæng mellem det vi hørte i går om Hå s udgydelse og så vores tekst her i dag om at således elskede Gud verden. Lad mig pege på to klare sammenhænge. For det første, så er det vi hører i dag om at Gud elsker msk så er det jo lige nøjagtig det, som Hå vil fortælle os. Og her skal vi jo huske på, at HÅ er den opstandne Jesus hos blot i en anden skikkelse end den disciplene havde kendt. Hå er Jesu fortsatte tilstedeværelse hos os. Han gik bort Kristi Himmelfartsdag for at komme rigtig nær på os Pinsedag. Pinsedag holdt Jesus flyttedag han flyttede fra himlen og ind i den troendes alle inderste og ind i sin menighed. Det, som var den fysiske Jesu fornemmeste opgave, det er også HÅ s opgave. Og den fysiske Jesu primære opgave var at bringe budskabet om Guds rige nær til alle msk, sådan er det også HÅ s opgave at hviske ind i hver eneste msks øre og hjerte: Således elsker Gud dig og dig og dig. Den anden sammenhæng jeg vil pege på mellem 1. og 2. pinsedag er denne, at 1. pinsedag betyder pinse for jødefolket vi hører jo udtrykkeligt i pinseberetningen, at det var de tilrejsende jøder i Jerusalem, der oplevede at modtage HÅ. Sådan er 2. pinsedag hedningefolkenes pinsedag. Hedningefolk kaldes alle ikke-jøderne i bibelsk perspektiv.
2. pinsedag er altså hedningefolkenes hele verdens pinsedag. Vi hører i dag om at ikke-jøden Cornelius modtager HÅ og her i vores ev. tekst tales der om Guds kærlighed til hele verden. 1. pinsedag siger altså, at Gud elskede jøderne så meget, at han udøste sin HÅ over dem. Og 2. pinsedag siger, at Gud elskede hele verden så højt, at han uden forskelsbehandling udgøste Hå over dem. Det siger noget om Guds gavmildhed og ubetingede hengivenhed over for alle. For verden betyder i bibelsk sprogbrug ikke kun alle msk. Nej, verden er den verden, der genstridigt har vendt Gud ryggen og gjort oprør imod ham. Verden er alle dem, der ikke tror på Gud og ikke vil ha med ham at gøre. Verden det er nyateisternes treenighed Dawkins, Hitchens og Harris så højt elskede Gud Richard Dawkins at han gav sin søn for at Dawkins ikke skal gå fortabt. Verden det er de af vore politikere, der hellere ser Jesu hæl end tå og gør det de kan for at få puttet religionen så meget af vejen som muligt i det offentlige rum. Verden det er din nabo og arbejdskammerat, der aldrig ku drømme om at sætte deres ben i en kirke, og når lejligheden gir sig, så kommer de med en bittersød bemærkning om kristendommen og de kristne. Verden det er alle de døbte msk der bor her omkring vores kirke, men som stort set kun har set ydermuren og som trosmæssigt såvel som holdningsmæssigt lever på
kæmpeafstand af kirken også selv om kirkebygningen støder op til deres baghave. Og verden det er dig og mig, der hører til her i mgh ofte kommer her og måske oven i købet er dybt engageret og regner os som menighed på dette sted. Verden det er præsten, MR medlemmet, den kirkelige og den fromme ja, alle som kommer her i vores kirke. Fik du fat på den? Verden det er os alle både jøder og ikkejøder. For vi bærer alle rundt på et stykke af den gudsfjendtlige verden i vores bryst. Men i dag får vi at vide, at Gud har smækket døren op på vid gab for verden. For det er nemlig verden, Gud har kastet sin kærlighed på. Så meget at han gav sin eneste kæreste søn for os og så meget, at han nu i HÅ selv er kommet til os og vil bo i os dør om dør med det stykke af verden vi alle bærer med os. I dag fejrer vi den globale pinse Gud der tilbyder at tage bolig i vores hjerte uanset hvor rodet, stinkende og ulækkert der nogen gange kan være i det hjerte. Her i ugens løb var vi nogle præster, der havde det privilegium at være sammen pastor Jonathan fra Tanzania. Jonathan kunne fortælle om, hvordan den lutherske kirke vokser i tusindvis folk står i kø for at blive døbt og oplært som disciple. Jeg spurgte ham på et tidspunkt, hvorfor det ikke var sådan i DK også? Hvortil pastor Jonathan svarede noget i retningen af: der er tale om en åndskamp. Djævlen vil gøre alt for at msk ikke skal gi deres liv til Jesus Kristus og følge ham. Det arbejder han
stenhårdt på både i Tanzania og i DK. I Dk er det lykkedes ham at overbevise flertallet af befolkningen om, at når man er veluddannet og velhavende, så har man ikke brug for Gud eller noget åndeligt i dette liv. Og i øvrigt er der også kun dette liv her på jorden. Det er det, Jesus siger i vores tekst om at hade lyset eller komme til lyset. Tankevækkende, ikke sandt. Vi kommer så let til at tro, at bare vi ændrer strukturen på vores kirke, eller vi fornyer gudstjenesten eller kommer på facebook, eller anskaffer storskærme til kirken eller ændrer på bibelens indhold, så det bliver mere nutidssvarende bare vi gør det, så vil folk da vel tage imod evangeliet og begynde at tro. Hvor tåbeligt. Hvor naive kan vi være? Alt det er jo kun staffage indpakningspapir. Hvis vi ikke indser, at vi befinder os midt i en gigantisk åndskamp mellem Gud og Satan, så vil vi ikke komme til andet end at løbe panden imod en mur. Men har vi først indset, at kirkens fremtid først og fremmest handler om en åndskamp, så får vi for alvor brug for Hå. Som en har sagt: så længe, du sidder i en lænestol, så kan du nøjes med Tyngdekraften. Først når du rejser dig og går ud i stormen, du får brug for HÅ s kraft. For i den åndskamp vi befinder os i, er vi kanonføde uden HÅ. For at vriste os selv fri og vriste vores medmsk fri af de bånd, der binder os så vi ikke kan komme til Kristus for at vriste os fri af de bånd, er der brug for intet mindre end HÅ. Kun HÅ s kraft kan hamle op med de onde kræfters kraft.
Og ja, det er måske en af den ondes mest vellykkede strategier at få os til at tro, at bare vi laver om på strukturer, gudstjenesteformer og al indpakningen, så vil msk strømme til kirke. Så længe han kan få os til at knokle på det projekt, så længe har vi måske ikke tid og overskud og blik for at søge HÅ s kraft. Det vi har brug for er en: jeg kan ikke Herre, nu må du tage over holdning. Jeg kan ikke, Gud, men jeg ved du kan bønnen må fødes i vore hjerter. Og i stedet for at spørge: hvad kan vi mon gøre? Så må vi i stedet spørge: hvad mon Gud har gang i her hos os? Hvad vil han gøre i vores kirke? En sådan holdning og spørgen slipper HÅ fri og sætter en proces i gang, hvor Gud er primusmotor og vi kun undrende kan se på, hvad der sker. Men når det så er sagt, så tør jeg godt vædde en del på, at flere af os, der har været i kirke her i pinse ikke synes, de mærker Hå i deres liv. Tvært imod så er der en anden følelse der er dominerende nemlig følelsen af fravær af Gud i vores liv. Vi synes, at Bibelen har lovet os så meget der var stillet os uanede mængder af kraft og glæde i udsigt ved at være kristen og ved at lade sig fylde af HÅ. Men alt dette ligger nærmest i ruiner i mit liv, tænker du stille i dit sind. Det er ikke sikkert, du siger det til nogen men overfor dig selv, tør du godt indrømme det. Har du det sådan, så vil jeg gerne dele et vers fra Klagesangene kap 2,19 med dig. Her gir profeten Jeremias sit folk og sin samtid et råd. Og måske synes du ikke, det har ret meget med pinse og HÅ at gøre, men prøv alligevel at lytte godt efter:
Profeten siger: Udøs dit hjerte som vand for Herrens ansigt. Gentag. Du er måske kommet i kirke i dag med en tung, tung rygsæk hvis indhold du kun selv kender. Ting der tynger dig. Det kan være en relation til et andet msk der er betændt som en byld for tiden. Det kan være bekymringer for dine børn. Det kan være et voldsomt arbejdspres eller vanskelige forhold på din arbejdsplads. Det kan være sygdom, mismod, triste tanker der udgør indholdet i den rygsæk du har båret med din her ind i dag. Eller det kan være din erfaring af Guds fravær fraværet af Hå s kraft og glæde. Alt det du synes, du var blevet lovet som kristen men som mest af alt lige nu ligger i ruiner. Lige meget hvad der ligger i din rygsæk, så udøs dit hjerte som vand for Herren. Tøm hele rygsækken lad det løbe ud som vand vend bunden i vejret på rygsækken og tøm den til sidste dråbe gør det for Herrens ansigt. Udøs dit hjerte som vand for Herrens ansigt. Og når du så har gjort det tømt din rygsæk for Herrens ansigt, så er du parat til at fylde et andet indhold i. Så kan du i stedet for lade dig fylde af HÅ. Og nu får du så et andet enkelt men godt råd denne gang fra apostlen Paulus. Han skriver til de kristne i Efesus: drik jer ikke berusede i vin, men lad jer fylde af Ånden. Drik jer ikke berusede i vin - her tror jeg godt vi må forstå vin som mere end vin. Der er nemlig så mange ting vi kan forsøge at slukke vores livstørst med. For blot at nævne nogle enkelte af den slags medikamenter: forbrug, penge, tv, kropsdyrkelse, konstant underholdning og en masse mere.
Fyld jer ikke med den slags, siger apostlen. Det er kun tomme kalorier og slukker ikke tørsten. I den forbindelse kunne vi passende bede denne bøn: Herre, lad mig ikke fylde mig med det som kun fylder op men som ikke mætter mig. Det eneste der for alvor kan fylde et msk og fylde dets livstørst, det er Gud selv. Og HÅ er jo som vi har set netop Guds eget nærvær. Lad jer derfor fylde af HÅ, siger apostlen. Fyld jer med det bedste af det bedste. Lad jer ikke nøjes med mindre. Disse to enkle råd vil jeg altså gerne give dig med hjem i dag. For det første: udøs dit hjerte som vand for Herrens ansigt. Og for det andet: lad dig fylde af Hå. Og for at gøre det så konkret som muligt, så står der her oppe ved døbefonten et vandfad. Her kan du stoppe op enten på vej og til nadver eller på vej ned fra nadver. Og så kan du dyppe din finger i vandet og stå stille lidt og på den måde udøse dit hjerte som vand for Herrens ansigt. Når du står der ved vandfadet og dypper din finger i vandet, så tænk på den rygsæk du bærer usynligt på ryggen tænk på det som ligger i din rygsæk og tøm så hele indholdet ud for Herrens ansigt. Og når du så har gjort det, så stå stille et øjeblik og tag en dyb indånding som du lader dine lunger blive fyldt med luft, sådan lader du nu HÅ fylde dig helt. Og når du så har gjort det, så hvil i, at du nu har gjort det, du kan gøre - udøst dit hjerte som vand for Herrens ansigt og ladet dig fylde af hans Hellige ånd. Nu er det så op til Herren, hvad der skal ske. Og gå så fra kirke i forventning til, hvad Gud vil gøre i dit liv. Glædelig pinse