Vandressourcen omkring Storkøbenhavn et eksempel på vandforsyningernes håndtering af de grundvandskemiske trusler Foto: Vridsløselille Vandværk, Albertslund Rambøll: Liselotte Clausen, Karoline Jensen, Flemming Christensen Vestegnens Vandsamarbejde: Michael Seifert, Anne Eriksen, Connie Askløf, Finn Harup, Lone Jacobsen, Lars Hedegaard
VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE I/S Albertslund Glostrup Rødovre København 33.000 Samlet indvinding: 3,9694 mio m 3 (Med KE: 4,3 mio m 3 ) 454 Området er klassificeret 1.923 som: Område uden 980 særlige drikkevandsinteresser 1.691 1.526 130 821 857 2.105 801 3.052 Vallensbæk Brøndby Hvidovre 454 853 Oppumpet m 3 x 1000 Forbrug m 3 x 1000
VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE I/S MÅLSÆTNINGER Bevare den lokale indvinding på et bæredygtigt grundlag Kortlægning og overvågning af vandressourcer Fremme grundvandsbeskyttelsen Forestå oprydning Styrke beslutningsgrundlaget Øge erfaringsudvekslinger /Vestegnens Vandsamarbejde, 2009/
KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN 4
KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN Reelle eller potentielle problemstoffer: Nikkel Klorid Fluorid (ved indvinding i Skrivekridt) Pesticider (BAM) Klorerede opløsningsmidler 5
ÅRSAGER TIL FORHØJEDE SULFAT OG NIKKELINDHOLD Primær nikkelfrigivelse Sekundær nikkel frigivelse /Vestegnens Vandsamarbejde. Beskrivelse af erkendte trusler og overordnet risikovurdering. 2006/
EKSEMPEL PÅ VANDSPEJLSVARIATION /Brøndby Kommune. Vandindvinding i Brøndby Kommune. 2008/
EKSEMPEL PÅ UDVIKLING I NIKKEL KONCENTRATIONER BORING 200.2678 (HO 1), GLOSTRUP VV Nikkel (µg/l) 200 Vandspejlskote (m) 0 180 200.2678 Driftpejling -2 160-4 140-6 120-8 100-10 80-12 60-14 40-16 20-18 0 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07-20 /Glostrup Vandforsyning. Statusrapport for Glostrup vandforsyning. 2009/
EKSEMPEL PÅ UDVIKLING I NIKKEL Glostrup-Hovedvandværket Brøndbyøster Vandværk 200 175 150 125 100 75 50 25 0 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 200.2678 200.4283 200.41E 200.4285 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 207.1283 207.1332 207.1335 207.2717 207.2753 Boringerne ombygges Boringerne ombygges
EKSEMPEL PÅ NIKKEL I NYETABLEREDE BORINGER µ /Brøndby Kommune. Ressourceundersøgelse omkring Vesterled Vandværk. 2010/
NIKKEL - RISIKOVURDERING Generelt har Vandforsyningerne håndteret nikkel problemer ved: Spredning og justering af vandindvindingen Inddragelse af boringer fra områder med en bedre vandkvalitet Styring af oppumpningen efter fast vandspejl Ombygning af boringer Overordnet vurderes der at være lille risiko for at nikkelkoncentrationen øges i det indvundne råvand NB: Med mindre der sker ændringer af det nuværende niveaustyrede vandspejl
KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN - KLORID Klorid: Stigende koncentrationer i 19 ud af 46 indvindingsboringer For at vurdere om klorid bliver en fremtidig trussel er der i 2009 udarbejdet et udredningsprojekt med henblik på at klarlægge årsagerne til de forhøjede klorid indhold
KLORID: POTENTIELLE KILDER Optrængning af residualt havvand. Indtrængning af recent havvand Nedsivning fra menneskeskabte kilder /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/
FASTLÆGGELSE AF SALTVANDSGRÆNSEN /Klitten, K., og Wittrup, C. Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland. 2006/
KONCEPTUEL GEOLOGISK MODEL- VESTEGNEN /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/
SALTBELASTNINGSKORT /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/
KLORID UDVIKLINGER I INDVINDINGSBORINGER /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/
KLORID UDVIKLINGER I INDVINDINGSBORINGER /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/
KLORID UDVIKLINGER I INDVINDINGSBORINGER /Vestegnens Vandsamarbejde. Kloridindhold i indvindingsboringer i Vestegnen. 2009/
KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN - PESTICIDER I 33 ud af 43 indvindingsboringer, er der fund af pesticider BAM (28) Simazin (1) Hydroxysimazin (3) Hydroxyatrazin (1) Hydroxyterbuthylazin (1) Dichlorprop (1) MCPP (5) Glyphosat (1) AMPA (2)
BAM - HVIDOVRE 0,6 0,5 BAM (µg/l) 0,4 0,3 0,2 0,1 0 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 208.2616 (N4) 208.1578 (N10) 207.3506 (N11) 207.3047 (N12) 207.2595 (V1) 207.3034 (V2) /Vestegnens Vandsamarbejde. Moniteringsprogram. Statusrapport 2009. 2010/
BAM-VARIGHED I VESTEGNEN /Jørgensen og Kistrup, 2002 (Miljøstyrelsen, (arbejdsrapport nr. 36)/
PESTICIDER: RISIKOVURDERING Generelt er der i alle indvindingsboringerne i Vestegnen faldende eller stagnerende BAM-koncentrationer, og alt tyder derfor på, at BAM koncentrationen i vestegnen har passeret maksimum, og at koncentrationerne fremover vil falde. Der er kun 1 boring i Vestegnen med koncentrationer over 0,1 µg/l Fund af øvrige pesticider er sporadiske og i uproblematiske koncentrationer Der er påvisninger af stoffer som anvendes i dag (glyphosat og Ampa). Bliver det et problem i fremtiden? /Vestegnens Vandsamarbejde. Moniteringsprogram. Statusrapport 2009. 2010/
KORTLÆGNING OG OVERVÅGNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I 19 ud af 43 indvindingsboringer, er der fund af klorerede opløsningsmidler: Risikoen for hver enkelt boring vil afhænge af de lokale hydrogeologiske-, geologiske- og grundvandskemiske forhold samt kildestyrke Punktkilderne håndteres i mindre arbejdsgrupper efter berørte vandforsyninger
EKSEMPEL PÅ EN STØRRE PUNKTKILDE Kilde VI Kilde III Ejby Vandværk # # Mulig fremtidig # kildeplads Herstedøster Vandværk # Naverland (165-0016) Kildeplads Vestskoven, Hjælpevandværk # # Gl. Kildeplads, Hjælpevandværk Kildeplads, Hovedvandværk
FORURENINGSSPREDNING FRA NAVERLAND FRA 2006 OG 50 ÅR FREM: /Vestegnens Vandsamarbejde. Naverland 26 AB. Vurdering af forureningsudbredelsen i 2008 og forureningsvarighed. 2009/
PUMPEFORSØG
ET ANDET EKSEMPEL PÅ HÅNDTERING AF PUNKTKILDER /Brøndby Kommune. Ressourceundersøgelser omkring Vesterled Vandværk. 2010/
SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Vestegnen er geologisk set et af de mest sårbare områder i Danmark, og den bynære indvinding medfører mange potentielle trusler fra arealanvendelsen. Vandressourcen i området er ikke prioriteret i de statslige indsatser. Vandforsyningerne har via et tæt samarbejde de sidste 10-15 år håndteret de forskellige trusler, og det kan dokumenteres, at vandkvaliteten i området er forbedret specielt mht. nikkel og pesticider men det kræver vilje og hårdt arbejde. Skal vandressourcen i området bevares?