UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT

Transkript

1 UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT Projektkoordinator, cand.scient. Susie Mielby Geolog, cand.scient Gert Laursen Fyns Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

2

3 RESUMÉ Afgrænsningen af grundvandsmagasiner har været brugt i Fyns Amt siden Udpegningen og ajourføringen af grundvandsmagasinerne har siden da været et helt centralt område i Grundvandskontorets arbejde med administration efter Vandforsyningsloven og i vandplanlægningen i forbindelse med regionplanerne. Denne artikel beskriver, hvordan registreringen af magasinerne er blevet til, og hvordan de er blevet lagret. Der gives eksempler på brugen af magasinerne i amtets arbejde, og afslutningsvis kommenteres brugen af magasiner i forbindelse med Basisanalysen. BAGGRUND I gennem de sidste knap 30 år har der været stillet stadig større krav til kvaliteten af kortlægningen af grundvandet med henblik på at beskytte vores drikkevand. Amtets bestræbelser på at sikre, at der er tilstrækkelig med vand og beskytte drikkevandsressourcen og sikre, at arealanvendelsen har været gennemgribende og fremadrettet i den forløbne tid. For godt 10 år siden blev der stillet krav om, at der skulle fokuseres mere på drikkevandsressourcen, og at områder med særlige drikkevandsinteresser skulle udpeges. Ganske få år senere øgedes denne fokusering endnu mere, idet gebyrkortlægningen blev indført med henblik på at tilsikre en indsats i netop de allermest sårbare områder, som skulle udpeges ud fra en detailkortlægning. Definitionen af grundvandsmagasinerne er undervejs i Fyns Amt blevet målrettet opgaverne, således at der hele tiden er arbejdet hen mod en til stadighed mere effektiv oprensning og beskyttelse af grundvandet, hvor alle aktører arbejder sammen om problemerne i de enkelte områder. Med Basisanalysen er der fokuseret ikke bare på en beskyttelse af grundvandsforekomsterne, men også en målrettet vurdering af om de tiltag, som sættes i gang for at beskytte forekomsterne er tilstrækkelig. Basisanalysen sætter fokus på en lang række potentielle problemområder, som der hidtil ikke har været fokuseret på i Danmark. Grundvandskontoret har i de forløbne år haft et klart fokus på, at de udpegede grundvandsmagasiner skulle bruges i den daglige administration efter vandforsyningsloven og i planlægningen af vandressourcerne. Udpegningen og struktureringen af Fyns Amts grundvands-data er forsøgt tillempet til effektivt at tilgodese kravene til grundvandet i Basisanalysen. Imidlertid er der opstået tvivl om sammenhængen med EU-lovgivningen og de lokale danske initiativer for at beskytte drikkevandet. Det er undervejs blevet klart, at udpegningen af forekomster kan ske på mange måder afhængig af, hvad der ønskes af resultater. I løbet af 2006 har Miljøstyrelsen iværksat en udredning omkring udpegning af grundvandsforekomster, og der er i denne beskrevet 3 mulige modeller /1/. Amterne og GEUS har alle peget på en model, som ligner Fyns Amts mest. Derfor redegøres i denne artikel for den praktiske brug og organisering af forekomsterne.

4 DE GEOLOGISKE FORHOLD PÅ FYN Den geologiske lagserie er oversigtligt beskrevet ved brug af den hydrogeologiske konceptuelle model for Fyn, Figur 1. Figur 1. Principskitse af den konceptuelle hydrogeologiske model for Fyn (lagnumre refererer til Fyns-modellens lag) /2/. Den mere detaljerede geologi og indvindingsforholdene på Fyn er beskrevet i Faktaboksen og grundvandsmagasinerne beliggenhed er vist på Figur 2. HISTORIKKEN BAG UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSMAGASINERNE Regionplan 97: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Den første gennemgribende kortlægning af de fynske grundvandsmagasiner fandt sted midt i 1990 erne. Klassificeringen af grundvandsressourcerne, som jo udgjorde en del af grundlaget for arbejdet med udpegningen af drikkevandsområder i forbindelse med Regionplan 1997 medførte at der skulle udføres en klassificering af de vigtigste grundvandsmagasiner /3/. Indtil da havde administrationsgrundlaget alene baseret sig på de såkaldte drikkevandsområder, og områder med hovedmagasiner eller blot hovedmagasiner. Disse hovedmagasiner havde en planlægningsmæssig oprindelse, og betegnelsen dækkede over store hydrologiske enheder, der var bestemt ud fra grundvandets strømningsretning (potentialeforholdene), geologien og magasinernes formodede størrelse. De dækkede sædvanligvis velbeskyttede områder, hvorfra der indvandtes (eller potentielt kunne indvindes) store vandmængder.

5 Faktaboks Indvindingsforhold og geologi De aflejringer, der på Fyn indvindes vand fra, er geologisk set meget forskellige både hvad angår alder og oprindelse. Nederst i lagfølgen findes de prækvartære magasiner, bestående af aflejringer fra de geologiske perioder Kridt og Tertiær. Det er kun ganske få steder at Skrivekridtet udgør Prækvartæroverfladen, men fænomenet er registreret i et mindre område syd for Middelfart omkring Gamborg, og i bunden af en smal dal under Odense. Over Skrivekridtet findes i hovedreglen ældre Paleocæne aflejringer fra Danien. På Fyn udgør disse m tykke aflejringer Prækvartæroverfladen omkring Nyborg, og i et smalt bælte langs kysten ca. 20 km mod syd. Også på Langeland nord for Tranekær udgør bjergarter fra Danienperioden Prækvartæroverfladen. Over bryozokalken findes i hovedreglen en såkaldt kalksandskalk Desuden findes Coccolithkalk, der er en skrivekridtlignende slamkalk. I de ovenfor nævnte kalkbjergarter findes også flint, der hyppigt ses som cm tykke sammenhængende bånd. De yngste prækvartære magasinbjergarter på Fyn er fra yngre Paleocæn. Aflejringerne, der opnår en maksimal tykkelse på ca. 50 m, udgør Prækvartæroverfladen centralt på Fyn, få udvalgte steder på Østfyn, og i et 2-3 km bredt bælte på tværs af Langeland lige syd for Tranekær. På størstedelen af Østfyn er aflejringerne eroderet bort af isen. Selandienet på Fyn er karakteriseret ved 2 hovedbjergartsty- per: Grønsandskalken indeholder hærdnede eller forkislede partier med karakter af sand- eller siltsten. Opefter stiger lerindholdet betydeligt og kalken skifter navn til Kerteminde Mergel. Også i denne aflej- ring kan findes hærdnede partier, der da har karakter af skifer. Som de øvrige prækvartære aflejringer er Selandienlagene gennemsat af større forkastninger. Grundet knusning og opsprækning i forkastningszonen er der ofte eroderet dale i undergrunden på disse steder. Generelt har aflejringerne en ringe primær permeabilitet, men i forbindelse med ispåvirkning af de hærdnede og forkislede zoner kan der opstå vandførende sprækker. Dette fænomen ses flere steder på Østfyn, hvor kalken også har stor betydning for grundvandsindvindingen. Grundvandsmagasinerne er i helt overvejende grad knyttet til den øvre del af kalken. Undersøgelser har vist at kalkens vandførende evne primært er knyttet til de øverste 10 m og at der i helt overvejende grad ikke sker strømning i kalken i dybder større end 50 m. Når der ses bort fra Østfyn er langt størstedelen af de prækvartære aflejringer karakteriseret ved at være meget dybtliggende og indeholde residualt saltvand mv Langt den største del af den fynske undergrund indeholder tykke kvartære aflejringer, hvorfra der sædvanligvis kan indvindes vand af en acceptabel kvalitet. De kvartære aflejringer kan opdeles istidsaflejringer og i inter- og postglaciale aflejringer, der kun sjældent er betydende i vandindvindingsmæssig sammenhæng. Istidsaflejringerne kan enten være moræneaflejringer eller smeltevandsaflejringer. Moræneaflejringerne er karakteriseret ved at alle kornstørrelsesfraktioner er blandet sammen. Smeltevandsaflejringerne er karakteriseret ved at være sorterede, hvilket betyder, at aflejringen befinder sig indenfor et snævert kornstørrelsesinterval, og de er lagdelte. Både hvad angår moræne- og smeltevandsaflejringerne er det naturligvis mest de grove aflejringer der er interessante i vandindvindingsmæssig sammenhæng, mens de finere materialer er af betydning for magasinets sårbarhed/beskyttelse.

6 Lag 3 Lag 5 Lag 7 Lag 9 Figur 2. Grundvandsmagasinerne på Fyn og deres beliggenhed og indplacering i forhold til den konceptuelle model. vist på figur 1. For således at kunne skelne imellem de enkelte magasiner og sortere disse i forhold til størrelse, og hvor vandindvindingsmæssigt interessante de var, var det nødvendigt at foretage en egentlig registrering, beskrivelse og afgrænsning af dem. Der blev i forbindelse med registrering og afgrænsning af grundvandsmagasinerne anvendt oplysninger fra geologiske basisdatakort, de hydrogeologiske kortlægninger, kommunale vandforsyningsplaner, rapporter vedrørende hydrogeologi og større forureningsundersøgelser, samt resultater fra geoelektriske undersøgelser. Regionplan 2001: Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder 4 år senere - i forbindelse med Regionplan gennemføres en udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder /4/. Da der skal laves en vurdering af magasinernes beskyttelse overfor nedsivende nitratholdigt vand, var det primært magasinernes beliggenhed i forhold til terrænoverfladen, der var interessant. Jo tykkere dæklag, jo bedre beskyttelse af ressourcen, og magasinerne blev derfor grupperet i henholdsvis terrænnære, intermediære og dybtliggende.

7 Dæklagenes evne til at beskytte grundvandsressourcen mod nitratforurening afhænger ikke kun af grundvandsmagasinernes placering i forhold til terrænoverfladen. Den naturlige beskyttelse er derfor blevet kortlagt ud fra dæklagenes sammensætning og strømningsbilledet i området. Basisanalyse, EU-guidelines I forbindelse med Vandrammedirektivets implementering i dansk lovgivning i 2003 (Miljømålsloven) indføres nye hydrogeologiske begreber de såkaldte grundvandsforekomster og drikkevandsforekomster. En grundvandsforekomst er defineret som en separat vandmængde i et magasin, og da 7 af de oprindelige 116 grundvandsmagasiner underopdeles af vandkemiske årsager, er det samlede antal grundvandsforekomster 123. En drikkevandsforekomst er en grundvandsforekomst med god kemisk kvalitet, hvorfra der (kan) indvindes mere end 10 m 3 /dag. Af de 123 grundvandsforekomster er 107 udpeget til drikkevandsforekomster. Der skal i medfør af Miljømålsloven gennemføres en indledende karakterisering af alle grundvandsforekomsters beliggenhed og afgrænsning, de geologiske og hydrogeologiske samt grundvandskemiske forhold for den enkelte forekomst skal beskrives, og forhold omkring grundvandsdannelse og vandudveksling mellem grundvandsforekomster og de tilknyttede overfladesystemer afklares. Regionplan 2005: Opdatering I forbindelse med Regionplan 2005 opdateres kortlægningen af nitratfølsomme indvindingsområder med de første resultater af gebyrkortlægningen. Samtidig foretages en geokemisk kortlægning for hvert grundvandsmagasin : Aktivt potentialekort Hidtil er amtets sagsbehandling foretaget ved hjælp af et generelt potentialekort. Behovet for at få opdateret amtets potentialekort fra 1992 udløser en opdatering, hvor potentiale og strømningsretning i de enkelte grundvandsmagasiner også bestemmes. Til formålet bliver ca boringsindtag ud af godt indtag med pejlinger linket til de grundvandsmagasiner, som de er placeret i. Størstedelen af de resterende boringsindtag bliver linket til lag i Fynsmodellen. For fremover at kunne overvåge grundvandsstanden systematisk bliver der udpeget boringsindtag, hvor der anbefales hyppige vandstandspejlinger og hvor der anbefales synkrone pejlinger i det enkelte magasin. DATASTRUKTUR Organisering af grundvandsdata Grundvandsmagasinerne er i dag det gennemgående led i amtets registrering af grundvandsdata. Til grundvandsmagasinet er koblet oplysninger om beliggenheden i Fynsmodellen, og til boringernes indtag er koblet oplysninger om magasinet. Herved opnås der adgang til de oplysninger, som er kædet sammen med boringernes indtag (kemianalyser, pejlinger og indvindinger). jf. figur 3.

8 Borings - indtag Kemianalyser Vandspejl Oppumpning Grundvandsmagasiner Model-lag lag Figur 3. Der er etableret link mellem oplysningerne om det enkelte magasin, magasinets beliggenhed i Fynsmodellen og boringernes indtag. Supplerende magasininformationer, som f.eks. kortlagte lertykkelser, potentialekort og indvindingsoplande, er bygget op om magasinkortlægningen. Til hvert objekt i kortlægningen er koblet oplysninger om magasin og beliggenhed i Fynsmodellen. Brug af grundvandsdata Amtets registrering af data giver umiddelbart mulighed for at foretage udtræk af forskellige magasinspecifikke oplysninger til illustration, jf. figur 4. Det kan f.eks. være beliggenhed af magasiner, dybden af magasiner og andre beskrivende forhold som f.eks. lerdække. Ved hjælp af udtræk af analysedata, vandspejl, og indvindingsdata inden for det enkelte magasin kan der desuden illustreres forhold om magasinets tilstand, og der kan endda foretages mere avancerede beregninger, som f.eks. kemisk status for en forekomst (gennemsnitlig analyseværdi) til Basisanalysen. Ved hjælp af magasinets kobling til modellaget kan der udtrækkes oplysninger, som kan bruges til illustration af et specifikt lag i Fyns-modellen, eller til mere avancerede modelberegninger.

9 Borings - indtag Kemianalyser Vandspejl Oppumpning Grundvandsmagasiner Status Kemisk tilstand Potentiale Indvinding Model-lag lag Scenarier Belastning Vandspejl Oplande Grundvandskontoret har gennemført en basisanalyse på alle de i dag kendte grundvandsfore- komster. For hver udpeget forekomst er der udført: en beskrivelse (karakterisering) Figur 4. Datastrukturen muliggør at der kan etableres status for magasiner og beregnes scenarier for f.eks. modellag. Strukturen har vist sig effektiv ved illustrationer, dataudtræk og ved beregninger inden for det enkelte magasin. Det betyder, at det er muligt for den enkelte sagsbehandler, ved tilladelser, planlægning, overvågning eller modelberegning hurtigt at få overblik over den geologiske situation og udtrække relevante data fra det enkelte magasin. Vedligeholdelsen kræver især fordi der er afhængige parametre trinvis opbygning og vedligehold af databaserne - og naturligvis helt systematisk og professionel håndtering. ANVENDELSEN AF MAGASINER I BASISANALYSEN Til Basisanalysen forudsættes, at der udpeges grundvandsforekomster, hvor der (kan) indvin- endnu områder i amtet, hvor der indvindes mindre mængder vand til drikkevandsformål, men des mere end 10 m 3 /dag. Amtets grundvandsmagasiner er suppleret op med en udpegning af magasiner for kendte indvindinger større end m 3 /år. Udpegningen af grundvandsforekomster dækker hovedparten af indvindingen i dag, men ikke enkeltindvindere. Der er således som amtet endnu ikke har haft ressourcer til at inddrage i kortlægningen af magasiner (forekomster).

10 en beskrivelse af nuværende tilstand og den forventede tilstand i 2015, samt en vurdering af målopfyldelse i forhold til de fastsatte miljømål i Regionplanen. Beskrivelsen af påvirkningen er søgt udført på såvel drikkevand som recipienter. Erfaringer- ne herfra søges beskrevet i det følgende. Karakterisering Der er etableret kort og opgørelser over: hvert magasins beliggenhed og fordeling indenfor hovedoplande magasinets hydrauliske kontakt til overfladevand (meget usikker) magasinets typologi beliggenhed af beskyttende lerlag over magasinet den naturlige beskyttelse over magasinet Karakteriseringen af hver forekomst adskiller sig ikke væsentligt i metode fra de hidtidige kortlægninger, som amtet har udført i forbindelse med vandressourcekortlægningen, bortset fra at der er fokuseret på amtets 4 hovedoplande. Grundvandets kvantitative tilstand Grundvandsindvindingen har betydning for den enkelte grundvandsforekomst ved den belast- induceret grundvandsdannelse. Herved øges risikoen for et forhøjet indhold af f.eks. sulfat ning, som indvindingen giver anledning til. I de boringsnære omgivelser - og især hvor der forekommer stor oppumpning kan sænkningen af vandspejlet øge muligheden for iltning og samt intensiveret nedsivning - og dermed igen øget nedsivning af forurening med nitrat og andre miljøfremmede stoffer. Hvor den samlede indvinding fra en grundvandsforekomst er stor eller endda overstiger grundvandsdannelsen, vil der potentielt være mulighed for at forringe kvaliteten i de eksisterende magasiner, fordi der er meget stor sandsynlighed for at retningen på grundvandets strømning ændres. Herved kan der trænge uønskede stoffer som saltvand eller miljøfremmede ind i forekomsten. Der har ikke været ressourcer til at analysere vandkvaliteten i de indvindingsområder, hvor der er konstateret indvindingsbelastning. Enkelte steder på Fyn er der dog erkendt problemer og foretaget undersøgelser, f.eks. ved Odense Vandselskabs kildeplads /5/. Arbejdet er derfor koncentreret om udpegning af arealer med stor indvindingsbelastning, idet der med Fyns-modellen er beregnet sænkning af vandspejl i forhold til en tilstand uden indvinding. Af figur 5 ses forskellen for hvert lag i modellen. Det ses af figuren, at der stort set ikke er ændring i trykpotentialet i øverste lag, mens de dybere lag 5 og 7 ses sænkninger på op til 12 meter. Disse sænkninger forekommer ved de store kildepladser ved Holmehave, Svendborg og Odense. I de berørte områder er der mulighed for ændring af grundvandskemien i grundvandsforekomsterne, og hvor der på Fyn er kendte problemer i forhold til saltvand.

11 Forskel i vandspejl 7 til 12 meter 4 til 7 meter 2 til 4 meter 1 til 2 meter Grundvandsforekomst Lag 3 Lag 5 Lag 7 Lag 9 Figur 5. Modelberegnet sænkning af grundvandspejlet i de vandførende lag som følge af indvinding af grund vand. På Fyn udgør saltvand en reel begrænsning i drikkevandsressourcen i de regioner, og hvor der forekommer optrængning af residualt havvand (f.eks. aflejret i kalkmagasiner) eller indtrængning af saltvand (som findes tæt ved kysten). Hvis der tillige sker en overudnyttelse af grundvandsforekomsterne i disse områder, kan denne resultere i en ødelæggelse af grundvandsressourcen lokalt. Grundvandets kemiske tilstand For hver grundvandsforekomst er der foretaget udtræk af analyser af boringerne senere end 1. januar Analyserne er derefter opdelt efter følgende grupper: Nitrat MTBE Andet (phenoler mv.) BTEX Chlorerede opløsningsmidler Pesticider

12 Stofgrupperne Nitrat og MTBE indeholder kun en parameter, mens stofgrupperne Andet, BTEX, chlorerede opløsningsmidler og pesticider indeholder flere stofparametre. Påvirkningen af grundvandets kemiske tilstand er vurderet ud fra analyser taget fra boringer tilhørende almene indvindingsanlæg, andre anlæg, hvor der forlanges drikkevandskvalitet samt amtets undersøgelses- og overvågningsboringer. For at vurdere om der er sket en påvirkning af grundvandsforekomsterne, er grundvandets indhold af stoffer sat i relation til en naturlig baggrundsværdi. På den baggrund er der foretaget en kortlægning af tilstanden i drikkevandskvaliteten /5/. Målopfyldelse for grundvand Den kvantitative målopfyldelse (udnyttelsen af grundvandet) er for hver grundvandsforekomst foretaget ved sammenligning af forholdet mellem indvinding og nettonedbør. Beregningen af kemisk målopfyldelse for hver grundvandsforekomst er foretaget på følgende vis: For hver stofgruppe er der foretaget en midling af analyserne for hvert filter, og endelig en midling af lokaliteterne i grundvandsforekomsten. Hvor der er værdier under detektionsgrænsen, er værdien for detektionsgrænsen brugt i beregningen af middelværdien. Ved visse ældre analyser er detektionsgrænserne dog så høje, at analysen blev udeladt. Hvis gennemsnittet af en af værdierne i en forekomst er hævet over den naturlige baggrundsværdi, så er der med stor sandsynlighed tale om en påvirkning, som stammer fra landbrugets anvendelse af gødning eller pesticider, påvirkning med miljøfremmede stoffer fra punktforureningskilder eller en optrængning af saltvand fra dybere magasiner. Stofgrupperne Andet, BTEX, Chlorerede opløsningsmidler og Pesticider er vurderet på grundlag af både middelværdi af hver enkelt analyseparameter og den enkelte overskridelse af analyseparametre inden for hver gruppe. På grund af fordelingen af boringer foreligger der ikke værdier for samtlige grundvandsforekomster. Der er således data fra 112 grundvandsforekomster. Det vil sige, at der var 11 forekomster, hvor der ikke foreligger måleresultater, og hvor kemisk status er skønnet ud fra arealanvendelse og naturlig beskyttelse. Antallet af forekomster med overskridelse i forhold til alle forekomster, hvor der forekommer en overskridelse af regionplanens målopfyldelse fordeler sig som vist i Tabel 1. Målopfyldelsen er vurderet dårlig, såfremt bare én parameter i den enkelte gruppe overskrider målsætningen inden for en gruppe. Recipienternes kvantitative tilstand Påvirkning af den kvantitative tilstand har betydning for recipienter og vådområder ved, at der strømmer mindre vand ud i vandløb og vådområderne. Der har ikke været ressourcer til at analysere påvirkningen af de recipienter, hvor der er konstateret stor indvindingsbelastning. Arbejdet er i stedet koncentreret om at udpege de arealer, der kan være udsat for stor påvirkning, idet der med Fyns-modellen er beregnet sænkning af potentialet i forhold til terræn i forhold til en tilstand uden indvinding. Beregningsmetoden

13 har stor usikkerhed, men er interessant, fordi udstrømningsområderne er de områder, der føder recipienterne med grundvand. En ændring i udstrømning indikerer således fare for udtørring. Af figur 6 ses for hvert lag i Fynsmodellen, hvor der kan forventes en påvirkning af recipienter. EU- Lb.nr INT_NR FORE- KOMST MTB E Andet BTE X Udnyttelse Nitrat Ledningsevne Chlorerede Pestici der Samlet målopfyldelse 1 DK DK % mg/l ms/m µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l 50- Dårlig 100 > 100 1,32 0,02 Dårlig 3 DK < 50 10,4 68,96 0,56 Dårlig 7 4 DK < 50 3,11 Dårlig 5 DK > 100 0,99 0,05 Dårlig 6 DK < 50 God 7 DK > 100 1,89 Dårlig 8 DK < 50 God 9 DK < 50 32,6 96,25 Dårlig 3 10 DK > 100 0,64 88,40 Dårlig 9N 11 DK < 50 Dårlig 9S 12 DK < 50 2,28 80,05 0,02 Dårlig Ø Tabel. Eksempel på fordeling af overskridelser i miljømålene for grundvandet i Storebælt-oplandets forekomster. Recipienternes kemiske tilstand Informationen, som kan belyse tilstanden i grundvandet er meget ujævnt fordelt. I virkeligheden er den primært indsamlet med henblik på den eksisterende vandforsyning og stammer fra arbejdet med kortlægning af indvindingsmuligheder og overvågning af den eksisterende drikkevandsforsyning. Således er overvågningsboringer, på nær enkelte undtagelser, oftest placeret i nærheden af den eksisterende indvinding, og vandprøverne er udtaget på boringsindtag, som er placeret langt nede i forekomsten.

14 I forhold til tilstanden i hele forekomsten og belastningen af vådområder og andre recipienter, som der ønskes tilvejebragt oplysninger om i Basisanalysen, afspejler observationerne i boringer derfor ikke nødvendigvis den vandkvalitet, der er i hele grundvandsforekomsten. Det kan forventes, at udstrømningen af grundvand til recipienterne stammer fra de mere lokalt betingede terrænnære lag og drænvand /6 og 7/. Det er derfor vurderet, at magasin- og grundvandsdataene ikke umiddelbart er brugbare til vurdering af udstrømning til recipienter når der ses bortset fra viden om, at stor indvinding kan medføre mindre fortynding af forurening af recipienterne, som kan være en følge af reduceret udstrømning af grundvand. Amtet har i stedet erfaringer for, at det er mere relevant at foretage en vurdering af recipienten, hvor der konstateres stor miljøpåvirkning (f.eks. i form af højt nitratindhold) på baggrund af intensiv arealanvendelse og jordbundsforhold i de vandløbsoplande, Forskel i udstrømning Forskel i udstrømning Udstrømning Ingen udstrømning Lag 1-3 Lag 5 Lag 7 Lag 9 Figur 6. Modelberegnet ændring af udstrømningsområderne fra hvert vandførende lag som følge af indvinding.

15 AFSLUTNING Det er erfaringen fra gebyrarbejdet, at muligheden for at forbedre tilstanden i grundvandet (og dermed opnå målopfyldelse) afhænger af, om de eksisterende tilladelser og den eksisterende lovgivning er tilstrækkelige til at beskytte drikkevandet fremover. Hertil kommer, om der i det konkrete tilfælde er økonomiske ressourcer og vilje til at gøre en indsats mod eksisterende forurening. De sidste mange års erfaring med grundvandsbeskyttelse har vist at en målrettet indsat mod den enkelte forureningskilde er af afgørende betydning for en målrettet grundvandsbeskyttelse. Med gennemsnitsberegninger på tilfældige indvindingsboringer i en forekomst opnås ikke den rette fokusering på problematikken /8/. Det er erfaringen, at muligheden for vurdering af tilstand og status er helt afhængig af antallet af boringer og en ensartet fordeling af dem i magasinet /8/. Det er helt nødvendigt, at for at observere målopfyldelsen i dag, frem til år 2015 eller senere, at der tillige er moniteret systematisk i grundvandsmagasinet, som det f.eks. sker i forbindelse med det aktive potentialekort. For recipienternes vedkommende skønner amtet, at det ikke i dag vil være muligt at vurdere tilstand og målopfyldelse ud fra grundvandsdata alene. Tak Gennemførelsen af arbejdet med grundvandsmagasinerne og brugen af dem har gennem årene indbefattet inddragelse af en lang række fageksperter, som alle på god og konstruktiv vis har bidraget. Det drejer sig om fagekspertise inden for kvartærgeologi, geokemi, boringer, strømningsmodeller, geofysik, overvågningsstrategi, kemianalyser, lertykkelser, indvindingsoplande mv. Tak til Charlotte Greve, Troels Kærgaard Bjerre, Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil, Jakob Qvortrup Christensen og ikke mindst Lisbeth Lauritsen og Morten Sørensen, Fyns amt. REFERENCER /1/ Miljøstyrelsen (2006): Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark. Arbejdsrapporte fra Miljøstyrelsen nr pp /2/ Watertech (2004). Geologisk model og konceptuel geologisk model for Nyborg indsatsområde. Delrapport 1 og 2. Udarbejdet for Fyns Amt. /3/ Fyns Amt (1997). Kortlægning af grundvandsressourcerne. Forslag til udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. /4/ Fyns Amt (2000): Kortlægning af grundvandsressourcerne. Regionplan 2001 Forslag til udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. Fyns Amt (ISBN ) 133pp /5/ Fyns Amt (2005): Kortlægning af grundvandsressourcerne Status for vandressourcekortlægningen Fyns Amt (ISBN ), 151 pp. /6/ Mielby, S., Hansen, B., Hoffmann, C.C, Jacobsen, O.S. (1994): Denitrifikation i engarealer - belyst ved en kortlægning af 3 udvalgte oplande. Statens Planteavlsforsøg. SP rapport no 9, 1994, 104 pp. /7/ Mielby, S. (1996): Kortlægning af lavbundsarealer. ATV-kommiteen vedrørende grundvandsforurening, Våde områder som nitratfilter - det tredje grundvandsmagasin p /8/ Mielby, S. (2006): Impacts on groundwater bodies at the County of Funen. Nordic hydrological Conference proceedings 2006, NHP-report no. 49 (ISBN ). p

16