Statistik med GeoGebra

Relaterede dokumenter
Statistikkompendium. Statistik

5. Statistik. Hayati Balo,AAMS. 1. Carstensen, Frandsen og Studsgaard, stx mat B2, systime

Antal timer Køn k m k m m k m k m k k k m k k k

Lektion 9 Statistik enkeltobservationer

Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres)

Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå.

Kapitel 3 Centraltendens og spredning

Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer.

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Statistik. Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige at man bearbejder et datamateriale som i matematik næsten altid er tal.

Opgavesæt 12 21/ Laura Pettrine Madsen Uden hjælpemidler. skitse af grafen for f(x).

1hf Spørgsmål til mundtlig matematik eksamen sommer 2014

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)

Grupperede observationssæt Deskriptiv statistik: Middelværdi, frekvensfordeling, sumkurve, kvartilsæt, boxplot

Deskriptiv statistik for hf-matc

Projekt 4.8. Kerners henfald (Excel)

Løsninger til kapitel 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf

MATEMATIK B-NIVEAU STX081-MAB

Matematik. på Åbent VUC. Trin 2 Xtra eksempler. Trigonometri, boksplot, potensfunktioner, to ligninger med to ubekendte

Variabel- sammenhænge

1q + 1qs Ikast-Brande Gymnasium maj Procent og rente Forklar hvad betyder begrebet procent og hvordan man beregner det.

Kapitel 3 Centraltendens og spredning

Formelsamling Matematik C

Module 2: Beskrivende Statistik

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul

Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf Karsten Juul

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet URL: olav.

Ligninger med reelle løsninger

Polynomier et introforløb til TII

1hf Spørgsmål til mundtlig matematik eksamen sommer 2014

Den bedste dåse, en optimeringsopgave

Huskeliste Printark. U4 Tastetider U5 Hvor hurtigt regner du? E4 Begreber og fagord - Statistik. Materialer. Mobiltelefon Stopur

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

Løsningsforslag 7. januar 2011

fsa 1 På indkøb 2 En redekasse 3 Mikaels løbeture 4 Brug af Facebook 5 En femkantblomst 6 Sumtrekanter Matematisk problemløsning

Nogle emner fra. Deskriptiv Statistik Karsten Juul

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

VIA læreruddannelsen Silkeborg. WordMat kompendium

1. Modeller Redegør for regneforskrift og graf for forskellige vækstmodeller. Du skal specielt redegøre for eksponentielle modeller-

(VIDENSKABSTEORI) STATISTIK (EKSPERIMENTELT ARBEJDE)

En lille introduktion til WordMat og statistik.

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (

Hvad siger statistikken?

Forklar hvad betyder begrebet procent og hvordan man beregner det. Forklar, hvordan man lægger procenter til og trækker procenter fra.

Afstandsformlerne i Rummet

Ved et folketingsvalg eller en folkeafstemning spørger man alle stemmeberettigede, og kun en del af dem stemmer.

Statistik med Boxplot

Under 63 år : 88% Under 55 år : 55% Ved at trække den nederste fra den øverste af de to grupper fås: Melllem 55 og 63 år :

QR15 Vejledning i at bestemme kvartilsæt og at tegne sumkurver med Nspire, Maple og Geogebra

Noter til Statistik. Lisbeth Tavs Gregersen. 1. udgave

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Manual til TI-89. Af: Martin Kyhl og Andreas Kristansen. Med denne i hånden til eksamen burde de fleste opgaver kunne løses på få minutter.

Inverse funktioner. John V Petersen

Deskriptiv statistik (grupperede observationer)

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Arealer under grafer

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører.

Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling

Stx matematik B december Delprøven med hjælpemidler

Statistik - supplerende eksempler

Deskriptiv statistik

Supplerende opgaver til TRIP s matematiske GRUNDBOG. Forlaget TRIP. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

Vejledning i brug af Gym-pakken til Maple

Evaluering. Matematik A på htx

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra august 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple

Differentialregning 1.lektion. 2x MA September 2012

Under 63 år : 92% Under 55 år : 55% Ved at trække den nederste fra den øverste af de to grupper fås: Melllem 55 og 63 år :

Statistik (deskriptiv)

Median, kvartiler, boksplot og sumkurver

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Ikke-grupperede observationer

MATEMATIK A-NIVEAU. Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt STX143-MAT/A Matematik A, STX. Anders Jørgensen & Mark Kddafi

for matematik pä B-niveau i hf

statistik og sandsynlighed

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

2. Ved et roulettespil kan man vinde 0,10,100, 500 og 1000 kr. Sandsynligheden for gevinsterne ses af følgende skema:

Navn:&& & Klasse:&& STATISTIK - Fase 2. Undersøge sammenhæng i omverdenen med datasæt. Vurdering fra 1 til 5 (hvor 5 er højst) Lærer.

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 11. december 2015 kl AVU151-MAT/D. (4 timer)

Transkript:

Statistik med GeoGebra Hayati Balo, AAMS, marts 2012 1 Observationssæt Det talmateriale, som man gerne vil undersøge, kaldes et observationssæt. Det talsæt som fremgår i tabel 5.1 kan indsættes i GeoGebra som lister: {19,5,7,10,0,6,6,3,7,6,4,14,6,5,12,10,7,5,8,3,2,6,9,5,7,2,15,0,19,8,5,6,8,12,6,21,2,7,10,8,5,15,7,6,5,3,12,8,5,3,9,6} Talmaterialet kaldes list1 eller liste1 af GeoGebra. For at lave en stolpediagram skal man blot vælge kommandoen på følgede måde: DotPlot[list1] Et boksdiagram kan konstrueres vha. følgende kommando: BoxPlot[1, 0.5, list1] 1

Vi ved ikke hvordan boksdiagrammet er forekommet men du finder forklaringen nedenunder hvis du læser videre så du også kan konstruere i hånden. 2 Ugrupperede observationer Ud fra observationssæt kan vi nu konstruere et tabel der viser hvor mange elever der bruger x antal timer om ugen. Antal timer 0 2 3 4 5 6 7 8 9 10 12 14 15 19 21 Antal elever 2 3 4 1 8 9 6 5 2 3 3 1 2 2 1 Vi laver nu en et nyt tabel der viser frekvenser eller hyppigheder som brøk eller procent udover de kumulerede frekvenser som viser som navnet antyder de kumulerede dvs. summerede frekvenser. Vi skal nemlig bruge det nye tabel til at konstruere boksplot. 2

Observation Hyppighed Frekvens Frekvens Kumuleret frekvens 0 2 0.0385 3.85% 3.85% 2 3 0.0577 5.77% 9.62% 3 4 0.0769 7.69% 17.31% 4 1 0.0192 1.92% 19.23% 5 8 0.1538 15.38% 34.61% 6 9 0.1731 17.31% 51.92% 7 6 0.1154 11.54% 63.46% 8 5 0.0962 9.62% 73.08% 9 2 0.0385 3.85% 76.93% 10 3 0.0577 5.77% 82.70% 12 3 0.0577 5.77% 88.47% 14 1 0.0192 1.92% 90.39% 15 2 0.0385 3.85% 94.24% 19 2 0.0385 3.85% 98.09% 21 1 0.0192 1.92% 100% 2.1 Definitioner Disse definitioner giver ikke altid korrekte kvartilsæt! Man er nødt til at bruge GeoGebra eller regne i hånden hvis der ikke mange data(se senere). Medianen: Den mindste observation hvis kumulerede frekvens er 50 % eller derover. Første kvartil (nedre kvartil): Den mindste observation, hvis kumulerede frekvens er 25% eller derover. 3

Tredje kvartil (øvre kvartil): Den mindste observation, hvis kumulerede frekvens er 75 % eller derover. Prøv nu vha. ovenstående kumulerede tabel, finde medianen, første- og tredje kvartil. Kvartilsættet er: (5, 6, 9) Kvartilsættet kan sammen med observationssættets mindste værdi (som her er 0 timer) og sættets største værdi(som her er 21 timer) vises i boksdiagram( Boxplot).Nu ved du hvordan boksdiagram er konstrueret af GeoGebra. Prøv nu om du også kan tegne dig frem til et boksdiagram i hånden. Den vandrette linie går fra observationssætets mindste værdi til den største værdi. Boksen begynder ved 1. kvartil og slutter ved 3. kvartil. Medianen er angivet inde i boksen. Forskellen mellem observationssættets største værdi og mindste værdi kaldes variationsbredden. I vores tilfælde er den 21 0 = 21. Vi opdeler nu observationssættet i køn sådan at vi laver en tabel over piger og drenge hver for sig. Der er 29 piger og 23 drenge i klassen. 4

Piger Observation Hyppighed Frekvens Kumuleret frekvens 2 1 3.45% 3.45% 3 1 3.45% 6.90% 4 1 3.45% 10.35% 5 4 13.79% 24.14% 6 5 17.24% 41.38% 7 3 10.34% 51.72% 8 3 10.34% 62.06% 9 2 6.90% 68.96% 10 2 6.90% 75.86% 12 2 6.90% 82.76% 14 1 3.45% 86.21% 15 1 3.45% 89.66% 19 2 6.90% 96.56% 21 1 3.45% 100% Ud fra tabellen for piger kan vi finde kvartilsættet: 1. kvartil: 25% Medianen: 50% 3. kvartil: 75% Kvartilsættet: (6, 7, 10) 5

Lad os nu se om de er som det skulle være: For at tegne boksdiagram eller boxplot skal vi i GeoGebra indsætte data på følgende måde. {2,3,4,5,5,5,5,6,6,6,6,6,7,7,7,8,8,8,9,9,10,10,12,12,14,15,19,19,21} Og vælger kommandoen BoxPlot: BoxPlot[1, 0.5, list1] Som ses af tabelen kan vi aflæse startværdien til 2, 1.kvartil til 5.5, medianen til 7, 3.kvartil til 11 og endelig slutværdien til 21. Dvs. kvartilsættet er = (5.5,7,11) Det er jo ikke det samme som vi fik fra tabellen for kumulerede frekvenser! Hvorfor ikke?? 2.2 Definitioner om igen Lad os nu beregne kvartilsættet i hånden: {2,3,4,5,5,5,5,6,6,6,6,6,7,7,7,8,8,8,9,9,10,10,12,12,14,15,19,19,21} 6

Medianen er den midterste observation, hvis der er et ulige antal observationer og gennemsnittet af de to midterste, hvis der er et lige antal. Medianen deler observationer i to lige store dele. 1. kvartil er medianen af den nederste halvdel af observationer. 3. kvartil er medianen af den øverste halvdel af observationer. Ud fra disse definitioner kan vi konkludere følgende: Medianen = 7 der er ulige antal observationer! 1. kvartil = 5 + 6 2 = 5.5 der er lige antal observationer! 3. kvartil = 10 + 12 2 = 11.5 der er lige antal observationer! Dvs. at definitione i afsnit 2.1 er kun ca. definitioner. de er IKKE forkerte men lidt unøjagtige hvis man skal bruge dem til at skitsere boksdiagrammer. Man kan altid bruge GeoGebra til at finde de rigtige kvartilsæt hvis observationssættet ikke er stort. På tilsvarende måde kan man for drenge konstruere en tabel. 7

Drenge Observation Hyppighed Frekvens Kumuleret frekvens 0 2 8.70% 8.70% 2 2 8.70% 17.40% 3 3 13.04% 30.44% 5 4 17.39% 47.83% 6 4 17.39% 65.22% 7 3 13.04% 78.26% 8 2 8.70% 86.96% 10 1 4.35% 91.31% 12 1 4.35% 95.66% 15 1 4.35% 100% Vi indsætter tallene i geogebra: {0,0,2,2,3,3,3,5,5,5,5,6,6,6,6,7,7,7,8,8,10,12,15} Og vælger kommandoen BoxPlot[1, 0.5, list1] Som ses kan man direkte aflæse kvartilsættet som er: (3, 6, 7). Her giver tabellen også det samme svar. 8

2.3 Spredning I eksemplet 5.2.2. fandt vi ud af at middelværdierne ikke er tilstrækkelige til at konkludere, sammenligne ligesom vi sammenlignede de to klasser og fandt ud af deres middelværdier var ens og konklusionen er så disse klasser er ens! Det er det jo ikke derfor har man brug for begrebet spredning som er er mål for, hvor spredt observationerne ligger i forhold til middelværdien. Spredningne er defineret som følger: σ(x) = Var(X) Var(X) = E(X 2 ) EX) 2 hvor E(X) er middelværdien og E(X 2 )er middelværdien af kvadraterne på alle data i observationssættet. Jo større er spredningen er, jo mere spredt ligger observationerne eller omvendt. For at beregne spredning har vi brug for et andet tabel(se på tabel 5.6 på side 146 i bogen) 9

Antal timer(x i ) Hyppighed Frekvens( f i ) Bidrag til E(X)(x i f i ) Kvadrat(xi 2) Bidrag til E(X 2 )(xi 2 f i) 0 2 0.0385 0 0 0 2 3 0.0577 0.1154 4 02308 3 4 0.0769 0.2307 9 06921 4 1 0.0192 0.0768 16 0.3072 5 8 0.1538 0.769 25 3.845 6 9 0.1731 1.0386 36 6.2316 7 6 0.1154 0.8078 49 5.6546 8 5 0.0962 0.7696 64 6.1568 9 2 0.0385 0.3465 81 3.1185 10 3 0.0577 0.577 100 5.770 12 3 0.0577 0.6924 144 8.3088 14 1 0.0192 0.2688 196 3.7632 15 2 0.0385 0.5775 225 8.6625 19 2 0.0385 0.7315 361 13.8985 21 1 0.0192 0.4032 441 8.4672 E(X) = 7.4048 E(X 2 ) = 75.1068 Herved fås variansen og spredningen til: Var(X) = E(X 2 ) E(X) 2 = 75.1068 (7.4048) 2 = 20.27573 σ(x) = Var(X) = 20.27573 = 4.5 10

3 Grupperede observationer 3.1 Histogram Vi vil nu gruppere observationssættet fra tidligere på følgende måde og afbilde disse i et histogram. Observationsinterval Intervalhyppighed Intervalfrekvens Intervalfrekvens i pct. Kumuleret intervalfrekvens [0;3[ 9 0.173 17.31% 17.31% [3;6[ 18 0.346 34.62% 51.93% [6;9[ 13 0.250 25% 76.93% [9,12[ 6 0.115 11.54% 88.47% [12;1[ 3 0.058 5.77% 94.24% [15;18[ 0 0.000 0% 94.24% [18;21[ 3 0.058 5.77% 100% For at afbilde et histogram vha. GeoGebra er vi nødt til at lave et nyt tabel hvor vi medtager observationer sammen med intervalhyppighed på følgende måde. Læg mærke til at vi medtager tallet 21 selv om det ikke er med i den sidste interval. Der gør vi for at tegne et histogram som kræver lige antal observationer. 11

observationer Intervalshyppighed 0 9 3 18 6 13 9 16 12 3 15 0 18 3 21 - I Geogebra regneark indføres tabelværdierne og der laves to lister en hver søjle så vi har list1 og list2. Der vælges kommandoen Histogram[list1,list2] og vi får følgende histogram: Middelværdien for et grupperet observationssæt beregnes ved at anvende intervalmidtpunkterne og gange disse med intervalfrekvenserne som det også fremgår nedenstående tabel hvor vi har beregnet middelværdien til at være E(X) = 6.31 12

3.2 Sumkurve Intervalmidtpunkter(m i ) Intervalfrekvens E(X) = m i f i 1 0.173 1 0.173 4 0.346 4 0.346 7 0.250 7 0.250 10 0.115 10 0.115 13 0.058 13 0.058 16 0.000 16 0 19 0.058 19 0.058 6.31 Den kumulerede intervalfrekvens kan afbildes i en sumkurve sammen med obeservation Observationsioner Kumuleret intervalfrekvens 0 0.0% 3 17.31% 6 51.93% 9 76.93% 12 88.47% 15 94.24% 18 94.24% 21 100% Der indtastes de to søjler i tabellen i Geogebra og oprettes en liste af punkter for begge kolonner. Kommandoen PolyLine[list1] bruges til at skitsere sumkurve. 13

Median, kvartiler og fraktiler kan bestemmes ved aflæsning på sumkurven. På figuren herunder kan man se, hvordan. Kvartilsættet er = (3,68,5.84,8.77) Fraktiler aflæses på tilsvarende måde. Varians og spredning beregnes på samme måde som for et ugrupperet observationssæt. Observationsinterval Intervalmidtpunkt(m i ) Intervalfrekvens( f i ) Bidrag til E(X) m i f i Kvadrat m 2 i Bidrag til E(x 2 ) m 2 i f i [0-3[ 1 0.173 0.173 4 0.173 [3-6[ 4 0.346 0.346 25 5.536 [6-9[ 7 0.250 0.250 64 12.25 [9-12[ 10 0.115 0.115 212 11.50 [12-15[ 13 0.058 0.058 196 9.80 [15-18[ 16 0.000 0.0 289 0.0 [18-21[ 19 0.058 0.058 400 20.93 E(X) = 6.31 E(X 2 ) = 60.19 Og vi får variansen og spredningen:var(x) = E(X 2 ) E(X) 2 = 60.19 (6.31) 2 = 20.37 14

σ(x) = Var(X) = 20.37 = 4.51 4 Løsning af øvelser Øvelse 5.2.6 Bestem ud fra tabel 5.3 10 % -fraktilen, 60 %-fraktilen og 90 %-fraktilen. Bestem derefter de samme fraktiler i tabel 5.4 og 5.5 Løsning: Fraktil betyder brøkdel (se side 143) og angiver det mindste antal timer, som bruges af mindst 10%, 60% eller 90% af eleverne. I tabel 5.3 på side 140, kan man se søjlen med kumuleretr frekvens og konstatere at den første kumulerede frekvens, der er 10% eller derover er 2 timer. Altså ifølge tabellen: 10%-fraktilen er 2 60%-fraktilen er 7 90%-fraktilen er 14 I tabel 5.4: 10%-fraktilen er 4 60%-fraktilen er 8 90%-fraktilen er 15 I tabel 5.5: 15

10%-fraktilen er 2 60%-fraktilen er 6 90%-fraktilen er 10 Øvelse 5.2.7 Et observationssæt har mindsteværdien 10 og størsteværdien 22. Kvartilsættet er (12, 14, 17). tegn blokdiagrammet og angiv variationsbredden. Løsning: Variationsbredden = 22-10 =12 Øvelse 5.2.8 Bestem kvartilsættet og beregn middelværdien for følgende observationssæt. Løsning: Observation 10 20 30 40 50 Frekvens 0.2 0.1 0.3 0.3 0.1 16

Vi starter med at lave en tabel over de nødvendige: x i f i f i (%) Kum. frekvens x i f i xi 2 xi 2 f i 10 0.2 20 20 2 100 200 20 0.1 10 30 2 400 40 30 0.3 30 60 9 900 270 40 0.3 30 90 12 1600 480 50 0.1 10 100 5 2500 250 1 100% E(X) = 30 E(X 2 ) = 1240 Kvartilsættet aflæses direkte fra tabellen: 1. kvartil = 20 Medianen = 30 3.kvartil = 40 Middelværdien beregnes: Var(X) = E(X 2 ) E(X) 2 = 1240 30 2 = 340 σ(x) = 340 = 18.44 Øvelse 5.3.1 Her ser du et grupperet observationssæt. Interval 62-63 64-65 66-67 68-69 70-71 72-73 74-75 Antal 10 13 20 11 13 8 5 17

a) Tegn et histogram for observationssættet b) Tegn den tilhørende sumkurve c) Bestem kvartilsættet d) Angiv det interval hvori de 30% største observationer ligger. Løsning: Vi starter med at konstruere den nødvendige tabel over observationssæt antal = 80 i alt Obs. interval Hyppighed Frekvens( f i ) Kumuleret frekvens [62-64[ 62,5 10 12.50 0 [64-66[ 64,5 13 16.25 12.50 [66-68[ 66,5 20 25.00 28.75 [68-70[ 68,5 11 13.75 53.75 [70-72[ 70,5 13 16.25 67.50 [72-74[ 72,5 8 10.00 83.75 [74-76[ 74,5 5 6.25 93.75 76,5-100 a) For at tegne et histogram skal vi bruge interval midtpunkter og hyppighedskolonnen i tabellen ovenover og i GeoGebra regneark oprettes to lister en til hver kolonne. Man kan også indtaste listerne direkte på kommandolijen i GeoGebra på følgende måde: {62.5, 64.5, 66.5, 68.5, 70.5, 72.5, 74.5, 76.5} {10,13,20,11,13,8,5} 18

GeoGebra døber selv den første til list1 og den anden til list2. man skal blot bruge kommandoen: Histogram[list1,list2] b) Sum kurven tegnes ved at bruge intervalmidtpunkter og kumulerede frekvenser ved at kombinere dem liste af punkter i geogebra. Vi skal altså bruge kun en liste af punkter i stedet for to da kommandoen PolyLine insisterer på at få kun en kombineret liste. A B 62.5 0 64.5 12.5 66.5 28.75 68.5 53.75 70.5 67.5 72.5 83.75 74.5 93.75 76.5 100 19

Vi får GeoGebra til at lave en liste af punkter som automatisk fik tildelt navnet list1 som vi skal bruge i forbindelse med kommandoen PolyLine. Polyline[list1] b og c) Sumkurven og kvartilsættet d) Intervallet hvori 30 % største observationer ligger er [68-70[ Øvelse 5.3.2 Ud fra histogrammet for et grupperet observationssæt skal følgende beregnes a) Beregn middelværdien b) Tegn sumkurven c) Bestem kvartilsættet d) Beregn spredningen Løsning: Vi starter med at lave en grupperet tabel over over observationer der er tilgængelige fra histogrammet for et grupperet observationssæt. 20

Intervaller m i Antal Antal(%) Kum. frekvens(%) f i m i f i m 2 i f i [10-20[ 14.5 5 10 0 0.1 1.45 21.03 [20-30[ 24.5 15 30 10 0.3 7.35 180.08 [30-40[ 34.5 9 18 40 0.18 6.21 214.24 [40-50[ 44.5 15 30 58 0.3 13.35 594.76 [50-60[ 54.5 6 12 88 0.12 6.54 356.43 50 100 E(X) = 34.90 E(X 2 ) = 1366.54 a) Middelverdien: Kan ses direkte i tabellen E(X) = 34.90 b) Sumkurven tegnes vha. to kolonner nemlig intervalmidtpunkter og kumulerede frekvenser som er markerede i tabellen ovenover. Vi skal blot lave liste af punkter som en kpombination af disse to søjler og bruge kommandoen PolyLine[list1] d) Spredningen beregnes ud fra formlen: Var(X) = E(X 2 ) E(X) 2 = 1366.54 34.90 2 = 148.53 σ(x) = Var(X) = 148.53 = 12.19 21

Øvelse 5.3.3 Ud fra en sumkurve som aflæses a) Angiv kvartilsættet b) Beregn middelværdien c) Tegn histogrammet Løsning: Kvartilsættet kan direkte aflæses fra kurven: a) Kvartilsættet er ca. (27,30,35) b) For at finde middelværdien har vi brug for at lave en tabel: Intervaller frekvens (%) frekvenser( f i ) Int. midtpunkter(m i ) E(X) = m i f i [22-24[ 22,5 5 0.05 22.5 1.125 [24-26[ 24,5 10 0.10 24.5 2.45 [26-28[ 26,5 20 0.20 26.5 5.30 [28-30[ 28,5 10 0.10 28.5 2.85 [30-32 30,5 20 0.20 30.5 6.10 [32-34[ 32,5 5 0.05 32.5 1.625 [34-36[ 34,5 15 0.15 34.5 5.175 [36-38[ 36,5 10 0.10 36.5 3.65 38,5 E(X) = 28.27 Middelværdien kan ses af tabellen = 28.27 c) Histogrammet tegnes vha de to røde søjler i tabellen: 22

23