100 års jubilæum SAMMENSKREVET OG FORFATTET AF ERIK AUGUSTINUSSEN, GAMMERØD

100 års jubilæum FOR BORUP KIRKES SELVEJE 7.FEBRUAR 2012 SAMMENSKREVET OG FORFATTET AF ERIK AUGUSTINUSSEN, GAMMERØD

Den 7. februar 2012 kan Borup sogn fejre 100-året for, at kirken overgik til selveje og dermed blev overdraget til menighedsrådets administration og ansvar. Forhistorien: Kirkebyggeriet startede i Danmark straks efter kristendommens indførelse o. 900. De første kirker var af træ og holdt ikke længe. Byggeriet af stenkirker tog fart i 1100-tallet, og fra midten af århundrede begyndte man at bygge af brændte sten. Til at finansiere nybyggeri og vedligehold fik den katolske kirke indført tiendepligt. I de sydlige lande i Europa blev tiende indført allerede i 500-600-tallet med henvisning til forskellige steder i biblen, og her i landet indførtes tiende sandsynligvis i forbindelse med oprettelsen af ærkebispesædet i Lund kort efter år 1100. Tiendepligten gik ud på, at der af al høst og avl skulle ydes 1/10 til kirken. Vigtigst var korntienden, men der var også kvægtiende, som betød, at hvert tiende stykke opdrættet kvæg skulle afleveres, og småredselstiende, som var tiende af de mindre husdyr. Oprindeligt var al jord pålagt tiendepligt, men snart blev gejstlighedens jord fritaget, og ved Chr. III s håndfæstning af 1536 anerkendtes tiendefrihed for sædegårde, der tilhørte adelen. Senere blev al sædegårdsjord fritaget, og det var derefter kun fæste- og selvejerbønder, der skulle betale tiende. Fra begyndelsen søgtes gennemført en tredeling af tienden, således at ⅓ gik til biskoppen, ⅓ til præsten og ⅓ til kirken, men især bispetienden havde svært ved at slå igennem i visse landsdele, specielt Jylland. Bønderne kunne godt forstå, at præsten skulle have løn og at kirken skulle vedligeholdes, men de syntes ikke, at de fik noget for bispetienden og kaldte den ironisk for bispegave. Korntiende skulle principielt ydes i kærven, d.v.s. at hvert 10. neg blev udtaget på marken og omfattede således både kerne og halm. Kirketiende blev ofte samlet i en tiendelade, hvor det så var kirkeværgens opgave at få kornet tærsket og solgt. Senere blev det mere udbredt at yde tiende i skæppen, d.v.s. som tærsket korn. Derved beholdt bønderne halmens gødningsværdi, og de slap for at måtte vente med bjærgning af høsten, til tienden var udtaget. Ved reformationen overgik alt kirkegods til Kronen. Bispetienden blev under navn af Kongetiende samt al kirketiende ved en forordning fra 1572 bortforpagtet til højstbydende. O. 1700 krævede de fortsatte svenskekrige så store summer, at de fleste kirke- og kongetiender blev solgt. Selv om kirketiendeejeren havde pligten til at vedligeholde kirken, var ideen selvfølgelig, at der skulle blive et overskud. For Borup kirkes vedkommende var det herefter ejeren af Svenstrup, der var tiendeejer, og sådan var det helt til 1912. Medens det mange steder kneb med vedligeholdelsen, kan dette næppe siges at være tilfældet med Borup kirke. Så sent som i 1878-80 skete der en gennemgribende renovering af kirken, der fik nyt tag, fik renoveret murene og sat kamtakker på tårnet, men desværre også fik fjernet de 6 hvælvinger, der blev erstattet af et fladt loft. Tiendeloven I 1894 blev der vedtaget en lov om frivillig afvikling af tienden, men det var først efter systemskiftet i 1901, at der kom rigtig gang i reformering af den kirkelige lovgivning. I den første venstre-regering var I.C. Christensen kultusminister, og han lagde ud med lov om oprettelse af menighedsråd af 15. maj 1903. Det blev grundstenen til det nuværende folkekirkelige demokrati. Det var en forsøgslov, der skulle gælde i 6 år. Ved valgene til de nye menighedsråd var det første gang, at kvinder og ubemidlede tjenestefolk fik stemmeret. I 1912 kom en endelig lov om menighedsråd, hvor rådet fik indstillingsret ved præsteansættelse. I 1903 fremsatte landbrugsministeren forslag til lov om tien-

deafløsning (bilag 1), og den blev vedtaget sammen med den første lov om indkomstskat. Tiendeloven skulle dog først træde i kraft i 1908 for at give tid til det forberedende arbejde. Med tiendeloven blev det fastsat, at den tidligere kirketiendeejer som kompensation for tienden skulle have et engangsbeløb på 25 gange den årlige tiendeydelse. Tiendeyderne skulle betale 18/25 og staten de resterende 7/25 af denne sum. Hvis kirketiendeejeren fremover ville slippe for at vedligeholde kirken, skulle der dog fradrages et passende beløb til det fortsatte vedligehold. Til gennemførelse af tiendeafløsningen blev landet inddelt i en række kredse, og til hver kreds beskikkede landbrugsministeren en tiendekommisær. Det var så tiendekommissærens opgave for hvert sogn at indhente oplysninger om de betalte tiender og evt. føre forhandling med tiendeejer og ydere herom. Til fastsættelse af beløbet til kirkens fortsatte vedligehold blev der nedsat en kommission med en formand udpeget af kirkeministeriet og 4 medlemmer, hvoraf tiendeejeren udpegede to og stiftsøvrigheden to, hvoraf den ene skulle være bygningskyndig. For Borup kirkes vedkommende bestod kommissionen af Erik Oksen fra Herfølge som formand og godsforvalter Nannestad, Lindholm og arkitekt S. Petersen, Sorø valgt af stiftsøvrigheden samt godsforvalter Hansen og murermester Schledermann, Roskilde valgt af tiendeejeren, baron Wedell-Neergaard. Overdragelsesforretningen Efter at afløsningssummen var forhandlet på plads og provstesynet til ovennævnte kommission havde afgivet oplysninger om kirkens tilstand, hvor de indirekte erkender fadæsen med nedtagning af hvælvingerne ved at foreslå, at kirken ad åre føres tilbage til den oprindelige tilstand, når vi så frem til den 7. februar 1912, hvor Borup kirke afleveres fra tiendeejeren, baron Wedell-Neergaard til Tilsynet for Borup kirke. Tilstede ved mødet var provstesynet, provst A. Kjølhede samt murermester Schledermann og tømrermester Kristiansen, og på tiendeejerens vegne, godsforvalter Hansen, Svenstrup. Da referatet desuden er underskrevet af pastor C.F. Balslev samt Jens Larsen og Hans Larsen, må de også have været tilstede. Af referatet, som er gengivet i bilag 2, fremgår det, at de tilstedeværende blev gjort bekendt med ministeriets cirkulære af 4. april 1908 og diverse andre cirkulærer og skrivelser, herunder ministeriets approbation af afløsning af vedligeholdelses-pligten mod at kirken tildeles 9.810 kr. af afløsningsummen, foruden at kommunen årligt skal betale 70 kr. for afløst pligtarbejde og 16 kr. for renholdelse af kirkegården. Desuden har tiendeejeren forpligtet sig til at foretage en udvidelse af kirkegården med fornøden dræning og indhegning. Tiendeejeren kan beholde familie-gravstedet på den gamle kirkegård mod at et tilsvarende areal tillægges udvidelsen. Derefter gennemgår man kirkens inventarliste, som godkendes, og kirkens arkiv bestående af protokol og assurancepolice overdrages. Endelig konstateres det, at alle mangler fra synet i 1911 er afhjulpne, og man får lige en grusning af kirkegårdens gange med. Det er herefter formelt menighedsrådet, der har ansvaret for kirken, men det er fortsat provstesynet bestående af herredsprovsten og to håndværkere, der i mange år foretager kirkesynene. Den 11. januar 1915 afholdes på begæring af Svenstrup gods et ekstrasyn for godkendelse af kirkegårdsudvidelsen på 4½ skp. land, der er indhegnet dels med mur af granitsten og dels af træstakit opsat på jernstolper. Først i 1924 er det menighedsrådet, der underskriver synsreferatet. Men da menighedsrådet ved dette syn beslutter at sætte 4 vinduer i nogle åbninger i tårnopgangen, føler provstesynet sig forpligtet til at foretage et ekstra syn for at vurdere den trufne beslutning. Det ender dog med, at menighedsrådet får lov at sætte vinduerne i til en pris af 60 kr. Herefter er der kun provstesyn hvert 3. år, de øvrige år klarer menighedsrådet synet sammen med en bygningssagkyndig håndværker. Erik Augustinussen

Menighedsrådet i 100 år Det første menighedsråd efter lovens indførelse var fælles for Borup-Kimmerslev Menighedskreds. Valget fandt sted den 17. december 1903 på Borup skole, og rådet kom til at bestå af følgende: Sognepræsten, Christian Frederik Balslev var født medlem. Følgende blev valgt: 1. Particulier Peter Mogensen, Borup, 66 år gl. 2. Gårdmandsenke Johanne Knudsen, Gammerød, 58 år 3. Pastorinde Alberta Gregersen, Borup, 51 år 4. Gårdmand Jens Hansen, Kimmerslev, 49 år 5. Møller Peter Petersen, Kimmerslev, 46 år 6. Gartner Hans Frederik Jørgensen, Lammestrup, 45 år 7. Lærer Niels Peter Nielsen, Kimmerslev Skole, 37 år 8. Gårdmands Hustru Christiane Jensen, Kimmerslev, 29 år Desuden blev der valgt 4 suppleanter. Det første menighedsrådsmøde blev holdt den 6. januar 1904. Det besluttedes at indføre den nye Psalmebog for Kirke og Hjem fra 1. søndag efter påske 1904, og så blev der for hver kirke valgt to medlemmer til at holde øje med kirkens opvarmning og to medlemmer til at tømme kirkebøssen. De næste 3 møder gik med at diskutere spørgsmålet om en kirkeforfatning, og der blev den 14. september holdt et kirkeligt møde om emnet i Kimmerslev kirke med to indledere. Den første protokol slutter med et møde 28. dec. 1909. Borup menighedsråd Hvad der er sket i årene 1910-11 vides ikke, men en ny protokol starter med et prøvevalg til Borup menighedsråd. Det blev afholdt den 18. nov. 1912 på Borup skole. Af 74 valgberettigede deltog 14 i valget, og af dem blev der opstillet følgende liste: 1. Gartner Jørgensen, Lammestrup 2. Particulier H. Larsen, Ørninge 3. Indre-Missionær Mynzberg, Borup 4. Fru Maskinist Nielsen, Borup Der blev også valgt 4 suppleanter, og da der ikke indløb flere lister, udgjorde ovennævnte det første menighedsråd i Borup efter at kirken formelt var overdraget i rådets varetægt. Der blev holdt en 4-5 møder om året, og opgaverne var mange. Det strakte sig fra indkøb af lysekroner til udfærdigelse af en støtteskrivelse for præsten, der havde nægtet at konfirmere en pige, som havde bedraget en gammel dame. I jan. 1914 blev kirkegårdsudvidelsen godkendt af provstesynet og straks taget i brug. I maj 1914 meddelte pastor Balslev, at han pr. 25. feb. 1915 ville søge sin afsked, og menighedsrådet måtte så under biskop Ostenfelds ledelse i gang med at finde en ny præst. Det blev pastor Arne Mortensen, der hidtil havde været præst i Onsbjerg på Samsø. Ved det første menighedsrådsmøde med den nye præst blev gartner Jørgensen valgt til formand. I november 1916 blev der vedtaget nyt regulativ for kirkegården. Gravpladser skulle koste 50 øre pr. alen, og monumenter og gelændere opsat efter 1912 fra 2 til 4 kr. Gravfreden skulle være 20 år. I slutningen af november 1916 var der prøvevalg til menighedsrådet. I første omgang fik man opstillet 4 til rådet og 4 suppleanter, men 2 af suppleanterne var utilfredse med placeringen og opstillede egne lister. Den ene udbryderliste fik 2 mandater, de andre hver 1. I 1922 kom de nye kirkelove, og der skulle vælges et menighedsråd på 7 medlemmer. Der står i referatet, at de politiske partier samledes og enedes om at opstille en liste. På denne liste var der 3 socialdemokrater og 4 andre, og der kom ikke andre lister. Ved senere valg stillede socialdemokraterne egen liste, hvis de ikke blev repræsenteret tilfredsstillende på fælleslisten. I 1919 var elektriciteten kommet til Borup, og i 1923 begyndte man at forhandle om elektrisk lys i kirken. Man indhentede tilbud og søgte om tilladelse og lån. Installatør Juul, Køge tilbød at udføre arbejdet for 1055 kr. Derudover skulle der betales 340 kr. til elværket. Det var jo en ganske stor investering, så man vedtog, at hvis lyset skulle tændes ved kirkelige handlinger, kostede det 2 kr. I sept. 1923 fik pastor Mortensen embede i Sommersted, og menighedsrådet måtte igen, denne gang under ledelse af provsten, i gang med at finde en ny præst. Det blev pastor Lauritzen fra Løsning, der fik flest stemmer. Straks efter indsættelsen af den nye præst, blev præstegården renoveret, og menighedsrådet besluttede at indlægge elektricitet. Selv om det

billigste tilbud på de 40 lampesteder lød på 840 kr., måtte menighedsrådet også købe en aktie og en obligation i elværket, og det endte med, at rådet måtte underskrive et lån på 2235,80 kr. for at kunne betale installationen. Samtidig søgte man at reducere udgifterne ved at ansætte en ny graver til en lavere løn. Ved et møde i juni 1925 blev gartner Hans Jørgensen valgt til formand og manufakturhandler Laurentius Hansen til næstformand, og man begyndte at tale om, hvordan man kunne skaffe penge til istandsættelse af orglet. I 1928 besluttede man at oprette et fond, og for året 1929-30 henlagde man 600 kr. En fast opgave for menighedsrådet i december var at fordele det beløb, der i årets løb var indkommet i kirkebøssen, til sognets fattige. Beløbet voksede fra o. 40 kr. i 1913 til 140 kr. i 1926, som man fordelte i 9-12 portioner. Under krisen i 30 erne faldt beløbet. Således var der i 1934 kun 41 kr. 87 øre, som menighedsrådet supplerede op til 50 kr. Beløbet blev fordelt mellem 12 modtagere. I dec. 1930 valgtes pastor Lauritzen til formand og inkassator Jørgen Jørgensen til næstformand. Man besluttede herefter at holde menighedsrådsmøde i sognerådets lokale og at afholde nogle aftengudstjenester i løbet af vinteren. I 1931 vedtog man at anmode om et lån på 4000 kr. og at lade Frobenius give et tilbud på ombygning af orglet. Senere på året var en repræsentant for Marcussen og Søn på besøg, og firmaet afgav et tilbud på 6200 kr. for et orgel med 10 stemmer, 2 manualer og pedal samt med elektrisk orgelblæser, og dette tilbud blev antaget af menighedsrådet. I 1932 blev der lagt skifereternit på præstegårdens to udlænger, og det kostede 2532 kr., som man også måtte låne af stiftsmidlerne. I febr. 1934 søgte pastor Lauritzen sin afsked, og man måtte igen igennem ansættelsesproceduren. Denne gang valgte man at indstille pastor Andersen fra Tranekær. Ved menighedsrådsvalget i nov. 1934 blev nyvalgt bl.a. læge Holger Felding og gartner Aage Jørgensen, Lammestrup. Pastor Andersen blev valgt til formand og agent Jørgen Jørgensen, Ørninge til næstformand. Pastor Andersen blev dog ikke længe i embedet. Ved et møde den 18. febr. 1935 fik menighedsrådet fortroligt meddelelse om, at han ville blive afskediget. 2 nabopræster blev indsat til at vikariere, indtil en ny præst var udnævnt. Denne gang indkom der 44 ansøgninger, og menighedsrådet måtte på rejser til både Fyn og Jylland, før man kunne indstille pastor Helge Dahn fra Vissenbjerg, og søndag den 28. juli 1935 blev pastor Dahn indsat i Borup og Kimmerslev kirker af provst Bartholdy Møller. I efteråret 1935 indløb der en klage fra revisor Kr. Laursen, Frederiksberg over sløjfningen af et gravsted. En delegation fra menighedsrådet måtte tage ind til klagerens bopæl og indgå forlig, der gik ud på at genetablere gravstedet og levere et nyt monument samt at undskylde i Borup Avis. Den sag løb op i 107 kr. Pastor Dahn ville gerne indføre nye aktiviteter for borgerne, bl.a. juletræ for de gamle. Til finansiering af festen søgte man tilladelse hos biskoppen til afholdelse af en koncert i kirken med Roskilde domkor og domorganist. Deltagelse ved koncerten skulle koste 1 kr. Man fik biskoppens tilladelse på betingelse af, at der ikke blev solgt billetter i kirken eller ved indgangen. Efter fradrag af udgifter gav koncerten et overskud på 54,25 kr. Juletræsfesten blev holdt den 30. dec. med deltagelse af 50 gamle. Festen kostede 89,82 Kr. Underskuddet på 23, 57 Kr. blev dækket af sognerådet. I juli 1936 klagede klokkeren over, at kirkens klokker havde forskudt sig i deres lejer. En undersøgelse viste, at stolværket var delvist råddent og skulle udskiftes. Man forbød brug af den store klokke, og den lille skulle bruges med forsigtighed. Først i juli 1937 fik klokkerne nyt ophæng og stolværk. Den sidste rest af præstegårdsjorden på 4½ tdr. land havde været forpagtet ud, bl.a. til vognmand Viggo Jensen og til H.P. Hansen i Kulmosen. I 1938 blev det solgt til kommunen, der opførte den nye centralskole på arealet. Den 10. juni 1941 var der kirkesyn, hvor det blev bestemt, at der skulle opføres nyt nødtørftshus med redskabsrum og brændselsrum. Den 2. april 1944 bifaldt ministeriet, at der opføres et nødtørftshus efter tegning af arkitekt W. Felding, Gentofte. Der blev tilstået et lån af stiftsmidlerne på indtil 1500 kr. at afdrage over 10 år. Den 14. aug. s.a. var huset færdigt. Der foreligger ikke noget om indvielse. Ved kirkesynet den 16. juni 1944 fremlagde arkitekt Langballe foreløbige planer for restaurering af kirkens indre. I 1948 blev der gennemført en restaurering af kirken, hvor gulvet blev fornyet og

stoleværket delvis udskiftet og forsynet med låger. Desuden blev kakkelovnen taget ned og erstattet af elektrisk varme under sæderne. Restaureringen omtales stort set ikke i synsprotokollen ud over, at Vinduet i Taarnet fornyes i Forbindelse med Kirkens Restaurering. Ved valget i nov. 1945 blev dr. Felding afløst af skoleinspektør Børge Davidsen. I 1949 kom lærer Frits Rathmann ind i menighedsrådet, og i 1961 godsfuldmægtig A. Bohn-Jespersen, der i 1965 afløste Laurits Christensen, Hegnede, som formand for menighedsrådet. Et gennemgående punkt ved kirkesynene var ringmuren. Ved provstesynet i 1962 blev det bestemt, forsøgsvis at undermure den gamle, murede ringmur mod vest, og at føre den til fast bund og frostfri dybde, evt. skalmure den. Den østlige kampestensmur blev også repareret ret ofte. Ved stormen i 1967 rokkede et stort træ i nærheden af kirkegårdsmuren så meget, at muren blev beskadiget. Man måtte fælde træet og reparere muren. Stormskadeforsikringen betalte 5.000 kr. I 1967 blev der sendt opkrævning på kloakbidrag fra kommunen. For præstegårdens vedkommende var det 19.947 kr. og for kirkegården 8.768 kr. Man forhandlede med både stiftsøvrighed og ministerium og fik et lån på en 7-årig periode. I 1968 indledtes forhandling med kommunen om afståelse af præstegårdsvejen til fordel for en udvidelse af Borup skole. I menighedsrådet enedes man om at være imødekommende og at anbefale projektet overfor kirkeministeriet. Efter flere års tovtrækkeri blev resultatet, at de to gamle huse mellem kirken og indkørslen til præstegården blev revet ned, der blev lavet en ny vej til præstegården, og der blev anlagt parkeringsplads. Undervejs udtrykte menighedsrådet ønske om også at rive den gamle skole ved muren ned for at lave en ny indkørsel til kirken. Heldigvis sagde sognerådets kulturudvalg nej, da huset var fredet i klasse B. Provst Exner, Mariager, mente, at med en planlagt byudvikling på over 2000 indbyggere ville Borup kirke blive for lille. Derfor foranledigede han, at der den 31. juli 1969 blev afholdt et møde med biskop, provst samt repræsentanter for sogneråd og menighedsråd for at diskutere placering af en ekstra kirke nord for Borup. Ved valg til menighedsråd den 25. nov. 1969 var der to lister. Liste 1, som var opstillet ved prøvevalget, fik 6 valgt, medens Morten Jensen, Hegnede, var den eneste, der blev valgt fra liste 2. Af 1232 stemmeberettigede afgav 198 deres stemme. På det første møde i det nye råd foreslog pastor Dahn, at gudstjenestetiderne skulle være kl. 9 og 10 i stedet for som hidtil kl. 10 og 14. Det vandt tilslutning. Da nedrivning af den gamle skole var blevet nægtet, søgte menighedsrådet at få lov at indrette toiletter i bygningen, men det sagde komunalbestyrelsen også nej til. Derfor blev der planlagt en ny toiletbygning i forbindelse med kapellet, og den stod færdig i 1972. Ved dannelsen af Skovbo kommune i 1970 blev der 8 sogne, der skulle afstemme deres budgetter efter en fælles ligningsprocent. Fra starten var de endog delt på to provstier, indtil Køge provsti blev oprettet pr. 1. april 1972. Derfor begyndte man fra 1972 at holde fælles budgetplanlægningsmøder. Specielt trængte lønninger til de ansatte ved kirkerne og takster for begravelser til at blive afstemt til et fælles niveau. Samme år tiltrådte Bent Fønss-Jørgensen som provst for Køge provsti. Ved et prøvevalg i nov. 1973 fik socialdemokraterne kun 1 repræsentant på en sikker plads og valgte derefter at opstille egen liste. Ved valget den 20. nov., hvor stemmeprocenten var 16,4, fik de alligevel kun en valgt. På den anden liste blev nyvalgt bl.a. Laurits Christiansen og Chr. Schmidt. I jan. 1974 blev pastor Dahn 70 år og faldt dermed for aldersgrænsen. I første runde indkom 4 ansøgninger til det ledige embede. Efter nogen drøftelse besluttede menighedsrådene at søge at få tilladelse til genopslag. Der forelå nu 6 ansøgninger, og efter møde med biskop Kvist valgte de to menighedsråd at indstille cand. theol. Lena Margrethe Rafn til embedet. Den 28. aug. 1974 blev Lena Rafn ordineret i Roskilde Domkirke ved biskop Hans Kvist og den 8. sept. indsat i de to kirker ved provst Bent Fønss- Jørgensen. En tiltrængt ombygning af præstegården blev gennemført trods nogen uenighed om planerne mellem præstegårdsudvalget og stiftsøvrighedens arkitekt. Sidstnævnte havde dog den fordel, at stiftsøvrigheden ikke ville låne penge ud til projektet, hvis ikke arkitektens plan blev fulgt.

I 1975 opførtes et redskabshus til graverens maskiner og redskaber, og i 1976 vedtog man at anlægge en urnekirkegård ved den gamle brønd. Det blev dog først realiseret i 1978. I 1976 vedtog man at stoppe med juletræsfesten for de ældre og at oprette et aktivitetsudvalg. I 1978 blev der på forsøgsbasis opstillet lamper til belysning af kirken ved juletid. Behovet for et mødelokale var stort, så i 1978 begyndte menighedsrådene (Borup og Kimmerslev) at undersøge muligheden for at ombygge den nordlige udlænge ved præstegården til konfirmandstue og kordegnekontor. Ved et møde med kommunen i aug. 1980 fik menighedsrådene tilbudt at leje eller købe den gamle skole ved kirkegårdsmuren. Stiftsøvrigheden anbefalede køb af huset, som kommunen ville sælge for 50.000 kr., og handlen blev afsluttet i marts 1981. I juli 1981 forelå overslag fra arkitekten for konfirmandlokalet i den nordre udlænge på 420.000 kr. Lokalet stod klar i 1982. Ombygningen af den gamle skole blev ledet af arkitekt Parslov og var tilendebragt i 1984. Samme år døde Bohn-Jespersen. Han blev afløst som formand af Laurits Christiansen. Allerede i 1950 var graveren begyndt at feje det gamle orgel op i form af borebillestøv, så man besluttede at lægge 1000 kr. til side om året til et nyt orgel. I 1981 begyndte forhandlingerne med forskellige orgelfirmaer. Man valgte Starup og Søn, der desværre gik konkurs midt i det hele. Albert Lang, der havde været ansat hos Starup og Søn, byggede orglet færdigt, og det blev indviet pinsedag 1987. I 1984 blev menighedsrådet tilbudt at købe arealet, hvor den gamle Ryeskovgaard lå. Af hensyn til fremtidigt pladsbehov blev arealet købt og bygningerne nedrevet. Arealet blev indviet med forskellige former for gravpladser i 1991. Den 1. febr. 1992 blev Borup sogn overflyttet til Lejre provsti, og Lena Rafn blev udnævnt til provst. I de sidste 20 år har der været 2 store sager for menighedsrådet at tage vare på. Den første var etablering af en sognegård. På et tidspunkt var der planer om at bygge den på den nyanskaffede grund ved Ryeskovgaard. Men så kom chancen for at erhverve Møllelundgaarden på den modsatte side af gaden. Stuehuset blev renoveret og blev indviet 5. jan. 2002. Tilbygningen med sal og oplagsrum blev indviet 13. juni 2004. Den anden store sag var renovering af kirken. Alt blev istandsat og malet, og der blev lagt fjernvarme ind. Kirken blev genindviet 17.april 2011

Bilag 1. Uddrag af Lov om Afløsning af tienden af 15/5 1903 1. Enhver Tiende herunder indbefattet Kvæg- og Smaaredselstiende, Smaaredsel, Degnetrave og Degnekorn og i det hele enhver Afgift af fast Ejendom, der efter sin Oprindelse og Beskaffenhed maa anses som en Tiendebyrde skal afløses ved Betaling af en Kapital, der udgør 25 Gange et Aars Tiende med Fradrag af det aarlige Beløb af de Tienden paahvilende Skatter og Afgifter til det offentlige ( 30). Hvor Tienden ikke ydes med et fast Pengebeløb, beregnes et Aars Tiende efter Gennemsnittet af Kapitelstaksterne for Aarene 1892-1901. Værdien af Tiendeydelser in natura, paa hvilke der ikke sættes Kapitelstakst, bestemmes dog ved Skøn af uvillige Mænd, udmeldte af Retten. Hvor Tiendeyderne ifølge Overenskomst med Tiendeejeren betaler de Tienden paahvilende Skatter og Afgifter til det offentlige, anses det aarlige Beløb af disse Skatter og Afgifter som en Del af den aarlige Tiendeydelse. Spørgsmaal om en Afgift efter sin Oprindelse og Beskaffenhed vil kunne afløses i Henhold til denne Lov samt om, hvor stor en Del af en samlet Ydelse der skal anses for Tiende i det Tilfælde, hvor Tienden svares under et med anden Afgift, afgøres ved Kendelse af Tiendekommissæren ( 6) under Appel til Tiendekommissionen ( 7). Tiende, der tilhører Ejerne af de Ejendomme, paa hvilke Tienden hviler, skal bortfalde samtidig med Afløsningen af de andre Tiender i det paagældende Sogn ( 8). Saafremt der imidlertid paahviler saadanne Tiender Pantegæld, Realbyrder, Forpligtelse til Kirkers Vedligeholdelse m.v., anses de nævnte Byrders Kapitalværdi som Afløsningssum for den paagældende Tiende. Afløsningssummen for de nævnte Byrder kan dog ikke overstige det Beløb, der vilde blive at fastsætte som Afløsningssum, saafremt selve Tienden var Genstand for Afløsning, eller hvis dette Beløb ikke kan udfindes, Afløsningssummen for Præstetienden. 23 Naar en Kirketiendeejer, efter at Afløsningen af Tienden har funden Sted, ønsker sin Forpligtelse over for Kirken afløst, kan han herom indgive Begæring til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Samme Ret tilkommer den Panthaver, der i Henhold til 16, næstsidste Stykke, har Pant i Afløsningssummen, naar Pantefordringen er forfalden. Af Afløsningssummen skal i dette Tilfælde til Kirken henlægges en saa stor Kapital, som i Forbindelse med Kirkens øvrige Indtægter af Kapitaler, Arvefæsteafgifter og desl. saavel som Indtægterne af dens Jorder behøves til, at Kirken med Inventarium og Kirkegaarden ved Renterne af samme for Fremtiden kan vedligeholdes i fuldkommen god Stand og Kirken opfylde sine øvrige Forpligtelser, deriblandt fuldt udrede Udgifterne til Brød og Vin, Assurance og eventuel Udvidelse af Kirkegaarden. Størrelsen af denne Kapital fastsættes ved Skøn af en Kommission, der skal bestaa af en fast Formand, udnævnt for hvert Stift af Kirkeministeren, samt 4 Medlemmer, valgte for hvert Tilfælde, to af Stiftsøvrigheden og to af Tiendeejeren. Hvis Forretningen skal afholdes efter Begæring af Panthaveren, og Tiendeejeren maatte vægre sig ved at vælge Medlemmer af Kommissionen, tilkommer Valget Panthaveren. Af de af Stiftsøvrigheden valgte Medlemmer skal det ene Medlem være en bygningskyndig Mand. Kirkeministeren meddeler Kommissionen fornøden Instruks. Kirketiendeejeren skal, for saa vidt Afløsningen er begært af ham, inden 4 Uger efter Kendelsens Meddelelse erklære, om han tiltræder den trufne Afgørelse, eller om han ønsker at bevare det hidtidige Forhold. Ønsker han dette, bortfalder derved den foretagne Forretning, og hans Forpligtelse mod Kirken forbliver da uforandret som hidtil. Omkostningerne ved den afholdte Forretning betales da af Kirketiendeejeren. Naar Kirkeministerens Approbation af Kommissionens Kendelse foreligger og det i Henhold hertil er fastsat, hvor meget af den til Stiftsøvrigheden i sin Tid indbetalte Afløsningssum for Tienden, der anses fornødent til Kirkens fremtidige Behov, udbetales det overskydende af Afløsningssummen til Kirketiendeejeren eller Panthaveren, og Kirken bliver da fremtidig at anse som en Kirke, der ejer sig selv, og dens Midler at bestyre efter de for selvejende Kirker gældende Regler.

L. Bilag 2 Udskrift af Synsprotokol for Borup Kirke 1862-2000, fol. 18 Aar 1912 d. 7de Februar afleveredes Borup Kirke fra Tiendeejeren Baron Hofjægermester Wedell-Neergaard til Tilsynet for Borup Kirke Tilstede var Provsten og Kirketilsynet samt [paa] Kirketiendeejerens Vegne Godsforvalter Hansen Efter at samtlige Tilstedeværende var blevne gjorte bekjendte med Min. Circ. af 4. April 1908, denne Sag vedrørende samt Min. Circ. af 20/12 1909, og med Kommissionsforretningen over Borup Kirke af 22/11 1906 med Tilføjelse af 16/9 1911 og endelig med Skrivelse af 6/12 s. A. fra Ministeriet for Kirke og Undervisn. - kommunikeret fra Stiftsøvrigheden 11/12 s. A. hvorved Afløsningen af Vedligeholdelsespligten af Borup Kirke approberedes mod at der tildeltes Kirken 9.810 Kr. af Afløsningssummen foruden 70 Kr. aarlig for afløst Pligtarbejde og 16 Kr. af Kommunen for Kirkegaardens Renholdelse samt endvidere paa Vilkaar, at Tiendeejeren inden Udgangen af 1912 lader foretage en Udvidelse af Kirkegaarden (Anlæg af en Assistentskirkegaard) paa et af Provstesynet og Sundhedsvæsnet godkjendt Areal og bekoste dets Planering og Indretning, derunder om fornødent Dræning samt Indhegning, alt efter Synets nærmere Bestemmelse (medens det samtidig tilføjes, at Tiendeejeren har Ret til at beholde et Familiegravsted paa den gamle Kirkegaard af Areal 1095 Alen, mod at han udvider Assistentskirkegaarden med et tilsvarende Areal), og efter at Kirkens Inventarieliste var gjennemgaaet og befundet i Orden og Kirkens Arkiv modtaget, bestaaende af Protokol og Assurencepolice, afleveredes Kirken til Tilsynet paa de i Kommissionsforretningen angivne Vilkaar, saaledes at Afleveringen regnes fra 1. Januar 1912, baade m. H. t. Indtægter og Udgifter. Da alle Mangler fra Synet 1911 var afhjulpne, maa Kirken siges at være afleveret i fuld synsforsvarlig Stand. Der blev givet Tilsagn om Grusning af Kirkegaardens Gange, da saadant tiltrænges. A. Kjølhede, Schledermann, Kristiansen, C.F. Balslev, Jens Larsen, Hans Larsen (Understregninger kan være tilført senere) Axel Kjølhede: provst, sognepræst i Karlslunde-Karlstrup Schledermann: murermester i Roskilde L. Kristiansen: tømrermester C.F. Balslev: sognepræst i Borup-Kimmerslev Jens Larsen: vægter på Svenstrup, medlem af menighedsrådet Hans Larsen: particulier, medlem af menighedsrådet