11 Jesus bad dem: Følg mig! TIL SABBATTEN 10. SEPTEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst (Joh 10,5). I år 362 e.kr. iværksatte kejser Julian en kampagne for at genoplive hedenskabet. Kristendommen var ved at overtage Romerriget, og dette bekymrede ham og de hedenske ledere. Julians råd til en højtstående hedensk præst udtrykker denne bekymring og giver et hint om, hvorfor kristendommen voksede så hurtigt. Jeg tror, at når de fattige blev overset og tilsidesat af [de hedenske] præster, lagde de ugudelige galilæere [kristne] mærke til dette og viede sig til godgørenhed [De] hjælper ikke alene sine egne fattige, men også vores, og alle kan se, at vores folk mangler hjælp fra os. (Citeret i Rodney Stark, Cities of God, San Francisco: HarperCollins Publishers, 2006, s. 31). Romerne havde regnet med, at kristendommen ville dø ud, fordi deres leder, Jesus Kristus, var død. I stedet fulgte et ufatteligt stort antal romerske borgere Jesus. Hvordan kunne de forklare dette problem? Jesu efterfølgere demonstrerede hans kærlighed ved at opfylde deres medmenneskers grundlæggende behov. Det samme gjorde Jesus, mens han var på jorden, og det er, hvad hans efterfølgere i dag også skal gøre. Det er derfor ikke overraskende, at så mange fulgte Jesus, når de fik tilbuddet om det. Ugens tekster Joh 10,1-5 Luk 9,2 Åb 14,6-7 Luk 19,1-10 ApG 26,11-27 Åb 3,20 108
SØNDAG 4. SEPTEMBER 2016 De kendte hans røst Joh 10,1-5.16 Hvordan viser disse tekster vigtigheden af, at vi, som Jesu repræsentanter, skal skabe positive og kærlige relationer til andre mennesker i vores område, mens vi forsøger at lede dem til Jesus? Hvordan kan vi lære dem at høre hans stemme? En vens hvisken har større effekt end en fremmeds råb, når det handler om at drage mennesker til Jesus. Når vi får venner, der lærer at stole på os, kan den gode hyrde (Joh 10,11. 14) arbejde igennem os, så disse mennesker kan høre, kende og følge Jesu stemme. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi selv kender Jesu stemme, før vi kan hjælpe andre til at kende den. Vi har brug for en gudgiven evne til at skelne mellem Jesu røst og Satans besnærende stemme. Vi må aldrig glemme, at den store strid foregår, og at vi har en fjende, der med stor list arbejder på at holde mennesker borte fra et frelsende forhold til Jesus. Men vi kan være effektive kanaler, der kan hjælpe mennesker til at høre Jesu stemme. Han taler gennem naturen på trods af syndens ødelæggelser, via Guds forsyn, Helligåndens indflydelse, gudfrygtige mennesker og Guds Ord. (Se Ellen White, Vejen til Kristus, s. 93-101). Når vi selv lærer at genkende og adlyde denne stemme, kan vi også lede andre. Det sidste, vi ønsker, er at være, hvad Jesus advarede imod, nemlig en blind, der leder en blind (se Matt 15,14). Hvorfor havde Jesus en så overbevisende indflydelse, der drog mennesker til ham? Fordi det er så svært at modstå hans eksempel på uselvisk selvopofrelse. Når vi, menigheden, hans legeme, tilsidesætter selviskhed og påtager os en tjeners væsen, idet vi lader ham leve sit liv i os, vil andre gennem os høre og blive tiltrukket af Jesus kald. Som den gode hyrdes repræsentanter skal vi genspejle de egenskaber, der kom til udtryk i hans tjeneste, når vi inviterer mennesker til at følge ham. Ærlighed i ord så vel som autentisk tjeneste, der genspejler Jesu selvopofrende kærlighed, åbner menneskers ører og nedbryder de skel, der er mellem kirken og lokalsamfundet. Til at tænke over Hvordan kan du rent konkret hjælpe andre til at høre Jesu stemme? 109
MANDAG 5. SEPTEMBER 2016 Vi skal opsøge Luk 19,10 Mark 1,17 Luk 9,2 Åb 14,6-7 Hvilken vigtig pointe er fælles for alle disse tekster? Hvad siger de, at vi skal gøre? I mange år havde en syvendedags adventistmenighed bedt: Herre, drag mennesker i vores by til vores kirke og til dig som om kirken er en kæmpemagnet, der på magisk vis vil tiltrække mennesker. Det er rigtigt, at mennesker af og til kommer ind i vores kirke for at søge Gud, uden at vi har haft nogen indflydelse på det. Men hvad gør din menighed, når det ene år efter det andet går, uden at nogen fra lokalområdet kommer ind i kirken? Hvis I kun fokuserer på at bede om, at der vil komme nogen, følger I ikke Jesu metode for at vinde mennesker. Han blandede sig med dem, var sammen med og opsøgte mennesker, han kunne frelse. Vi skal ikke vente, til menneskene kommer til os, vi skal opsøge dem, hvor de er Der er utallige, som aldrig vil høre evangeliet, medmindre det bliver bragt til dem. (Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind, s. 24). Der bruges forskellige billeder til at illustrere tanken om at være opsøgende: 1. Hyrden forlod de 99 får i folden for at lede efter det ene, der var faret vild (Matt 18,10-14). Sammenhængen for denne lignelse er Jesu opfordring til at tage sig af og beskytte disse små mod fald. Disse små kunne bogstaveligt være børn eller også umodne kristne. Hvis de farer vild i verden, skal vi, ligesom Jesus, opsøge dem og i kærlighed bringe dem tilbage til ham. Pointen her er ligesom i teksterne ovenfor: vi skal aktivt opsøge de fortabte og gøre en indsats for at nå dem. Det sker kun sjældent, at nogen kommer direkte ind fra gaden og siger: Fortæl mig om Gud, om frelse og om sandhed. 110 2. Kristi metode for at nå de fortabte kan ikke andet end bære frugt (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 216). Men har vi kun øje for de frugter, der hænger lavt folk, der allerede deler vores kristne verdenssyn, som fx kristne fra andre kirkesamfund? Hvad gør vi for at nå de frugter, der er vanskelige at nå ateister, muslimer, jøder, hinduer, buddhister etc.? Historisk set har mennesker med et kristent livssyn fundet adventismen relevant; men vi er nødt til at blive bedre til at dele Jesus med trosgrupper, der har andre livssyn.
TIRSDAG 6. SEPTEMBER 2016 Broen Af og til har en menighed udadvendte programmer inden for sundhed, familieliv, personlig økonomi, konfliktløsning, etc., og spørger måske: Hvad er broen, der vil bringe dem til Følg mig -stadiet? I stedet bør vi spørge: Hvem er broen? Og svaret er: du er! En kærlig og elskværdig kristen er den bedste forsvarer for evangeliet (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 301). De menigheder, der er i stand til at få søgende mennesker til vedblivende at komme tilbage og deltage i det ene program efter det andet, er velsignet med medlemmer, der virkelig elsker Gud og er ivrige efter at oprette varige venskaber. Modsat finder vi, at hvor menighedsmedlemmer er ligeglade med deres holdning til fremmede, eller til og med ligegyldige over for dem, vil det have en negativ indflydelse på menighedens udadvendte arbejde. Lige nu gør Herren ikke noget for at bringe mange mennesker til sandheden på grund af de menighedsmedlemmer, der aldrig er blevet omvendt, og dem, der engang var omvendte, men er faldet fra. Hvilken indflydelse ville disse uovergivne medlemmer have på de nyomvendte? Ville de ikke gøre det gudgivne budskab, hans folk skal forkynde, virkningsløst? (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 371). Luk 19,1-10 Hvorfor syntes Zakkæus, at det var nødvendigt at klatre op i et træ for at få øje på Jesus? Hvilken åndelig lærdom kan vi finde i denne beretning? Forestil dig, hvad der kunne være sket, hvis de, som blokerede adgangen til Jesus der i Jeriko, havde lagt mærke til Zakkæus dybe interesse i at komme nær til Jesus og i kærlighed havde inviteret denne synder til at sidde ved Jesu fødder. De af os, der er en del af skaren omkring Jesus, må være så smittet af hans kærlighed for den kæmpende, syndige menneskehed, at vi bliver smitsomme kristne. Hvis vi er dybt opmærksomme på Guds kærlighed og nåde over for syndere som os, vil vi med stor iver opsøge dem, der ikke har stor åndelig højde og befinder sig uden for skaren, og omsorgsfuldt føre dem hen til Kristus. Til at tænke over Hvordan reagerer du over for nye ansigter i kirken? Gør du dig umage for at tale med dem? Eller ignorerer du dem, idet du tænker, at de andre kan tage sig af dem? Hvad siger dit svar om dig, og hvad der måske trænger til at forandres? 111
ONSDAG 7. SEPTEMBER 2016 Befalingen Jesus og hans disciple helbredte mennesker og vendte derefter deres opmærksomhed mod emner, der har evighedsværdi. (Se Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 13.) Mark Finley minder os om, at hvis vi ikke introducerer mennesker til Gud, svarer det til åndelig pligtforsømmelse. Jesu metode for evangelisme var at nå mennesker på det område, hvor de havde det største behov. Dette er, hvad lægemissionsarbejde går ud på. Kristus var ikke tilfreds med kun at helbrede dem. Målet er evigt liv i Kristus. Lægemissionsarbejde starter måske ikke med at bede de mennesker, vi kender, om at følge Jesus, men til sidst bør det nå dertil. I kærlighed til andre vil vi længes efter at tilbyde dem alt det, Jesus tilbyder. Måske siger du: Jeg vil tage mig af den første del af Jesu metode, men ikke Følg mig -delen. Det er ikke min nådegave. Hvis du gør den første del, kan det være, du overrasker dig selv ved automatisk at dele Jesus med andre, og det vil komme så naturligt, så let, fordi du allerede har lagt grunden i deres hjerter. Når du lærer de mennesker, du ønsker at tjene, bedre at kende, bør du være opmærksom på anledninger til at tale om tro og om, hvad Gud betyder for dig. Vær på udkig efter muligheder for at tale om åndelige emner. Spørg dine nye venner om deres familie, deres arbejde og deres religion. Dette kan åbne for muligheden til at dele dit personlige vidnesbyrd. Personlige vidnesbyrd kan faktisk være de mest effektive vidnesbyrd; for de kan også være de mindst faretruende. Du prædiker ikke åbenlyst, du fortæller ganske enkelt din egen historie, og vi bør alle have en personlig historie at fortælle om, hvad Jesus har gjort i vores liv. ApG 26,11-27 Paulus giver her sit personlige vidnesbyrd for kong Agrippa. Hvad kan vi lære af denne tekst i forhold til vores vidnesbyrd til andre om Jesus? Læg mærke til de forskellige trin. Paulus fortalte om, hvordan han havde været, før han kendte Jesus. Dernæst fortalte han om sin omvendelsesoplevelse. Så fortalte han om, hvad Gud havde gjort i hans liv derefter. Og så kom han med en appel. 112 Til at tænke over Hvad kan du fortælle om dig og Jesus, selv om det måske ikke er så dramatisk som Paulus historie? Hvordan kan du lære at dele din historie med andre, når anledningen byder sig?
TORSDAG 8. SEPTEMBER 2016 Søg, så skal I finde Åb 3,20 Matt 7,7-8 Joh 1,12 Hvilken sammenhæng er der mellem disse tre tekster, og hvad fortæller de om, hvad det vil sige at søge og at finde Gud? Tilsammen viser disse tekster, at folk må bede og søge og være åbne for at modtage Jesus. Samtidig beskriver Åb 3,20, at Jesus står ved døren og banker, sådan at en person vil åbne døren og lukke ham ind. Disse beskrivelser er ikke modstridende. Gennem Helligånden arbejder Jesus med menneskenes hjerter og drager dem til sig, selv om folk ikke er klar over, at dette er, hvad der sker. Mange gange søger de efter noget, som tilværelsen ikke giver dem. Hvilket privilegium det er at kunne lede dem i den rigtige retning og hjælpe dem til bedre at forstå, hvad de leder efter. Kendsgerningen er, at Jesus gennem dig kan banke på døren til menneskers liv i det område, du bor i, og alle, der villigt åbner døren og tager imod ham, vil modtage alle de velsignelser, der følger med (Åb 3,20; Joh 1,12). Han inviterer sine efterfølgere til at bede, søge og banke på hans dør og modtage hans riges gode gaver (Matt 7,7-8.11). Når Helligånden viser dig, at nogen er rede til at åbne døren for Kristus, kan du spørge: Har du lyst til at bede sammen med mig om at tage imod Jesus Kristus og blive en del af hans familie? Her er et eksempel på en bøn, vedkommende kan bede: Kære Jesus, jeg ved, at jeg er en synder og har brug for din tilgivelse. Jeg tror, at du døde på grund af min synd. Jeg ønsker at vende mig bort fra synd. Jeg beder dig om at komme ind i mit hjerte og mit liv. Jeg ønsker at stole på dig og følge dig som min Herre og frelser. I Jesu navn, amen. Vi har brug for åndelig dømmekraft for at vide, hvornår det er det rette tidspunkt at komme med en appel. Der er altid en fare for, at vi er for aggressive, men værre er der også faren for, at vi ikke er aggressive nok. Nogle gange har mennesker brug for et kærligt skub for at tage en beslutning om at følge Jesus. Hvem ved, hvem der står på kanten mellem to valg: evigt liv i Kristus eller evig fortabelse? Vi har virkelig et stort og alvorligt ansvar. 113
FREDAG 9. SEPTEMBER 2016 Til videre studium Sl 77,21; Hos 11,4; 2 Kor 5,11-21 Ellen White, Vejen til et bedre liv, Undervisning og helbredelse s. 82-97 og Hjælp i hverdagen s. 301-309 Ellen White, Lys over hverdagen, 1. bind, Denne mand tager imod syndere s. 179-194 Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind, Gå ud ved vejene og ved gærderne s. 13-35 Der var en ung mand, som elskede Gud og ønskede at fortælle andre om Jesus. Han var veltalende, karismatisk og folk elskede at høre ham. Men han var bange for at bede folk om at tage en beslutning om at følge Jesus. De andre menighedsmedlemmer forstod det ikke, for på alle andre måder virkede han så modig og villig til åbent at tale om sin tro. Til sidst spurgte man ham, og han gav det svar, som vi så i onsdagsafsnittet, at han ikke havde den nådegave. Han holdt af at så sæden; han ville overlade til andre at høste. Men efter nogen tid indrømmede han, at han var bange for at blive afvist. Han havde altid følt sig en smule mangelfuld som vidne for Gud (og det er godt), og han var derfor bange for, at folk ikke ville vælge at følge Jesus, når han spurgte dem. Andre medlemmer i menigheden forklarede for ham, at når vi vidner, handler det ikke om os, men om Jesus. Vi vil altid være ufuldkomne vidner. Selv om vi kan bede for andre og kærligt vise dem hen til Jesus, kan vi ikke overtage Helligåndens opgave, som alene kan bringe overbevisning og omvendelse. Vi skal være menneskelige redskaber, der bringer Guds kærlighed til andre. Spørgsmål til drøftelse 1. I Joh 1,9 står der: Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Hvordan hjælper dette vers os til at forstå, at Gud ønsker at nå alle mennesker med tilbuddet om frelse? 2. Hvor venlig er din menighed over for gæster? Hvad kan I gøre bedre mht. hvordan I modtager fremmede, der kommer i kirken? 3. Hvor længe er det siden nogen kom ind i jeres kirke direkte fra gaden? Hvordan reagerede menigheden? 4. Hvad ville du sige til en, der hævdede at være bange for at spørge andre, om de ville tage en beslutning om at følge Jesus? 114
DIALOG TIL SABBATTEN 10. SEPTEMBER 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Brug denne sabbat til at besvare spørgsmål, som er blevet indsamlet, men forblevet ubesvarede i kvartalets løb. - Eller inviter en repræsentant for ADRA eller en anden hjælpeorganisation eller en repræsentant fra en anden menighed, hvor man har prøvet noget nyt i missionen og lad dem dele af deres viden og erfaring. Er det dårligt at bruge for mange religiøse ord, når vi taler med andre mennesker? Hvornår bør vi tie, hvornår bør vi tale? Er vores svaghed i den ene eller anden yderlighed? - Hvordan afgør jeg, om jeg er for aggressiv i min appel til andre om at følge Jesus? Hvordan finder jeg ud af, om jeg er for tilbageholdende? Forestil dig, at du uventet får et besøg af en højtstående person, som du gerne vil gøre et godt indtryk på! - Hvad ville du hurtigt gøre i huset for at undgå, at evt. problemer eller svagheder blev set? - Prøv at finde forskellige grunde til, at vi måske ikke åbnede døren for Jesus, hvis han bankede på! Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Til at tænke over Lokal mission Tænk over de mennesker, du møder regelmæssigt i din dagligdag. Hvordan vil du karakterisere deres livssyn? Har de alle et bevidst intellektuelt baseret syn på livets værdier og mål? Lektien opfordrer os til at blive bedre til at dele Jesus med trosgrupper, der har andre livssyn. - Hvad bør være vores strategi for at nå de mange mennesker, der ikke har noget specifikt livssyn, og hvor det ikke er troslæren eller den intellektuelle del af livsfilosofien, som kommer i første række? Du har skabt os, o Gud, til dig, og vort hjerte finder ikke fred, før vi finder den i dig. Overvej dette velkendte citat fra kirkefaderen Augustin (c. 350-430). Mente Augustin, at alle mennesker aktivt søger efter Gud? Tænk over, hvordan en gudstjeneste sabbats formiddag bør foregå, hvis I ved, at der kommer en række gæster, som aldrig 115
DIALOG TIL SABBATTEN 10. SEPTEMBER 2016 før har sat deres ben i en adventistkirke. Hvilken forskel vil det gøre for - sproget og de ord og udtryk, vi anvender - formen - sangene - indholdet af bøn, tale og prædiken - længden af de enkelte elementer Hvorfor gør vi det ikke sådan hver gang? Hvordan når vi som enkeltpersoner og som kirkeligt fællesskab alle de mennesker også dem der ikke søger? NOTER 116
NOTER TIL SABBATTEN 10. SEPTEMBER 2016 117