Torsdag 15. september kl. 19.30 Fredag 16. september kl. 19.30 Mena & Mahlers 5. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solist: Elisabeth Leonskaja, klaver PRO
Torsdagskoncert Mena & Mahlers 5. Introduktion Program DR Koncerthuset 2016/17 2008/09 2 Torsdag 15. sep. kl. 19.30 Fredag 16. sep. kl. 19.30 Ludwig van Beethoven (1770-1827) Klaverkoncert nr. 4, G-dur, op. 58 (1805-06) DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret I II III Allegro moderato Andante con moto Rondo. Vivace Dirigent: Juanjo Mena Solist: Elisabeth Leonskaja, klaver Koncertmester: Soo-Jin Hong Torsdag sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 18. sep. kl. 12.15 Varighed: ca. 35 Pause ca. 20.10 Gustav Mahler (1860-1911) Symfoni nr. 5 (1901-02) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil aftenens solist Elisabeth Leonskaja signere cd'er i foyeren 1. del I Trauermarsch. In gemessenem Schritt. Streng. Wie ein Kondukt II Stürmisch bewegt. Mit größter Vehemenz 2. del III Scherzo. Kräftig, nicht zu schnell 3. del IV Adagietto. Sehr langsam V Rondo-Finale. Allegro giocoso. Frisch Varighed: ca. 75 Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Repertoirechef: Tatjana Kandel Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Adam Stadnicki Redaktion/layout: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2016/17 3 Beethoven lavede om på en hel musikalsk genre, da han i 1808 præsenterede sin 4. Klaverkoncert for første gang. Solisten var ham selv. Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 4 Af Jens Cornelius I noderne til Klaverkoncert nr. 4 skriver Beethoven for første gang også, hvordan pedalerne en ny opfindelse dengang skal bruges. Beethoven var berømt både som pianist og komponist, og han må have været en forrygende musiker, i hvert fald i sine yngre dage. Men så tidligt som i 30-års alderen begyndte han at miste hørelsen, og efterhånden blev hans spil mere hektisk. Han måtte give helt op, da hans døvhed blev næsten total. Sidste gang, han optrådte som solist, var ved en koncert i 1808. Da var han 38 år. I Klaverkoncert nr. 4 gennemfører Beethoven sine idéer med et suverænt overskud. Tag bare indledningen af koncerten, hvor klaveret på listefødder sætter musikken i gang helt alene. Aldrig før havde man hørt en klaverkoncert begynde med så indadvendt poesi. Førstesatsen udvikler sig til en lyrisk dialog, og Beethoven foretager faktisk et spring væk fra koncertgenrens konventioner i denne sats. Andensatsen er en duet, en retorisk konflikt mellem to temperamenter. Rollerne er vendt om, så solisten er den enlige, forsonende part, mens orkestret er en udfarende og truende stormagt. Satsen har fået mange til at tænke over, om der er en konkret 'handling' bag musikken. Et af forslagene er Det Gamle Testamentes fortælling om David, der med sin skønne sang beroliger den sortsynede kong Saul. Et symbol på kunstens helbredende kræfter. På virkelig elegant og underfundig vis glider den langsomme mol-sats over i finalen, som er i dur. Strygerne spiller ganske tyst et iørefaldende tema, som klaveret besvarer på herlig underspillet vis. Først derefter retter musikken sig ind og præsenterer sin vitale og opløftende afslutning på et af Beethovens mest beåndede værker. Det brede publikum ved koncerten brød sig ikke om det. Først i 1836, flere år efter Beethovens død, blev koncerten taget op igen. Det var den unge og geniale Mendelssohn, der samlede guldet op. Endnu en komponist, Schumann, var til stede den aften og fortalte, at han næsten ikke kunne trække vejret, mens han og resten af salen hørte den fantastiske musik for første gang.
Værker DR Koncerthuset 2016/17 4 Gustav Mahler: Symfoni nr. 5 Mahler havde en musikalsk vision om at kunne rumme hele verden i en symfoni. Det giver hans værker kæmpemæssige dimensioner. Symfoni nr. 5 er med en varighed på ca. 75 minutter en af de korteste! Det er også en af hans lyseste symfonier, der udvikler sig fra det livsfornægtende til det livsbekræftende. Efter sigende skrev Mahler en kærlighedstekst til sin hustru Alma, der kunne synges til Adagietto ens tema: Wie ich dich liebe, Du meine Sonne Det begynder mørkt med en dystert klingende fanfare. Mahlers spilleanvisninger til 1. sats siger alt om stemningen: Sørgemarch: Med afmålte skridt. Strengt. Som et ligtog. Det er en fattet og formel sorg. En militaristisk strenghed dominerer Mahler kendte fra sin barndom lyden af militærorkestre, der ofte gik forbi hans barndomshjem. Undervejs i satsen indskyder han to kontrasterende afsnit, et vildt og et nostalgisk-sødt, men de kommer egentlig ikke i konflikt med den fasttømrede sorg. Man kan opfatte 1. sats som et forspil til symfonien, der så for alvor begynder i 2. sats. Her lægger musikken ud med at genoptage det vilde udbrud, man hørte som en episode i 1. sats. Kampen mellem det heftige og det rolige skaber en enorm konflikt. Mahler giver satsen karakterbetegnelsen Stormfuldt bevæget, og dens højdepunkter er øresønderrivende. I slutningen af satsen forsøger en mastodontisk messinghymne at få det sidste ord, men uden held. Satsen ender i udmattelse over raseriudbruddene. Som midterakse i symfonien placerer Mahler en gigantisk scherzo, som han selv sammenlignede med halen på en komet. Med sine 819 takter er det symfoniens længste sats, og nok også den længste scherzo i nogen symfoni. Omfanget er en del af pointen: Det er mennesket midt i det strålende dagslys, i sit livs velmagtsdage, sagde Mahler selv. Hornene fylder meget i satsen. Det optimistiske hornsignal i begyndelsen er en modsætning til den militære begravelsestrompet i 1. sats. Midtvejs kommer endnu en hornsolo, der måske skal efterligne de vædderhorn, man blæser i ved den jødiske nytårsfejring. Mahler blev født i en jødisk familie, og kan have hørt lyden af de rituelle vædderhorn i synagogen som barn eller have hørt dem senere, hvor han som katolsk konvertit havde et meget tvetydigt forhold til sin jødiske baggrund.
Værker DR Koncerthuset 2016/17 5 4. sats er Mahlers kendteste musik: Den smukke adagietto, en kærlighedssang uden ord. Orkestret er reduceret til harpe og strygere. Karakteren er verdensfjern og drømmende. Adagietto en er så elsket et stykke musik, at den har fået et selvstændigt liv. Allerede kort efter Mahlers død begyndte man at opføre satsen alene, om ikke af andre grunde, så fordi man mente, at ingen ville orke at høre hele symfonien. I 1971 blev satsen brugt i filmatiseringen af Thomas Manns roman Døden i Venedig. Her giver den intens underlægning til historien om en dødeligt syg kunstner og hans kærlighedsfortrængninger. Symfoniens sidstesats hedder Rondo Finale, en titel, der signalerer gammeldags munterhed. Undervejs citerer Mahler en humoristisk sang, han selv har skrevet, Lob des hohen Verstandes, med tekst fra Des Knaben Wunderhorn. Sangen handler om en sangkonkurrence mellem en gøg og en nattergal. Et æsel er dommer, og det dårligt begavede væsen foretrækker naturligvis den usle gøg frem for den kunstfærdige nattergal. At denne sang dukker op i slutningen af en gigantisk symfoni, proppet med kontrapunktiske finesser, fortæller om det barokke syn, Mahler havde på sig selv og sin kunst. Det er en 'jubelfinale' af de tvetydige! Mahler var allerede inden førsteopførelsen i 1904 klar over, at symfonien var for kompleks for datidens ører. Kunne jeg bare dirigere uropførelsen 50 år efter min død! sagde han ironisk og profetisk. Han fik helt ret, for i 1960 erne, et halvt århundrede efter at Mahler var død, fik hans musik et globalt gennembrud. I dag er Symfoni nr. 5 hans klart mest populære.
Dirigent DR Koncerthuset 2016/17 6 Dirigent Juanjo Mena Den baskisk-spanske dirigent Juanjo Mena har siden 2011 været chefdirigent for BBC s Filharmoniske Orkester i Manchester. DR SymfoniOrkestret elsker at have ham på besøg: Sidste år dirigerede han gallakoncerten i anledning af Carl Nielsens 150- års fødselsdag, og i november opførte han musik af Mozart og Schubert. En koncert, som Berlingske kaldte intet mindre end et højdepunkt i dansk musikhistorie. Baskisk-spansk dirigent, født 1965 i Vitoria Siden 2011 chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester Juanjo Mena er uddannet i sin baskiske fødeby Vitoria og i Madrid. Blandt hans mentorer har været DR SymfoniOrkestrets afdøde spanske chefdirigent, Rafael Frühbeck de Burgos. Et andet forbillede har været Sergiu Celibidache, der med Menas egne ord har gjort et uudsletteligt indtryk på hans musiksyn. Efter sin debut i 1990 erne har Juanjo Mena i dag en karriere over hele verden; han kommer vidt omkring som gæstedirigent. Han dirigerer regelmæssigt Det franske Nationalorkester, Oslo Filharmonikerne og Dresden Filharmonikerne. Og ikke mindst har han arbejde i USA hos bl.a. New York Filharmonikerne, Chicago Symfonikerne, Boston Symfonikerne og Los Angeles Filharmonikerne. I maj dirigerede han for første gang Berliner Filharmonikerne. Juanjo Mena har indspillet en hel del albums, især med spansk og baskisk musik, men også et af det 20. århundredes vildeste mesterværker, Turangalila-symfonien af Olivier Messiaen. Mena bor stadig i Baskerlandet, hvor han er født og opvokset. Til december vender han tilbage til DR SymfoniOrkestret for at dirigere den store Nytårsgalla her i DR Koncerthuset som i år har spansk tema.
Solist DR Koncerthuset 2016/17 7 Klaver Elisabeth Leonskaja La grande dame blandt pianisterne fra den russiske skole er uden tvivl Elisabeth Leonskaja. Hun er født i den daværende Sovjetunion og voksede op i Georgiens hovedstad Tbilisi. Hendes debut som koncertpianist kom i en alder af bare 11 år, hvor hun optrådte med Beethovens 3. Klaverkoncert. Russisk pianist, født 1945 i Georgien Verdensberømt solist, siden 1978 bosat i Wien Har optrådt flere gange med DR SymfoniOrkestret, senest i 2013 Elisabeth Leonskaja forlod Sovjetunionen i 1978 som del af en stor udvandringsbølge, og hun slog sig ned i Wien, hvor hun har boet siden. Hun er efterspurgt som solist og kammermusiker i de førende koncertsale, men springer nødigt med på mediekarussellen. Klaverets anti-diva er et andet af hendes tilnavne, og det kan jo virke som det modsatte af La grande dame, men begge navne fortæller om hendes kunstneriske værdier, der er absolut kompromisløse. En vigtig musikalsk påvirkning har hun fået fra sit venskab med en anden sky pianist, den legendariske Svjatoslav Richter. Han var kammermusikpartner med Leonskajas mand, violinisten Oleg Kagan. Sammen med Richter optrådte Leonskaja ofte med musik for firhændigt klaver, og deres tætte venskab varede lige til Richters død i 1997. Der ligger et halvt århundredes fordybelse i den klassiske arv bag Elisabeth Leonskajas spil. Intet skyndes igennem! Et smukt udtryk for den indstilling er hendes nyeste album, hvor hun på fire cd er spiller et udvalg af Schuberts klaversonater. Musik, som hun efter årtiers arbejde omsider har følt sig parat til at indspille. Beethovens 4. Klaverkoncert er et andet af hendes yndlingsværker, og det er musik, som hun har svært ved at sætte ord på. Det er så klart, så stort, det er i Himmelen.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/drkoncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso