Betænkning om Bibliotekerne i Informationssamfundet Afgivet af Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet UBIS Betænkning nr: 1347 Kulturministeriet 1997 1
Betænkning om Bibliotekerne i Informationssamfundet afgivet af Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS) Betænkning nr: 1347 Udgivet 1997 1. udgave, 1. oplag ISBN: 87-87361-59-1 Udgivet af Kulturministeriet Sats og tryk: Luna Tryk ApS, København Distribution: Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Findes også i elektronisk udgave på Kulturministeriets hjemmeside: www.kum.dk/publ/ ISBN: 87-87361-61-2 Indgået i denne udgave er Delbetænkning 1: Pligtaflevering, tidligere udgivet 12. juni 1996 med ISBN 87-89147-62-6 2
Indhold Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger................................ 4 Indledning............................................................................................. 7 Kapitel 1 Bibliotekernes rolle som kultur- og informationsformidlere set i lyset af medieudviklingen................................................... 11 Kapitel 2 Fremtidens bibliotek................................................................ 33 Kapitel 3 Reguleringen af bibliotekernes samarbejde. Opgave- og byrdefordeling........................................................ 75 Kapitel 4 Ophavsretlige problemer for biblioteksvirksomhed... 111 Kapitel 5 Bibliotekernes økonomiske forhold. Brugerbetaling... 125 Appendix Tabeller over grundtal i de viste diagrammer... 155 Litteratur... 161 3
Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger Bibliotekernes rolle i det nuværende og kommende informationssamfund er ikke veldefineret, og den kan anskues ud fra forskellige synsvinkler. Uanset fra hvilken er det dog klart, at tradition og målet spiller en afgørende rolle: Hvad er man vant til, hvad vil man gerne opnå, og med hvilke midler? Et enigt udvalg finder, at det høje stade, som præger den danske bibliotekssektor, bør bevares også i fremtiden. Synspunktet indebærer imidlertid væsentlige ændringer i den nuværende tingenes tilstand. Biblioteker er for nærværende i hovedsagen henvist til at befatte sig med bogens verden. Der er i udvalget enighed om, at udlån af bøger fortsat er og bør være en helt central opgave for bibliotekerne bogen er et medium med meget betydelige kvaliteter men bibliotekerne bør også befatte sig med den nye medieverden. Det gør mange biblioteker naturligvis allerede nu, men udvalgets bud lyder på, at at de nye medier skal være obligatoriske: Bibliotekerne skal formidle de medier, der er gængse i befolkningen, og som derfor efterspørges: Videofilm, edb-baserede udgivelser på diskette eller cd-rom, musik m.v. skal stilles til rådighed, ligesom Internetadgang skal være for alle. Synspunktet virker selvfølgeligt, men kan dog give anledning til overvejelser. De nye medier navnlig Internet tilsigter jo netop en direkte kommunikation med slutbrugeren (på ganske samme måde som fjernsynet), og bibliotekssektoren kan dermed synes at blive overflødiggjort. Udvalgets svar på dette spørgsmål er dels tidsbestemt, dels bestemt af materien: Der vil, uanset hvorledes udviklingen vil forløbe, gå nogle år 10 eller 20? før hele befolkningen er så fortrolig med den nye medieverden, at den kan betjene sig selv, og i mellemtiden bør der ikke dannes det, der ofte benævnes et B-hold. Materielt og det vil vedvare knytter der sig betydelig interesse til at finde rundt i og udvælge, eventuelt forbedre den stadigt stigende informationsstrøm. Det er blandt andet denne udvælgende proces, der er afgørende for bibliotekssektorens rolle i det kommende samfund. Udvalgets overvejelser om bibliotekernes fremtidige rolle som kultur- og informationsformidlere beskrives i detaljer i kapitel 1 og 2. Intet bibliotek er selvforsynende, og der skal derfor være et effektivt samarbejde mellem bibliotekerne for at tilfredsstille brugernes behov. Dette samarbejde har hidtil i større eller mindre grad været regelstyret, ofte i detaljen. Det er udvalgets grundopfattelse, at denne styring i fremtiden bør være af økonomisk beskaffenhed, således at omkostningerne bliver placeret der, hvor ydelsen efterspørges, typisk i vedkommende kommune. Emnet har imidlertid mange facetter og kan ikke afgøres på samme måde 4
for hele sektoren. Centralbibliotekerne bør fortsat varetage en statslig materialeoverbygning, medens andre støttefunktioner foreslås bragt i udbud blandt interesserede parter. Særlige problemer knytter sig til forskningsbibliotekerne, der dels skal varetage videnskabssamfundets behov, dels varetage overbygningsfunktioner for folkebibliotekerne. Reguleringen af bibliotekssektorens samarbejde drøftes i kapitel 3. I det omfang man pålægger bibliotekssektoren at befatte sig med de nye medier, opstår der alvorlige ophavsretlige problemer. De gamle medier navnlig bøgerne er karakteristiske ved, at de ophavsretligt kan udlånes uden forfatternes eller forlagenes samtykke. Forfatterne m.v. til bøger på dansk får ganske vist en biblioteksafgift, men den har form af en kulturstøtte. Nogle af de nye medier (filmværker og edb-programmer) kan derimod efter den gældende lovgivning der er baseret på de europæiske harmoniseringsdirektiver ikke udlånes uden samtykke, og det vil normalt kun blive meddelt mod vederlag. Man står derfor i den situation, at den ophavsretlige og den biblioteksmæssige lovgivning ikke har den fornødne tilpasning til hinanden. Udvalget foreslår derfor, at ophavsretsloven ændres, bl.a. således at den åbner mulighed for kollektive løsninger på området, såkaldt aftalelicens. Dette indebærer fortsat, at der er forskel på bøger og andre medier, men man vil om forslaget gennemføres dog være i stand til at håndtere problemerne. Samtidig foreslår udvalget, at den eksisterende danske begrebsfastlæggelse af udlån og udleje tilnærmes den europæiske, således at udlån også omfatter de former for tilrådighedsstillelse, hvor der betales et vist gebyr. Udvalgets nærmere overvejelser om de ophavsretlige problemer findes i kapitel 4. En tidssvarende anvendelse af informationsteknologien i bibliotekerne og udvalgets forslag om at gøre de nye medier obligatoriske har betydelige omkostningsmæssige konsekvenser, hvis ikke bibliotekernes indkøb af bøger skal reduceres. Driften af folkebibliotekerne er for nærværende en kommunal opgave, der varetages sammen med andre kulturelle aktiviteter, og som for en del finansieres via bloktilskud fra staten. Da de kommunale budgetter er belastede med talrige andre opgaver i disse år navnlig af udbygningen af børne- og ældreforsorgen har udvalget nøje overvejet, om der bør indføres en ordning med brugerbetaling for bibliotekernes tjenester. Spørgsmålet om brugerbetaling er også relevant ud fra styringsmæssige synspunkter. Udvalget har i den forbindelse dels overvejet spørgsmålet systematisk, dels iagttaget, hvorledes man klarer sig andetsteds. Forholdene i Holland har her været særligt interessante. Der er ikke enighed i udvalget om holdningen til spørgsmålet om brugerbetaling. Medens udvalgets flertal finder, at den nugældende lovordning bør lempes, således at kommunerne får adgang til i begrænset omfang at opkræve betaling for lånerkort og at gebyrbelægge udlån m.v., dog ikke udlån af bøger, finder udvalgets mindretal, at den gældende ordning i alt væsentligt bør fastholdes uændret. Spørgsmålet om brugerbetaling er af politisk beskaffenhed og bør derfor afgøres af de politisk valgte, men det synes klart, at man under alle omstændigheder skal skaffe flere midler til bibliotekssektoren, hvis den skal være sin opgave voksen i tiden der 5
kommer. De rationaliseringsbestræbelser, der pågår, synes ikke tilstrækkelige, og de besparelser, der bl.a. kan opnås ved køb af bøger uden om de traditionelle kanaler, rækker ikke til. Udvalgets nærmere overvejelser om brugerbetaling findes i kapitel 5. 6
Indledning Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS) blev nedsat af kulturministeren i juni 1995. Udvalget fik følgende kommissorium:»udvalget skal vurdere bibliotekernes fremtidige opgaver og vilkår i lyset af den udvikling, der tegnes i rapporten»infosamfundet år 2000«. Udvalget skal således vurdere bibliotekernes rolle i forbindelse med den vækst i elektronisk formidling af litteratur og information til forskning, uddannelse, erhvervsliv og borgere, som infosamfundet vil indebære. Det er regeringens målsætning, at informationsteknologien skal understøtte den frie adgang til information og gøre den offentlige sektor mere gennemskuelig for borgerne. Kulturpolitisk er det målsætningen, at det offentlige biblioteksvæsen skal varetage en central formidlingsfunktion med at stille offentliggjort information til rådighed for alle borgere og hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm. Udvalget skal vurdere, hvorledes disse målsætninger kan nås. Udvalget skal i denne forbindelse behandle følgende problemstillinger: 1. En revurdering af biblioteksbegrebet: Traditionelt opfattes et bibliotek som en fysisk samling af bøger og andre materialer. Når befolkningen i voksende omfang kan hente informationer direkte fra kilden gennem elektroniske netværk, mister det traditionelle bibliotek en del af sin betydning. Men der vil fortsat være behov for en biblioteksfunktion, forstået som en offentlig informationscentral; 2. Biblioteket i lokalsamfundet: Folkebibliotekernes rolle som center for offentlig information, kulturcenter og borgerskranke som led i bestræbelserne på at undgå, at der opstår et informationsteknologisk A- og B-hold. Som led heri vurderes bibliotekets rolle i tilknytning til etableringen af det offentlige elektroniske servicenet; 3. Ophavsretlige spørgsmål i forbindelse med bibliotekernes formidling af elektroniske værker, herunder spørgsmålet om aftalegrundlag for bibliotekernes betaling for formidling af elektronisk baseret information; 4. Biblioteksvæsenets organisation: Opgavefordeling og samarbejdsformer mellem folkebiblioteker, centralbiblioteker og forskningsbiblioteker ved en informations 7
teknologisk udbygning af biblioteksvæsenet samt mellem biblioteksvæsenet og andre informationscentre; 5. Betalingsordninger: Afgrænsning af det fremtidige område for vederlagsfri biblioteksydelser over for områder med eventuel brugerbetaling; 6. Krav til nye regler om pligtaflevering, der sikrer dels bevaring og dels tilgængelig gørelse af offentliggjort information. Udvalget skal herunder vurdere, hvilke typer af elektronisk lagrede værker bibliotekerne skal indsamle. Udvalget kan drøfte andre spørgsmål, som anses for at være af betydning for løsningen af udvalgets opgave. Udvalget skal vurdere de økonomiske konsekvenser for stat og kommune af de fremsatte forslag. Sideløbende med udvalgets arbejde arbejdes der med etablering af»det elektroniske forskningsbibliotek«.«udvalget fik følgende sammensætning: Formandskab: Professor, dr.jur. Mogens Koktvedgaard Forfatteren, dr.phil. Mette Winge Øvrige medlemmer: Direktør Stig Andersen (fra juli 1996. Han erstattede forslagsredaktør Anders Geertsen, der var medlem til og med møde 9) Stadsbibliotekar Rolf Hapel Seniorforsker Annelise Mark Pejtersen Docent Ole Prehn Overbibliotekar Mette Stockmarr Observatører: Kontorchef Jens Birch Jensen, Kommunernes Landsforening, (erstattede fra oktober 1996 fuldmægtig Karin Ingemann, der fra oktober 1995 erstattede fuldmægtig Johnny Killerup.) Kontorchef Niels-Jørgen Nielsen, Kulturministeriet Chefkonsulent Søren Skaarup, Forskningsministeriet Konsulent Lilla Voss, Undervisningsministeriet Observatørerne har bidraget med faktuelle oplysninger, men de har ikke taget stilling til udvalgets anbefalinger. Udvalget har haft sekretariat i Statens Bibliotekstjeneste (pr. 1.10 1997 Biblioteksstyrelsen). Rigsbibliotekar Morten Laursen Vig har deltaget i udvalgets møder. Direk- 8
tøren for Biblioteksstyrelsen Jens Thorhauge har deltaget i udvalgets møder i september og oktober 1997. Sekretær for udvalget har været førstebibliotekar Niels Erik Wille, Statens Bibliotekstjeneste, pr. 1. april 1996 afløst af førstebibliotekar Harald v. Hielmcrone, Statsbiblioteket i Århus. I sekretariatet er desuden indgået afdelingsbibliotekar Elise Hermann, Biblioteksstyrelsen. Kulturministeriet anmodede udvalget om at behandle kommissoriets pkt. 6 vedrørende pligtaflevering af danske udgivelser forlods. Udvalget afgav derfor en delbetænkning om dette spørgsmål i juni 1996. Delbetænkningen indgår i bilagsbindet. Udvalget har besøgt folkebibliotekerne i Hammel og Silkeborg. Overbibliotekar Marianne Folkertsen, Stadsbibliotekar Peter Birk og vicestadsbibliotekar Søren Chr. Hansen orienterede om virksomheden. Af forskningsbiblioteker har udvalget besøgt Danmarks Natur og Lægevidenskabelige bibliotek, hvor overbibliotekar Mette Stockmarr orienterede. Derudover har udvalget besøgt Stadsbiblioteket i Göteborg og Kulturhuset Fyren i Kungsbacka, hvor henholdsvis stadsbibliotekar Inger Eide og bibliotekschef Margareta Lundberg orienterede om virksomheden. I forbindelse med besøget i Göteborg arrangeredes et møde med repræsentanter for nordiske biblioteker: Direktøren for universitetsbiblioteket i Trondheim, Vigdis Moe Skarstein og stadsbibliotekarerne Maija Berndtson fra Helsingfors og Sven Nilsson fra Malmø. Udvalget blev på mødet orienteret om udviklingstendenserne i Norden. Til brug for udvalgets overvejelser har udvalget bedt en række specialister om at belyse særlige problemområder. Det gælder medieudviklingen, folkebibliotekernes fremtidige udvikling og spørgsmålet om brugerbetaling. Dette har resulteret i en række rapporter: Medieudviklingen med særligt henblik på bibliotekernes rolle som kultur- og informationsformidlere v/ Niels Erik Wille, Roskilde Universitetscenter At vælge en fremtid. Silkeborg Bibliotek mod år 2007 v/ Søren Chr. Hansen, Silkeborg Bibliotek Brugerbetaling og folkebiblioteker v/ Charlotte Egholm og Henrik Jochumsen, Danmarks Biblioteksskole Brugerbetaling i hollandske biblioteker v/ Charlotte Egholm og Henrik Jochumsen, Danmarks Biblioteksskole En økonomisk analyse af Brugerbetaling i biblioteker v/ Hans Keiding, Økonomisk Institut, Københavns Universitet Disse rapporter udgives sammen med betænkningen og indgår i bilagsbindet. 9
Udvalget har afholdt 22 møder. Mogens Koktvedgaard Mette Winge Annelise Mark Pejtersen Mette Stockmarr Stig Andersen Rolf Hapel Ole Prehn / Harald v. Hielmcrone 10