vv SKOLEMATERIALE PRÆSENTERER BO BEDRE

vv SKOLEMATERIALE PRÆSENTERER BO BEDRE

MUNGOPARK v BO BEDRE 1 1.0 INDLEDNING 1.1 FAKTA 2.0 FRA LIVSSTILSMAGASIN TIL TEATER 3.0 HJEMMET SOM IKON 3.1 HJEMMET GENNEM TID 4.0 LIVSSTIL OG SELVFREMSTILLING 4.1 HENRIK DAHL: MINERVAMODELLEN 4.2 KENDER DU TYPEN? 5.0 DET GODE LIV 5.1 TIPS OG FIF 5.2 DEN BRISTEDE DRØM 6.0 NABOSKAB 7.0 KILDER OG BAGGRUND 7.1 LINKS S2 S13 S2 S9 S10 S12 S4 S8 S5 S11 S13 S6 S3 S7

MUNGOPARK v BO BEDRE 2 1.0 INDLEDNING Gør dine drømme til virkelighed! Det er her, du finder inspiration, tips og fif om bolig, fødevarer, beklædning, biler, smykker, ure og personlig pleje. Det er her, du holder dig ajour med de hotteste trends i Norden og internationalt. Dette mekka af nyt og hipt, studerer du minutiøst. Du udvælger nøje de livsstilsfif, du bedst kan lide, og overfører dem til dit hjem, dine rammer, din stil. Og vupti, dine drømme om det perfekte liv materialiserer sig midt i dit samtalekøkken! BO BEDRE er en dramatisering af magasinet af samme navn, som udkom første gang i marts 1961. Siden da har magasinet inspireret og materialiseret danskernes boligdrømme. Undervejs har alting forandret sig: Familiestrukturer, kønsroller, forbrugsmønstre og samfundsforhold. Alt dette afspejler sig i vores hjem og vores boligindretning. I forestillingen BO BEDRE præsentereres vi for en collage af udtræk fra magasinets tips og fif om vores hjem, og hvordan vi indretter det, sammenkoblet med tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens liv bag de fire vægge. Forestillingen løfter, vrider og kratter i de glitrede magasinsider og stiller spørgsmålet: Hvad er et hjem? God læselyst! 1.1 FAKTA FAG: INSTRUKTØR: Charlotte Munksø DRAMATURG: Trine Wisbech SCENOGRAF: Marianne Nilsson TEKSTUDVIKLER: Line Mørkeby KOMPONIST OG MUSIKALSK ARRANGØR: Jeanett Albeck MEDVIRKENDE FRA MUNGO PARKS ENSEMBLE: Maria Rich, Peter Christoffersen, Nicolai Jandorf KONSULENT: Geir Sveass LYD- OG VIDEODESIGN: Rasmus Overgård LYSDESIGN: Jacob Rasmussen FORLAG: Bo Bedre/Benjamin Media A/S DANSK, SAMFUNDSFAG, HISTORIE, FILOSOFI, MUSIK, DRAMA EMNER: LIVSSTIL, IDENTITET, SELVFREMSTILLING, BRANDING, MATERIALISME, FAMILIE, KØNSROLLER, FORBRUG, SAMFUND

MUNGOPARK v BO BEDRE 3 2.0 FRA LIVSSTILSMAGASIN TIL TEATER BO BEDRE er et livsstilsmagasin om bolig, livsstil og interiør. Det udkom første gang i marts 1961, hvor Palle Fogtdal lancerede det som et af de første danske specialmagasiner for en bred ikke-faglig læsergruppe. Første nummer blev trykt i 50.000 eksemplarer til 2,50 kr. stykket. Det blev udsolgt på få dage. I dag tæller oplaget 78.562 stk. Bonnier Publications A/S, som udgiver BO BEDRE, skriver på deres hjemmeside om magasinet: Bo Bedre skaber drømme om den skandinaviske livsstil, og læseren inspireres derigennem til at forny sig inden for egne rammer. Og danskerne elsker tilsyneladende at læse om boligdrømme, for i dag har magasinet 439.000 læsere. Hvad er det mon, der får danskerne til at kaste sig over det glitrede papir med indretningstips? 2.0 ARBEJDSØVELSER Læser du selv livsstilsmagasiner? Hvilke? Hvorfor tror du, at danskerne kan lide at læse om bolig, have, motion, mad, mode osv.? Oprems nogle livsstilsmagasiner. Vælg et par stykker ud og diskutér, hvordan man kan lave et livsstilsmagasin til en forestilling? Hvad ville I tage med fra magasinet? Gå ind på bobedre.dk. Lav en collage af billeder og udsagn fra hjemmesiden, som du synes, siger noget om, hvordan vi lever i dag. Nogle mener, at det store forbrug af livsstilsmagasiner er en reaktion på, at vi ikke længere har traditionerne at læne os op ad. Når vi ikke, i lige så høj grad som tidligere, har traditionerne til at diktere, hvordan vi skal bo og leve, henter vi i stedet hjælp i et bredt udvalg af magasiner, der fortæller os, hvordan vi skal bo, klæde os, lave mad, dyrke motion og meget mere. Magasinerne giver os opskriften på det gode liv med alt, hvad det indebærer og hvem vil ikke gerne have del i det? Forestillingen BO BEDRE fører dig gennem en række punktnedslag i alt, hvad der handler om livet i boligen lige fra de 50 bedste indretningstips til livet som hjemløs uden bolig. TRAILER Se trailer til BO BEDRE på Mungo Parks YouTube-kanal.

MUNGOPARK v BO BEDRE 4 3.0 HJEMMET SOM IKON Kun når du ved, hvad du virkelig vil, finder du vej til den helt rigtige indretning, lyder et af citaterne i BO BEDRE. Vi vil gerne føle os godt tilpas der, hvor vi bor, og vi vælger derfor vores omgivelser med omhu. Den måde, vi indretter vores hjem på, fortæller noget om, hvem vi er. Hjemmet er ikke bare der, hvor vi opholder os og opbevarer vores møbler. For mange mennesker er hjemmet tilværelsens udgangspunkt og er derfor et sted, vi har et stærkt tilhørsforhold til. Hjemmet er også rammen om intimsfæren. Det vil sige, at hjemmet er familiens private rum, hvor familielivet udfolder sig, og hvor man hviler sig, føler ro og fred, hygger sig og er tryg. Nomader Nogle mennesker har ikke et hjem, som er en fast bolig. Nomader er folkegrupper, som flytter fra sted til sted uden at have et fast bosted. Ordet nomade kommer af det græske ord nomas og betyder græsgang. Nomader flytter efter, hvor deres dyr kan græsse, eller hvor de kan sælge varer. Et eksempel på nomader er samere, der lever i det fri og følger deres store renflokke på vandring. Hjemmet er en person eller families faste base. På den måde kan man sige, at hjem adskiller sig fra bolig. Bolig kan have en mere midlertidig karakter, eksempelvis et hotelværelse eller et asylcenter. Som regel er man i hjemmet i sin fritid, og det er her, man inviterer venner og familie. Når vi får gæster, vil vi gerne gøre et godt indtryk på dem. Så vi rydder op og sørger for, at hjemmet tager sig godt ud: Entréen er dit visitkort. Det første og sidste rum du og dine gæster ser. Så giv det en tanke eller to, lyder et andet af de mange boligråd. 3.0 ARBEJDSØVELSER Diskutér, hvorfor det er vigtigt for os, hvordan vi bor. Tal med din sidemand om, hvordan et hyggeligt hjem ser ud. Hvad skal der være? Karakterisér dit værelse. Hvordan har du indrettet dig i dit hjem? Hvad siger indretningen af dit værelse om dig?

MUNGOPARK v BO BEDRE 5 3.1 HJEMMET GENNEM TID Magasinet BO BEDRE udkom første gang i 1961, og undervejs har mange ting forandret sig. Det gælder eksempelvis familiestrukturer, kønsroller, forbrugsmønstre og samfundsforhold. Og det afspejler sig i vores hjem og vores boligindretning. Hjemmets funktion som ramme om familiens liv forandrer sig i overensstemmelse med samfundets skiftende værdinormer. I 1970 erne var begrebet hjemlig hygge nærmest suspekt i toneangivende progressive kredse. I 1980 erne var det moderne at bruge fritiden på caféer og mødes med vennerne på restauranter. I 1990 erne var det igen normen at have en bolig med både dagligstue og spisestue, så man kunne have selskab i hjemmet. I 00 erne skulle alle have ret til et fedt køkken, og samtalekøkkenet blev et must. Samtalekøkken Normerne for, hvordan man indretter sig, ændrer sig med tiden. Samtalekøkkenet har været populært de seneste år. Et samtalekøkken er et stort, åbent køkken, hvor der er plads til, at familien kan kombinere madlavning med socialt samvær. Mænd bygger huse, kvinder skaber hjem, lyder et nordjysk ordsprog. Det opsummerer ganske præcist rollefordelingen i borgerskabet og middelstandens familier i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Mandens domæne var uden for hjemmet. Han tjente penge til familien og sikrede dens sociale status. Kvindens domæne var i hjemmet. Som husmoder var det hendes ansvar at føre hus og opdrage familiens børn. I 1960 erne blev dette mønster opløst, da kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet. Samtidig overtog husholdningsmaskiner, fødevareindustri og offentlige børneinstitutioner en væsentlig del af husmoderens traditionelle funktioner. I Danmark er det i dag kun de færreste kvinder, der definerer sig selv ud fra deres rolle i hjemmet. Ligeledes er der ikke mange mænd, der udelukkende definerer sig ud fra deres arbejdsliv uden for hjemmet. Grænsen mellem kvindens og mandens rolle er i dag så flydende, at et hjem ikke længere kræver en person af hvert køn for at være et hjem. 3.1 ARBEJDSØVELSER Hvad synes du om ordsproget Mænd bygger huse, kvinder skaber hjem? Diskutér i klassen, om I synes, det også passer i dag, eller om kønsrollerne har ændret sig? Hvordan? Skriv ti linjer om en situation i din familie, fx når I spiser aftensmad, eller når I får besøg af venner eller familie. Forestil dig nu, at året 1930, og omskriv teksten. Hvordan ville situationen så være? Hvad ville I sige?

MUNGOPARK v BO BEDRE 6 4.0 LIVSSTIL OG SELVFREMSTILLING Livsstil handler om daglige vaner: forbrugsvaner, kulturelle vaner og opførelse. Traditionelt kan man på baggrund af en persons livsstil spore sig ind på vedkommendes sociale status. Dyrt tøj, fine spisevaner og avanceret kunst kan således være symboler på, at man tilhører samfundets øverste lag. Men det er ikke alene vores økonomiske formåen, der bestemmer, hvad vi spiser, hvordan vi klæder os, hvordan vi indretter vores hjem, hvad vi laver i vores fritid, eller hvad vi synes om kunst og litteratur. Også smag og præferencer spiller en afgørende rolle i opbygningen af det mønster af vaner, der danner en livsstil. Menneskers holdninger til samfundet og livet er ofte et signal om deres valg af livsstil. Det er en udbredt opfattelse, at det moderne menneske langt hen ad vejen selv vælger sin livsstil. Gennem valg af livsstil markerer mennesket sin identitet. På den måde har livsstil meget med selvfremstilling at gøre. Selvfremstilling er, når man viser sig selv frem på en bestemt måde over for andre. Det er både direkte valg som den måde, man klæder sig på, og mere indirekte valg, som den måde man opfører sig på og kommunikerer med andre på. Virksomheder planlægger også deres selvfremstilling over for kunder og forbrugere, når de laver reklamer for deres produkter. De kan eksempelvis tilrettelægge deres kommunikation efter, hvilke værdier deres målgruppe har og forsøge at overbevise målgruppen om, at deres produkter symboliserer disse værdier. Branding Et brand er en samling af symboler, oplevelser og associationer, som gør, at en virksomhed adskiller sig fra andre virksomheder. Brandet samler essensen af virksomhedens værdisæt og viser, hvad der netop kendetegner denne virksomhed og dermed, hvordan den adskiller sig fra konkurrenterne. Ordet branding er amerikansk og betyder at brændemærke. De amerikanske kvægavlere eller cowboys brændemærkede deres kvæg for, at de kunne skelne deres eget kvæg fra naboens. 4.0 ARBEJDSØVELSER Når du køber mælk, kan du ofte vælge, om den skal være økologisk eller ej. Hvad vælger du? Siger dit valg noget om dine værdier? Tænk på en reklame for et produkt, du har set i tv, i gadebilledet eller på nettet. Hvad var historien i reklamen? Hvilke værdier kommunikerede produktet? Tænk på en kendt person. Hvad er denne persons brand? Hvad gør personen for at brande sig selv? Hvordan vil du gerne fremstille dig selv over for andre? Er det noget, du tænker over til daglig? Diskutér, hvad man kan gøre for at fremstille sig selv på en bestemt måde.

MUNGOPARK v BO BEDRE 7 4.1 HERNIK DAHL: MINERVAMODELLEN Ved at interviewe personer om deres hverdagsliv, holdninger, idealer og ønsker, kan man udskille klynger af vaner, der kan grupperes som forskellige livsstile. Disse konstruerede typer af livsstile bruges blandt andet af reklameindustrien til at præsentere produkter på en bestemt måde, som gør, at den potentielle forbruger kan identificere sig med produktet. En af de metoder, man bruger til at inddele folk i bestemte segmenter, er Minerva-modellen. Minervamodellen er udviklet af Henrik Dahl, der er en dansk sociolog. Modellen kan bruges til at kategorisere samfundet og de livsstile, som folk ønsker. Folk bliver kategoriseret efter to skalaer: Om man er moderne eller traditionel Om man er materialistisk eller idealistisk Det giver fire segmenter med fire forskellige typer livsstile: den blå, den grønne, den rosa og den violette livsstil. Den blå livsstil Denne livsstil er den dyre livsstil. Her er der fokus på at være moderne, samtidig med at der er fokus på det materialistiske. Denne gruppe vil derfor ofte have et højt forbrug og kendetegnes ved at have godt betalte jobs. Der er ofte mange mænd i dette segment. 4.1 ARBEJDSØVELSER Kan man inddele mennesker i segmenter? Er der noget om snakken, eller er det en forældet måde at betragte mennesker på? Hvilket segment tilhører du selv? Hvilket segment tror du læser: BO BEDRE? IFORM? Alt for damerne? Billedbladet? Se & Hør? Berlingske? Politiken? Jyllands-Posten? Information? BT? Ekstra Bladet? Diskutér, i hvor høj grad virksomheder og politiske partier tænker i segmenter, når de lancerer et produkt eller en politik? Virker det? Den grønne livsstil Denne livsstil er også moderne, men der er mere fokus på at gøre de rigtige ting ud fra, hvad individet selv mener, er det rigtige. Det kunne fx være grønne mennesker, som går op i miljøet og lignende. Der er ofte mange kvinder i dette segment. Den rosa livsstil Den rosa livsstil er mere gammeldags og har traditionelle værdier. Familien er i centrum, og det er vigtigt at have et godt forhold til den nærmeste omverden, og mennesker man omgås. Folk i denne livsstil er ofte meget gruppeorienterede. Minervamodellen Den violette livsstil Den violette livsstil værdsætter traditioner, hvilket minder lidt om den rosa livsstil. De adskiller sig dog væsentligt ved, at de har en mere materialistisk tilgang, og at de er mere individuelt orienterede. Kilde: Henrik Dahl, ACNielsen

MUNGOPARK v BO BEDRE 8 4.2 KENDER DU TYPEN? 4.2 ARBEJDSØVELSER Livsstil er et meget populært fænomen. Hver dag kan danskerne læse om livsstil i aviser, magasiner og ugeblade. På tv findes en lang række programmer om livsstil. Et af dem er Kender du typen. Kender du typen er et underholdende livsstilsprogram, der sendes på DR1, hvor to eksperter guides rundt af en tv-vært i en kendt danskers hjem. Eksperterne skal på baggrund af deres viden om forbrug og livsstil gætte, hvilken kendt danskers hjem de er på besøg i. Eksperterne omtales som livsstilseksperter og kommer som oftest fra reklame- og kommunikationsbranchen. Serien har udviklet sig, siden den blev sendt første gang i 1997, og er nu mere underholdende og dynamisk. Siden 2004 har der været tilknyttet to eksperter, i stedet for én, og de konkurrerer indbyrdes om at gætte rigtigt. Desuden har serien fået tilført en sms-konkurrence, så seerne også kan dyste med. På DR s hjemmeside er der lavet et helt univers om Kender du typen. Her kan man læse om de to livsstilseksperter, teste hvilken type man selv er og lave et kendis-match. Hvad handler livsstilsprogrammer om? Ser du selv livsstilsprogrammer? Diskutér, hvorfor livsstil er så populært, at man laver tv-programmer om det. Besøg Kender du typen s hjemmeside på www. dr.dk/dr1/kenderdutypen. Vælg et af programmerne, og analysér det. I din analyse skal du komme ind på: hvad livsstilseksperterne kigger efter, når de skal spore sig ind på, hvem de besøger Minervamodellen (hvilket segment tilhører den kendte) livsstilseksperternes rolle i programmet programmets underholdende elementer (fx sms-konkurrencen) hvad programmets plot er (drivkraften for programmet) Nogle af de emner, man tager op i livsstilsprogrammer, diskuterer man også i talkshows. Lav en liste med emner, der bliver behandlet i begge typer programmer. Vælg et af punkterne på listen og undersøg, hvordan man behandler emnet i henholdsvis et livsstilsprogram og et talkshow. Du vælger selv, hvilket livsstilsprogram og hvilket talkshow du vil undersøge. FACEBOOK Find Mungo Park på FACEBOOK

MUNGOPARK v BO BEDRE 9 5.0 DET GODE LIV Et af temaerne i forestillingen BO BEDRE er det gode liv. Vi får en række anvisninger til, hvad vi skal gøre for at indfri drømmen om det perfekte liv i den perfekte bolig: Måske er drømmen inden for rækkevidde der, hvor du bor. Tænk i dobbeltfunktioner. I overlappende funktioner. Hvad med et lille kontorhjørne i soveværelset eller et ekstra computerbord i fordelingsgangen. Et massivt naturtræsbord, som både kan tåle mad, leg og arbejde. Løsninger, der hverken virker rodede eller overfyldte. Men er fleksible og forhandlingsvenlige. Det er ikke ligegyldigt, hvad du gør. Men gør noget! Boligen er tilværelsens trygge base, hvilket gør den til et meget privat sted. Derfor er boligen tæt knyttet til det liv, vi lever, og til vores identitet. Når vi taler om vores drømme om, hvordan vi gerne vil bo, taler vi indirekte også om, hvordan vi gerne vil leve. Her er et par eksempler fra forestillingen på, hvordan vi gennem boligdrømme udtrykker ønsker for vores liv: Jeg vil have den der have, hvor der er et gammelt æbletræ, man kan hænge en gynge op i. Så børnene bare kan gynge og lege under det æbletræ Jeg drømmer om et soveværelse med havudsigt, hvor man kan åbne en terrassedør og ligge og dufte havet. Jeg vil bygge mit eget hus, helt fra bunden. Jeg vil sige til mig selv, når jeg bliver gammel, det der det har jeg selv bygget. Chris MacDonald En af dem, der beskæftiger sig med, hvad det gode liv er og ikke mindst hvordan man opnår det, er Chris MacDonald. Chris kommer fra USA, men har bosat sig i Danmark. Han er foredragsholder og klummeskribent og beskæftiger sig med emner som sund livsstil, motivation og personlig udvikling. Chris har medvirket i flere tv-programmer, blandt andet By på Skrump, Chris og Chokoladefabrikken, Chris på skolebænken og Chris på vægten. 5.0 ARBEJDSØVELSER Lav en brainstorming over, hvad det gode liv er. Skriv jeres bud op på tavlen. Er I enige? Eller har I forskellige opfattelser af, hvad det gode liv er? Sæt jer sammen to og to, og vælg et af citaterne om boligdrømme fra forestillingen. Diskutér, hvilke ønsker og drømme om livet citatet udtrykker. Tal med gruppen ved siden af jer om, hvilke drømme deres citat udtrykker er det forskellige drømme? Skriv en klumme om det gode liv. Du kan evt. besøge Chris MacDonalds hjemmeside og blive inspireret www.chrismacdonald.dk Jeg vil have et loungeområde, hvor man kan slænge sig, mens kogeøen summer og brændeovnen knitrer. Jeg vil have smukke akitektoniske detaljer omkring mig, som afspejler, hvem jeg er.

MUNGOPARK v BO BEDRE 10 5.1 TIPS OG FIF Rigtig meget stof om bolig, indretning og livsstil er formuleret som tips og fif. Men hvad er tips og fif for en genre og kan vi bruge disse fif til noget? Der findes ingen facitliste over, hvad det gode liv indeholder. Det er forskelligt fra person til person, hvad man forstår ved et godt liv. For nogle er det vigtigt, at hverdagen ikke er for stresset, og for andre er det en drivkraft at have travlt med mange ting. Derfor kan man heller ikke lave en komplet vejledning til, hvad man skal gøre for at opnå et perfekt liv. Her kommer genren tips og fif ind i billedet. Når livsstilseksperten eller klummeskribenten skal give andre råd om, hvordan de skal leve deres liv, er den lettilgængelige og handlingsanvisende genre tips og fif et godt værktøj. Rådene er ofte formuleret i en positiv tone og lette at omsætte til de flestes hjem. De fortæller ikke direkte, hvad der er rigtigt og forkert, men de anviser, hvad der er god stil og dermed, hvad man bør gøre: Puder, puder, puder. Brug masser af puder i din indretning. Puder giver hjemmet et løft. Brug spejle! Velanbragte spejle kan reflektere dagslys og give helt nye kig igennem din bolig. Pludselig kan du se haven, selvom du står med ryggen til, lyder et lille udpluk af indretningstipsene i forestillingen BO BEDRE. Vi finder tips og fif om mode, indretning og sundhed overalt. Først og fremmest i ugeblade, dameblade og livsstilsmagasiner. Men de har spredt sig til andre typer medier, og gennem de seneste år har livsstilsstof fået mere og mere spalteplads i de store morgenaviser som Politiken og Berlingske. Brevkasse Tips og fif er en genre, der minder lidt om brevkassegenren. Begge giver svar på stort og småt om livet. En brevkasse er et forum, hvor man kan få svar på sine spørgsmål typisk i form af spørgsmål- og svarafsnit i aviser, blade, magasiner og lignende. Her kan læserne spørge en ekspert til råds om diverse emner. Spørgsmålene kan eksempelvis handle om livsstil, mode, parforhold og sundhed. 5.1 ARBEJDSØVELSER Læser du selv tips og fif og brevkasser? Hvis ja, hvorfor hvad får du ud af det? Hvorfor tror du, at livsstilsstof også får spalteplads i de store morgenaviser? Del klassen i to grupper: Gruppe 1: Vælg et blad, magasin eller avis. Skriv en artikel til det valgte medie, hvor størstedelen af indholdet er udformet som tips og fif. Dine tips og fif skal handle om et emne, der passer til det medie, du har valgt. Gruppe 2: Vælg et blad, magasin eller avis. Lav en brevkasse om et emne, der passer til det medie, du har valgt. Du skal både lave spørgsmål og svar til brevkassen. Når du har skrevet færdig, skal du gå sammen med en fra den gruppe, du ikke selv var i. Vis hinanden jeres tekster og sammenlign dem. Hvilke forskelle og ligheder er der? Minder de to genrer om hinanden? Hvordan?

MUNGOPARK v BO BEDRE 11 5.2 DEN BRISTEDE DRØM Til at begynde med lyder det som en romance mellem to mennesker. Men det viser sig at være en romance mellem et par og deres drømmehus en romance om det perfekte familieliv: Det første blik. Første gang de ser hinanden. Huset og kvinden. Huset og manden. Huset og kvinden og manden. Forelsker de sig. Man skal jo forelske sig. Det skal jo være kærlighed ved første blik. De kigger på hinanden alle tre. I ganske få sekunder. Og så ved de det. De er solgte. Han er solgt. Hun er solgt. Huset er solgt. Nu er det deres, nu er de hinandens. For evigt. Deres arme kan nå hele vejen rundt om huset. Og de omfavner hinanden. Alle tre. Forestillingen BO BEDRE handler ikke bare om hjemmet. Den vender vrangen på hjemmet udad, og viser os det liv, der leves i hjemmet. Ikke længe efter romancen mellem, hun, han og huset brister den romantiske forestilling om familieidyllen. Han er i gang med at bygge et legehus til de kommende børn, og hun er ved at plante et frugttræ, som skal vokse og ældes sammen med ægteparret. Men børnene kommer ikke. Og ægteparrets forhold krakelerer. 5.2 ARBEJDSØVELSER Hvad er forventninger? Hvad sker der, hvis ens forventninger ikke bliver indfriet? Tænk på en af scenerne i BO BEDRE, hvor en persons forventninger ikke bliver indfriet. Beskriv, hvad der sker: Hvilke forventninger har personen? Hvorfor går de ikke i opfyldelse? Er det urealistiske forventninger? Hvordan reagerer personen, når drømmen ikke går i opfyldelse hvorfor? Hvordan hænger drømme om hjemmet sammen med drømme om familielivet? Hvad er dine fremtidsdrømme? I en anden scene møder vi de fortravlede forældre, som er midt i den daglige udluftning i hjemmet. Pludselig overmandes de af alle de mange pligter: De har glemt at købe rugbrød til ungernes madpakker. De har glemt at skifte sengetøj, det er over 14 dage siden sidst. De har glemt at vaske tøj, og nu er der ikke flere rene underbukser. Og sådan bliver det ved. De stakkels forældre kan til sidst slet ikke få vejret af bare stress Forestillingen viser på forskellige måder, at familiens egne forventninger til hjemmet og familielivet kan være så overvældende, at de selv har svært ved at følge med. Karakterne har en forestilling om, at hvis de har et smukt hjem og en charmerende have med frugttræer, så vil alt ordne sig. Det gør det bare ikke altid. BILLEDER Du kan se billeder fra BO BEDRE på Flickr. Søg efter: Mungo Park og BO BEDRE

MUNGOPARK v BO BEDRE 12 6.0 NABOSKAB Nabo, genbo, underbo og overbo. De deler hæk og hegn. Den enes loft er den andens gulv. Naboer bor op og ned ad hinanden. Nogle naboer sætter pris på hinandens selskab og er gode til at hjælpe hinanden. Andre naboer har et koldt eller ligefremt krigerisk forhold til hinanden. I forestillingen BO BEDRE besøger vi en villavej, der er ved at gøre sig klar til aftenens vejfest. Anders og Henrik arrangerer festen. De glæder sig alle sammen og har forberedt kostumer, der matcher temaet alt godt fra havet. Der er bare et problem: Én af beboerne på villavejen sjusker med at holde sin have pæn og ordenlig. Og det irriterer de andre voldsomt. Blandt andet irriterer det naboen Pia, der er et engageret havemenneske. Hun er dygtig til at holde roser. Problemet er, at hans dræbersnegle er begyndt at sprede sig til hendes have. Så nu går hun rundt og klipper hans koloni af dræbersnegler over med sin rosensaks. Bent Christensen: Naboerne Naboerne er en dansk film fra 1966. Filmen er instrueret af Bent Christensen efter manuskript af ham selv og Leif Panduro. Filmen handler om to familier, der bor ved siden af hinanden på en lille dansk ø. De to familier bekriger hinanden, indtil begge deres ejendomme er ødelagte. Det er dog kun forældrene, der er i krig. Børnene er nemlig for fornuftige til at være med i de voksnes nabofejde. Vennerne på vejen hidser en stemning op over den sjuskede nabo: Pia: Nogle gange så får jeg det sådan, at jeg har lyst til at gå ind og sætte rosensaksen op til struben på ham, og så bare sige: Nu får du fandme styr på dit lort. Og på dine dræbersnegle. Dit svin! Kim: Ja, og ved I hvad, selvom Mathias ikke er en rigtig dræber-haj, så har jeg lyst til bare at sende sådan en ordentlig omgang dødens gab ind til ham. Anette: Ja, en ordentlig omgang dødens gab. Bjarne: Og rigtig sætte ham på plads, hva? Bjarne: Det gør vi fandme! 8.1 ARBEJDSØVELSER Sæt jer sammen to og to. Læs scenen, hvor vennerne på vejen taler om, hvad de vil gøre ved deres nabo, højt for hinanden. Bagefter skal I diskutere: Hvorfor er vennerne vrede på deres nabo? Hvordan hidser vennerne hinanden op? Hvordan tror I, at scenen ender? Skriv slutningen på scenen. Du vælger selv, om naboerne løser konflikten, eller om den udvikler sig yderligere.

MUNGOPARK v BO BEDRE 13 10.0 KILDER OG BAGGRUND Naboerne - Bent Christensen Kender du typen? - DR Minervamodellen - Henrik Dahl, ACNielsen 10.1 LINKS - www.bobedre.dk - www.chrismacdonald.dk - www.dr.dk/dr1/kenderdutypen - www.mungopark.dk BO BEDRE undervisningsmateriale Mungo Park, 2012 Tekst og redaktion: Lise Carstensen, Katrina Schelin Layout: Jon Kort & MUNGO PARK FRITZ HANSENS VEJ 23 DK-3450 ALLERØD WWW.MUNGOPARK.DK (+45) 4813.1300 INFO@MUNGOPARK.DK