Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Med ændringer oktober 2013, februar 2014, september 2014 og november 2014 jf. studieordningens 26. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den juridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til i alt 180 ECTS (European Credit Transfer System). Stk. 2. Denne studieordning omfatter den juridiske bacheloruddannelse 1.-6. semester på Aalborg Universitet, svarende til 180 ECTS. Stk. 3. Studieordningen er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med seneste ændring bekendtgørelse nr. 674 af 16. juni 2014, samt bekendtgørelse nr. 1487 af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen). Stk. 4. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om og censur ved universiteterne (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse (Karakterskalabekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1093 af 26. november 2012 om pligtmæssig elektronisk kommunikation, bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 om lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Uddannelsens titel 2. Jurauddannelsens betegnelse er på dansk: Bacheloruddannelsen i jura, BA-jur. og på engelsk: Bachelor of Laws, LL.B. 1
Adgangskrav 3. Optagelse på BA-jur. uddannelsen forudsætter en bestået adgangsgivende gymnasial (stx, eux, hf, hhx, htx eller tilsvarende) samt opfyldelse af følgende specifikke adgangskrav: 1) Dansk: Niveau A 2) Engelsk: Niveau B 3) Historie, Idehistorie, Samfundsfag eller Samtidshistorie: Niveau B Stk. 2. Inden udgangen af 2. semester skal den studerende for at kunne fortsætte bacheloruddannelsen deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af første års prøver. Prøverne efter første år skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart (typisk 4. semester), for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende på det tidspunkt har gennemført 3 sforsøg. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Bacheloruddannelsens 1.-6. semester hører under Det Juridiske Studienævn og Den Juridiske Skole ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen er tilknyttet Det Juridiske Censorkorps. Stk. 2. Der er indført pligtmæssig elektronisk kommunikation på uddannelsen, således at al skriftlig kommunikation mellem studerende og uddannelsen kun kan foregå via universitetets mailsystem (id-mail og student-mail). Den studerende er forpligtet til at holde sig orienteret om studienævnets afgørelser og andre meddelelser, der sendes til den pågældendes studentermail. Uddannelsens faglige profil og formål 5. Bacheloruddannelsen har til formål at sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk indhold i såvel private som offentlige virksomheder, institutioner og organisationer. Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på den juridiske kandidatuddannelse. 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver kundskaber og metodiske færdigheder indenfor de juridiske fagområders videnskabelige discipliner, herunder teori og metode. En bachelor i jura skal gennem sin uddannelse opnå en 2
bred faglig viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør den studerende i stand til, at: 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge indenfor juridiske fagområder, samt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, 2) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, 3) tilegne sig og bearbejde retskilder og retslitteratur på dansk og engelsk 4) selvstændigt kunne identificere og formulere problemstillinger indenfor juridiske fagområder, vælge relevante løsninger og begrunde disse, 5) fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret inden for uddannelsens juridiske fagelementer, 6) analysere og vurdere en juridisk argumentation, 7) kortlægge, analysere og vurdere lovgivningen inden for forskellige reguleringsområder, og 8) vurdere, fortolke og formulere kontrakter under hensyntagen til relevante retsregler. Uddannelsens fagelementer 7. Den juridiske bacheloruddannelses 1. 6. semester består af i alt 180 ECTS konstituerende fagelementer fordelt på 4 moduler, hvoraf 160 ECTS omfatter uddannelsens obligatoriske juridiske fagelementer, og 10 ECTS omfatter juridisk valgfag. Yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt. stk. 2. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk. 3. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fags eksaminer fremgår af de til denne studieordning hørende modul- og fagbeskrivelser. Stk. 4. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver samt gruppeprojekter (med projektprøve). Obligatoriske juridiske fagelementer og undervisningsaktiviteter 8. De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 160 ECTS, der fordeler sig på 4 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: 3
MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Alment Modul Juridisk metode 5 1. Skriftlig 2-timers kortsvars (intern prøve) Retsvidenskabsteori 10 3. Skriftlig 5-timers (intern prøve) Offentligretligt Modul Statsorganerne m. projekt 5 1. Projektprøve Folkeret og statsforfatningsret (grundrettigheder) Folkeret 5 5 2. 2. Skriftlig 5-timers (intern prøve) Strafferet og straffeproces 10 2. Skriftlig 5-timers Forvaltningsret 10 3. Skriftlig 5-timers EU-ret 10 4. Skriftlig 4-timers Erhvervsregulering 10 5. Mundtlig Formueretligt Erstatningsret 20 1. Skriftlig 5-timers modul Formueret I Aftaleret (10 ECTS) + Mundtlig (10 ECTS) Familieret og arveret 10 2. Skriftlig 5 timers Formueret II Køberet 20 4. Skriftlig 5-timers Obligationsret I Indledende tingsret International privatret (10 ECTS) + Mundtlig (10 ECTS) Formueret III Obligationsret II 20 5. Skriftlig 5-timers Konkursret/rekonstruktion Eksekutionsret Panteret (10 ECTS) + Mundtlig (10 ECTS) Selskabsret 10 6. Mundtlig Procesretligt Modul Civilproces 10 3. Skriftlig 3-timers En oversigt over fagelementernes tidsmæssige placering på studiet findes sidst i studieordningen. Eksamination af de obligatoriske fagelementer og undervisningsaktiviteter 9. Alle obligatoriske fagelementer afsluttes med en individuel skriftlig og/eller mundtlig (herunder projektprøve), som anført i skemaet. 4
Stk. 2. Der medvirker ekstern censor ved eksaminer, medmindre Det Juridiske Studienævn bestemmer, at en prøve skal være intern. Eksamen i juridisk metode, folkeret og statsforfatningsret grundrettigheder afvikles som interne prøver. Stk. 3. For at bestå en skal den studerende mindst opnå karakteren 02 i henhold til 7-trinsskalaen. Stk. 4. Eksamenssproget er dansk, medmindre andet er angivet i de enkelte fagbeskrivelser. Stk. 5. Projektarbejdsformen indgår i fag på 1. og 6. semester og afslutter med projektprøve. Projektprøver gennemføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for projektprøver på Aalborg Universitet/Den Juridiske Skole, samt de retningslinjer, der fremgår af fagets fagbeskrivelse. I fagbeskrivelsen anføres, hvor mange studerende, der må være i en gruppe. Stk. 6. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02 i henhold til 7-trinsskalaen. Konstituerende valgfrie fagelementer 10. På 6. semester kan den studerende vælge et fag eller flere med henblik på specialisering, svarende til i alt 10 ECTS. Stk. 2. Eksaminationsform og indhold af de valgfrie fagelementer fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. Eksamenssproget er som udgangspunkt dansk, medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte valgfag. Stk. 3. Et valgfag (10 ECTS) kan endvidere erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end jurauddannelsen. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfaget eller valgfagene skal godkendes af studienævnsformanden. VALGFRIE FAGELEMENTER Valgfag FAG De for årgangen mulige valgfag fremgår af studiets hjemmeside ECTS SEM. EKSAMEN 10 6. Eksamensformen for det enkelte valgfag fremgår af fagbeskrivelsen Projektorienteret forløb og udlandsophold 11. Ophold på udenlandske universiteter, hvor den studerende afslutter forløbet med en i fag, kan erstatte fag i henhold til denne studieordning, såfremt faget/fagene opfylder læringsmål for et eller flere fagelementer ved denne uddannelse og Det Juridiske Studienævn kan bevilge merit, jf. 20. Stk. 2. Et valgfag kan erstattes af projektorienterede forløb eksempelvis tilrettelagt som praktikforløb, trainee, udlandsophold o.l., hvor den studerende på anden vis end 5
via undervisning opøver relevante færdigheder, på 3-6 måneders varighed. Forløbet skal godkendes af studielederen, og den studerende skal efterfølgende aflevere en opgave, der dokumenterer forløbets relevans. Denne opgave danner basis for en mundtlig intern, der skal bedømmes som bestået/ikke bestået. Bachelorprojekt 12. På 6. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt, der afspejler hovedvægten i uddannelsen, svarende til 10 ECTS. Stk. 2. Den studerende skal i bachelorprojektet demonstrere sin evne til selvstændigt at arbejde med den juridiske metode ved på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor et afgrænset juridisk emne. 13. Den studerendes emnevalg skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet og udpeger en vejleder til den studerende. Stk. 2. Bachelorprojektet kan udarbejdes såvel individuelt som i en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Den udpegede vejleder kan efter den studerendes ønske godkende, at bachelorprojektet udarbejdes på engelsk. Stk. 4. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (dog på dansk, hvis bachelorprojektet er udarbejdet på engelsk, jf. 13, stk. 3). Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. BACHELORPROJEKT FAG ECTS SEM. EKSAMEN Bachelorprojekt Den juridiske bacheloruddannelses fagelementer 10 6. Projektprøve Eksamination af bachelorprojektet 14. Bachelorprojektet afsluttes med en projektprøve. Eksamenssproget er dansk, men for bachelorprojekt, der er udarbejdet på engelsk, er ssproget engelsk, jf. 13, stk. 3. Stk. 2. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Stk. 3. I bedømmelsen lægges der ud over det faglige indhold også vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan projektet ikke vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom projektet normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 4. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske (danske) resumé. 6
Syge 15. Fravær fra en på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt sforsøg, når den studerende ved lægeerklæring kan dokumentere, at denne er eller har været forhindret i deltagelse på grund af sygdom. Den studerende kan herefter deltage i en syge. Stk. 2. Den studerende kan deltage i syge, der er knyttet til ikke bestået projektprøve med udgangspunkt i det udarbejdede (individuelle/gruppe) projekt. Stk. 3. Sygeeksaminer afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse, jf. 16. Re 16. Den studerende kan deltage i en re, når vedkommende ikke har bestået den ordinære, en syge eller en re. Stk. 2. Den studerende kan deltage i en re, der er knyttet til en ikke bestået projektprøve med udgangspunkt i det udarbejdede (individuelle/gruppe) projekt, med mindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Stk. 3. Den studerende kan indstille sig til en re to gange, idet der samlet gives ret til højst tre sforsøg. Stk. 4. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk. 5. Studielederen kan, når dette er særligt begrundet, placere en re eller syge uden for de sædvanlige stidspunkter, når baggrunden herfor skyldes hensyn til den studerende, og denne i øvrigt har haft mulighed for at gå til re som foreskrevet i Eksamensbekendtgørelsens 18. 17. Re og syge afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære. Dog kan studielederen, når dette er særligt begrundet, tillade, at en studerende, der skulle reeksamineres skriftligt, i stedet reeksamineres ved en mundtlig eksamination. Stk. 2. Reeksaminer og syge tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære er afholdt i ulige semestre/efterårssemester, til afholdelse senest i februar måned, mens første resforsøg for fag, hvor den ordinære er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges senest i august måned. 7
Afslutning af bacheloruddannelsen 18. Bacheloruddannelsen i jura skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. Dispensation 19. Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Merit 20. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller en udenlandsk uddannelsesinstitution. Stk. 2. Studienævnet kan også træffe beslutning om forhåndsmerit. Eksamen og udstedelse af bachelorbevis 21. Formålet med er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat i fagbeskrivelsen for henholdsvis uddannelsens obligatoriske fag/fagelementer og uddannelsens valgfag. Fagbeskrivelserne er en del i studieordningen. Stk. 2. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af sbevis. Stk. 3. På sbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende med samme vægt som de ved den pågældende eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS. Stk. 4. For og udstedelse af sbevis gælder i øvrigt: Bekendtgørelse om og censur ved universitetsuddannelser, bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 (Eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Vedrørende stilmelding, syge og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: www.samf.aau.dk/.htm. 8
Klage Klage over 22. Den studerende kan klage over prøve eller anden bedømmelse, der indgår i, såsom retlige spørgsmål, eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), prøveforløbet og bedømmelsen, jf. Eksamensbekendtgørelsens kapitel 7. Stk. 2. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i en, indgives af den studerende til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort, eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 4. Universitetets afgørelse kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke får medhold i klagen. Går afgørelsen ud på et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, kan ombedømmelse eller omprøve resultere i såvel en højere som en lavere karakter. Klager over afgørelser i medfør af 22 23. En studerende, som ikke har fået medhold i en klage over, jf. 22, kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende, indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et at universitetet nedsat ankenævn, jf. Eksamensbekendtgørelsens 36. Stk. 2. En studerende som har klaget over en, kan endvidere senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende, indbringe afgørelsen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Stk. 3. Klager over afgørelser i henhold til stk. 2 kan indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. Eksamensbekendtgørelsens 42. Klage over meritafgørelser 24. Den studerende kan klage over afslag eller delvist afslag på merit og forhåndsmerit, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 10. Stk. 2. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske og udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om anke for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). Stk. 3. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 9
Ikrafttræden og virkning 25. Denne studieordning er vedtaget af Juridisk Studienævn den 28. januar 2013 og efterfølgende godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder 1. semester af bacheloruddannelsen september 2013 eller senere. Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt 1. semester tidligere end september 2013, kan fortsat følge den dagældende studieordning, STO BA-jur. 2009, med det forbehold, at der sidste gang afholdes prøver i forlængelse af et undervisningsforløb på 2. semester i sommeren 2013, 3. semester vinteren 2013, 4. semester i sommeren 2014, 5. semester vinteren 2014 og 6. semester sommeren 2015. Herefter er vedtaget en sovergangsordning, der giver forsinkede studerende på STO BA-jur. 2009 mulighed for at afslutte bacheloruddannelsen, idet administrativ overflytning til STO 2013 ikke vil være mulig uden studietidsforlængelse. Således er fastsat: 2. semesters eksaminer Statsforfatningsret udbydes forsat som sommer 2014, 2015 og 2016 Aftaleret og erstatningsret ændres til vinter og udbydes 2013, 2014 og 2015 3. semesters eksaminer Forvaltningsret, alment modul, udbydes forsat som vinter 2014, 2015 og 2016 Familie-arveret ændres til sommer 2014, 2015 og 2016 4. semesters eksaminer Strafferet og straffeproces og formueret II udbydes forsat som sommer 2015, 2016 og 2017 5. semesters eksaminer Formueret III udbydes forsat som vintereksaminer 2015, 2016 og 2017 EU-ret ændres til sommer og udbydes 2015, 2016 og 2017 6. semesters eksaminer Valgfag og bachelorprojekt udbydes forsat som sommer 2016, 2017 og 2018. 10
Ændringer til studieordningen 26. Juridisk Studienævn besluttede på møde den 13. august 2013 at ændre i folkeret og statsforfatningsret grundrettigheder på 2. semester fra en 5-timers skriftlig med ekstern censur til en skriftlig 5-timers intern prøve. Stk. 2. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. oktober 2013 at ændre i formueret I på 1. semester fra en 5-timers skriftlig med ekstern censur til en skriftlig 5-timers intern prøve. Ændringen er kun gældende for efterårssemestret 2013. Stk. 3. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 3. februar 2014 at ændre undervisningen i civilproces på 3. semester, således at den studerende ikke skal udarbejde projekt, samt at ændres fra en projektprøve til en 3-timers skriftlig. Stk. 4 Det Juridiske Studienævn besluttede på møde 3. september, kl. 2014, at faget EU-ret med projekt på 4. semester ændres til EU-ret, der afsluttes med 4 timers skriftlig. Studienævnet besluttede på samme møde, at navnet på faget Statsforfatningsret (grundrettigheder) ændres til Folkeret og Statsforfatningsret (Grundrettigheder). Stk. 5 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har november 2014 opdateret studieordningens henvisninger til gældende lovgivning og sregler. Illustration over fagelementernes tidsmæssige placering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Juridisk metode Folkeret og Retsvidenskabsteorregulering EU-ret Erhvervs- Selskabsret statsforfatningsret (Grundrettigheder) Statsorganerne Formueret I Strafferet og straffeproces Forvaltningsret Formueret II Formueret III Valgfag Familie- og arveret Civilproces Bachelorprojekt 11