Læseplan for valgfaget håndværk og design

Læseplan for valgfaget håndværk og design

Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 8./8.- 9. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 Innovation og entreprenørskab 8

Indledning Faget håndværk og design som valgfag er toårigt og kan placeres fra 7. klassetrin. Elever, der har deltaget i to års undervisning i valgfaget håndværk og design, kan indstille sig til prøve efter de gældende regler. Undervisningen på valghold i håndværk og design bygger oven på de færdigheder og den viden, eleverne har opnået i den obligatoriske undervisning. Eleverne skal i valgfaget beherske håndværks- og designprocesser og arbejde udforskende, problemløsende og evaluerende med henblik på at fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal arbejde med innovative og entreprenante tilgange i udførelsen af produkter. Eleverne skal tilegne sig viden om materiel kultur - i elevernes hverdag, i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal kunne tage stilling til spørgsmål vedrørende ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af værktøjer, redskaber, materialer og produkter. Elevernes tillid til egne muligheder og oplevelse af tilfredsstillelse ved produktrealisering fremmes gennem faglig og selvstændig stillingtagen til designprocesser, forarbejdningsprocesser og produkter. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr.1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Læseplan for valgfaget håndværk og design 3

Trinforløb for 7.- 8./8.- 9. klassetrin I valgfaget håndværk og design skal elevernes bygge oven på deres færdigheder og viden om værktøj, forarbejdning og design. Eleverne skal blive i stand til at anvende værktøj, redskaber, maskiner og teknikker på en mere avanceret måde, og de skal lære selvstændigt at tilrettelægge mere komplicerede håndværksprocesser. Forarbejdningsprocesserne kræver stigende grad af selvstændighed hos eleverne i forhold til valg og anvendelse af teknikker og mere specialiserede maskiner. Eleverne skal lære at forholde sig til naturlige, forarbejdede og syntetiske materialer og ud fra en opgave foretage selvstændige materialevalg blandt både bløde og hårde materialer. Eleverne skal desuden lære at forarbejde materialer i forhold til form, funktion og det æstetiske udtryk set i forhold til en materiel kultur i hverdagen og kulturer før og nu. I design skal eleverne lære at udvikle innovative og entreprenante ideer, som giver værdi for andre. Eleverne skal lære at målrette og realisere produkter med inspiration fra en alsidig materiel kultur og ud fra viden om form, funktion og æstetik. Håndværk forarbejdning Kompetenceområdet håndværk forarbejdning omfatter fem færdigheds- og vidensområder: Håndværktøj og redskaber fokuserer på, at eleverne skal blive i stand til at anvende værktøj, redskaber og maskiner på en mere avanceret måde. Teknikker fokuserer på, hvordan allerede tillærte teknikker kan anvendes på andre og mere færdighedskrævende måder. Arbejdsformer fokuserer på, at eleverne bliver i stand til selvstændigt at tilrettelægge komplicerede håndværksprocesser. Maskiner fokuserer på, at eleverne bliver i stand til at anvende de i det obligatoriske fag tillærte maskiner på en mere avanceret måde. De på valgfagsniveau tilladte maskiner introduceres og indlæres. Sikkerhed fokuserer på såvel den generelle som den arbejdsmæssige sikkerhed. Håndværktøj og redskaber Først skal eleverne opnå et vidensniveau og kropslige erfaringer, som medfører, at de kan anvende de håndværktøjer og redskaber, som på valgfagsniveau er tilladte og formålstjenstlige. Eleverne skal arbejde med en større vifte af håndværktøjer og redskaber fx kuglehovedhammer, båndkniv, finere broderinål, rulleskærer. Ligeledes skal der arbejdes med værktøjer og redskaber på en mere specialiseret måde. Senere skal eleverne arbejde med forløb, som træner og videreudvikler deres færdigheder med værkstedets tilgængelige håndværktøjer og redskaber for derigennem at kunne beherske disse. Teknikker Først arbejder eleverne videre med de teknikker, som er tillært i den obligatoriske undervisning. Gennem arbejdet opnår eleverne et vidensniveau og kropslige erfaringer, som medfører, at eleverne kan anvende de teknikker, som er formålstjenstlige til opgaven. Der skal arbejdes med opgaver, hvor hensigten er styrende for de anvendte teknikker. Senere skal eleverne konsolidere deres færdigheder i specialiserede teknikker gennem designopgaver. Gennem faserne udvides mængden af teknikker, som præsenteres, så eleverne har forskellige teknikker at vælge imellem, når de skal arbejde med 4 Læseplan for valgfaget håndværk og design

næste designforløb. Fx dekorering med kombination af teknikker, rundstrikning, endetræsdrejning, svejsning, smedning, hærdning og anløbning. Arbejdsformer Først skal eleverne i arbejdet med håndværk instrueres i, hvordan arbejdsprocesser kan tilrettelægges, og de skal desuden opøves i selvstændigt at disponere håndværksprocesser. Eleverne skal blive i stand til at vurdere rækkefølgen i arbejdsprocesserne samt kunne erkende en evt. nødvendighed i at vende tilbage til tidligere trin i processen ud fra hensynet til designidéen. Senere skal der gennem komplicerede arbejdsopgaver arbejdes med, at eleverne får viden om komplekse og sammensatte håndværksmæssige arbejdsopgaver og efterfølgende selvstændigt kan disponere disse arbejdsprocesser. Eleverne skal blive i stand til at opdele arbejdsprocessen i delelementer, som eleverne kronologisk eller i anden rækkefølge kan definere, forklare og udføre i praksis. Eleverne skal kunne udføre arbejdet individuelt, såvel som i samarbejde med andre. Maskiner Først skal eleverne under vejledning og senere selvstændigt anvende flere maskiner, fx svejseapparat, overlocker, drejebænk og stifte bekendtskab med allerede kendte maskiners bredere anvendelsesmuligheder (henvisning til 26 Når klokken ringer s. 92). Ud fra alder, modenhed og motorisk udvikling kan eleverne først under vejledning og senere på selvstændig basis anvende flere maskiner ud fra hensigt. Senere skal eleverne i arbejdsprocesserne selvstændigt kunne udvælge, begrunde og anvende de tilladte maskiner ud fra en hensigt. Underviseren vil stadig være den ansvarlige og skal om nødvendigt guide eleverne i arbejdet med maskinerne. Sikkerhed Først skal eleverne opnå et vidensniveau og kropslige erfaringer, som medfører at eleverne er i stand til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med maskiner, redskaber, materialer og værktøjer. Eleverne skal modtage instruktion i værnemidler, samt kende til de i værkstederne forekommende førstehjælpsmidler. Senere skal eleverne i forbindelse med arbejdsopgaver forsvarligt kunne gøre rede for og beherske værkstedets værktøjer, redskaber og maskiner. Eleverne arbejder endvidere med, hvordan forsvarlig bortskaffelse af affald håndteres. Læseplan for valgfaget håndværk og design 5

Håndværk materialer Kompetenceområdet håndværk materialer består af fire færdigheds- og vidensområder: Materialekendskab fokuserer på, at eleverne skal lære at skelne mellem naturlige, forarbejdede og syntetiske materialers kvaliteter med henblik på at de selvstændigt kan vurdere og foretage materialevalg efter hensigten med produktets form, funktion og æstetik ud fra den pågældende design opgave. Materialeforarbejdning fokuserer på, at eleverne skal lære at skelne mellem forarbejdningens forskellige niveauer og disses gradvise påvirkning af materialer med henblik på, at eleverne selvstændigt kan vurdere, hvornår et produkt er gennemarbejdet. Materialekomposition og udtryk fokuserer på, at eleverne lærer at begrunde valg af komposition, form og farve i håndværksprodukter samt arbejde selvstændigt med produkters æstetiske udtryk efter hensigten med produktet, set i forhold til den materielle kultur i hverdagslivet og forskellige kulturer før og nu. Materialesikkerhed fokuserer på, at eleverne skal lære at håndtere materialer sikkerhedsmæssigt forsvarligt, først efter instruktion og senere selvstændigt. Materialekendskab Først skal eleverne møde et varieret udvalg af naturlige, forarbejdede og syntetiske materialer i forskellige kvaliteter. Eleverne skal på baggrund af tilegnet viden om materialers opbygning og egenskaber kunne skelne mellem forskellige materialers kvaliteter. Målestokken for kvalitet kan variere, men der kan fx tages stilling til holdbarhed, anvendelse, æstetik eller bæredygtighed. Senere skal eleverne, på baggrund af tilegnet viden om materialers kvaliteter samt erfaring med eget praktisk arbejde, selv udvælge og anvende de rette materialer til håndværksprodukter alt efter hensigten med produktet. Ressourcemæssige overvejelser skal inddrages. Materialeforarbejdning Først arbejdes der med at skelne mellem forarbejdningsniveauernes påvirkning af materialet fra en let forarbejdning til en mere gentagende og vedvarende påvirkning. Med forarbejdningsniveauer tænkes der på de forskellige grader af forarbejdning, der påvirker og ændrer et materiale fra forarbejdningens start til det ønskede resultat er opnået. Fx kan der fokuseres på forskellige grader af slibning set i forhold til træsort eller forskellige grader af vævetæthed set i forhold til det valgte vævemateriale. Senere skal eleverne selvstændigt kunne vurdere progressionen i forarbejdningsprocessen ud fra sansemæssige erfaringer og vurderinger, og herudfra afgøre, hvornår forarbejdningen skal afsluttes af hensyn til det færdige produkts ønskede æstetik, form og funktion. Fx er filtning af uld en forarbejdningsproces, hvor der arbejdes med at vurdere progressionen i filteprocessen ud fra den taktile sans, og eleverne skal kunne afgøre, hvornår de har opnået en passende fasthed i det filtede materiale set i forhold til det filtede produkts formål og æstetik. Materialekomposition og udtryk Først skal eleverne arbejde med at begrunde valg af farve, form og komposition i arbejdet med at udforme håndværksprodukter. Der kan fx arbejdes med begrundede kontraster i form af lyse og mørke træsorter, runde og kantede former, ru og glatte overflader, massive og transparente tekstiler. Senere skal eleverne arbejde selvstændigt med produkters forskellige æstetiske udtryk. Der kan fx arbejdes med udførelse af en æske fremstillet i bløde og hårde genbrugsmaterialer, hvor et nutidigt sansemæssigt udtryk skabes på basis af historiske æsker, som de har forekommet i hverdagslivet eller i forskellige kulturer. Materialesikkerhed Først skal eleverne lære at håndtere forskellige materialer forsvarligt ved fx at anvende forskellige fastspændingsmetoder, sikkerhedsudstyr til maskiner og udsugning. Desuden skal eleverne anvende personlig beskyttelse som fx handsker, forklæde, sikkerhedsbriller, hårnet og høreværn. Senere skal eleverne på eget initiativ anvende både det lovpligtige sikkerhedsudstyr og de personlige beskyttelsesforanstaltninger, der er til rådighed. Eleverne skal, på baggrund af den viden de har om sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter, håndtere materialerne forsvarligt i forhold til sig selv, de øvrige elever, lærer og lokale. 6 Læseplan for valgfaget håndværk og design

Design Kompetenceområdet design omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Idéudvikling fokuserer på, at eleverne skal lære at udvikle idéer fra den materielle kultur til at kunne udvikle ideer med innovative og entreprenante kvaliteter, som giver værdi for andre. Eksperiment og analyse fokuserer på, at eleverne ved hjælp af analyser og eksperimenter tilpasser produktet efter disse, samt overvejer hvordan aftagere og målgrupper kan inddrages. Produktrealisering fokuserer på, at eleverne med udgangspunkt i den materielle kultur kan realisere produkter med stigende kompleksitet. Evaluering fokuserer på, at eleverne erhverver sig evalueringskompetencer, som tager udgangspunkt i designproces og produkt, egen læring samt innovative og entreprenante muligheder. Idéudvikling Først skal eleverne udvikle idéer med udgangspunkt i tematikker omkring den nutidige materielle kultur, fra forskellige tidsperioder og globale kulturer. Eleverne skal ved hjælp af inspiration bl.a. fra internettet og andre medier indsamle idéer ved anvendelse af forskellige idéudviklingsmetoder. Senere skal eleverne opnå kendskab til innovation og entreprenørskab og kan ved innovative tilgange og behovsanalyser videreudvikle ideer, som kan have værdi for andre end dem selv, hvilket indebærer at eleverne skal kunne sætte sig ind i andres ønsker og behov i relation til et givent produkt. Eksperiment og analyse Først skal eleverne med viden om analysers og eksperimenters betydning for designprocesser kunne tilpasse arbejdsgangene med materialer og forarbejdninger. Analysen handler om, hvorvidt det planlagte produkts funktion passer til det formål, som skal opfyldes og om udformningen er hensigtsmæssig i relation hertil. Senere skal eleverne arbejde selvstændigt med analyser og eksperimenter i forhold til produktet. Modeller og prototyper skal indgå i designprocessen. Eleverne skal foretage overvejelser over, hvordan aftagere eller målgrupper inddrages. Produktrealisering Først skal eleverne med inspiration og undersøgelser fra hverdagslivet selvstændigt planlægge arbejdsprocesser og ud fra funktions- og formovervejelser vælge hensigtsmæssige materialer og værktøjer, redskaber og maskiner ved udførelsen af det gennemtænkte produkt. Senere skal eleverne med inspiration fra den alsidige materielle kultur kunne realisere produkter, som fx er kombineret af flere forskellige materialer og derfor sandsynligvis forarbejdet med en højere grad af kompleksitet. Elevernes viden om form, funktion og æstetik skal bringes i spil i forbindelse med produktrealiseringen. Evaluering Først skal eleverne med deres viden om evaluering af designproces og produkt evaluere egne gennemførte designprocesser med overvejelser over idé, mål, form, funktion, æstetik og kommunikativ værdi fra den første spæde idé og frem til det færdige produkt. Evalueringen omfatter overvejelser over elevernes egne læreprocesser i relation til faget. Senere skal eleverne med deres viden om evaluering kunne evaluere egne og andres idéer og produkter med udgangspunkt i, hvilke innovative og entreprenante muligheder de fremstillede produkter repræsenterer. Elevernes evaluering omfatter overvejelser over egen aktuelle læring og fremtidige læringspotentialer. Læseplan for valgfaget håndværk og design 7

Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. Håndværk og design har en særlig forpligtigelse til at innovation og entreprenørskab skal indarbejdes i og være en integreret del faget. Håndværk og design handler om at skabe nye, forbedrede produkter med personligt præg ved hjælp af håndværksmæssige færdigheder. Efterhånden som eleverne i undervisningen begynder at magte håndværksmæssige færdigheder stilles de overfor udfordringer om at forny, forbedre eller eksperimentere sig frem til produkter, som for eleverne er innovative. Det er i den forbindelse væsentligt at værdsætte innovation set fra elevernes niveau, hvilket vil give dem motivation til at fortsætte arbejdet med innovative håndværks- og designprocesser. Parallelt med innovative designprocesser introduceres elever for entreprenante tilgange. Eleverne skal have fokus på, hvordan de fremstillede produkter kan have værdi for andre. Man kan forestille sig et lokalt samarbejde om fx at lave legeredskaber til en institution, og i den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at inddrage de kommende brugere og spørge til, hvilke problematikker de ønsker en løsning på. Hermed får eleverne anskueliggjort, hvilke behov brugerne har og dermed hvilke problematikker eleverne skal inddrage i deres videre proces frem mod et produkt, som opfylder brugerens ønske. Efterhånden som de håndværksmæssige færdigheder styrkes, kan andre lokale partnere inddrages i samarbejdet. De innovative og entreprenante arbejdsmetoder i valgfaget peger ligeledes frem mod erhvervsuddannelserne. 8 Læseplan for valgfaget håndværk og design