TEMADAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER



Relaterede dokumenter
Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

FAQ frequently asked questions

Desinfektion - overordnet set

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

CPO - temadag. 15. November 2018

Information om MRSA af svinetype

Principper for anvendelse af desinfektionsmidler i sundhedssektoren i Danmark

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Velkommen til hygiejnekursus

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Velkommen til hygiejnekursus

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Statens Serum Institut

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Afholdt d. 30. marts 2017

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Afholdt d. 22. maj 2015

MRSA. Embedslægens rolle

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Supplerende forholdsregler ved diarré

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Clostridium difficile

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

2. E-Dok og hjemmeside Instrukser og retningslinjer Nye instrukser og retningslinjer på vej... 5

Desinfektion med 1000 ppm aktivt klor ved forekomst af Clostridium difficile

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

vejledning om forebyggelse af

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

HALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Statens Serum Institut

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Desinfektion i sundheds- og plejesektoren regler og anbefalinger

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Desinfektionsmidler til brug i sundhedssektoren

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

PRODUKTER TIL DESINFEKTION I SUNDHEDSSEKTOREN

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Infektionshygiejnisk årsrapport Infektionshygiejnisk Enhed. Klinisk mikrobiolog Jørgen Prag,

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Isolationsregimer og resistente bakterier

Rettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer desinfektion i sundhedssektoren

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Statens Serum Institut. Tlf:

Transkript:

TEMADAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER 3. S E P T E M B E R 2 0 1 3

1. Velkommen, AS 2. Opfølgning på TV udsendelse om de snavsede hospitaler. 1. Overvågning af hygiejnekvalitet og hospitalsinfektioner på HE-Midt, AS 2. Overvågning af rengøringskvaliteten, MT 3. Beklædning: nyt uniformssystem, udgående funktion og beklædning, HL 4. Nye retningslinjer for rengøring af senge, HL 3. Gennemgang af nye nationale retningslinjer om desinfektion 1. Konsensusnotat vedlægges, KW 4. Gennemgang af rev. vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, KW 1. Hvad er nyt 2. Screening af risikopatienter ved indlæggelse, lommekort 3. Personale og (svine)mrsa 4. Hvor finder jeg mere 5. Oplæg om hypervirulente Clostridium difficile, ST 6. Isolation/supplerende hygiejniske forholdsregler, AS 1. Gennemgang af forskellige former for isolation 2. Hvor finder jeg mere 7. Håndhygiejne 1. Nyt om håndhygiejne 2. Erfaringer fra afdelingerne med håndhygiejneaudit 3. Evaluering af auditskemaet 8. Hygiejniske krav og anbefalinger ved om- og nybygning 9. Nyt fra afdelingerne 10. Evt.

Gennemgang af nye NIR - om desinfektion i sundhedssektoren - ELLER DET VI LIGE NU KENDER TIL DEN!

Arbejdsgruppen for desinfektion nedsat for 2 år siden Opgaver: Udarbejdelse af konsensusnotat Revision af Råd og Anvisninger - nu Nationale Retningslinjer - for desinfektion i sundhedssektoren

Konsensusnotat Formål at redegøre for den sundhedsfaglige konsensus om de væsentligste principper vedrørende anvendelse af desinfektionsmidler i den danske sundhedssektor

Væsentligste principper Kun anvende kemisk desinfektion når det er nødvendigt, og rengøring alene ikke er tilstrækkeligt Kun anvende kemisk desinfektion, der ikke/kun i ringe grad har arbejdsmiljømæssige gener/bivirkninger Kun anvende kemisk desinfektion, der ikke/kun i ringe grad har skadelige virkninger på omgivende miljø (dyr, planter mm.) Begrænse anvendelsen af aktivstoffer, der selekterer for resistens Inddeling af desinfektionsmidler efter antimikrobielt spektrum i maksimal, medium og minimal antimikrobiel effekt

Endvidere er der enighed om, at Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut vedbliver med at foretage vurderinger af desinfektionsmidler, indtil Miljøstyrelsen jf. Biociddirektivet og Biocid-forordningen overtager vurdering og godkendelse af disse

CEN og EN-standarder inden for desinfektionsområdet Vurderingen af et desinfektionsmiddels antimikrobielle effekt bygger på harmoniserede EU-standarder for test af desinfektionsmidler (EN-standarder). Disse udarbejdes af den europæiske standardiseringsorganisation CEN (Le Comité Européen de Normalisation). CEN består af repræsentanter fra nationale standardiseringsinstitutioner, andre relevante nationale institutioner eller industrien. I Danmark er Dansk Standard (DS) den nationale kontakt. CEN/TC 216 (teknisk udvalg) har til formål at udarbejde EN-standarder for test af kemiske desinfektionsmidler. Her er Danmark repræsenteret af medarbejdere fra CEI efter aftale med Sundhedsstyrelsen (Læge-middelstyrelsen) og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Vurdering af desinfektionsmidler Anvendelse og markedsføring af desinfektionsmidler til brug i sundhedssektoren har tidligere (inden den begyndende implementering af Biociddirektivet) været reguleret på frivillig basis. CEI har på baggrund af årelang erfaring foretaget vurdering af desinfektionsmidler og siden 1979 videreformidlet disse vurderinger i publikationen Råd og Anvisninger om desinfektion i sundheds-sektoren, i CEI-Nyt og senest på SSI s hjemmeside (se: Vurdering af desinfektionsmidler). Den-ne ordning fortsætter uændret i CEI-regi (efter aftale med Miljøstyrelsen), indtil Miljøstyrelsen overtager vurdering og godkendelse af desinfektionsmidler.

Ssi s link: http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/ret ningslinjer/desinfektionsmidler.aspx

I EN 14885:2007 Kemiske desinfektionsmidler og antiseptiske midler fase 1-test påvises: basal baktericid, fungicid eller sporicid effekt. fase 2-tests er opdelt i to trin. Trin 1-tests er suspensionstests til bestemmelse af baktericid, fungicid, virucid eller sporicid effekt under laboratorieforhold, som simulerer praktiske forhold. Trin 2-tests er andre laboratorietests til undersøgelse af fx hånddesinfektions-midler eller desinfektionsmidler til overfladedesinfektion eller instrument- /henstandsdesinfektion, som i større grad skal simulere i brug ( in-use ) effekt. fase 3-tests gives vejledning til, hvordan man kan udføre forsøg til praktisk dokumentation af effekt ved anvendelse af desinfektionsmidler i klinikken ( in-field -tests).

Henvisningerne til 4 Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for genbehandling af fleksible endoskoper. CEI 5. udg. 2012. 5 Spaulding EH. Chemical disinfection and antisepsis in the hospital. J Hosp Res, 9 (1957), 5 31. 6 Rutala WA, Weber DJ, and the Healthcare Infection Control Practices Advisory Committee (HICPAC). Guideline for Disinfection and Sterilization in Healthcare Facilities, Centers for Disease Control and Prevention (CDC) 2008.

Det betyder, at vi fremover kun har 2 desinfektionsmidler, til henholdsvis overflade og/eller henstandsdesinfektion: Forurenet med: Overfladedesinfektion Henstandsdesinfektion Clostridium Difficile, Og ikke-kappebærende virus (fx noro- og rotavirus) og ved særlige bakterie eller virustyper (Aspergillus species). Rengøring med vand og sæbe, efterfulgt af desinfektion med et klorprodukt (Actichlor Plus eller Wet Wipe engangsklude med klor) - Indvirknings- /indtørringstid: Forurenet med: vegetative bakterier, mykobakterier, kappebærende virus, samt de fleste svampe. Rengøring med vand og sæbe, efterfulgt af desinfektion med Hospitalssprit 70-85 % v/v) 10 minutter Actichlor plus i en opløsning med 1000 ppm (1 tbl/1 liter vand). (ILM nr. 15007940) - Emnerne skal være rengjorte - indvirkningstiden er 1 time. - Etiketter kan findes på: Intranet/Klinik/Hygiejne/Hygiejnens hjemmeside.

Punkt 4 MRSA

MRSA Gennemgang af rev. vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA a. Hvad er nyt b. Screening af risikopatienter ved indlæggelse, lommekort c. Personale og (svine)mrsa d. Hvor finder jeg mere

MRSA - betydning for antibiotikabehandling trussel mod den danske antibiotikapolitik, og en revision af den empiriske behandling kan blive nødvendig MRSA kan i øjeblikket kun behandles med Vancomycin, der har en dårlig penetration og lavere effekt end penicillinerne

MRSA-infektioner er forbundet med øget morbiditet forlænget liggetid og rekonvalescens samt øget mortalitet MRSA-infektioner har således betydelige individuelle såvel som samfundsøkonomiske konsekvenser.

Nye MRSA patienter i Hosptialsenhed Midts optageområde (Befolkningstal ca. 230.767) 60 50 40 30 20 Praksis Indlagte Personale 10 0 2009 2010 2011 2012 Opgørelse fra MMA Viborg /v. Jørgen Prag

Nationale tal fra SSI

Nationale tal fra SSI

Formål med indsatsen Fastholde den lave forekomst af MRSA bærertilstand og infektioner - på hospitaler og plejehjem - i befolkningen under hensyntagen til at MRSA sjældent er årsag til alvorlig sygdom hos i øvrigt raske

Vigtigste ændringer i 2012 udgaven Risikosituationer er forenklet 4 almene (spørges til ved indlæggelse) en række specielle Tidsgrænse er nu altid 6 måneder I forhold til at blive erklæret MRSA-fri I forhold til risikosituation Isolationsregler er ændret for ptt. med risiko for MRSA, så nu isoleres kun patienter der: tidligere er konstateret MRSA-positiv og ikke konstateret MRSA-fri har opholdt sig på udenlandsk hospital/klinik over 24timer

Nye tiltag i 2012 udgaven Husstandsmedlemmer hos en MRSA-positiv patient anbefales kontrolpodet 1 måned efter husstandsbehandling MRSA af svinetype (MRSA 398) har fået særskilt kapitel i vejledningen MRSA hos børn < 2 år har fået et særskilt kapitel i vejledningen

Hvem skal podes? - (risikosituationer) Tidligere påvist MRSA og ikke testet negativ efter 6 måneder eller senere Husstandslignende kontakt med MRSA-positiv person indenfor de sidste 6 måneder Ophold på hospital/klinik udenfor Norden i mere end 24 timer har fået foretaget invasivt indgreb Indenfor de sidste 6 måneder haft dagligt arbejde i svinestald eller bor i husstand med person, der arbejder med levende svin

Lommekor t

Fund af MRSA under indlæggelse Patienten isoleres på enestue Medpatienter på flersengsstuer podes for MRSA, men skal ikke isoleres før podningssvar

Supplerende forholdsregler - ændringer Brug af værnemidler ved fysisk kontakt med patienten, udstyr eller inventar Transport af patient til undersøgelse/behandling minimer så vidt mulig ophold i venterum Udstyr/inventar på undersøgelses/beh.stue Inden for 1 meters afstand fra patienten fjernes, tildækkes eller rengøres/desinficeres udstyr

Ambulatorium og dagafsnit Patienter spørges om risikosituationer Ved dagkirurgi på hospitaler gælder samme regler som ved indlæggelse Ved ambulant behandling på hospitaler skal patienter som hovedregel ikke spørges MRSA positive patienter Ved fysisk kontakt med patient, udstyr eller inventar benyttes værnemidler Ophold i venterum minimeres

Sundhedspersonale undersøges Hver 6. måned hvis: samboende med MRSA positiv person regelmæssigt medvirker til overflytning af patienter fra udlandet regelmæssigt arbejder i udlandet Desuden undersøges udenlandsk sundhedspersonale (udenfor Norden), hvis de har patientkontakt Personale i afdelinger med udbrud/spredning til patienter udenfor stue podes kun efter aftale med KMA Definition af udbrud: Mindst to tilfælde af samme type, i samme tidsperiode og samme personkreds

Indlagte børn < 2 år Særlige indikationer for undersøgelse for MRSA-bærertilstand Ved MRSA på stue, undersøges andre børn og forældre på samme stue Screening af børn der overflyttes fra neonatalafdeling med Screening af børn der overflyttes fra neonatalafdeling med udbrud af MRSA

Børn < 2 år Opfølgning ved MRSA bærertilstand Familien behandles IKKE for bærertilstand Ingen indskrænkning i almindelige aktiviteter, med mindre der er tale om aktiv infektion (inficeret sår, luftvejsinfektion) Kontrol hvert ½-1 år hos egen læge Når barnet er blevet 2 år gøres status og der lægges plan for evt. behandling

MRSA af svinetype MRSA CC398 Reservoir hos produktionsdyr (svin) Smitter mindre mellem mennesker Behandling af bærertilstand forsøges kun hvis Behandling af bærertilstand forsøges kun hvis der ikke er jævnlig kontakt med levende svin

Anmeldelsespapirer

Hvem gør hvad Rekvirerende afdeling skal Afklare risikosituationer og pode for MRSA Anmelde MRSA tilfælde Udlevere informationsmateriale og MRSA-kort til patienten Instruere patienten Sikre aftale om kontrol og opfølgning Evt. via praktiserende læge efter udskrivelse

Hvem gør hvad KMA / Infektionshygiejnisk afdeling skal Undersøge prøver Udsende anmeldelsespapir, informationsmateriale og MRSA-kort til rekvirerende afdeling Rådgive om behandling og kontrol Rådgive om infektionshygiejniske retningslinjer Overvåge forekomsten af MRSA

Behandling af bærertilstand Klorhexidinsæbe og mupirocin næsesalve 5 dages behandling er standard 10 dages behandling ved svælgbærertilstand Sjældent indikation for behandling med antibiotika rettet mod MRSA

Kontrol efter behandling Formål med kontrol Ophævelse af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Erklæring af MRSA-frihed

Take home message Nyt lommekort (risikosituationer) Ny 6 måneders regel Alle har ret til behandling uanset MRSA status Kontakt infektionshygiejnisk afsnit

7. HÅNDHYGIEJNE

Nyt om håndhygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne i høring fra 2/9 2013 Anbefalingerne i denne NIR adskiller sig ikke fra tidligere anbefalinger i Styring af infektionshygiejne Del 2: Håndhygiejne 2011. Indholdet følger så vidt muligt opsætning i tidligere Råd og Anvisninger udgivet herfra. De regionale retningslinjer vil, når NIR - Håndhygiejne er godkendt, blive rettet, (hvis der er behov herfor) I vil bliver orienteret via et nyhedsbrev, ligesom retningslinjen vil blive lagt på hygiejnens hjemmeside.

HL beslutning Hospitalsledelsen har truffet en beslutning om, at der fremadrettet i Hospitalsenhed Midt skal gennemføres minimum en håndhygiejneaudit årligt i alle relevante afsnit.

Erfaringer fra afdelingerne med håndhygiejneaudit: Planlægning Dataindsamling Databearbejdning Afsnittet / afdelingens resultat Behandling i lokalt kvalitetsudvalg Nødvendige indsatsområder Lån af uv boks

Evaluering af auditskemaet: 9. september er der møde i gruppen der udfærdigede skemaet. Hvilke input skal gruppen have med inden mødet fra denne forsamling. Hvad er indstillingen til kvantitative frem for kvalitative data Selvfølgelig arbejdes der nu efter en elektronisk indberetning af data

Silkeborg Følgende har afleveret håndhygiejne audit: Dagkirurgi ND (06.06.13) Patienthotellet (18.04.13) M2 (12.07.13) KBA (23.04.13 Resten mangler

Hammel H2 (04.06.13) Resten mangler!

Skive Fys (19.03.13) N2021 (30.01.13) N2051 (06.02.13) Mangler Fertilitet BDA KBA

Viborg Opgørelse over hvor mange, der har eller mangler at udføre håndhygiejneaudit på RH Viborg har udføre håndhygiejne mangler at udføre håndhygiejneaudit 29 23 1. september 2013

EVT.

[1] Hygiejniske krav til rengøring af de bærbare Pc er. Hvad Hvordan Hvornår Patientnært tastatur, mus og telefoner Tastatur og telefoner, som har mange/flere brugere Tastatur og telefoner, med kun en/samme bruger ex. Lægekontorer. Rengøres med fiberklud og desinficeres med alkohol ex. Antibac engangsspritklud Rengøres med fiberklud og desinficeres med alkohol ex. Antibac engangsspritklud eller Actichlor Plus Rengøres med fiberklud og desinficeres med alkohol ex. Antibac engangsspritklud Dagligt En gang i hvert vagtskifte (dæk telefoner) samt hos meget infektionsfølsomme patienter Dagligt Den ugentlige perioderengøring LCD touch skærme, som har mange/flere brugere Rengøres/desinficeres med 1. lyseblå skærmklud fugtet med Actichlor Plus¹ eller 2. Evt. Gul Wet Wipe desinfektion OBS skærmene tåler ikke sprit, papir og alm. bomulds/fiber klude En gang i hvert vagtskifte hos meget infektionsfølsomme patienter Dagligt LCD Skærme uden touch funktion Rengøres med lyseblå skærmklud fugtet med rent vand OBS skærmene tåler ikke papir og alm. bomulds/fiber klude Den ugentlige perioderengøring Støv i tastatur, støv ved blæsere i stationære computer ol. Ledninger bør være oprullede og ikke ligge på gulvet Støv fjernes med støvsuger Det anbefales ikke at anvende trykluft, da støv blot blæses ud i omgivelserne og derved kan udgøre en fare for luftbåren smittespredning. Rengøres med fiberklud Ved fastlagte intervaller afhængig af støvmængde Den ugentlige perioderengøring Et klorprodukt skal anvendes i forbindelse med følgende infektioner eller mistanke herom: Norovirus, Rotavirus, Clostridium difficile, og andre sporedannende bakterier.

Næste kursus i Infektionshygiejne afholdes 19.-20. november fra kl. 8-15.30. i Viborg. Kurset er tværfagligt for sundhedsfagligt uddannet personale/ hygiejnenøglepersoner med direkte pleje eller behandlingskontakt med patienter. Se Efterårets uddannelsesprogram. Tilmelding via intranettet.