Midt i statistikken Baggrundsrapport om bystørrelser 2011 Regionshuset Viborg Regional Udvikling
Indhold Resumé...2 Befolkningsudvikling i byerne...3 Region Midtjylland...4 Favrskov Kommune... 16 Hedensted Kommune... 19 Herning Kommune... 22 Holstebro Kommune... 25 Horsens Kommune... 28 Ikast-Brande Kommune... 31 Lemvig Kommune... 34 Norddjurs Kommune... 37 Odder Kommune... 40 Randers Kommune... 43 Ringkøbing-Skjern Kommune... 46 Samsø Kommune... 49 Silkeborg Kommune... 52 Skanderborg Kommune... 55 Skive Kommune... 58 Struer Kommune... 61 Syddjurs Kommune... 64 Viborg Kommune... 67 Aarhus Kommune... 70 Bilag 1 Udvikling i bystørrelser... 73 August 2011
Resumé Kommunerne er i notatet opgjort efter bystørrelser, og der er målt på aldersfordelingen, nettotilflytningen, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, erhvervsfordeling samt erhvervsindkomst ved byernes arbejdspladser. Overordnet set kan der ikke udpeges enkeltstående byer, som ligger generelt dårligt endsige generelt godt på samtlige parametre. I byerne Grenaa og Lemvig, samt i byer med mindst 2.000 indbyggere og højest 5.000 indbyggere i Hedensted Kommune og Holstebro Kommune, er andelen af ældre over 65 år markant højere end regionsgennemsnittet. Byer mellem 500 og 2.000 indbyggere i Skive Kommune samt hele Samsø Kommune har ligeledes en meget høj andel af ældre borgere. Grenaa, Ringkøbing og Skive har i 2009 haft en relativ høj nettofraflytning. I Region Midtjylland står 23,7% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder udenfor arbejdsstyrken. I byerne Horsens, Ikast, Randers, Skive, Struer, Hornslet, Aarhus og hele Samsø Kommune er andelen udenfor arbejdsstyrken betydelig højere. I Region Midtjylland har 32% af arbejdsstyrken grundskole som højest fuldførte uddannelse. I mange af byerne, fortrinsvis i udkantskommunerne og Herning Kommune, ligger andelen over 4 i byer med under 5.000 indbyggere. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. arbejdsplads er lavest i de små byer under 2.000 indbyggere og højest i landdistrikterne. I landdistrikterne og i Aarhus by er andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder betydelig højere end regionsgennemsnittet. Aarhus by har haft en stor nettotilflytning i 2009. Andre byer med en pæn nettotilflytning er Randers, Horsens, Skanderborg og små byer i landdistrikterne i Odder, Samsø og Syddjurs kommuner. Landdistrikterne har generelt en høj erhvervsfrekvens på nær Syddjurs og Norddjurs kommuner samt Samsø Kommune. Hedensted by, Kjellerup og Bjerringbro har ligeledes en relativ høj erhvervsfrekvens. I Aarhus og Skanderborg er andelen med en lang videregående uddannelse betydeligt over regionsgennemsnittet. De tre større byer i Favrskov Kommune har ligeledes en relativ høj andel. Side 2 af 74
Befolkningsudvikling i byerne I Region Midtjylland bor der 1.253.998 indbyggere, heraf bor der 42,6% i byer med mindst 20.000 indbyggere, og 15,9% i landdistrikterne. De resterende 41, bor i mindre byer med under 20.000 indbyggere. Tabel 1 Befolkningens fordeling efter bystørrelse, 2010 Procentvis fordeling Landdistrikter 15,9% Byer 200-499 4, Byer 500-1.999 11,6% Byer 2.000-4.999 10,3% Byer 5.000-9.999 8, Byer 10.000-19.999 6,9% Byer 20.000+ 42,6% I alt 100, Nedenstående tabel viser de ti byer, der i perioden fra 2006 til 2010 havde den relativt største tilbagegang i indbyggertallet. Hovedparten af byerne ligger i udkantskommuner, heraf de syv i Vestjylland. Tabel 2. De ti byer, der i perioden 2006-2010 havde den største tilbagegang i indbyggertallet By Procentvis udvikling 2006-2010 1. Thyborøn -7,9 2. Nørre Nissum -7,9 3. Harboøre -4,8 4. Glyngøre -2,9 5. Allingåbro -2,7 6. Jebjerg -2,6 7. Ørsted -2,4 8. Hvidbjerg -2,2 9. Stilling -2,1 10. Struer -1,5 Side 3 af 74
Region Midtjylland Alderssammensætning I Region Midtjylland er der forskelle mellem kommunerne, men indenfor kommunerne er der ligeledes forskelle mellem by og land. Det ses på forskelle i alderssammensætningen, flyttemønstre, erhvervstilknytning, arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, arbejdspladsernes erhvervsfordeling, samt indkomstniveau. Figur 1 viser, at der bor relativt flest børn i landdistrikterne og færrest i større byer med over 20.000 indbyggere. Derimod er der en overvægt af unge mellem 17 år og 29 år i de større byer på grund af uddannelsesstedernes placering. Personer i aldersgruppen 30-65 år er især overrepræsenteret i landdistrikterne og i de mindre byer, til gengæld er andelen relativ lav i de større byer. Der bor relativt færrest ældre i landdistrikterne, og relativt flest i byerne fra 500 indbyggere til 20.000 indbyggere. Figur 1 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Region Midtjylland, 2010 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4 0-200 200-0499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I de større byer med mindst 20.000 indbyggere ekskl. Aarhus er forskellen i aldersfordelingen knap så stor, som for de mindre byer. Herning og Horsens har relativt mange unge. Holstebro og Silkeborg har relativt mange børnefamilier. Randers og Skive har en høj andel af pensionister. Side 4 af 74
Figur 2 10, Under / overrepræsentation i byer med mindst 20.000 indbyggere (excl. Aarhus) efter aldersgrupper, 2010 8, 6, 4, 2, 0, -2, -4, -6, -8, Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I byerne med mindst 10.000 indbyggere og højest 20.000 indbyggere er der en større spredning aldersmæssigt. I Hedensted og Skanderborg bor der relativt mange børnefamilier. I udkantsbyerne Struer og Grenaa er andelen af pensionister høj. I Grenaa er andelen af ældre over 65 år 2 højere end for gennemsnittet af byerne. Figur 3 30, Under / overrepræsentation i byer med mindst 10.000 og højst 20.000 indbyggere efter aldersgrupper, 2010 25, 20, 15, 10, 5, 0, -5, -10, -15, -20, -25, Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Side 5 af 74
Nettotilflytning I 2009 var den indenlandske nettotilflytning til Region Midtjylland på 720 personer. Der er imidlertid store forskelle internt i regionen. Kommunerne Aarhus, Syddjurs, Skanderborg, Samsø, Randers, Odder og Horsens har alle haft en positiv nettotilflytning. De øvrige kommuner har haft en negativ nettotilflytning. De østlige kommuner har således en positiv nettotilflytning, hvorimod de vestlige kommuner har en negativ. Som det fremgår af nedenstående figur, har landdistrikterne og byerne med under 20.000 indbyggere haft en negativ nettotilflytning i 2009. Til gengæld har byerne med mindst 20.000 indbyggere haft en positiv nettotilflytning på 2.524 personer. De større byer tiltrækker primært de 17-29-årige. Nettotilflytningen af unge til de større byer i denne aldersgruppe var i 2009 på 3.552 personer. Alle øvrige aldersgrupper, på nær de ældre over 65 år, har en negativ nettotilflytning til de større byer. Relativt mange børn vokser op i landdistrikterne, men flytter mod de større byer når de bliver ældre. Figur 4 Nettotilflytning til Region Midtjylland kommune efter alder og bystørrelse, 2009 4000 3000 2000 1000 0-1000 -2000 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total De ældre over 65 år flytter ikke meget, og de flytter ikke til udkantskommunerne. Det er især kommunerne Silkeborg, Syddjurs, Aarhus, Randers, Horsens og Hedensted, der har haft en svag nettotilflytning af ældre over 65 år. Side 6 af 74
Figur 5 Nettotilflytning til byer med mindst 20.000 indbyggere excl. Aarhus efter alder og bystørrelse, 2009 150 100 50 0-50 -100-150 -200 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ De større byer med mindst 20.000 indbyggere har samlet set haft en nettotilflytning. Byerne Holstebro og Skive har dog haft en nettofraflytning i 2009. I Holstebro har der kun været en lille nettotilflytning af personer over 65 år. For alle de øvrige aldersgrupper har der været en nettotilflytning. I Skive har der været en nettofraflytning for alle aldersgrupper. Randers og Horsens har derimod haft en nettotilflytning for stort set samtlige aldersgrupper. Figur 6 Nettotilflytning til byer med mindst 10.000 indbyggere og højst 20.000 indbyggere efter alder og bystørrelse, 2009 100 80 60 40 20 0-20 -40-60 -80-100 Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer Lystrup 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I byerne med mindst 10.000 indbyggere og højest 20.000 indbyggere var der i 2009 ingen nettotilflytning. Byerne Hedensted, Odder, Skanderborg og Lystrup havde en nettotilflytning i 2009, hvorimod byerne Ikast, Grenaa og Struer havde en nettofraflytning. Side 7 af 74
Det er primært de unge, som fraflytter de mellemstore byer, dels for at søge mod uddannelsesbyerne. Kun Lystrup har en mindre nettotilflytning af unge, på grund af den korte afstand til Aarhus. Skanderborg og Odder tiltrækker mange børnefamilier. Erhvervsfrekvens og ledighed Erhvervsfrekvensen var i 2009 på 76,3 i Region Midtjylland. 75,3% var beskæftigede, 1% var ledige og 23,7% i den arbejdsdygtige alder var udenfor arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen er højest i landdistrikterne og falder stort set med bystørrelsen. Ledigheden er ligeledes lavest i landdistrikterne med en ledighedsprocent på 0,8% og højest med en ledighedsprocent på 1,2% i byer med mindst 10.000 og højest 20.000 indbyggere. Figur 7 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Region Midtjylland, 2009 8 30, 78% 25, 76% 20, 74% 15, 72% 10, 7 5, 68% 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 20.000+ Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet 0, De større byer med mindst 20.000 indbyggere har generelt en lav erhvervsfrekvens. Byerne Horsens, Randers, Skive og Aarhus har de laveste erhvervsfrekvenser, mens byerne Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg er tættere på regionsniveauet. Side 8 af 74
Figur 8 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i byer med mindst 20.000 indbyggere, 2009 78% 77% 76% 7 74% 73% 72% 71% 7 69% 68% Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Aarhus Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet 30, 25, 20, 15, 10, 5, 0, De mellemstore byer har en erhvervsfrekvens lidt under regionsniveauet. Hedensted ligger dog markant over niveauet for de andre byer, hvorimod byerne Grenaa og Struer har relativt lave erhvervsfrekvenser. Figur 9 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i byer med mindst 10.000 indbyggere og højst 20.000 indbyggere, 2009 82% 8 78% 76% 74% 35, 30, 25, 20, 72% 7 68% 66% 64% Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet 15, 10, 5, 0, Side 9 af 74
Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens højest fuldførte uddannelse i Region Midtjylland var i 2009 fordelt således at 32% har en grundskoleuddannelse, 9% har en gymnasial uddannelse, 33% har en erhvervsfaglig uddannelse, har en kort videregående uddannelse, 14% har en mellemlang videregående uddannelse og 6% har mindst en lang videregående uddannelse. I de små byer under 500 indbyggere er der flest, som har grundskole som den højest fuldførte uddannelse. I de store byer med over 20.000 indbyggere er der relativt flest med en gymnasial uddannelse og mellemlange og lange videregående uddannelser. Men overordnet set er der ikke de store forskelle i uddannelsesniveauet i de forskellige bystørrelser. Figur 10 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling i Region Midtjylland, 2009 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 20.000+ Den mest markante forskel er, at de større byer har en overvægt af personer med en gymnasial uddannelse og en lang videregående uddannelse, til gengæld er der relativt færre med en erhvervsfaglig uddannelse. Side 10 af 74
Figur 11 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling i byer med mindst 20.000 indbyggere, 2009 4 3 3 2 2 1 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Aarhus Kun arbejdsstyrken i Aarhus skiller sig markant ud fra uddannelsesniveauet i de større byer, med en høj andel med gymnasial uddannelse og en lang videregående uddannelse. I byerne Horsens, Randers og Skive er der en høj andel med grundskole. Figur 12 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling i byer med mindst 10.000 indbyggere og højst 20.000 indbyggere, 2009 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer I regionens mellemstore byer er der generelt en høj andel med grundskole som den højest fuldførte uddannelse. Det er især gældende i byerne Grenaa, Ikast og Struer. I Skanderborg og Odder er andelen med grundskole til gengæld lav, og der er forholdsvis mange med en videregående uddannelse. Side 11 af 74
Erhvervsfordeling blandt de ansatte I 2009 var der 627.322 beskæftigede med bopæl i Region Midtjylland. Inden for landbrug, skovbrug og fiskeri var der 18.064 beskæftigede, svarende til 2,9% af samtlige beskæftigede. De beskæftigede inden for landbrug, skovbrug og fiskeri er i vid udstrækning bosat i landdistrikterne. Industri mv. havde i 2009 109.521 beskæftigede, svarende til 17, af alle beskæftigede. De beskæftigede er fortrinsvis bosat i byer med mindre end 20.000 indbyggere, dog ikke i landdistrikterne. Bygge og anlæg beskæftigede 40.357 personer i 2009, svarende til 6,4% af alle beskæftigede. De beskæftigede inden for bygge og anlæg bor primært i landdistrikter og i de mindre byer. Handel og transport beskæftigede i 2009 146.272 personer, svarende til 23,3%. I landdistrikterne var 19,4% beskæftiget inden for branchen, og i byer med mindst 20.000 indbyggere var det 24,7%. Figur 13 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Region Midtjylland 2009 4 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 20.000+ 17.373 personer var i 2009 beskæftiget inden for information og kommunikation, svarende til 2,8% af alle beskæftigede. De er primært bosat i de større byer. Inden for finansiering og forsikring var der i 2009 beskæftiget 14.714 personer, svarende til 2,3% af alle beskæftigede. De bor fortrinsvis i byer med mindst 2.000 indbyggere. Inden for ejendomshandel og udlejning var der i 2009 beskæftiget 6.968 personer, svarende til 1,1% af alle beskæftigede. De er bosat jævnt fordelt i alle bystørrelser og landdistrikter. Side 12 af 74
Erhvervsservice beskæftigede i 2009 55.725 personer, svarende til 8,9%. Bosætningsmønstret for de beskæftigede inden for erhvervet er ensartet i landdistrikter og byer med op til 20.000 indbyggere, og med lidt højere andel i de større byer. Indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed var der i 2009 193.085 beskæftigede, svarende til 30,8%. De er typisk bosat i de større byer, mens der er relativt få i landdistrikterne. I brancherne kultur, fritid og anden service var der i 2009 22.227 beskæftigede, svarende til 3,. De er bosat jævnt fordelt i alle bystørrelser og landdistrikter. Figur 14 De beskæftigedes erhvervsfordeling i byer med mindst 20.000 indbyggere, 2009 4 4 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Aarhus Industrien har størst betydning i Horsens og Skive blandt de større byer. Herning og Randers har en stor andel ansat indenfor handel mv. Aarhus har en styrkeposition indenfor information, erhvervsservice og offentlige tjenesteydelser. Indenfor finansiering har Silkeborg en styrkeposition, mens Viborg har en høj andel beskæftigede indenfor offentlig tjenesteydelser. Side 13 af 74
Figur 15 De beskæftigedes erhvervsfordeling i byer med mindst 10.000 og højst 20.000 indbyggere, 2009 4 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer Der er store forskelle i erhvervsfordelingen blandt de mellemstore byer. Struer og Hedensted har mange arbejdspladser indenfor industrien. Hvorimod byerne Hedensted og Odder har relativt få industriarbejdspladser. Erhvervsindkomst Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. arbejdsplads efter bystørrelse. I landdistrikterne er erhvervsindkomsten højest, og i byer med mindst 500 indbyggere og højest 2.000 indbyggere, er den lavest i 2008. Godt en sjettedel af de erhvervsaktives erhvervsindkomst har ikke været mulig at fordele på bystørrelser. Det er blandt andet håndværkere og andre med skiftende arbejdssted, som ikke kan fordeles på bystørrelser. Side 14 af 74
Tabel 3 Gennemsnitlig erhvervsindkomst efter arbejdssted, 2008 0-200 0200-0499 0500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 20.000 + Uoplyst Hovedtotal Favrskov 297.832 296.039 267.330 280.920 290.748 305.192 291.692 Hedensted 305.159 339.128 295.362 283.453 305.712 305.807 301.671 Herning 322.269 304.672 278.915 283.336 301.902 300.737 300.602 Holstebro 299.885 296.012 291.050 278.933 294.680 287.347 292.655 Horsens 310.587 303.941 295.745 282.632 300.014 289.274 297.879 Ikast- Brande 300.346 242.145 282.999 286.743 297.942 294.282 330.589 302.051 Lemvig 304.478 334.505 280.250 352.698 289.795 281.051 302.751 Norddjurs 298.795 287.493 284.769 295.138 289.672 478.978 323.432 Odder 297.668 316.292 247.545 286.596 246.216 279.694 Randers 304.455 287.660 284.854 286.064 295.296 284.466 292.456 Ringkøbing- Skjern 308.827 294.476 318.798 293.876 297.654 315.618 304.717 Samsø 293.047 219.281 282.990 247.976 281.122 Silkeborg 303.210 287.922 275.521 278.131 307.306 395.211 315.343 Skanderborg 320.615 294.362 283.372 320.193 299.510 312.015 273.414 302.885 Skive 312.745 283.135 275.016 322.769 295.041 286.223 291.704 Struer 323.359 277.754 265.948 304.464 271.429 296.413 Syddjurs 286.825 299.551 278.449 289.168 278.751 283.853 283.631 Viborg 301.387 272.902 290.661 283.675 311.440 297.934 370.039 313.016 Aarhus 306.297 297.845 293.105 276.538 311.361 309.734 447.343 334.281 Region Midtjylland 305.653 296.818 286.469 287.558 297.394 299.376 304.220 358.478 310.558 Aarhus Kommune har den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst, og Odder Kommune har den laveste erhvervsindkomst. Byer med under 500 indbyggere i Samsø Kommune og i Ikast- Brande Kommune har de laveste erhvervsindkomster pr. beskæftiget. I Odder Kommune har byer med mindst 500 indbyggere og højest 2.000 indbyggere ligeledes under 250.000 kr. i erhvervsindkomst pr. beskæftiget. Den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst (bortset fra uoplyst) indtjenes i Thyborøn i Lemvig Kommune. Side 15 af 74
Favrskov Kommune I Favrskov Kommune bor der 46.529 indbyggere, hvoraf de 21.764 bor i de tre større byer og godt 2 i landdistrikterne. Aldersgrupperne fordeler sig lidt forskelligt fra fordelingen i Region Midtjylland. Børnene er overrepræsenteret i byer fra 500 indbyggere til 5.000 indbyggere. I de tre større byer er der relativt få unge. De ældre over 65 år bor fortrinsvis i byer med over 2.000 indbyggere. Figur 16 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Favrskov kommune, 2010 3 2 1-1 -2-3 -4 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I Favrskov Kommune fraflyttede 36 personer netto i 2009. I de små byer fra 200 indbyggere til 2.000 indbyggere var der en positiv nettotilflytning, mens de lidt større byer og landdistrikterne havde en negativ nettotilflytning. Nettotilflytningen til de mindre byer skyldes tilflytning af børnefamilier. Side 16 af 74
Figur 17 Nettotilflytning til Favrskov kommune efter alder og bystørrelse, 2009 60 40 20 0-20 -40-60 -80-100 -120 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total Favrskov Kommune havde i 2009 en erhvervsfrekvens på 80,3, hvilket er 3 procentpoint højere end regionsgennemsnittet. De små byer med under 500 indbyggere og de større byer har flest udenfor arbejdsstyrken. Figur 18 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Favrskov kommune, 2009 82% 2 81% 81% 2 8 8 79% 79% 1 78% 78% 77% 77% 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Favrskov Kommune er lidt højere end i regionen. Der er lidt flere med en erhvervsfaglig uddannelse, og lidt færre ufaglærte. Uddannelsesniveauet er lidt højere i byer med mindst 2.000 indbyggere end i landdistrikterne og de små byer. Side 17 af 74
Figur 19 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Favrskov Kommune 2009 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 Favrskov Kommunes erhvervssammensætning adskiller sig ikke væsentlig fra regionens. I de større byer bor der relativt mange offentlige ansatte, og få ansatte i industrien. Figur 20 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Favrskov Kommune 2009 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 Side 18 af 74
Hedensted Kommune I Hedensted Kommune bor der 45.982 indbyggere, heraf 11.188 i Hedensted by og 29% i landdistrikterne. Det er fortrinsvis Juelsminde og Tørring der adskiller sig fra kommune gennemsnittet med relativt færre under 50 år, og relativt flere over 50 år. Figur 21 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Hedensted kommune, 2010 8 6 4 2-2 -4-6 0-200 200-0499 500-1999 2000-4999 10000-19999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I Hedensted Kommune var der i 2009 163 flere der fraflyttede kommunen end tilflyttede. Kun de små byer og Hedensted by havde en positiv nettotilflytning. Figur 22 Nettotilflytning til Hedensted kommune efter alder og bystørrelse, 2009 40 20 0-20 -40-60 -80-100 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total Side 19 af 74
I Hedensted Kommune var erhvervsfrekvensen på 80,6 i 2009. Juelsminde og Tørring har en erhvervsfrekvens på 74,3, men ikke en højere ledighed. Figur 23 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Hedensted kommune, 2009 84% 3 82% 8 78% 2 2 76% 74% 72% 7 1 68% 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet I Hedensted Kommune er der godt 36% med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Der er relativt langt færre med en lang videregående uddannelse end i regionen. Uddannelsesniveauet er lavt både i landdistrikter og i byerne uanset størrelse. Figur 24 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Hedensted Kommune 2009 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 Side 20 af 74
I Hedensted Kommune bor der relativt flere ansatte i industrien og færre ansatte i den offentlige sektor. De industriansatte bor i vid udstrækning i de helt små byer og i Hedensted by. Figur 25 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Hedensted Kommune 2009 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 Side 21 af 74
Herning Kommune I Herning Kommune bor der 85.548 indbyggere, hvoraf de 45.890 bor i Herning by og i landdistrikterne. Der bor relativt flere børn og indbygger i alderen 30-49+ år i landdistrikterne, hvorimod der relativt færre over 65 år. I de mindre byer fra 500 indbyggere til 2.000 indbyggere er der ligeledes relativt flere børn og indbyggere i aldersgruppen 30-49 år. I byerne Kibæk, Aulum, Vildbjerg og Sunds er andelen over 65 år højest i Herning Kommune. I Herning by er andelen af børn forholdsvis lav, til gengæld er der mange unge under uddannelse, samt relativt mange ældre over 65år. Figur 26 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Herning kommune, 2010 3 2 1-1 -2-3 -4-5 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I Herning Kommune var der i 2009 en nettofraflytning på 143 personer. Landdistrikterne og de mellemstore byer har haft en nettofraflytning. Den største nettotilflytning har været til de mindre byer med 500 indbyggere til 2.000 indbyggere. Side 22 af 74
Figur 27 Nettotilflytning til Herning kommune efter alder og bystørrelse, 2009 40 20 0-20 -40-60 -80-100 -120 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total I Herning Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 77,3 og dermed på niveau med hele regionen. Erhvervsfrekvensen er højest i landdistrikterne med en erhvervsfrekvens på 82,1. Herning by har den laveste erhvervsfrekvens på 75,7, blandt andet på grund af en høj andel studerende. De små byer med under 500 indbyggere har en lav erhvervsfrekvens på 77,1 og en ledighed, som er dobbelt så høj som kommunegennemsnittet. Figur 28 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Herning kommune, 2009 82% 3 8 2 78% 2 76% 74% 1 72% 7 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Herning Kommune er lidt lavere end regionsgennemsnittet. Især er andelen med en lang videregående uddannelse 5 mindre, og andelen med grundskole er 3 Side 23 af 74
procentpoint over regionsniveauet. Der er stort set ingen forskel i uddannelsesniveauet byerne imellem. I landdistrikterne er der en lille overvægt med en lang videregående uddannelse. Figur 29 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Herning Kommune 2009 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 I Herning Kommune bor der relativt mange ansatte i industrien. De industriansatte bor fortrinsvis i de mindre byer udenfor Herning. Figur 30 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Herning Kommune 2009 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Side 24 af 74
Holstebro Kommune I Holstebro Kommune bor der 57.056 indbyggere, hvoraf de 34.024 bor i Holstebro by og 17% i landdistrikterne. Der bor ligeledes relativt mange børn og personer i aldersgruppen 30-65 år i landdistrikterne. Der er ligeledes relativt mange børn i byerne mellem 500 og 2.000 indbyggere. I byerne Vinderup og Ulfborg bor der mange ældre over 65 år. I Holstebro by svarer aldersfordelingen stort set til aldersfordelingen i kommunen. Figur 31 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Holstebro kommune, 2010 7 6 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Holstebro Kommune havde i 2009 den næst højeste nettofraflytning i regionen på 461 personer. Alle bystørrelser og landdistrikter havde en nettofraflytning. Flest i Holstebro by og næstmest i landdistrikterne. Ligeledes var der også en nettofraflytning for samtlige aldersgrupper, dog flest i aldersgruppen 17-29 år. Side 25 af 74
Figur 32 Nettotilflytning til Holstebro kommune efter alder og bystørrelse, 2009 50 0-50 -100-150 -200-250 -300 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total I Holstebro Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 78,1, lidt højere end regionsgennemsnittet. Vinderup har den laveste erhvervsfrekvens på 74,4 og en ledighedsprocent, der er 5 højere end kommunegennemsnittet. Figur 33 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Holstebro kommune, 2009 82% 3 8 2 78% 76% 74% 72% 7 2 1 68% 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Holstebro Kommune ligger lidt over niveauet i Herning Kommune, men under regionsniveauet. Modsat Herning Kommune er arbejdsstyrken med en videregående uddannelse fortrinsvis bosat i Holstebro by. En klar overvægt af arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse er bosat i byer med mindst 500 indbyggere og højest 2.000 indbyggere. Side 26 af 74
Figur 34 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Holstebro Kommune 2009 5 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Holstebro Kommuner har forholdsvis mange som er beskæftiget i landbrug, industri og offentlig service. Til gengæld er der relativt få ansatte indenfor kommunikation og erhvervsservice. De offentlige ansatte bor fortrinsvis i Holstebro by, mens ansatte i industrien bor i de mindre byer. Figur 35 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Holstebro Kommune 2009 4 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Side 27 af 74
Horsens Kommune I Horsens Kommune bor der 81.957 indbyggere, heraf bor 52.998 i Horsens by og 12% i landdistrikterne. Børnene og personer i aldersgruppen 30-49 år er overrepræsenteret i landdistrikterne og byerne under 2.000 indbyggere. I byerne Brædstrup, Hovedgård, Egebjerg, Østbirk og Gedved bor der relativt mange ældre over 65år. Figur 36 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Horsens kommune, 2010 4 3 2 1-1 -2-3 -4 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Horsens Kommune havde en positiv nettotilflytning på 60 personer. Nettotilflytningen til Horsens by var 133 personer. I landdistrikterne og i de mindre byer var der flere fraflyttere end tilflyttere. Side 28 af 74
Figur 37 Nettotilflytning til Horsens kommune efter alder og bystørrelse, 2009 160 140 120 100 80 60 40 20 0-20 -40-60 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total I Horsens Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 75,7, hvilket er 1,6 procentpoint under regionsgennemsnittet. Horsens by har den laveste erhvervsfrekvens på 73,3 og en ledighedsprocent på 1,3%. Figur 38 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Horsens kommune, 2009 82% 3 8 78% 76% 2 2 74% 72% 7 68% 1 66% 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Horsens Kommune er lidt lavere end i Herning- og Holstebro kommuner. Godt 36% har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Modsat Holstebro Kommune bor de højtuddannede ikke i hovedbyen, men fortrinsvis i landdistrikterne og de mindre byer. Til gengæld er der en klar overvægt af arbejdsstyrken med grundskole, som er bosat i Horsens by. Side 29 af 74
Figur 39 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Horsens Kommune 2009 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Horsens Kommune har relativt mange som er beskæftiget i industrien og indenfor handel og transport. I modsætning til mange andre kommuner bor der relativt mange industriansatte i Horsens by, og relativt få beskæftigede indenfor offentlig service, som bor i de mindre byer. Figur 40 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Horsens Kommune 2009 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Side 30 af 74
Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune bor der 40.312 indbyggere, hvoraf de 14.847 bor i Ikast og 6.872 bor i Brande og 18% bor i landdistrikterne. Der bor relativt mange børn og personer i den arbejdsdygtige alder i landdistrikterne og de små byer. I Bording og Brande bor der forholdsvis mange ældre over 65 år. Aldersfordelingen i Ikast by svarer stort set til aldersfordelingen i kommunen. Figur 41 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Ikast-Brande kommune, 2010 4 3 2 1-1 -2-3 -4 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I Ikast-Brande Kommune var der i 2009 netto 62 fraflyttede. Især byerne Brande og Ikast havde en nettofraflytning, mens der var en lille nettotilflytning til landdistrikterne og de helt små byer. Side 31 af 74
Figur 42 Nettotilflytning til Ikast-Brande kommune efter alder og bystørrelse, 2009 40 20 0-20 -40-60 -80 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total I Ikast-Brande Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 77,6, hvilket er svagt over regionsniveauet. Ikast by har den laveste på 75,3, hvorimod Brande ligger lidt over kommuneniveauet med en erhvervsfrekvens på 77,9. Ledigheden er højest i de små byer under 500 indbyggere og i Ikast by. Figur 43 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Ikast- Brande kommune, 2009 82% 3 8 2 78% 2 76% 74% 1 72% 7 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet I Ikast-Brande Kommune er uddannelsesniveauet noget lavere end regionsgennemsnittet. Godt 39% har højest grundskole, og relativt få med en kort eller en lang videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet er særlig lav i de små byer med højest 500 indbyggere. Side 32 af 74
Figur 44 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Ikast-Brande Kommune 2009 5 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 I Ikast-Brande Kommune bor der relativt mange beskæftigede indenfor landbrug, bygge og anlæg samt handel og transport. I Brande by er der en overvægt af industribeskæftigede. I de mindre byer og i Ikast by er der bosat relativt mange beskæftigede indenfor offentlig service. Figur 45 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Ikast-Brande Kommune 2009 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 10000-19999 Side 33 af 74
Lemvig Kommune I Lemvig Kommune bor der 21.790 indbyggere, hvoraf 7.195 bor i Lemvig by og 32% bor i landdistrikterne. Der bor relativt flest børn og personer i den arbejdsdygtige alder i landdistrikterne. Til gengæld er de ældre over 65 år overrepræsenteret i de små byer samt Lemvig by. Figur 46 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Lemvig kommune, 2010 3 2 1-1 -2-3 -4 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I Lemvig Kommune var nettofraflytningen på 99 personer i 2009. Alle bystørrelser og landdistrikter havde en nettofraflytning. Landdistrikterne havde en nettotilflytning af personer i aldersgruppen 30-65 år. Side 34 af 74
Figur 47 Nettotilflytning til Lemvig kommune efter alder og bystørrelse, 2009 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 -60 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total Lemvig Kommune havde i 2009 en erhvervsfrekvens på 76,3, hvilket er et procentpoint under regionsniveauet. Kun landdistrikterne har en erhvervsfrekvens over regionsgennemsnittet. Især i de små byer under 500 indbyggere er der mange i den arbejdsdygtige alder, som er udenfor arbejdsstyrken. Figur 48 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Lemvig kommune, 2009 8 79% 78% 77% 76% 7 74% 73% 72% 71% 7 69% 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet 3 2 2 1 Uddannelsesniveauet i Lemvig Kommune ligger betydeligt under regionsniveauet, dog lidt over niveauet i Ikast-Brande Kommune. Arbejdsstyrken med en videregående uddannelse bor fortrinsvis i landdistrikterne og i Lemvig by. I de mindre byer er der over 4 af arbejdsstyrken, som højest har grundskole. Side 35 af 74
Figur 49 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Lemvig Kommune 2009 5 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 I Lemvig Kommune bor der relativt mange, der er beskæftiget indenfor landbrug og industri. Der er mange fisker bosat i Thyborøn, og de ansatte i industrien bor i vid udstrækning i de små byer med højest 500 indbyggere. Figur 50 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Lemvig Kommune 2009 4 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 Side 36 af 74
Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune bor der 38.148 indbyggere, hvoraf de 14.255 bor i Grenaa by og 27% bor i landdistrikterne. Som i de fleste andre kommuner er landdistrikterne præget af at der bor relativt mange børn og personer i den arbejdsdygtige alder. De ældre bor fortrinsvis i byer fra 500 indbyggere til 2.000 indbyggere samt byerne Auning og Grenaa. Figur 51 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Norddjurs kommune 2010 2 1 - -1 - -2-2 -3 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I Norddjurs Kommune var nettofraflytningen på 233 personer i 2009, og dermed den kommune, som havde den næststørste fraflytning. Grenaa havde en nettofraflytning på 145 personer, fortrinsvis de yngre årgange. Auning havde en lille nettotilflytning på 13 personer. Side 37 af 74
Figur 52 Nettotilflytning til Norddjurs kommune efter alder og bystørrelse, 2009 40 20 0-20 -40-60 -80-100 -120-140 -160 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total Norddjurs har en endnu lavere erhvervsfrekvens. I 2009 var 26,6% udenfor arbejdsstyrken, hvilket er 3 procentpoint højere end regionsgennemsnittet. Den højeste erhvervsfrekvens har Auning. Grenaa har den laveste på kun 70,7, og samtidig en ledighed 2 over regionsgennemsnittet. I landdistrikterne er erhvervsfrekvensen meget lav i forhold til regionsgennemsnittet. Figur 53 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Norddjurs kommune, 2009 78% 3 76% 3 74% 2 72% 2 7 68% 1 66% 64% 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Norddjurs Kommune ligger på niveau med Ikast-Brande og Lemvig Kommune. Dog er der lidt færre med en mellemlang videregående uddannelse, og lidt flere med en erhvervsfaglig uddannelse. Kun byerne med mindst 500 indbyggere og højest 2.000 indbyggere skiller ud fra kommunegennemsnittet med en del flere ufaglærte. Side 38 af 74
Figur 54 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Norddjurs Kommune 2009 5 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 Der bor relativt mange, der er beskæftiget indenfor landbrug og bygge og anlæg i Norddjurs Kommune. De beskæftigede indenfor offentlig service bor jævnt fordelt i alle bystørrelser, hvorimod Grenaa har en overvægt af industribeskæftigede. Figur 55 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Norddjurs Kommune 2009 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 10000-19999 Side 39 af 74
Odder Kommune I Odder Kommune bor der 21.721 indbygger, hvoraf de 11.233 bor i Odder by og 26% bor i landdistrikterne. I modsætning til de fleste andre kommuner er andelen af børn lav i landdistrikterne. De bor fortrinsvis i de små byer mellem 200 til 500 indbyggere. Figur 56 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Odder kommune, 2010 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 0-200 200-499 500-1999 10000-19999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Odder Kommune havde i 2009 en nettotilflytning på 50 personer fortrinsvis børnefamilier. Landdistrikterne og Odder by havde en positiv nettotilflytning, hvorimod de mindre byer i størrelsen 500 til 2.000 indbyggere havde en nettofraflytning. Side 40 af 74
Figur 57 Nettotilflytning til Odder kommune efter alder og bystørrelse, 2009 60 40 20 0-20 -40-60 0-200 200-499 500-1999 10000-19999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total Odder Kommune havde i 2009 en erhvervsfrekvens på 77,3, svarende til regionsgennemsnittet. De mindre byer med under 500 indbyggere havde den højeste erhvervsfrekvens på 82,5, men til gengæld også den højeste ledighed på 1,3%. Figur 58 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Odder kommune, 2009 82% 2 81% 8 79% 78% 77% 76% 7 2 1 74% 73% 0-200 200-499 500-1999 10000-19999 Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken i Odder Kommune har et relativt højt uddannelsesniveau kun overgået af Skanderborg kommune. Der er ikke de store forskelle byerne imellem. Kun en lidt højere andel af erhvervsfaglige i de mindre byer. Figur 59 Side 41 af 74
Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Odder Kommune 2009 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 10000-19999 Odder Kommune har en overvægt af indbyggere, der er beskæftiget indenfor offentlig service. Der er ikke den store forskel i branchestrukturen mellem de respektive bystørrelser. Figur 60 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Odder Kommune 2009 4 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 10000-19999 Side 42 af 74
Randers Kommune I Randers Kommune bor hovedparten af de 94.750 indbyggere i Randers by, som har 60.227 indbyggere, og kun 12% bor i landdistrikter. I landdistrikterne bor der relativt mange børn og personer i den arbejdsdygtige alder, og relativt få ældre. I Assentoft, Langå og Spentrup er andelen af børn høj, og der er forholdsvis få unge. Figur 61 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Randers kommune 2010 3 2 1-1 -2-3 -4 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Randers Kommune havde i 2009 en nettotilflytning på 339 personer, hvilket er den næststørste nettotilflytning i regionen efter Aarhus Kommune. Af de 337 personer var 287 tilflyttet Randers by. Randers Kommune har en nettotilflytning for alle aldersklasser, dog en overvægt af børnefamilier og unge, som er under uddannelse. Side 43 af 74
Figur 62 Nettotilflytning til Randers kommune efter alder og bystørrelse, 2009 350 300 250 200 150 100 50 0-50 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total I Randers Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 75,1, hvilket er godt 2 procentpoint lavere end regionsgennemsnittet. Randers by havde den laveste erhvervsfrekvens på 73,3, hvilket til en vis grad skyldes mange uddannelsessøgende. Ledigheden er meget lav i landdistrikterne og de mindre byer. Figur 63 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Randers kommune, 2009 8 3 78% 2 76% 2 74% 72% 1 7 68% 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Randers Kommune er lidt under regionsgennemsnittet og på niveau med Holstebro Kommune. I byerne Assentoft, Spentrup og Langå har arbejdsstyrken det højeste uddannelsesniveau. Side 44 af 74
Figur 64 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Randers Kommune 2009 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Erhvervsstrukturen i Randers Kommune adskiller sig ikke væsentligt fra regionsgennemsnittet. I Randers by er der en lille overvægt af beskæftigede indenfor offentlig service. Figur 65 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Randers Kommune 2009 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 20.000+ Side 45 af 74
Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune bor der 58.439 indbyggere hvoraf de 9.850 bor i Ringkøbing by og 7.506 i Skjern by og 29% bor i landdistrikterne. I landdistrikterne bor der relativt mange børn, unge og personer i aldersgruppen 30-49 år. De ældre bor primært i mindre byer fra 500 indbyggere til 5.000 indbyggere. Aldersfordelingen i Ringkøbing og Skjern svarer stort set til aldersfordelingen i kommunen. Figur 66 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Ringkøbing-Skjern kommune, 2010 3 2 1-1 -2-3 -4-5 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Ringkøbing-Skjern Kommune er den kommune i regionen, som har haft det højeste antal nettofraflyttede. I 2009 var der 634 flere personer, som fraflyttede end der tilflyttede kommunen. Det er primært de unge, som fraflytter, da uddannelsesmulighederne er begrænset i kommunen. Nettofraflytningen af unge var i 2009 på 544 personer. Kun aldersgruppen fra 50 år til 65 år oplevede en svag nettotilflytning. For de ældre over 66 år var der en lille nettofraflytning på 10 personer. Side 46 af 74
Figur 67 Nettotilflytning til Ringkøbing-Skjern kommune efter alder og bystørrelse, 2009 50 0-50 -100-150 -200-250 -300 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total I Ringkøbing-Skjern Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 79,3, hvilket er 2 procentpoint højere end regionsgennemsnittet. Erhvervsfrekvensen er højest i landdistrikterne, men er generelt høje for alle bystørrelser. Figur 68 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Ringkøbing- Skjern kommune, 2009 82% 2 81% 8 79% 78% 77% 76% 7 2 1 74% 73% 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger på niveau med kommunerne Lemvig, Norddjurs og Ikast-Brande. Arbejdsstyrken med en videregående uddannelse bor fortrinsvis i Ringkøbing og Skjern by. Der bor relativt flest ufaglærte i de mindre byer med højest 2.000 indbyggere. Side 47 af 74
Figur 69 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Ringkøbing-Skjern Kommune 2009 5 4 4 3 3 2 2 1 Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 I Ringkøbing-Skjern Kommune er der forholdsvis mange ansatte indenfor landbrug og industri. De to brancher udgør 34,6% i Ringkøbing-Skjern Kommune mod 20,4% i Region Midtjylland. I de mindre byer er der en overvægt af beskæftigede i industrien. I Ringkøbing by er der relativt mange, der er beskæftiget indenfor finansiering og offentlig service. Figur 70 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Ringkøbing-Skjern Kommune 2009 4 3 3 2 2 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 0-200 200-499 500-1999 2000-4999 5000-9999 Side 48 af 74
Samsø Kommune I Samsø Kommune bor der 4.010 indbyggere hvoraf de 68% bor i landdistrikterne. Figur 71 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Samsø kommune, 2010 1 - -1 - -2 0-200 200-499 500-1999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ I Samsø Kommune var der i 2009 en nettotilflytning på 22 personer, fortrinsvis ældre i aldersgruppen fra 50 år til 65 år. Især landdistrikterne har haft en tiltrækningskraft på tilflytterne. Figur 72 Nettotilflytning til Samsø kommune efter alder og bystørrelse, 2009 25 20 15 10 5 0-5 -10-15 0-200 200-499 500-1999 0-16 17-29 30-49 50-65 66+ Total Side 49 af 74